mandag den 27. februar 2017

Noget om mandage

Ovre på Instagram skorter (er der andre end mig, der bruger det ord endnu, egentlig? Som altså er under 80?) det om mandagen ikke på billeder med bon mots a la "OMG - it's Monday", "Keep calm and pretend it's not Monday" og "Today will be one of those days where even my coffee needs a coffee". Ud over, at jeg afskyr bon mots, er jeg langt hen ad vejen helt med på mandags-galejen. Den der følelse af, at weekenden gerne måtte have varet bare liiiidt længere, og at mandagen godt kunne vente en dag eller to.

Men lige præcis denne mandag, eggå? Den bliver hilst med kindkys og happy dance hos mig. Der har nemlig været så meget tryk på i weekenden, at jeg nærmest ikke kan huske, hvad jeg selv hedder, og så er det jo en sand velsignelse at 'holde fri' på arbejdet - i sit helt eget selskab med sine helt egne arbejdsopgaver. Og sin helt egen - kæmpestore - kop kaffe.

Ældstebarnet fyldte otte i fredags (OTTE! Jeg flipper ud! Tiden går alt for hurtigt!), og derfor var der, ud over flødebolleuddeling i klassen, som jeg gudskelov havde husket at handle til (i modsætning til sidste år, hvor den del af begivenheden blev vinget af omkring kl. 22 aftenen i forvejen) naturligvis dømt vaskeægte morgenfødselsdagshygge derhjemme. Øglen havde frabedt sig at blive flaget og sunget op - angiveligt fordi det var 'lidt urart' - men at dømme efter hendes smil, da vi jeg alligevel tillod os mig at flage hende op med meeeeeget afdæmpet fødselsdagssang og små bitte fødselsdagsflag, stak det vist ikke så dybt. Hun var så spændt, så spændt, og selv om hun godt nok ikke fik den pakke Mega-EX Pokémonkort, hun (også) havde ønsket sig, blev hun lykkelig for gaverne på morgenbordet: Hendes helt egen, lyserøde værktøjskasse med rigtigt værktøj fra lillebror, og et Vivofit-ur med skridttæller samt nogle meget ombejlede Faber Castell-tuscher fra forældrene. Ønskesedlen havde budt på lidt af hvert med en kanin (vetoet pga. mors pelsdyrsallergi), en telefon (vetoet, fordi de onde forældre synes, det er for tidligt) og altså uret med skridttælleren som de helt store højdespringere. Jeg ved ikke helt, hvad en otteårig vil bruge et ur med skridttæller til, men jeg er jo også 1.000 år gammel og notorisk ikke-med på beatet, så den lader jeg ligge. Og ser i stedet på, hvor begejstret hun er for uret (og hvor hurtigt, det har fået hende til at lære klokken). #derersåmegetdevoksneikkeforstår

Fødselaren

Øglen blev hentet tidligt og fik en detour omkring et par butikker på vej efter Varanen Mike Wazowski (ja, der var fastelavn i børnehaven) - de sidste ting til lørdagen, hvor den helt store klassefødselsdag skulle løbe af stabelen, skulle jo også i hus. Eftermiddagen blev brugt på at hygge, høre om dagen i skolen (gaven fra klassen var, til stor begejstring for fødselaren, hele fire pakker Pokémonkort), og slappe af. Indtil vi skulle af sted mod Farmor for at fejre Øglens og Farmors fødselsdag sammen med den ene del af familien. Og derefter hjem for at bage en zilliard muffins og pølsehorn.

Lørdag var der så klassefødselsdag. For hele klassen, bliver jeg lige nødt til at understrege. Selv om det er kutyme kun at invitere hhv. alle pigerne eller alle drengene, var det lidt svært at argumentere for kun at invitere pigerne, eftersom afkommet primært leger med drengene. Så dem alle it was. Vi er imidlertid ikke flyttet i et palads siden sidst, så der var ingen chance for, at vi kunne proppe 20-25 unger ind i lejligheden. Ergo havde vi booket Statens Museum for Kunst, hvor der både var plads til store armbevægelser og at udfolde sig kreativt. Skæbnen ville imidlertid, at jeg skulle til en begravelse på præcis det tidspunkt, fødselsdagen blev afholdt, så jeg gik desværre glip af det. Men jeg har fået en minutiøs beretning, og det lød som en stor succes. Fødselaren var i hvert fald intet mindre end lykkelig om aftenen, hvor jeg var hjemme igen - og hvor vi alle tog på burgerrestaurant for at fejre. For derefter at se Hotel Transylvanien 2 hjemme i sofaen. "Den bedste fødselsdag i hele verden", proklamerede den lille skønne.

Vi viderefører hårdnakket Mårmors tradition og bager brunsviger til fødselsdagene i familien. 
Jeg får næppe points for udførelsen, men smagen var god - noget, jeg glæder mig ekstra meget over, da jeg var et nanosekund fra at købe mig fra den, fordi jeg ikke orkede at bage. Men det tog jo slet ikke så lang tid, når det kom til stykket ...


