tirsdag den 3. januar 2017

Hej 2017

Så sluttede juleferien, og jeg sidder nu her ved computeren - alene - for første gang i noget, der ligner 14 dage. Jeg har et arbejdsbjerg på højde med Himmelbjerget, og alligevel bruger jeg tid på at drikke te og stene lidt over min nye, fine kalender, der ligger helt ubeskrevet ved siden af mig (ja, den er analog - kan man andet?!).

Ved indgangen til et nyt år bliver jeg altid overmandet af de blanke sider i kalenderen. Det helt rene og ubrugte, der er over et flunkende nyt år - og bevidstheden om, at året i vid udstrækning bliver fyldt med de ting, vi selv vælger at fylde det med. Derfor tager det mig også altid 100 år at komme i gang med min kalender, for det skal jo gøres rigtigt, ikke?

Små pilfingre ved prøvesmagningen af nytårskaffen. Som var god. Mmmm - kaffe ...

Nytårsforsætter er jeg holdt op med for længe siden - jeg overholder dem alligevel ikke - men jeg er ikke for fin til at have både håb og drømme for 2017. Som på mange fronter tegner til at blive et spændende år, både personligt og arbejdsmæssigt. Jeg har nogle nye tiltag i ærmet, hvad angår forretningen, og selv om den nok aldrig bliver børsnoteret, må den gerne fortsætte de gode takter, den har udvist i 2016. Det betyder nemlig endnu et år med den efterhånden uundværlige fleksibilitet - noget, der viste sig nyttigt så sent som i går, eftersom vi ret sent blev klar over, at Ældstebarnet først skulle begynde i skole i dag. (Så kan vi se, hvor godt vi læser de der orienteringsbreve fra skolens rektor, hva'?! Dejligt, at der er vågne forældre i klassen, der lige skriver en reminder til alle om, at man måske lige bør arrangere noget pasning d. 2/1 også. At dømme efter reaktionerne, var vi ikke de eneste, der havde misset dét memo ...) Rent privat kommer der også til at ske ting og sager, men der er jo ingen grund til at løfte sløret for alt på én gang, vel - så er der jo ikke stof til flere indlæg før om 100 år.

Ældstebarnet og en grøn ballon på 'bakkerne' i Nordhavnen

Der er ikke noget som store vandpytter og en frostklar dag til at sikre underholdningen. Nogle fordele er der ved at have en byggeplads som næsten-nabo

En nogenlunde uventet feriedag må man imidlertid aldrig kimse af, så den blev - for mit og ungernes vedkommende - brugt på at sove til klokken 9.30 (yes, I læste rigtigt. 9.30, mine damer og herrer. Jeg erklærer nu Varanens søvnfornægtelse for endegyldigt afsluttet), være på legepladsen, cyklet i store vandpytter og være i svømmehallen. En ret god start på året, hvor jeg har stablet nærhed og kærlighed helt op på toppen af værdipiedestalen. Som næsten bukkede under af klichéerne, men altså ... nærhed og kærlighed er værdier, man umuligt kan være sur på - uanset hvor mange andre, der så end har de samme.

Vi kom i øvrigt godt igennem nytåret (thanks for asking). Aftenen (og den efterfølgende morgen) blev brugt sammen med en gruppe ret så sjove mennesker og deres børn. Hvoraf vi kendte en brøkdel i forvejen. Men med 10 voksne og 10 børn kan det ikke gå helt galt, og efter nytårsbrunchen kl. 10 nytårsdag og, for fædrenes vedkommende, et par timer på legepladsen med ungerne (mens damerne ryddede op og skvadrede), var vi hinandens nye bedste venner. Slet ikke noget dårligt koncept. Resten af 1. januar blev brugt i biffen med en stor balje popcorn og Syng, og så var alle også temmelig grydeklare (deraf soveriet frem til 9.30 i går).

Vi skåler med manér - bobler og øl i en og samme hånd. Aldrig gå ned på drikkevarer ...

Og nu er der så dømt hverdag igen. Og den har jo også sin charme trods gråvejr og noget, der ligner slud. Vi lægger i hvert fald godt ud med, at fire måneders genhusning af Yngstens børnehave endelig er slut, så i dag kunne vi aflevere i de velkendte rammer. Entusiasmen var til at føle på hos alle, inklusive mig selv. For selv om genhusningsbørnehaven ikke ligger mere end 2,5 km hjemmefra er det altså bare nemmere at aflevere 700 meter væk. I den hyggeligste villa med god plads og en legeplads, der ikke skal deles med andre institutioner. Så glimmer på, og op på kaminhylden med dét, som Hella Joof ville sige. Jeg er fan! (Både af Hella og af institutioner, der er hjemme igen)

Om lidt drager jeg af sted efter Yngsten i de nye rammer og fragter ham til bordtennis, mens Farmor henter Ældsten og får sig en hyggestund der. Og jeg vil forsøge at leve op til endnu et ikke-nytårsforsæt ved ikke at købe mig en kop kaffe. Hvis jeg er sej, tager jeg en med hjemmefra. Som en lille udfordring til mig selv, skal jeg nemlig prøve at købe færre ting (herunder kaffe) - i januar til at begynde med, og, med mindre jeg kradser af i forsøget på at undgå alle de kaffefristelser, min bydel er brolagt med, flere måneder med. Jeg køber generelt ikke så mange ting, mencafé-besøgene stak helt af i de sidste måneder af 2016. Det må jeg kunne gøre bedre. Ikke mindst fordi der jo er andre ting, jeg gerne vil have råd til. At rejse, f.eks. Hvilket er endnu et ikke-nytårsforsæt for 2017.

