mandag den 1. maj 2017

Noget om at være stolt (#morpral forude)

Der er mange gode ting at sige om weekenden og i dag, den uventede fridag (ja, uventede. Det er som om, det kommer bag på mig hvert år, at landet sådan lukker ned d. 1. maj. Så det var kun fordi, jeg tilfældigvis overhørte nogen tale om det til afslutning i børneren i torsdags, at jeg ikke stod klar til aflevering med madpakke og kæmmet Yngstebarn i morges), hvor foråret endelig er stoppet med at spille kostbar, men jeg skal gøre det kort og udelukkende holde mig til pralerierne:

*Ældstebarnet har været til sit første fodboldstævne og scorede alle tre mål i en af hendes kampe. Stolt fodboldspiller. Pavestolt far, som heppede på grønsværen. Mega-stolt mor, der heppede via sms fra legepladsen, hvor jeg befandt mig med Yngstebarnet.

*Yngstebarnet gik 5 km sammen med mig forleden. Godt nok i etaper med legepladsbesøg (hvor han heller ikke just sad stille) og ispause indlagt som pauser, men 5 km! Det tror jeg nærmest aldrig er sket før, og jeg ved ikke, hvem der er mest stolt - ham selv eller undertegnede.

*Der er kommet elevplaner for ungerne i 1. klasse, og Ældstebarnets er så flot, at jeg nærmest rødmer. Selv om jeg ikke har noget at rødme over overhovedet - det er jo udelukkende skolebarnets fortjeneste. Men Mor Er Stolt Alligevel.

*Yngstebarnet har lært at læse (se, hvor nonchalant, jeg lige fik smidt dén ind. Selv om jeg har lyst til at råbe det ud over hustagene). Bare sådan. Han har interesseret sig for bogstaver længe (og har i en rum tid bekendtgjort, når han skal ud og lave "L, O, R, T" (tak for dét!), men fra 'bare' at være interesseret og kunne genkende vores navne på skrift og 'ko' og 'nej' og 'tak' og videre i dén dur, har han simpelthen knækket læsekoden. Og kan nu læse for os i Søren og Mette. Det er simpelthen så kært, og både HDD og jeg er ved at revne af stolthed. Jeg er ikke sikker på, at han helt selv har forstået, hvor stor en verden, der er ved at åbne sig for ham, men han synes, det er sjovt - vist mest fordi han kan se, hvor meget på r*ven, HDD og jeg er over det.

Og det var vist også dét for denne weekend. Hvis man altså ser bort fra alle de små ting, der gør en stolt på daglig basis, som når ens unger deles om popcornene i stedet for at slå hinanden ihjel, når de ligger sammen på madrassen og enes om fjernbetjeningen, og når de giver en et kram 'bare fordi'. Men for, at det hele ikke bliver for pladdersødt, kan jeg, som modvægt til al stoltheden, berette, at vi i dag har spist is og popcorn til frokost (det var det, eller churros - Fælledparken 1. maj, I ved), og at ungerne allerede nu, først på eftermiddagen, har fået al for meget skærmtid. Bare så ingen tror, at vi går rundt og bliver helt über-mensch-agtige her på Østerbro. Balance i tingene, I ved ...

7 kommentarer:

  1. Balance er en god ting! ❤️ Er meget imponeret over den der knækkede læsekode; det kommer til at tage liiiiidt længere tid herhjemme hvad angår Mindste Pode. Til gengæld både ganger og dividerer han lystigt (jeg bliver simpelthen også lige nødt til at sprede lidt blær (det var dig, der startede!!)), så jeg tænker den manglende interesse udi læsningens kunst ikke er udtryk for at han er helt og aldeles tabt bag en vogn....

    SvarSlet
    Svar
    1. Man må hjertens gerne prale af sit afkom, uanset om jeg startede det eller ej - det står i jobbeskrivelsen som mor ;-) Jeg er sikker på, at Mindste Pode ikke er tabt bag nogen som helst vogn; det må være dejligt at have flair for tal. Herhjemme interesserer Yngste sig for alt, hvad Ældste nu har lært i skolen - han er totalt ude med lyttelapperne hele tiden, deraf også interessen for læsningen, tror jeg :-) Ældste læser desuden hele tiden derhjemme, så jeg tror, Yngste har regnet sig frem til, at det må være rart at kunne, siden det nu er så populært hos Ældste :-)

      Slet
  2. Han kan læse! Vildt nok. Tillykke med det. Det kan du sagtens være stolt af - ja også alle de andre ting. Inkl. at tage sig tid til at være dig (=meget skærmtid til ungerne). Det er der (oftest) ikke noget galt i ;-) kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også temmelig stolt - og glad på hans vegne over, at han nu kan bruge de fleste kræfter på at lære at navigere i det nye skoleliv uden også at skulle kæmpe for at få læsningen på plads. Skærmtiden er jeg til gengæld ikke så stolt af og bliver det nok aldrig, men ungerne hygger sig med det, og ofte endda også sammen, så jeg tænker, at det nok ikke er så skidt endda :-) Kh A

      Slet
  3. Wow! Vildt! Han er samme alder som L der er nået til øl og is - og sit navn og lillebrors navn 🙈 Fedt at kunne læse så tidligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er faktisk ikke så langt fra is og øl til Søren og Mette, fandt jeg ud af, da Yngsten læste lidt af den for mig forleden. Det er så godt nok se og sø i stedet for, men potato potato ;-) (Og når jeg skriver, Yngste kan læse, så er det altså Søren og Mette-niveau, vi taler om. Jeg er ret sikker på, at han kommer til kort, hvis jeg stikker ham Weekendavisen. Eller ordet 'konfliktløsningskompetencer', som Ældste læste højt for mig forleden ...)

      Slet
  4. Sej yngste, så må du ud og finde nemme bøger at læse
    det en mors job at være sol og prale
    godt med balance

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...