torsdag den 28. juli 2016

Noget om at begynde forfra

Agtigt. Sådan føles det i hvert fald, når man skal indsluses i hverdagen efter fire ugers ferie. Fire uger, hvor de eneste tidspunkter, vi har skullet nå noget, sådan for alvor, var de tre rejsedage, vi havde på vores Italienstur; af sted, videre og hjem. For sådan et fly (og vandtaxa, for den sags skyld) har det med at være lidt knibske i forhold til det der med at skulle vente.

Nu skal vi op og af sted hver morgen, så pludselig er vi i gang med vækkeure igen. Ikke, at jeg ved, hvorfor vi gider bøvle med dét - Varanen har nemlig tillagt sig en vågne tidligt-vane, der ligger meget fjernt fra de tidspunkter, han holdt sig til at vågne på ferien. Der kunne klokken både blive 8 og 9. Nu hedder den kl. 6, hvis vi er heldige. Slut med at vågne langsomt og nyde, at der ligger kilet et eller to børn fast i en armhule. Slut med at lade dagen og vejret bestemme, hvad vi skal. Suk.

Aftenture på stranden og al tid i hele verden ... 

Det er endda ikke fordi, vores start udi hverdagen er specielt hård eller brat sammenlignet med så mange andres. Vi har som bekendt det store privilegium, at jeg kan tage dagene og opgaverne, som de kommer, men det betyder jo desværre ikke, at jeg bare kan lade være med at arbejde. Jeg har stadig til gode at finde en, der har lyst til at betale mig for dét. Så arbejde it is. Det betyder, at børnene igen skal overlades i andres varetægt i en god portion af dagtimerne - for den ældstes vedkommende til noget sport, for den yngstes, børnehaven.

Eftersom begge børn i løbet af ferien har været ved at rykke hovederne af hinanden mere end én gang, tænkte vi, at det ville blive vildt fedt for dem at komme over til nogle jævnaldrende, og - for Varanens vedkommende - kendte ansigter. Men nej; tilsyneladende var kammerater og børn i det hele taget mere appellerende på afstand, for opstarten har mildest talt været noget hård. Og ret meget som at skulle begynde fra scratch.

Selv om Øglen har det sjovt til sport, synes hun det er hårdt. Og det er der jo sådan set ikke noget at sige til - jeg ville også selv blive lidt øm i stængerne, hvis nogen satte mig til at træne 6 timer om dagen. Første dage kløede hun på med krum hals, men de efterfølgende dage har det været lidt op ad bakke at få hende af sted. Lige med undtagelse af i dag, hvor der var kage og hygge på programmet. Varanen, som har talt stolpe op og ned om de forskellige børn og voksne i børnehaven, mens vi har været på ferie, har slet ikke lyst til at komme af sted og ligner en, der er på vej til skafottet, når han bliver afleveret. Og det er faktisk næsten værre, end hvis han var vred eller ked af det. Nu er han bare helt resigneret med ludende skuldre, og det har mit moderhjerte ret svært ved at klare. Også selv om jeg godt ved, at humøret stiger væsentligt i graderne, når jeg først er stukket af sted. Alligevel har jeg hentet ham senest 13.30 hele ugen og driblet på legepladsen med ham, indtil storesøster skal hentes, så det er jo ikke fordi han har lange dage (aflevering er ml. 8.30 og 9). Men alligevel. Åhrgh, jeg ville gerne bare have ham hjemme hos mig hele tiden. Og den ældste med. Men det går jo ikke - jeg ved det godt.

Det er bare lidt af en omvæltning, sådan at gå fra masser af tid og nærvær til knap så meget af begge dele. For os alle sammen. Alle er trætte, når der er hentet, og lunterne er kortere. Heldigvis er sommervejret stadig nogenlunde med os, og jeg bilder mig ind, at det giver lidt ekstra energi. Lidt længere aftener, hvor der er tid til at hygge, flade ud og bare være sammen.

Ovenstående lyder som brok, det ved jeg godt. Men det er det egentlig ikke. Det er bare savn til ferien og tid i rå mængder. De korte arbejdsdage bliver ikke ved med at gå for mit vedkommende, men så længe de gør, vil jeg nyde dem til fulde og bruge dem på at kysse lidt ekstra på ungerne. For lige om lidt er hverdagen nemlig sådan for alvor-alvor i gang igen, og så har de slet ikke tid til det ...

fredag den 22. juli 2016

Noget om at være vild med ferie

Goddammit, hvor er jeg god til at holde ferie, mand. Ikke for at blære mig, men jeg er ret sikker på, at man skal lede længe efter nogen, der er  god til at lave ingenting som mig ...

Reptilfamilien er pt. oppe på snart 4 ugers afholdt ferie (dog minus HDD, der måtte begynde på arbejde i mandags), men vi har heldigvis stadig et par dage med komplet frihed, før hhv. atletikskolen til den ældste og (korte) børnehavedage til den yngste gør sit indtog. Dage, hvor vi skal nå at spise flere is, lege amok på byens legepladser og generelt have en fest.

