torsdag den 16. marts 2017

Nedetid

Jeg har været længe væk fra bloggen. Ordene og kræfterne bliver lagt i det virkelige liv, der, siden vi kom hjem fra skiferie, har vist tænder. Sygdom i familien, koordinering, samtaler og, naturligvis, bekymring, sætter sine spor og fjerner fokus fra så meget andet. De seneste par dage har jeg dog besluttet mig for at trække mig lidt tilbage. Give mig selv lidt nedetid. I stedet for at indtage den fremtrædende rolle i koordineringsindsatsen, jeg dels er blevet tildelt, dels selv har påtaget mig, har jeg bestemt mig for, at andre må tage over for en stund. For ud over, at arbejdet lider under daglige bekymringer, telefonopkald, samtaler med overlæger og sygeplejersker og besøg på hhv. sygehus og hjemme hos patienten, så har kroppen og sindet også svært ved at følge med. Følelsen af aldrig at have helt fri har sat sig godt og grundigt fast, og det har kunnet mærkes på både energi og humør.

Mandagmorgen-pause. Med pæn bog, dekorativ lågkrukke og god kaffe

Det er selvfølgelig lidt forkælet at tale om at 'holde fri', når det gælder alvorlig sygdom. For det kan patienten jo ikke bare gøre. Som pårørende tror jeg dog, det er nødvendigt, hvor det er muligt, at deles lidt om indsatsen, så selv om jeg har været go to-guy den seneste tid, puster jeg lige lidt ud. Inden jeg kommer stærkt igen. Arbejdet og min egen lille familie skal jo også passes.

Hele reptil-familien er heldigvis i god behold. Lidt snot og hosten hist og pist, men ikke noget ud over det sædvanlige. Med mindre vi tæller metaltrætheden over børnehaven hos den yngste med. Han er så klar til skole, at det er helt synd, at 'vores' skole ikke bruger det dersens mini-SFO, så han skal vente helt til august, før der kommer skoleboller på suppen. Ny yndlingsbeskæftigelse (nu, hvor både HDD og jeg er sådan nogle skærm-facister) er at regne på telefonens lommeregner. (Muligvis, muligvis ikke fordi det trods alt lugter lidt af skærmtid). Og han er skrap til det, ham Varanen. Han plusser, minusser, ganger og dividerer. Så længe vi holder os til enkle regnestykker og sætter "stykker slik" bag samtlige tal. Jeg forestiller mig, han ser bunkerne af slik inde i hovedet. Særligt minus er han blevet god til - måske fordi han levende kan forestille sig skrækscenariet, hvor han har 18 stykker slik, og hvor undertegnede kommer og spiser de 16 af dem ... #ohthehorror

Varanen fik en hjemmedag tirsdag, som dels blev brugt, ja ... hjemme, dels på Konditaget Lüders, hvor man kan komme endog særdeles højt til vejrs

Vejret viser sig heldigvis fra sin pæne side, og jeg nyder det så meget, jeg nu kan, i løbet af dagen. Også selv om de milde temperaturer sætter fut under pollen-antallet, så mine øjne klør som besat (øjendråber NU!), og jeg, med yndlingspædagogens ord forleden "ser virkelig træt ud". Super.

Og hvorfor er det i øvrigt, at man bliver en lille bitte smule pigefornærmet over at få at vide, at man ser træt ud, når man a) udmærket godt ved, at man ser træt ud (og var man i tvivl, skal man bare kaste et enkelt blik på den video af mig, som Varanen tog på vej i børnehave forleden, da vi legede hhv. hekseleg, trolddomsleg og kig på metrobyggeriet-leg (?!?)), b) er virkelig træt. Pædagogen sagde det jo bare, som det er. Ingen grund til at blive nipset over dét. 

Ugen har budt på to daglige besøg fra maler, der har spartlet, slebet, filtet og malet den væg, vi fik sat op i efteråret. Endelig har vi en fin, hvid flade at kigge på i stedet for de kedelige, grå gipsplader. Det er blevet SÅ pænt!


