mandag den 11. april 2016

Noget om ja-hatte

Vi har talt lidt om ja-hatte derhjemme i den sidste tid. Efter nogle episoder, hvor nogen ikke var helt enige i mors og fars disponering af skærmtid. Hvor nogen ikke var bange for at bruge sine lungers fulde kraft til at udtrykke det. Og hvor nogle andre skiftede mellem at være temmelig vrantne og at giraffe rundt og sige ting som "Jeg kan også godt forstå, at det er træls, at I skal slukke nu", "Lad os spille et puslespil i stedet" og "Kom, nu går vi ind på værelset og ser, om vi kan finde din ja-hat". Mens nogen i virkeligheden havde mest lyst til at droppe alt, man nogensinde har hørt Jesper Juul, Erik Sigsgaard et al. sige og kyle barn og/eller sig selv (mest sig selv, faktisk) ud af vinduet

Roen og freden i det lille hjem er nu genoprettet (selv om nul skærm i hverdagen-politiken lige skulle sluges. Af alle), og det lader rent faktisk til, at den der nogen har hørt bare en lille smule efter. I hvert fald fulgte nedenstående lille samtale fordelen morgen, hvor jeg på vej til børnehaven kom i tanker om, at jeg havde glemt Varanens hue: 

Mig: Hov, Varan. Jeg har vist glemt din hue!
Varan: Det gør ingenting mor. Jeg har jo min ja-hat på.

Dejligt, at det man siger, trods alt trænger bare lidt ind. Og dejligt, at ingen er blevet kylet ud af vinduet. Selv om vi bor i stuen, og det højst ville blive lidt vådt at ryge i vandet ...

20 kommentarer:

  1. Her i huset øver vi os en del på konceptet "stille stemmer", med varierende grad af succes. Men jeg tror der er ved at være lys for enden af tunnelen, i går kom vi i hvert fald igennem en hel dag uden nogen skreg uafbrudt i en halv time (Not kidding. En halv times full-on hysterisk skrig er standard hvis man fx får at vide at man ikke skal have slik om tirsdagen. Mor er træt.)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kan være, vi skal afprøve de stille stemmer. Er ikke sikker på, den 4-årige overhovedet er i besiddelse af en, men man kan jo blive overrasket. (Er i øvrigt lettet på den usympatiske måde over, at andres børn tilsyneladende også flipper skråt over noget, der i voksenøjne max burde give anledning til et forurettet "hrmpf!")

      Slet
  2. Gad vide om højtråbende børn er det nye sort - vi har ihvertfald tre styks herhjemme af og til (læs meget for tiden)... Så hatten af for jer, at I giraffer jer frem - det kræver virkelig mange ord erfarer vi dagligt... - og jeg kan virkelig godt forstå lysten til at kyle nogen ud af vinduet af og til når bølgerne (eller råberiet) går højest... men vi bor os' i stuen, så effekten er minimal ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kræver abnormt mange ord. Også nogle gange FOR mange ord, kan jeg mærke på den/dem, der nedsmelter, og så bliver giraffen pakket væk og erstattet af bestemte "fordi jeg siger det"-mutti (med/uden passiv-agressivitet, alt efter tidspunkt på dagen ;-)) Altid noget, at mine unger ikke er de eneste, der råber, men argh altså! Nogle gange skal man lige tælle til 10. Eller 20. Eller måske endda 30 ;-)

      Slet
  3. Ha ha ha :) En ja-hat kan sikkert også varme ørerne:o)

    SvarSlet
  4. Nåårh! Ja, med ja-hatten på fryser man jo ikke ørerne ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, der kan man bare se. Superpraktisk - især fordi jeg desværre tit glemmer huen :-)

      Slet
  5. Godt at ja-hatte også kan varme om ørerne. Troede kun de varmede om hjertet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror, de varmer begge steder, sådan nogle :-)

      Slet
  6. Hverdags-skærm-fri. Wow, betyder det også TV?
    Selv praktiserer jeg ikke skærm-fri (især fordi Ipad er integreret i undervisningen hos mine unger), men yngste ser ikke TV i hverdagene og spil i form af Playstation/Ipad er begrænset til 1 time (og ikke hver dag).
    Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeps, også tv. Med mindre det har været en meget lang dag, og der slet ingen krudt er tilbage hos nogen. I virkeligheden er jeg langt mere loose omkring det, end "hverdags-skærmfri" antyder, men den yngste er temmelig alt eller intet-agtig omkring skærme for tiden. Og eftersom 'alt'-tilgangen ikke rigtig fungerer for os (han bliver mildest talt rahhsende, når der skal slukkes igen), må det blive en 'intet'-tilgang i en periode. Den ældste kan sagtens styre det, men det er lidt svært at tænde for tv'et og så regne med, at vi kan holde den yngste væk. Til gengæld får de to så leget enormt meget, og vi får lagt temmelig mange puslespil. Og lavet mad sammen. Og andre fællesaktiviteter. Med varierende grad af succes ;-)

      Slet
  7. Skønt, at ja-hatten blev fundet! (Den var aldrig blevet fundet hjemme hos os med det kaos vi har på værelserne, kan jeg godt fortælle dig!)...

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, jeg var også lige ved at tro, at den var røget med skraldet ud herhjemme ... :-)

      Slet
  8. Ti-hi, det barn er da langt fra tabt bag en vogn :) Skøn kommentar!

    SvarSlet
    Svar
    1. Han er simpelthen så sjov, Helle. Og temmelig kvik, hvis jeg selv skal sige det. Sådan helt objektivt, naturligvis ;-)

      Slet
  9. Elsker Cilles kommentar om både ører og hjerte ♡ og endnu mere at Varanen mener at ja-hatten sagtens kan gøre det ud for hue! Love him!
    Herhjemme aftaler vi tid og sætter et æggeur. Det er en ordning vi har brugt i flere år, og jeg er hver (eneste) gang målløs over, at ringelyden respekteres og at iPads lægges væk uden ballade. Det må være et magisk æggeur jeg købte dengang - i Sallings online biks, hvis du vil vide det ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sallings online-biks, siger du. Må straks ind og se, hvad de kan, når det kommer til æggeure. De andre ure, jeg har prøvet at sætte, virker nemlig ikke overhovedet. Men jeg giver gerne en del for et magisk ur, der virker :-)

      Slet
  10. Ja, den er skøn den hatte-kommentar :-)
    Jeg har helt klart også bedst erfaring med klare regler. Ellers ender det her i huset i hvert fald ;-) alt for let ud i: Må jeg spille I-pad? Nej, Må jeg så spille Wii???? Nej. Nå, men må jeg så ikke se en film???? Nej. Må jeg så.... Ved femte forslag/periode med plagen var jeg ved at være mør og tilbøjelig til at sige ja for at få fred :-) "Alt med strøm" giver en meget kortere samtale.

    SvarSlet
    Svar
    1. Klare regler er vejen frem - ellers forstår det kære afkom jo ingenting, og det kan jeg egentlig ikke bebrejde dem. Må prøve den der med "Alt med strøm", næste gang de plager. Selv om de egentlig gerne må høre lydbøger på cd-afspilleren. Hm. Ingen regler uden undtagelse. Eller noget ... :-)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...