Søndag var der så klassefastelavn på skolen (ja, vi får kommet hinanden en del ved i den klasse). Som jeg oven i købet var med til at arrangere (min timing har altid været helt fantastisk). Jeg kom udklædt som fortravlet mor til to, som i øvrigt skulle holde fødselsdag, vol. 3, senere på dagen, og alle var enige om, at udklædningen var meget vellykket. Faktisk så vellykket, at jeg blev fritaget for oprydningstjansen og kunne smutte hjem efter fastelavnstøndetævning, så vi kunne gøre klar til næste rykind. Til flere gaver og mere kage. (Sundheden, spørger I? Den holdt ikke stand til den nybagte brunsvigerkage, men gjorde, at jeg holdt mig fra både fastelavnsboller og sodavand. Der er plads til forbedring, men altså - man fylder vel kun 8 én gang? Selv om det har føltes som flere ...Ingen havde taget en kanin med (min allergi takker dem), men Øglen var lykkelig alligevel og scorede alt lige fra nyt tøj til sjove spil, flere tuscher og nogle seje Pokémonkort. Der var endda også en lille gave til Varanen - en pung med lidt penge og et par Pokémonkort. Betænksomt og meget værdsat af både forældre og afkom.

Da gæsterne var gået, og ungerne leget med og puttet, var det så tid til at handle. Selv om det foregik online, og der forhåbentlig kommer en eller anden stærk type med mine varer inden længe, føltes det som en nærmest uoverstigelig opgave. Men den blev klaret, og jeg kunne smide mig i sofaen og stirre tomt på et par serieafsnit i flimmeren. Før jeg gik ud som et lys. Og nu er det som sagt mandag. Uden andre planer end arbejde og - lige om lidt - fyraften. Egentlig skulle vi have været på familievisit i eftermiddag, men det er blevet rykket. Så inden længe er jeg helt planløs. Indtil i morgen. Det føles nærmest som weekend ...

16 kommentarer:

  1. Sikke en weekend! Jeg er helt forpustet bare af at læse om den :-) Stort tillykke med/til Øglen! Sikke en fødselsdag hun har haft med alle sejl sat til :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der var knald på. Heldigvis var meget af det hyggeligt, så det går jo nok endda :-) Og nej, Øglen har ikke haft noget at udsætte på sine fejringer :-) Tak for tillykket!

      Slet
  2. Åh jeg kender de weekends. De er dræberagtige. Håber mandag har været stille og rolig. Og tillykke igen med hende den store. Kh Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo helt vildt, hvor meget, der kan presses ind i en weekend. Men hvor er man træt bagefter! Mandag var stille og rolig, tak. Fyldt med arbejde og Lego-leg med ungerne, da de kom hjem. Helt perfekt :-)

      Slet
  3. Pyh! Med den weekendaktivitet forstår jeg godt, at mandags-stilheden har været velkommen. Tillykke, med din store pige :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det! Hun har haft nogle dejlige fejringer og er så glad! :-)

      Slet
  4. Tillykke med øglen:) vi har en dejlig Naturpark tæt på hvor vi holder klassefødselsdagsfester:) det er nemt:) håber du har nydt din mandag:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, det lyder dejlig nemt! Vi har jo både legepladser og parker tæt på, hvor vi egentlig godt kunne have holdt arrangement, men vejret er ikke altid til at stole på her i februar, så vi ville gerne holde det indendørs. Og det lod sig heldigvis gøre på fineste vis uden at skulle gå fra hus og hjem :-)

      Slet
  5. Hurra, sikke en masse fejring - tillykke, kage og pokemon elsker jeg stadig, trods mine 26 år ;)

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. Fejringer ftw! Tillykke, kage og Pokémon går man aldrig helt galt i byen med. Jeg er stadig tilhænger af det hele. Sidstnævnte mest fordi jeg bliver nødt til at sætte mig ind i, hvad fa'n det lige er, mine unger taler om hele tiden ;-)

      Slet
  6. Tillykke med barnet :-)
    jeg bliver helt svedt af at læse om sådan en weekend! Jeg ville også have hilst en stille og rolig mandag velkommen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have, Ellen. Nogle gange er mandage mere end velkomne :-)

      Slet
  7. Wow! Jeg er helt forpustet. Tror lige jeg skal ligge på sofaen en halv times tid af bare udmattelse - af at læse dit indlæg ;-) Tillykke med hende!

    SvarSlet
    Svar
    1. En halv time på sofaen kan man altid tage - forpustet eller ej ;-)

      Slet
  8. Stort stort tillykke med Øglen! Og fedt at høre om en anden 8-årig pige som også leger mest med drenge og brændende ønsker sig Pokemón-kort. Min trold er vist nogle gange lidt alene om det, her i byen. (Ikke at det generer hende; hun har jo masser af venner)

    Det lyder som om I fik fejret hende godt og grundigt, og så kan du slappe af og vide, at nu går der et helt år inden det er tid igen. 😉

    SvarSlet
    Svar
    1. Herhjemme er Pokemon-kort det største hit overhovedet hos den ældste. Pt. sparer hun sammen til en eller anden æske til en milliard (mindst). Jeg har SÅ meget lyst til at sige, at det jo bare er kort af pap, men det cementerer vist bare for alvor, at der er så meget, de voksne ikke forstår ;-)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...