tirsdag den 24. maj 2016

Noget om søvn

Den dedikerede læser vil vide, at det ikke altid har været lige nemt med søvnen herhjemme. Varanen sov mildest talt dårligt det første år, og jeg husker stadig, hvordan min læge lo, da jeg til en af de mange børneundersøgelser træt konstaterede, at Varanen ikke var "sådan en, der syntes, det der søvn var fedt". (Needless to say, men ikke desto mindre; Jeg lo ikke).

Nå. Men det er heldigvis længe siden. Og vi har sovet fortrinligt i fler år efterhånden. (Må man godt skrive det? Eller kommer karma og/eller småbørnsforældre, der sover ad r*ven til så og slår en hårdt i hovedet?) Men jeg skal da være den første til at indrømme, at der har været plads til forbedring. Som måske (måske ikke. Jinx!) er ved at ske nu.

Varanen fik tremmerne af sin seng, da han var to år og en sjat. Fordi han lavede en Houdini på den, hver eneste gang, han lå i den, og det dels blev ret trættende, dels temmelig farligt. Så af kom tremmerne, og ind i dobbeltsengen kom Varanen. Søvndrukken. Hver eneste nat. Vi prøvede naturligvis at følge ham tilbage de første mange nætter, men det afstedkom altid en ked af det Varan og/eller en virkelig radbrækket forælder efter en halv nat tilbragt delvist i juniorseng, delvist på gulvet. Og eftersom Varanen sov sødeligt, hvis vi bare lod ham blive i dobbeltsengen, så var det ikke voldsomt svært bare at blive liggende, når han kom tøffende. Og faktisk var det også lidt hyggeligt.

Når man sover ordentligt om natten, bliver det pludselig overskueligt at løbe en tur, før resten af familien står op

Nu varer det ikke sådan helt vildt lang tid, før Varanen fylder fem (hvilket moderen ikke helt forstår. Han er jo bare stadig en lille fis), og han kommer stadig tøffende ind i dobbeltsengen hver nat. Faktisk tror jeg ikke, at jeg overdriver, hvis jeg siger, at han fra dengang tremmerne kom af og til nu - altså en periode på omkring 2,5 år - kun har sovet hele natten i sin egen seng maks. 10 gange. Det er ligesom bare blevet en vane. Nogle gange opdager vi slet ikke, at han kommer snigende. Andre gange er det væsentligt mere tydeligt. Fx når han roterer mere end det vildeste centrifugeringsprogram på vaskemaskinen. Eller stjæler hele dynen. Noget, han er begyndt med i stadigt stigende grad, hvilket naturligvis ikke kan undgå at påvirke nattesøvnen - både hans og vores.

Men! Så var det, at vi indførte et perlebelønningssystem for et par måneder siden. Det går i al sin enkelthed ud på, at når ungerne er særligt søde/hjælpsomme, så får de en perle. Og når de har sparet 85 perler sammen, kan de veksle dem til en lille ting i Fætter BR. Det er incitament, reptilerne kan forstå, så jagten på perler er i dén grad gået ind. Vi besluttede os for at ride på succesbølgen, så vi tilbød fem perler til dem begge to, hvis Varanen sover i sin seng hele natten. (Og selv om han kommer ind en halv time, før vækkeuret ringer, tæller det stadig som hele natten).

Til at begynde med virkede det overhovedet ikke. Vi havde et par gange, hvor han blev virkelig sur over, at han ikke fik fem perler alligevel, men vi holdt fast, og pludselig - i sidste uge - var det som om, det begyndte at virke. Således har Varanen nu på ni-ti dage sovet i sin egen seng fire hele nætter. (Og jo altså scoret både ham og storesøster 20 perler hver). Natten til i dag var en af dem. Jeg vågnede klokken 05 og kunne ikke forstå, hvorfor jeg var så udhvilet. Før jeg kom til at se, at Varanen ikke var i sengen; Han lå og sov sødeligt i sin egen seng. (At han så var ked af, at jeg ikke havde vækket ham og båret ham ind i vores seng i nat, er en anden sag). Han havde sovet dejligt, og selv om jeg elsker at vågne op med hans små, buttede arme om halsen (eller i øjnene), elsker jeg endnu mere at mærke på ham, at han er udhvilet.

