lørdag den 21. maj 2016

Noget om tøj

[ANNONCE]

Jeg er sådan ... moderat, lad os kalde det dét ... interesseret i tøj. Jeg sætter naturligvis pris på at være bare nogenlunde velklædt, og jeg elsker at få og købe nyt tøj, men om blusen er fra sidste nye kollektion eller kollektionen før (eller før. Eller endnu før) rager mig en papand (som man siger i Jylland). Så længe, jeg synes, tøjet er pænt, det sidder pænt, og jeg har råd til det, er jeg fresh.

Men. For selvfølgelig er der et men. Min lemfældige tilgang til tøj havde efterladt mig med et skab med sådan cirka nul sammenhæng. Det var måske nok proppet med tøj, men jeg kunne aldrig finde ud af, hvad jeg skulle tage på - eller jeg syntes i hvert fald ikke, der var noget, jeg gad at tage på. Og hvis der var, passede det ikke sammen. Jeg syntes kort og godt altid, jeg manglede noget tøj at tage på - jeg kunne bare ikke lige helt finde ud af, hvad det var, jeg manglede. Det er så nu, I gerne må bemærke datiden. Forrrr - i dag er historien en helt anden.

"Hvad har du gjort, hvad har du gjort?", råber I derude bag skærmene (jo, I gør). Og ser I - jeg har ikke gjort så meget. Ud over at luge kraftigt ud i mit tøj, altså. Med hjælp fra Thea fra Nordrobe.dk (og nej, det er ikke her, annonce-indholdet gemmer sig). Thea er ved at skrive speciale om, hvad det at leve med mindre tøj har af betydning (agtigt. Thea er meget bedre til at forklare det selv), og i den forbindelse søgte hun medvirkende. Jeg meldte mig ganske frivilligt, og så gik eksperimentet ellers i gang. Først sorterede jeg ud i mit tøj, så jeg kun havde 40 stykker tøj (inkl. sko, træningstøj, nattøj, badetøj og overtøj, men ekskl. basistoppe, undertøj og strømper) tilbage. Resten af tøjet blev enten pakket væk eller (det jeg vidste, jeg ikke ville komme til at bruge igen) givet til genbrug. Derefter var det så om at leve med de 40 stykker tøj i 40 dage. Med mulighed for at bytte tre stykker tøj halvvejs. Fordi eksperimentet forløb lige på kanten til foråret, fik jeg brug for at bytte min vinterjakke ud halvvejs, og der var også andre stykker tøj, jeg fandt ud af, jeg slet ikke brugte. Så jeg fik brug for udbytnings-kortet. Derudover snød jeg en enkelt dag, fordi jeg skulle ud og sejle i kajak hele dagen, og jeg ikke syntes, at hverken min vinterjakke eller mine stilletter egnede sig specielt godt til dén slags, men ellers holdt jeg mig i skindet (her må I gerne give mig et skulderklap).

Reptiler i fine nye jakker. 
Det bliver næppe Mere stereotypt, hvad angår farver, men igen; Når bare børnene er glade, er moren det også.

Nu er vi godt på den anden side af de 40 dage, og jeg har genfundet mit nedpakkede tøj. Noget af det forblev nedpakket (sæsontøj, you know), noget (mere) blev givet væk, og en smule blev pakket væk af nostalgiske årsager ("det var den kjole, jeg købte, da ..." og andre underlige grunde, man har for at berettige, at man holder krampagtigt fast i et stykke stof), og selv om vi er et stykke over 40 ting i min garderobe nu, så er vi på ingen måde der, hvor vi var før eksperimentet. Jeg har et meget mere kritisk blik på, hvad der får lov at komme ind i garderoben nu, og jeg har fået et overblik - dels over, hvilket tøj, jeg har at gøre godt med, dels hvad jeg mangler. Det blev f.eks. himmelråbende klart, at jeg manglede et par sorte bukser, der ikke var jeans, en blazer og et par dagligdags-T-shirts (at jeg så gik over board og købte TO blazere og en underlig skjorte med et bindebånd i halsen a la Bamses Billedbog, der klæder mig rimelig dårligt er en anden sag. Old habits die hard - og til mit forsvar så skjorten virkelig fin ud på den gazellelignende model online).

Så alt i alt: Less is definitely more, når det kommer til tøj. For mig, i hvert fald. Ungerne - not so much. Primært fordi jeg ikke lige har nået at lave en garderobeøvelse hos dem endnu. De slipper for "40 i 40", men noget må der ske på deres værelse. Garderobepladsen er sparsom, og selv om det naturligvis er godt at have en masse forskelligt tøj at skifte med (de bliver jo beskidte, sådan nogle krapyl), er jeg ret sikker på, at vi ville klare os ganske fortrinligt, selv hvis halvdelen af Varanens T-shirts forsvandt op i den blå luft. Bare for at give et eksempel. Øglen vokser i en helt vanvittig grad i øjeblikket, så mere eller mindre alt det tøj, hun brugte i DNP, stumper over det hele. Så der bliver tyndet ud løbende, når hun igen kommer vadende i en buksedragt, der engang nåede til anklerne, eller en cardigan, jeg VED, var langærmet, da vi købte den for to minutter siden. Men selv om begge unger har masser af tøj, har de naturligvis også yndlingstøj. Og praktisk tøj. Som bliver slidt, fordi det bare er det, der bliver brugt mest. Så der bliver naturligvis suppleret op, når det er nødvendigt.