Og før jeg skriver mig ind i, at jeg pludselig er blevet fan af nytårsforsæt, slutter jeg her. Godt nytår, alle sammen! Må det blive lige, som I kunne tænke jer!

14 kommentarer:

  1. Bordtennis?! Hvad skete der med håndboldkarrieren? Og, fristes jeg til at spørge, kan små mennesker på fem år overhovedet ramme noget som helst med sådan et lillebitte bat? Altså andet en kaffekopper og vaser? Jeg ved da hvor svært det er som 40-årig....

    SvarSlet
    Svar
    1. Håndboldkarrieren kører stadig - nu flankeret af bordtennis. Jowjow. Om mennesker på fem år kan ramme noget som helst småt med et bat, skal jeg lade være usagt - det lader jeg være helt og holdent op til trænerne. Men Yngsten er begejstret, så vi kører på ;-)

      Slet
  2. Godt nytår - jeg skal også stoppe med det der café-kaffe. For hulan det er både dyrt og koster på vægten ;-) men det smager jo godt...
    Tør man gætte på, at den private ting i 2017 er et bryllup? :-)
    Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er SÅ dyrt, det der café-kaffe. Første delmål for mit vedkommende er at prøve at spare 500 kr. i januar. Tror faktisk, det kan gøres ved at droppe café-kaffen alene. Det er lidt skræmmende! Man må gætte alt, hvad man vil på de(n) private ting, men min mund er lukket med syv segl. Ikke mindst fordi jeg har et par gætteindlæg i ærmet inden så længe. Og så er det jo ikke sjovt at be- eller afkræfte noget nu ;-)

      Slet
  3. Rigtig godt nytår til dig også. Lyder til du går et godt år i møde. Glæder mig til at læse med. KH Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og i lige måde :-) Jeg glæder mig meget til det nye år og ser også frem til at læse med hos dig :-)

      Slet
  4. Godt nytår, Øglemor. Sikke en helt igennem dejlig nytårsfejring I har præsteret. Jeg er fan! Og så velkommen i klubben. Jeg har (stolt af det, er jeg) tjekket at mine børns skole først startede 3/1. Her i ferien har vi så - ja på intra - modtaget mail med "ses 4/1 når skolen starter igen" (fra skoleleder). Så jeg kan også. Suk. Mine var alene hjemme i dag - ringede 2-3 gange for lige at høre om de måtte spille hele dagen/spise chips/lave varm frokost ... svar: "ja, ja - bare I ikke slår hinanden ihjel". Gisp det bliver godt når skolen starter igen i morgen. Så har jeg igen en grund til at savne dem i hverdagen ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Svaret "jaja - bare I ikke slår hinanden ihjel" er et fantastisk standardsvar og kan bruges i mange sammenhænge. Jeg både glæder mig til og gruer for, når mine unger er så store, at de kan (læs: jeg tør) være alene hjemme :-) Jeg er glad for, at jeg ikke er den eneste, der læser forkert (eller måske i virkeligheden slet ikke læser), hvornår skolen begynder igen ...

      Slet
  5. Er man for flabet, hvis man gætter på, at den private ting handler om huskøb i en forstad? Det ville i hvert fald sætte en naturlig grænse for cafékaffen ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, ja, det kan du have ret i. Og så dog - det er jo som om, vi _har_ prøvet det der huskøb i forstad, og det lykkedes mig alligevel at drikke en del café-kaffe ;-)

      Slet
  6. Lyder godt med bordtennis, ingen nytårs fortsæt og en ekstra fridag. Vores startede i går. den lille er syg så ikke ham men den store kunne ikke komme hurtig nok afsted. Meget vigtigt åbenbart når man går i 5 klasse. Godt Nytår:o) og vi var med fly til England hertil jul, derfor ikke plads til alt i håndbagagen:) i hvert fald ikke til den nerfgun mindstemanden fik. Tænker det ville have lavet temmelig meget ravage i lufthavnen:o)

    SvarSlet
    Svar
    1. God bedring til den mindste! Her er der også begejstring over hele linjen når det gælder om at komme af sted, så det er åbenbart også vigtigt, når man går i 1. klasse ;-) Ah ja, jeg kan se, hvad du mener i forhold til håndbagage og Nerf Gun. Der er ingen grund til at gøre rejsen mere besværlig for sig selv end højst nødvendigt, jo :-)

      Slet
  7. Sikke da en teaser at diske op med - man kan jo næsten ikke vente på de næste indlæg :-)
    Hvad kan man love sig selv, når man selv laver den der gode, men ikke specielt slankende café-kaffe? Én kop om dagen, kun, men ingen kop ville være bedre ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også tarveligt af mig at tease. Og sløj bloggerstil, faktisk. Men nu har jeg jo lige planlagt de der gætte-indlæg, og så ville det være en skam at afsløre det hele på forhånd :-) Jeg holdt skansen med hjemmelavet kaffe (en latte, godt nok - burde have holdt mig til den helt sorte), og indtil videre er jeg ikke faldet for café-fristelserne. Hvilket både min økonomi og min badevægt er glade for. Meeeen - træerne vokser jo ikke ind i himlen, og eftersom jeg har et møde på en Baresso på mandag, stopper mit café-kaffe-embargo nok der ... :-)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...