fredag den 11. august 2017

Noget om Store Dage

Der er nogle dage i ens liv, man aldrig glemmer. Fordi de gør så stort et indtryk. Jeg glemmer f.eks. aldrig den dag, hvor Ældsten kom til verden. Hvordan en solstråle banede sig vej gennem vinterskyerne og skinnede ind på vores lille, nyslåede familie på Rigshospitalet. Eller dagen, hvor Yngsten meldte sin ankomst. Hvor vi blev sluppet løs fra hospitalet efter blot tre timer og nærmest andægtigt listede ud af Rigshospitalet med det nyeste familiemedlem i armene. Helt forbavsede over, at vi bare fik lov til at gå. Med et barn, jo!

Jeg glemmer heller aldrig den dag, jeg blev gift. Den dag jeg mistede min mor. Eller den dag hun blev begravet. Min første date med HDD. Eller den perlerække af andre Store Dage, der på godt og ondt har gjort indtryk og sat spor.

Og selv om det efterhånden er ved at være 33 år siden, kan jeg stadig huske min første skoledag. Dagen, hvor jeg skulle give slip på min mors hånd og gå med de andre børn (som jeg oven i købet kendte tre af i forvejen) ind i børnehaveklassen, som det hed dengang. Men hvor jeg hverken kunne eller ville give slip, så min mor - som en af de eneste voksne - måtte gå med ind i klassen. Dagen, hvor søde lærer Bente tegnede på tavlen, og jeg af uransagelige årsager havnede deroppe ved Bente og tegningen og skulle pusle bogstaverne LSO på plads til noget læseligt. Og til trods for den noget ledende kridttegning af en sol absolut ikke kunne komme i tanker om andet end ordet LOS. Dagen, der både sneglede sig af sted og fløj forbi, og hvor den vigtigste (livs)lektie var, at skolen var et godt og trygt sted at være barn.

På vej til allerførste skoledag <3

Stor og Lille lytter til skolelederens velkomsttale

Velkommen-snacks i nulte

I går var Yngstens første skoledag. Dagen, han formentlig - forhåbentlig - stadig kan huske om 30, 40, 50 år. Hvor det viltre hår var fint friseret (i to minutter), hvor de skrabede sommerben var stukket i et par fine shorts, og det rent faktisk var lykkedes at få ham i en skjorte. Hvor de større elever - inkl. storesøster - stod i en slags æresport og flagede de nye elever ind i salen. Hvor det hele var højtideligt og lidt anderledes end en almindelig dag, og hvor 2. og 3. klasse sang en fin sang for de nye nulter. Hvor alle de nye elever skulle trykke hånd med skolelederen og ringe sig ind i skolen på den til formålet ophængte klokke. Hvor mor og far måtte gå med ind i klassen for lige at se, hvor de mange timer om dagen skal tilbringes (og for at tage billeder), og hvor det så var tid til at vinke farvel.

Dagen, hvor man efter to timer blev sluppet ud af klassen. Og hvor Yngsten kom mig løbende i møde. Med et stort smil og 2 cm - mindst - ekstra i højden.

Jeg kan ikke bestemme, hvad andre skal huske. Men jeg er ret sikker på, minderne fra Yngstens første skoledag bliver i den lyse ende. Det gør mine i hvert fald. Lige som de er det fra Ældstens første skoledag for to år siden. For selv om første skoledag formentlig huskes bedst af den nyslåede skoleelev, er jeg sikker på, den også går hen og bliver til en Stor Dag for denne forælder ...

10 kommentarer:

  1. Nøj, det er stort; kæmpe tillykke med milepælen! Ja, det er helt vildt så meget de vokser på blot ganske få minutter derovre i skolen, Gud ved, hvad det egentlig er, de gør ved dem? Ja, børnene altså? Putter de noget i vandet? I madpakkerne inden de bliver serveret? Eller lægger de gødning på stolesæderne? Jeg undrer mig!....

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det. Det er kæmpestort, og selv om de barske realiteter efterhånden er ved at gå op for Yngsten ("Skal man virkelig derover HVER dag?!"), så er det stadig spændende!

      Slet
  2. Tillykke med yngstens første skoledag. Det er simpelthen så stort og vildt. Vores to er også helt nye børn efter de første to dage i rigtig skole og ikke kun sfo. Stolte og glade møder de ind hver dag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det - og i lige måde :-) Det er så dejligt med den der stolthed, der kommer hos de små (store!). Og fra nu af bliver de bare større og større for hvert minut!

      Slet
  3. Stor dag og store børn. Jeg håber, hans begejstring varer ved. Her var StoreLille efter kort tid noget skuffet over, at der alligevel var så lidt skoleagtigt i det der 0. klasse ... nu hvor det hedder 3. fra på mandag, tror jeg godt, hun kunne ønske sig tilbage til nogle flere legetimer.
    Jeg husker intet fra min første skoledag i folkeskolen (kun billedet, som min mor tog inden afgang) og eller ikke fra HH. Til gengæld husker jeg HF og Handelshøjskolen, så jeg er nok bare sådan en, der kun bider mærke i hver anden første skoledag. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja - græsset er altid grønnere der, hvor man ikke er. Lige nu synes Yngsten vist, at der er lige lidt nok legetid ift. børnehaven. Og når han kommer i de større klasser, vil han formentlig længes tilbage til den legetid, der trods alt er i nulte. Det er ikke nemt :-)
      I forhold til første skoledage, så kan jeg så overhovedet ikke huske min første skoledag i gymnasiet. Eller på CBS, for den sags skyld. Så jeg er også ret selektiv ift. hvilke første skoledage, jeg kan huske ;-)

      Slet
  4. Årh ... sikke et rørende og velskrevet indlæg, Øglemor.

    SvarSlet
  5. Åhh ja ... nogle dage huskes hele livet, mens andre glemmes dagen efter. Jeg husker også både min egen første skoledag (57 år siden!) og Charlottes første skoledag (35 år siden), som var det i går.
    Og jeg må nok sige, at der er sket noget på modtagelsesfronten i løbet af årene :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ret fascinerende, hvad det er, der gør, at man huske nogle dage tydeligt, mens andre forsvinder fra hukommelsen med det samme. Jeg husker i øvrigt heller ikke noget om æresporte med flag eller velkomstsnack fra min første skoledag, så de har helt sikkert oppet sig på modtagelsesfronten ;-)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...