tirsdag den 24. januar 2017

Noget om at fejre

Det kan godt være, jeg ikke har købt ret meget kaffe i januar (i skrivende stund kun tre kopper kaffe på café til tre forskellige møder - en indtil videre all time-low på en måned. Det er lige før, jeg brugte flere penge på købekaffe i DNP, og det siger ikke så lidt), men så har jeg til gengæld brugt penge på så meget andet.

For det var som om, der gik lidt sport i det der sparemåned. Selv om det kan lyde paradoksalt, eftersom jeg lige har skrevet, at jeg har brugt penge. Men hør mig nu ud, som de virkelig unge og svært irriterende ville sige:

Al spareriet (som med rette indtil videre kun har bestået af at lægge købekaffen på hylden og i stedet medbringe min egen termokande med latte til hhv. bordtennis, håndbold og legepladsbesøg, fuldstændigt pølsehorns-embargo for ungerne, som kunne æde 50 af 7-Elevens pølsehorn om dagen, hvis de fik lov (og jeg vandt i Lotto) og knap så hovedøse indkøb i Netto ("Nejjjj, se! En underlig dims, som jeg slet ikke har brug for. Men den er fin. Og koster kun 20 kroner! Sammen med den her pakke rugbrød. For jeg kan ikke huske, om vi har noget derhjemme". Og så videre, indtil der er forsvundet flere hundrede kroner på noget, vi reelt set ikke har behov for) har gjort, at jeg har taget tyren ved hornene og kigget min økonomi lidt efter i sømmene. (Snork, det var kedeligt. Men det udløste chokolade bagefter. Fra mig til mig, fordi jeg havde været så flittig) Og der så jeg jo, at mit studielån stod og gjorde sig til. Det har det sådan set gjort længe (hvilket jeg trods alt godt vidste), og det eneste gode, der er at sige om dét, er, at det da trods alt bliver mindre og mindre.

Efter denne måneds indbetaling til SU-gribbene viste det sig imidlertid, at jeg ikke længere skyldte så meget væk, at det virkede uoverskueligt at udbetale det. Lige det modsatte, faktisk. Så det har jeg gjort. Vredet min opsparing til den sidste krone og udbetalt lånet. FarVEL månedlige indbetaling i bundløst hul.

Ergo er jeg altså gældfri nu. Hvad angår SU-styrelse, i hvert fald. Og selv om min opsparing nu er tom som den skål, hvor der burde være slik i derhjemme, er det altså en rar fornemmelse. Næsten så rar, at jeg fortjener en kop købekaffe ... #justkidding

Udsigten fra 12. etage

Mmmm ...

Jeg har haft SU-lånet med på sidelinjen i mere end 10 år, og selv om jeg ikke fortryder, at jeg optog det i sin tid - en nødvendighed i forhold til den bolig, jeg havde på det tidspunkt - er det alligevel helt utrolig rart at slippe af med det. Og selv om det ikke giver mening at bruge endnu flere penge, når man lige har brugt en masse, kom jeg til at invitere familien på sushi i går. Mandage trænger nemlig generelt til at blive peppet lidt op, så vi tog på Tivoli Hotel og mæskede os i sushi og lækker udsigt. Det er vigtigt at spare, men det er også vigtigt at fejre. Synes jeg.

10 kommentarer:

  1. Ja, der skal da helt sikkert fejres når der spares:) Helt sikkert:o) Selvom manden har sit ekstra job med fodbold nu, hjemmefra og han elsker det og dermed tjener lidt ekstra. Ja, så sparer vi faktisk bedre nu vi ikke behøver være så strikse... underligt men sandt og tænk, at det resulterede i et automatgear (som jeg i følge kommune ikke er handikappet nok til. Jeg kan gå 100 meter med rolater men lad nu det ligge) i vores bil. Åh, hvor jeg elsker vores automatgear:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, automatgear er fantastisk. Det har vores autocamper faktisk også ;-) Jeg savner stadig min første bil, der havde automatgear!

      Slet
  2. Ej stort tillykke med dit nu manglende SU lån, jeg har forsat mit, vist nok kun resten af året. Så selvfølgelig skal det fejres lige som de grå (man)dage og andet hverdagsgodt.
    De bedste hilsener
    Maria
    PS Og tillykke med bussen, den er da også værd at fejre - den er super fed, og jeg ville købe sådan en på stedet, hvis min mand var med på den :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tillykker - det er virkelig rart sådan at være fri for SU-lånet. Men også helt underligt, nu hvor det har fulgt mig så længe :-) Du må se at overtale manden; busserne er væsentligt billigere ovre hos jer, end de er herhjemme, kan jeg afsløre ;-)

      Slet
  3. Jeg valgte simpelthen at køre mit helt ud. Fik en revisor til at kigge på det og med de rente fradrag jeg fik kontra at betale ud - og dermed ikke have de penge i banken. Ja så kunne det ikke betale sig. Måneden efter jeg var lånfri gik jeg ud og købte en bil, Hahahaha. Så var jeg lige vidt ;) på lånesiden. Dog er bilen i lidt større afdrag end SU lånet så det... kh Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Det havde jeg faktisk også overvejet, og den vanvittigt lave rente er da også årsagen til, at jeg ikke har indfriet lånet før nu. Men nu, hvor det er væk, er det virkelig rart! Men når det skal være, er det da noget rarere med en bil end med et SU-lån :-)

      Slet
  4. Det er ren ying og yang - man skal og bør fejre, både i sparetider og ikke. Og man bør også spare op, selv når pengene er der at fejre for :D

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt enig! Selv om det nogle gange er fristende ikke at spare, når pengene rent faktisk er der ;-)

      Slet
  5. Av. Købekaffe, min akilleshæl. Og det er ikke engang den eneste - man skulle tro, jeg var et fabeldyr med alle de hæle, jeg kan fremvise ...

    Flot sparet! Og godt fejret! Og god beslutning med lånet forinden - må være RART!

    Mennnnnn ... savner du ikke den dér kaffe lavet af andre end dig selv? Ligesom restaurantmad synes jeg desværre, at barista-kaffe (især Emmerys) kan smage så utroligt meget bedre end det, man selv kan trylle frem. Og værre. Men ofte bedre.

    Et andet problem, jeg har, er generel rastløshed (læs: svært ved at studere hjemme) og behov for at kunne sidde varme (fordi: januar) og helst livlige steder (fordi: distraktion) og læse, og så er man pinedød nødt til at købe stedets kaffe. Og måske også mad, for den må man heller ikke medbringe. Strengt, mand.

    Struggle is real.

    SvarSlet
    Svar
    1. The struggle is indeed real! Jeg elsker købekaffe, og den slår tit og ofte min egen hjemmebryggede. Men efter jeg er gået over til udelukkende at brygge kaffe af nykværnede bønner enten på min elskede Chemex eller i min mini-stempelkande (eller - hvis jeg gider - i espressokanden på komfuret), så er smagen væsentligt forbedret i termokandeversionen. Et skvæt sødmælk gør også underværker. Men altså - uanset smag, så kan termokanden jo ikke erstatte det 'selskab', der nu engang er på en café. Det er da også derfor, det kun er to go-kaffen, jeg har skåret ud af ligningen i første omgang - den der lidt bevidstløse købehandling, man foretager, selv om der kun er ti minutter hjem, og man godt lige gad have en kop kaffe. Men café-besøgene, dem vil jeg ikke undvære. Halvere dem, jovist, men ikke undvære :-)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...