Feriehimmel. Denne er fra Småland, men den kunne lige så godt være fra DK i disse solfyldte dage


Vi kom hjem fra ferie-ferie i lørdags, og selv om vi har haft det skønnere end skønt i hhv. Italien og Sverige, var det nu også meget rart at komme hjem til sine egne ting. Det sløje danske sommervejr til trods. Da vi kom hjem, altså. For nu er det jo ligesom vendt, og jeg er vild med det!

Man er jo blevet noget forvænt efter 17 dage i Italien, nærmere betegnet Lido di Jesolo, med 30+ grader hver dag. Enkelte dage var det nærmest for varmt, men jeg kan fornemme, at det er noget, man får klask for at sige af folk, der ikke har været så heldige at være under sydlige himmelstrøg i juli. Så det vil jeg lade være med.

Strand og vand og to glade unger

Mere strand og vand

De første 14 dage fik vi badet på stranden og i poolen (og efter en uge lykkedes det oven i købet at tvinge lokke Varanen i vandet også. Han er mildest talt ikke nogen vandhund), bygget et uendeligt antal sandslotte, spist tomater, pasta og pesto (og is) i groteske mængder, spillet spil, læst bøger, gået ture, sejlet ture og hygget igennem. Set et par EM-kampe (og rent faktisk hygget os enormt meget med det, selv om jeg stadig finder det meget mærkeligt, at to så sports-uinteresserede mennesker som HDD og jeg har produceret så fodboldinteresseret en datter), spist på lækre restauranter, samlet muslingeskaller, leget på legepladser og generelt bare haft det rigtig rigtig dejligt. Ingen af os havde prøvet kræfter med livet på en campingplads før, og selv om hardcore campister vil fnyse hånligt af sådan nogle som os, der booker sig ind i et mobile home, vil jeg alligevel vove pelsen og påstå, at vi har snuset til campisttilværelsen. Og ikke blevet skræmt overhovedet. (Det skulle da lige være af niveauet på "underholdningen", men det deltager man jo bare i (eller lader helt være) i det omfang, man selv har lyst).

 
Yderligere strand. Aner vi et tema?

 
Visit på farverige og underskønne Burano

Uhyggelige typer

De tre sidste dage blev tilbragt i Venedig. Og selv om Varanens ben syntes, det var ret hårdt at være på storbyferie, så havde vi et fantastisk ophold. I en nyindrettet luksuslejlighed midt i alting. Vi fik set en masse, men slet ikke nok (syntes jeg. Ungerne syntes, vi havde set alt. Mindst), så jeg er slet slet ikke færdig med byen og håber at komme tilbage engang. Jeg fik dog presset det maksimale ud af dagene ved både at inkorporere en morgenløbetur de to morgener, der var tid, og en aftengåtur, så jeg fik set nogle ting, der lå lidt længere væk, end snart 5- og 7-årige ben kunne bære.

Er vild med de færdselsskilte, de kører med i Venedig - dem ser man ikke herhjemme

Waouwww - Doge-paladset er pænt imponerende. Og har tilsyneladende magten til at få mig til at se temmelig doof ud


Mine tre på Accademia-broen med et vue over Canal Grande

Vel hjemme fra Italien igen, havde vi et hurtigt pitstop derhjemme, hvor der lige var tid til at lande, vaske tøj og skippe den ældste af sted på en heldagslegeaftale, der endte med først at slutte 21.30, hvor den ældste blev fragtet til døren (nogen trængte til en lille pause fra sin lillebror :-)), og efter 1,5 dag gik turen til ødegården i Sverige, hvor Farmor og hendes mand stod med åbne arme. Og nye input til ungerne, der var ved at gå lidt død i, hvad mor og far kunne bruges til. Vi blev i skoven et par dage - lige nok til at føle, vi havde været der, plukke et kæmpelæs blåbær, spise en masse kanelsnegle og komme endnu et hak længere ned i gear. Hvilket, utroligt nok, viste sig at være muligt.

Yndlingsplet i huset i Sverige. Ungerne er enige og har netop konstateret, at den også er god at spise makrelmadder på. Den kan alt, den plet. Men den er særligt god til at drikke kaffe på!


Nu er vi så tilbage i byen. HDD begyndte, som nævnt, på arbejde ved ugens indgang, og jeg og ungerne gør byen usikker. Mandag stod den mest på hjemmehygge og en tur på biblioteket med næsten udløbne Venedig-bøger (og introduktion til Pokémon Go, som jeg har været dum nok til at downloade. Instant hit hos ungerne, der selv bad om at komme ud og gå en tur?!). Tirsdag stod den på legeaftale i det faktisk helt sommerlige vejr med skøn studieveninde og hendes næsten jævnaldrende unger (og en aftentur for at fange Pokémons. Suk. Men på den anden side giver det masser af frisk luft). Onsdag var der atter en legeaftale (for den ældste), mens torsdag blev til fri leg og besøg hos Troldemor. I dag skal vi lege med dem her, og hey - så er det pludselig weekend. Knageme hyggeligt at have ferie, altså!

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...