Noget om lange weekender

Det kan godt være, jeg ikke sådan i al almindelighed har kompetenceposen fyldt helt op til randen, men der er da heldigvis et par ting, jeg er rimelig god til. At holde weekend er en af dem. Og når det så oven i købet er en lang weekend, er jeg faktisk endnu bedre.

Pinseweekenden indeholdt så godt som alle ingredienser til en spitzenklasse minibreak (jo, det må man gerne kalde det, når der er mere end to dages fri). HDD og jeg holdt begge tidligt-agtigt fri fredag, så vi kunne hente krapyler i fællesskab (sker ellers aldrig), og efter et visit hos hhv. boghandler (byebye 215 kr. til nye farver til Øglen) og taskebutik (som kostede 0 kr., fordi Varanen insisterede på verdens mest uergonomiske (og usædvanligt grimme) spiderman-rygsæk, og De Onde Forældre insisterede på ergonomisk rygsæk, som tilsyneladende var noget af det mest u-street i verden for en 4,5-årig med et seriøst superhelte-crush), stiftede tre fjerdedele af familien bekendtskab med bubble tea for første gang evah. Og, for mit vedkommende, også eneste. Det er ikke noget, jeg har trang til at prøve nogensinde igen. Børnene var so-so begejstrede, og HDD, som efterhånden er en garvet bubble tea-drikker, kan nærmest ikke få armene ned. Sådan er man jo heldigvis så forskellige …

Jeg elsker, elsker, e l s k e r små, krøllede børnebutikker

Resten af fredagen foregik i ro og mag – med den lille krølle på halen, at da familien lagde an til Disney Sjov og gufskåle, lagde jeg an til girl’s night out med helt utroligt sjove og gode mennesker. Vi begyndte med små kulinariske mesterværker på Geist (inkl. cocktails, naturligvis), fortsatte på Salotto 42 (som gjorde sit bedste, rent lydniveaumæssigt, for at understrege, HVOR gammel jeg er blevet) og rundede af med stil på PS. Scheisse, det er længe siden, jeg har været i byen. Og det er længe siden, jeg har været så sent oppe, som tilfældet var. Men det er omvendt også rimelig længe siden, jeg har grinet så meget, som vi gjorde. Så jeg tænker, at sådan en aften bestemt skal gentages inden for en ikke så fjern fremtid.

Jeg kom helskindet hjem (på cykel. Er PÆNT begejstret over at være færdig med at rode med natbusser og andet offentligt bøvl midt om natten, som det var tilfældet, da vi boede i DNP) og gik omkuld, og efter 2 timer blev jeg vækket af alt for vågen Varan. Som heldigvis lod sig overtale til at sove bare lidt videre.

Grønt er godt for øjnene. Røsnæs Naturskole i al sin naturlige skønhed. Med små pinselam

Lørdag og søndag blev brugt hos Mårfar i huset på toppen – sammen med reptilernes ikke længere så små kusiner og deres forældre. Det er altid så hyggeligt at hænge ud, og denne gang var ingen undtagelse. Semi-tømmermænd lørdag til trods.

Tre lyshårede kusiner i gang med Anders And-bladene hos Mårfar

Varanen og den yngste kusine i fuld gang med at bygge en bolig i trillebøren til de to skrubtudser, de fandt

Wheeee - stejl nedgang til stranden. Alle mand blev meget beskidte. Og havde en fest!

Varanen og Onkel K vender verdenssituationen før den stejle nedstigning

Mandag morgen vendte vi igen næsen mod København – vi skulle nemlig noget så vildt som til fodbold i Parken. There’s a first for everything, og mine forventninger var mildest talt ikke høje. Men jeg blev glædeligt overrasket og fandt oven i købet mig selv (godt nok efter seriøst gruppepres, men alligevel) iklædt FCK-tørklæde under hele kampen; lige som resten af familien. Yndigheden nåede et helt nyt niveau! Ungerne, og Øglen i særdeleshed, var über-begejstrede, og entusiasmen kunne ikke undgå at smitte. Og så må jeg jo (nødtvungent) erkende, at der er en ret vild stemning til sådan en fodboldkamp. Som kun blev vildere af, at FCK scorede to mål og vandt pokalfinalen (eller mesterskabet, eller hvad hulen det nu var, de spillede om). Så pinsen blev sluttet af i fin stil med masser af popcorn inden for vesten, ansigtsmaling (dog kun ungerne – jeg måtte ligesom trække grænsen et sted, når det gjaldt FCK-isering af mig selv) og en masse oplevelser rigere.

Nu glæder vi os bare til næste lange weekend. I mellemtiden må vi slå os til tåls med weekender i standardlængde, og det er også helt ok!