Jeg ved ikke, om det er perlerne, der virker. Eller det bare er alderen, der arbejder med os (vi må gå ud fra, at han ikke fortsat kommer tøffende midt om natten, når han bliver 16. Perler eller ej). Men uanset, så er det ret fantastisk. Og gør det på en eller anden måde endnu mere hyggeligt at vågne op ved siden af ham de dage, hvor han så rent faktisk er kommet tøffende.

14 kommentarer:

  1. Caroline, nu på syv, sov fantastisk fra hun kom ud (af maven that is) til hun var 1½. Så stoppede det - og derfra gik der 4 år hvor hun HVER nat kom ind i sengen. Jeg endte nu med at vænne mig til alligevel at sove selvom hun var der. Men så da hun var 5 og lidt (hun er nu 7) og uden vi overhovedet havde talt om det stoppede hun fra den ene dag til den anden det med at komme ind! Jeg spurgte hende hvorfor, hvortil hun svarede at hun bare løftede hovedet lidt og når hun kunne se storesøster kunne hun godt falde i søvn igen... Jamen hurra. Nu har de hvert deres værelse og kan ikke se hinanden om natten, men hendes (gode) vane med at sove i egen seng er holdt ved.
    Tillykke med det - hjemme hos jer :-).

    SvarSlet
    Svar
    1. Varanen sov fantastisk de første tre måneder af sit liv. Så ombestemte han sig, og det næste år var VIRkelig hårdt. Det er helt gak, hvordan sådan nogle børns søvnmønstre kan være. Fedt, at Caroline bare helt stoppede med at komme ind. Det tænker jeg også sker hos os en dag (og så kommer jeg garanteret til at savne det). Øglen er jo også stoppet med at komme ind, kan man sige. Men måske det kom helt af sig selv fra dengang hun ikke havde noget værelse pga. ombygning, og hun sov hos os i noget, der mindede om fem måneder. Så var hun tilsyneladende kureret ;-)

      Slet
  2. Jeg har aldrig været til unger i sengen, så har ikke haft tingene inde på livet. Men ved fra andre, at det kan være lidt af en befrielse - og at begge parter ligesom skal være indstillet på, at nu slutter det ;-)
    Som min underbo sagde engang: der er jo ikke mange konfirmander, der ligger i sengen mellem deres mor og far ;-)
    Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, det har underboen jo helt ret i! Og du har ret i, at begge parter skal være indstillet på, at det slutter her. Der er vi ikke helt på linje derhjemme endnu. Varanen var f.eks. meget indigneret her til morgen over, at jeg ikke havde vækket ham og/eller slæbt ham ind i vores seng, når nu han sov så tungt, at han ikke vågnede af sig selv :-)

      Slet
  3. Hold da op, sikke det kører! Super-godt fif! Vores sover nu heldigvis sødeligt (kom an, nemesis!), hvis vi ser bort fra en kort periode med mareridt, som lidt var ved at tage pippet fra mig (http://xn--skreliv-r1a.dk/?p=623), men som pt. er passé... Hold da op jeg udfordrer skæbnen her! Men ét er sikkert: Sovende børn eller ej, så vågner jeg aldrig (ALDRIG!) kl. 05 og er veludhvilet! Du er en heldig kartoffel!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil også sige, at det hører til sjældenhederne, at jeg a) vågner så tidligt, b) er veludhvilet. Men det hjælper gevaldigt på min egen evne til at sove igennem, at jeg ikke har fødder i munden hvert andet øjeblik.

