mandag den 11. september 2017

Noget om arbejde og hospitaler

Jeg kan skrive en masse om, hvad jeg render og laver, men det er faktisk ikke særlig spændende, så det vil jeg skåne jer for. I stedet får I et afkog i punktform. Ikke, at det gør det mere spændende, men så er det i det mindste kort. Selv tak.

Siden sidst har jeg:

- Arbejdet

- Arbejdet lidt mere

- Drønet Hovedstadsområdet tyndt til møder (fordi arbejde)

- Arbejdet

- Spist uanede mængder slik (fordi arbejde)

- Stiftet bekendtskab med alle smerters moder. Nyresten er noget, Fanden har skabt. For saddan, det gjorde nas

- Forsikret Yngste om, at der ikke er noget dramatisk ved, at mor trisser krumbøjet ud til taxa midt om natten, fordi 'der lige er en læge, der skal tjekke, hvorfor maven gør lidt ondt. Så bare gå i seng igen, lille skat' (han købte den. Ældste sov. Er ikke sikker på, hun ville have været helt så overbevist)

- Stiftet bekendtskab med morfin (fordi nyresten). Don't do drugs - med mindre I har nyresten. Then do morfin. Pronto!

- Været indlagt på Bispebjerg Hospital (fordi nyresten)

- Bøjet mig i næsegrus beundring over dem, der arbejder på hospitalet. Det kan godt være, systemet ikke altid fungerer som smurt i olie, men i mit tilfælde gjorde det. Tak for det

- Været sur over nyrestens størrelse. Man føler sig en smule skabet over at have  ondt pga. noget, der måler i omegnen af 3 mm

- Været en smule fornærmet over, at nyresten bliver betragtet som 'almindeligt'. FYI var der intet almindeligt over, hvor ondt det gjorde (hrmpf!)

- Følt mig som en 100-årig, der er blevet kørt over af et godstog (øjner vi titlen på en opfølger til "Den 100-årige, der kravlede ud af vinduet og forsvandt" her?)

- Hygget med og om ungerne

- Ladet op. Og ladet ungerne få alt for frie tøjler med iPad'en. Det vender igen. På et tidspunkt

- Arbejdet

Og sør'me om den kommende uge ikke også byder på masser af arbejde. September er skør indtil videre og lægger sig pænt meget i selen for, at jeg skal blive sur på den sådan helt generelt. Men det kommer næppe til at ske. Slet ikke, når vejret pludselig bliver så fint, som det var i går. Med solvarme - tenderende til brankede - kinder kan man klare det meste. Også nyresten, der er overstået ...

12 kommentarer:

  1. Av! Det lyder som en væmmelig omgang! Jeg håber, at du snart er helt frisk igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var virkelig også væmmeligt! Og tak - jeg håber på snart at være på toppen igen :-)

      Slet
  2. Jeg har hørt, at nyresten skulle gøre mere ondt end at føde. Så god bedring og håber, det aldrig kommer igen ;-) kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Med to fødsler på bagen kan jeg kun sige: Ja. Det GØR mere ondt end at føde. Hvilket formentlig hænger sammen med, at man med nyresten ved, at der ikke kommer en sød, lille baby ud af al smerten, og det gør den ligesom endnu mere generende :-) Jeg håber virkelig heller aldrig, jeg skal igennem det igen. Kh

      Slet
  3. Åh, godt det er overstået. Nyresten skulle være særdeles smertefuldt. Siger kollega, der ellers ikke kan beskrives som pivset. Pas nu på dig selv oven på den tur. Solskin?! Har I haft solskin? - Heldige jer :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes heller ikke, at jeg er specielt pivset, men det her tog godt nok pusten fra mig. Og ja - vi havde solskin i går. Totalt luksus. (Til gengæld fik vi massive mængder vand lørdag, hvis det kan trøste? :-))

      Slet
  4. Åh GUD, dog! Arme barn (altså dig), har jeg næsten lyst til at sige (jeg er jo lige et år eller to ældre, ik'?!).... Håber ikke syndfloden af arbejde tager restitutionsmulighederne fra dig!... Rigtig god bedring (og arbejdslyst!)

    SvarSlet
    Svar
    1. Syndfloden af arbejde tager lidt af restitutionsmulighederne fra mig, men bidrager samtidig til at tænke på noget andet. Så det går alt sammen! Tak for trøst! :-)

      Slet
  5. Avavavav - jeg føler med dig. Virkelig. Jeg har 'kun' prøvet at have noget nyregrus, der passerede, men det gjorde så sandelig også mere ondt end at føde.
    Hvad gjorde de? Knuste den med laser?

    SvarSlet
    Svar
    1. Avav, grus i maskineriet lyder heller ikke alt for godt. De gjorde ikke så meget andet end at give mig smertestillende og så vente på, at det gik over af sig selv. Og det er det så gjort. Hvis man fraregner, at min flanke stadig føles helt mørbanket :-)

      Slet
  6. Godt du (og de - stenene that is) er ude på den anden side!

    Nyresten gør naller - siger manden min der havde det dengang jeg arbejdede i provinsen... Shit den oplevelse sad længe i os alle - vildt mindste pode bare tog det sådan ret pænt! Mand fandt ud af at kaffe og alkohol efterfølgende ikke gjorde noget videre godt for den smerte i siden (som du skriver til Ellen).
    Kh. S.

    SvarSlet
    Svar
    1. Han lyver ikke, ham din mand. AvavAV, altså. Heldigvis gør det ikke tilnærmelsesvist lige så ondt længere, som det gjorde for nogle dage siden. Nu kan jeg slå det værste ned med håndkøbs-smertestillende. Ret heldigt, eftersom min recept-medicin er fanget i noget system-limbo et eller andet sted ;-)

      Alkohol har jeg ingen problemer med at holde mig fra, men kaffe - det er straks værre! Dog har jeg ikke lige så meget lyst til kaffe, som jeg plejer - er det mon kroppens smarte måde at fortælle mig, at det ikke er godt for mig?! :-)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...