Nå. Jeg vil drikke min kaffe færdig og begynde at kigge på dagens to do-liste. Som pt. ser således ud:

Øjendråber!!!!! 
Hyggeligheder
Hyggeligheder #1
Hyggeligheder, der lige kræver liiiidt mere end de to ovenstående hyggeligheder
Gøre rent
Hænge tøj til tørre
Drikke kaffe
Blogge
Handle
Følge op på kontorsituation
Få kaffeaftale i hus
Sende vigtig mail
Købe gave

... Nå ja, og arbejde, selvfølgelig.

Hyggeligheder og hyggeligheder #1 skubber jeg til i morgen. Ikke, som man måske kunne tro, fordi man lige så godt kan gøre senere, hvad man kan gøre nu, men fordi jeg har fået lokket Øglen med på rundtur efter skole i morgen. Og jeg glæder mig sådan barnligt meget. Mere om, hvad vi skal, i et senere indlæg. Totalt blogger-tease, jeg ved det, og jeg beklager, men sådan må det lige være nu. Jeg kan dog sige så meget, at det ikke er noget sponsoreret, og der ikke er noget Royal Copenhagen involveret. Det er bare hyggeligheder af den helt personlige slags.

Vasketøjet tager fem (arj, ok - ti) minutter, og jeg kan høre Mads & Monopolet imens, så den er også nærmest vinget af på forhånd. Og lige om lidt er der også flueben ved blogge-tjansen. Arhmen altså - snart er hele listen done. Agtigt. På trods af nedetid. Måske der endda bliver tid til en lur? Man har da lov at håbe ...

10 kommentarer:

  1. Jeg joiner din nedetur; Mellemste Pode og jeg er i samme båd. Vi er ramt af livet og hverdagen, og poden har kapituleret. Kan ikke mere. Vi bor lige nu i sofaen med dyner, iPads foruden det løse. Håber det løser sig med al den sygdom I er i berøring med; det er synd for jer! ❤️
    Stort kram fra mig (- og se så for pokker da at få den måge ned fra stigen!!!!)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der må være et eller andet i luften. Lad os håbe, at det forsvinder snart! God energi til jer hjemme på sofaen. Og bare rolig - mågen er kommet ned fra stigen. Helt uden skår og skrammer. De termokrus gør det jo efterhånden ud for pensionsopsparingen med de priser, de er røget op i ;-)

      Slet
  2. Åh altså, jeg er også på den båd for tiden. Hvornår opfinder man tilkøb af ekstra tid i livet? Ja, det kan ikke være for meget forlangt ;-) kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh altså, B - det er hårdt! Jeg har endnu ikke fundet et sted at købe ekstra tid, men hvis det sker, skal jeg nok give lyd :-)

      Slet
  3. Den slags alvorlig sygdom kan virkelig trække tænder ud. Jeg husker så glimrende hvordan det var, da det stod på - du har min sympati.
    Smukt mandagsbillede - det må kunne kaldes Blå Mandag? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det, Ellen. Det trækker i dén grad tænder ud! Og ja, du har ret - Blå Mandag må være en passende titel på billedet :-)

      Slet
  4. Godt du trækker dig, så du lige kan trække vejret og passe på dig selv og reptilfamilien. Det er sundt omend svært ♡ Og tillykke med fokus på hyggeligheder, måske jeg også skulle dyrke lidt af det? (I stedet for kalahakugler). Kærlige tanker fra rod-i-hovedet.
    Ps. her regnede Yngstebarnet i pølsehorn da han gik i børnehave. Nu i 3. klasse går det fortsat nemmere hvis den slags kommer med i ligningerne ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hyggeligheder er slet ikke så dårlige - kan klart anbefales frem for kalahakugler :-) Smart at regne i pølsehorn. Det må Yngstebarnet hjemme hos os ty til, hvis han løber tør for slik ;-)

      Slet
  5. God bedring til din pårørende!

    Lyder til, at Varanen er klar til næste skridt i slik sagaen: Candy Crush :-))))

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det!
      Jeg er sikker på, at Candy Crush ville være et hit hos den Yngste, men vi kører rimelig skrap skærm-politik hjemme hos os for tiden, fordi skærme (i det hele taget) er anledningen til alt for mange konflikter. Så jeg vil ikke introducere endnu et spil til den sparsomme skærmtid :-)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...