      Slet
  4. Fedt! Jeg tror, det er perlerne og ikke alderen... I hvert fald kommer Sønne - nu syv et halvt - stadig buldrende ni ud af ti nætter. Liv kommer også, så vi ligger pænt tæt. Men det må vi arbejde på en anden gang. thi de har først lige lært selv at falde i søvn uden en voksen ved siden af sengen (og om et øjeblik får de en lillesøster, og deres verden bliver vendt op og ned).

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja - de nætter, hvor man er fire i sengen ... Dem har vi også af og til, men i det sekund, jeg kan se mit snit til det, fortrækker jeg så til underkøjen på børneværelset. Jeg er ved at smelte af så mange børn under dynen. Og den ældste (også 7,5) roterer om muligt endnu mere i sengen end den yngste. Så det er en ren fest. (Herhjemme har ungerne i øvrigt endnu ikke lært at falde i søvn selv uden en voksen inden for synsvidde, så dét har vi til gode at lære dem ...)

      Slet
  5. Fantastisk! Tænk at han er blevet så stor, at han formår at blive i egen seng - og at han i øvrigt meget længe har været så stor, at han i det mindste selv er kommet tøffende i stedet for at kalde. Jeg tænker at I har vundet i lotteriet.
    Og ja, begge mine banditter er ældre end din ældste. Guess what!?! ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Gevinst i søvnlotteriet. Det er slet ikke så dårligt. (Selv om man desværre ikke får råd til at købe et sommerhus af det) :-)
      I mangler stadig at få gevinst i det der søvnlotteri, eller hvordan? ;-)

      Slet
  6. Sejt! Tillykke med den gode søvn!

    Vi kører klistermærke-belønningssystem her, hvor vi på forhånd har aftalt nogle ting ungerne skal øve sig på - for den ældste handler det bl.a. om at øve sig i at få spist sin madpakke i skolen, og for den yngste er det bl.a. at øve sig i at blive siddende ved bordet under hele aftensmåltidet.
    Når det lykkes, får de et klistermærke, som de kan sætte på et ark, hvor klistermærkerne kan veksles til forskellige belønninger, primært sociale, f.eks. legetid alene med en voksen, at vælge en dessert til hele familien, at få lov at lege frisør på mors hår (af en eller anden grund er det et kæmpe hit!) m.m. De har selv været med til at vælge belønningerne, men vi har i vid udstrækning bestemt hvad de skal øve sig på. De har 3-4 ting hver, de øver sig på ad gangen.

    Vi skal snart have lavet nye ting at øve sig på, fordi de er ved at være så gode til det, og der skal det bla. være noget med i små steps at øve sig i at falde i søvn uden at blive nusset i søvn, og sidenhen uden at der er en voksen i rummet hele tiden indtil man sover.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak!
      Lyder ret smart med klistermærke-belønningssystem også. Og det at øve sig på noget. (Selv om det at øve sig i at spise madpakken ville være det rene latin for mine MEGET madglade børn ;-)) Det er også en rigtig god idé at få sociale belønninger - det er så meget mere hyggeligt (og fylder væsentligt mindre) end crap fra Fætter BR.

      Kunne være, vi også skulle til at indføre klistermærker, hvis man kan falde i søvn uden at have en voksen inden for synsvidde. Det kunne frigive noget mere voksentid om aftenen, end tilfældet er nu :-)

      Slet
    2. Der er nok mere motivation i en ting fra fætter BR - i hvert fald hvis det er noget der er meget svært for børnene. Men fordelen ved de sociale belønninger er, at de hurtigere kan opleve at få en belønning, og måske blive motiveret til at blive ved.

      Ja, jeg kunne også godt bruge den time, jeg nu bruger på at sidde på et alt for lille bobles dyr indtil ungerne sover, på noget bedre. F.eks. at sove selv! :D
      Eller mere voksen-kæreste-tid.

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...