Og nødvendighed var lige præcis, hvad der opstod, da jeg så tilstanden af reptilernes overgangsjakker, da tundra-kulden slap taget i det ganske land. Mein Gott, de var sløje at se på. Men eftersom finanserne ikke vælter ud under gulvbrædderne herhjemme, tænkte jeg, at de nok gik en sæson mere. Det kunne de nok også have gjort, men da Reima var så søde at tilbyde os (eller; reptilerne, for at være mere præcis) at teste overgangsjakker og -bukser, slog jeg til, hurtigere end nogen kan nå at sige 'overgangsjakke'. (Det er så her, annonceindholdet kommer. Bare, hvis I skulle være i tvivl).

Vi endte på Hot Potato-jakker til begge unger i hhv. meget lyserød og meget blå. Men ungerne fik selv lov at vælge, og selv om jeg nok personligt var gået efter noget mere afdæmpet, har de den fordel, at ungerne i dén grad er til at få øje på. Og så er de lykkelige. Ungerne. På en måde som en douce sandfarvet aldrig ville have haft held til. Jakkerne (og de par bukser, der var med til Øglens jakke) er lette, og så er de vind- og vandtætte. Ungerne har masser af bevægefrihed i dem, og de klager ikke over at blive for varme, selv når de tonser derudaf, så jeg tænker, at åndbarheden er a-okay. Vi er altså fans herhjemme. Hvilket i øvrigt ikke overrasker mig, eftersom begge unger stort set altid har haft flyverdragter fra samme mærke.

Søde søskende <3

Så mens jeg rydder op og ud i min garderobe, får ungerne nyt. Og beholder de gamle, sløje overgangsjakker til ødegården eller til en dag, hvor de får lyst til at rulle sig i mudder. (Håber bare, de er søde at annoncere det først, så jeg ved, jeg har jakkerne med. Måske de bare skal indlogeres permanent i kassecyklen). Det gør kun indholdet af deres garderobe større, men heldigvis fylder tøjet heller ikke så meget i hhv. str. 116 og 128 ...

4 kommentarer:

  1. Det er et par fine jakker, børnene har fået der! Jeg har selv en svaghed for farven på Øglens jakke og kunne snildt finde på at købe en magen til, hvis man kunne få den til voksne :-)

    SvarSlet
  2. Fede fede jakker til ungerne:o) Prinsessepigen på 10 snart 11 har jeg ikke noget skulle have sagt ang tøj..... Hun bruger også sine lommepenge på tøj moren ikke vil betale for. Mindstemanden lader mig bestemme endnu og vi arver det fedeste tøj fra en prinsessepigens venindes storbror. Mit skab har meget lidt tøj i og jeg går altid i det samme i forskellige kombi. Kedeligt ja, men jeg plejede at elske tøj. Nu sclerosen har ødelagt det med sovende ben og følelses forstyrrelser, er det bare sådan. Jeg nyder nu alligevel en tur i Primark engang imellem når vi er i England. Mest ungerne jeg får handlet til:o) Sejt gået med det der 40-40 noget. Lyder interessant hvis man har meget tøj:)

    SvarSlet
  3. Her er vi også fan a Reima.

    Lyder lidt vildt, det med at rydde så meget ud i tøjet. Også selvom jeg tror jeg har præcis samme holdning til tøj som du - som vel nærmest er en ikke-holdning.

    SvarSlet
  4. Det lyder som en virkelig god øvelse, du har været på garderobe-wise. Jeg har ryddet ud af flere omgange, men gemmer ALT for meget af nostalgi eller "måske kommer jeg snart til at blive lige så tynd som da jeg var 20, og så vil jeg ærge mig over at have smidt det ud".
    På samme måde har vi syv flyttekasser til at stå i skuret. Uåbnede. Siden vi flyttede ind for 9 år siden. Jeg burde bare hælde dem ud i småt brændbart uden at kigge på indholdet, men jeg VED at der blandt andet ligger en del fotoalbums og gamle stilehæfter, så jeg kan ikke få mig selv til det.

    Men fedt med jeres overgangstøj. Her må de stakkels børn bruge deres vinterjakker eller finde en lidt tykkere cardigan, for jeg kan ikke finde sidste års forårsjakker, og jeg er for nærig til at købe nye inden jeg ved, om de måske kan passe dem fra sidste år. Som jeg som sagt ikke kan finde. *stupid*

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...