tirsdag den 21. marts 2017

Noget om en weekend uden børn

Pga. den seneste tids nedetid har jeg helt glemt at berette, at HDD og jeg har haft et helt døgn uden børn i forrige weekend. Et helt døgn! Det kan jeg ikke huske, hvornår vi sidst har haft, men det må have været imens, min mor stadig levede, og før hun sådan for alvor blev syg, så det er i hvert fald to år siden. Hvis ikke mere.

Midlertidigt lammede af alle de muligheder, der pludselig lå foran os, vaklede vi mellem koncert, øl i byen, biografen og en masse andre gode sager - men vi endte med en god, gedigen hjemmeaften med mad foran flimmeren (sund mad, naturligvis - vi er stadig rimelig standhaftige med de sunde tiltag, og slikskålen blev byttet ud med en kæmpe portion jordbær #douchebag) efter en dag fyldt med ro, gåture og masser af nærvær.

Dagen, efter børnene var blevet afleveret til Onkel, som skulle fragte dem og sit eget afkom vestover til kreaweekend hos Mårfar, blev til gengæld brugt på en køretur nordpå. Vi gik en tur i vores gamle hood, og selv om den første, spæde forårssol og vuggende bølger hilste os velkommen tilbage, var det en sand befrielse at kunne vende næsen mod København og sige "kom, nu tager vi hjem".

Vi gik også en tur i vores nye gamle hood - og endnu en tur i vores nye, nye hood. Det er fascinerende at følge med i tilblivelsen af en helt ny bydel, og der skyder nye detaljer op på nærmest daglig basis. Efter en god blanding af praktiske og hyggelige indkøb, gik vi hjem og slappede heeeeelt af - og søndag kunne vi sove længe (vi takker børnene for at have ændret vores indre ur i en grad, så klokken otte føles som 'længe'). Muligvis på grund af al afslapningen lørdag, muligvis på grund af den insisterende forårssol, havde vi energi nok til at få gjort rent i hele hytten. I dén grad tiltrængt, og jeg fik endda klaret de fleste af vinduerne, mens HDD kørte vestover for at hente afkom igen. De kom hjem glade og sprængfyldte af oplevelser og fortællinger (natløb med nedgravet skattekiste, akvarelmaling, isbar og snobrød over bål var bare noget af det), så det lod til, at alle havde haft noget ud af adskillelsen. Også selv om Yngsten i første omgang ikke var alt for vild med konceptet - han var sikker på, at han ville komme til at savne mig for meget. Men sør'me om det ikke gik alt sammen.

De her billeder har ikke noget med noget at gøre, men se lige her! Før var der en rå gipsvæg ... Som har været grå og kedelig lige siden efteråret ...

... Og nu er der en fin, hvid væg! Maleren blev færdig med at spartle og strimle og filte og male, og hvad man nu ellers gør, i sidste uge, og det er bare blevet så PÆNT, altså!

Weekenden, der netop er gået, var på ingen måde børnefri, men selv om det er en lille luksus engang imellem at have lidt forlænget voksentid, kan jeg i virkeligheden allerbedst lide, når vi alle sammen er sammen. Lørdag havde Yngstebarnet en fødselsdag på tapetet hos børnehavekolleger, og Ældstebarnet og vi voksne havde tre-hygge i kalenderen. Den blev brugt på Experimentariet og hos Sportmaster, som var leveringsdygtige i et par fodboldstøvler (alt er - desværre - helt og aldeles usponsoreret). Ældsten er nemlig, efter et par måneders fritidsaktivitets-pause, begyndt at spille fodbold, og udendørstræningen står for døren. Nu er den nederste del af udstyret på plads, og støvlerne fik sin debut i øsende regnvejr i går. Der var ingen melding om, hvorvidt de var vandtætte, men at dømme efter fodboldspillerens - og HDD's - druknede mus-look, da de kom hjem, var det vist ikke tilfældet.

Fodboldstøvlerne!


Søndag var planlagt en tur til Krogerup, men eftersom bilen tilsyneladende ikke gad på landet og besluttede sig for at bryde sammen halvvejs, blev turen konverteret til frokost på Joe 'n the Juice. Knap så jord til bord-agtigt, men vi tager revanche en anden gang. Og glæder os over, at bilen gik i stykker temmelig tæt på en togstation, så vi kunne parkere den og hoppe på Kystbanen hjem. Nu skal den så 'bare' bugseres hjem. Ak ja.

Og nu er det så tirsdag. Som begyndte så lunt og solbeskinnet, men på en eller anden facon netop har transmogriffet sig om til styrtregnende og grå. Lad os satse på, at det bare er en kort overgang - nu havde jeg nemlig lige sat næsen op efter forår!

torsdag den 16. marts 2017

Nedetid

Jeg har været længe væk fra bloggen. Ordene og kræfterne bliver lagt i det virkelige liv, der, siden vi kom hjem fra skiferie, har vist tænder. Sygdom i familien, koordinering, samtaler og, naturligvis, bekymring, sætter sine spor og fjerner fokus fra så meget andet. De seneste par dage har jeg dog besluttet mig for at trække mig lidt tilbage. Give mig selv lidt nedetid. I stedet for at indtage den fremtrædende rolle i koordineringsindsatsen, jeg dels er blevet tildelt, dels selv har påtaget mig, har jeg bestemt mig for, at andre må tage over for en stund. For ud over, at arbejdet lider under daglige bekymringer, telefonopkald, samtaler med overlæger og sygeplejersker og besøg på hhv. sygehus og hjemme hos patienten, så har kroppen og sindet også svært ved at følge med. Følelsen af aldrig at have helt fri har sat sig godt og grundigt fast, og det har kunnet mærkes på både energi og humør.

Mandagmorgen-pause. Med pæn bog, dekorativ lågkrukke og god kaffe

Det er selvfølgelig lidt forkælet at tale om at 'holde fri', når det gælder alvorlig sygdom. For det kan patienten jo ikke bare gøre. Som pårørende tror jeg dog, det er nødvendigt, hvor det er muligt, at deles lidt om indsatsen, så selv om jeg har været go to-guy den seneste tid, puster jeg lige lidt ud. Inden jeg kommer stærkt igen. Arbejdet og min egen lille familie skal jo også passes.

Hele reptil-familien er heldigvis i god behold. Lidt snot og hosten hist og pist, men ikke noget ud over det sædvanlige. Med mindre vi tæller metaltrætheden over børnehaven hos den yngste med. Han er så klar til skole, at det er helt synd, at 'vores' skole ikke bruger det dersens mini-SFO, så han skal vente helt til august, før der kommer skoleboller på suppen. Ny yndlingsbeskæftigelse (nu, hvor både HDD og jeg er sådan nogle skærm-facister) er at regne på telefonens lommeregner. (Muligvis, muligvis ikke fordi det trods alt lugter lidt af skærmtid). Og han er skrap til det, ham Varanen. Han plusser, minusser, ganger og dividerer. Så længe vi holder os til enkle regnestykker og sætter "stykker slik" bag samtlige tal. Jeg forestiller mig, han ser bunkerne af slik inde i hovedet. Særligt minus er han blevet god til - måske fordi han levende kan forestille sig skrækscenariet, hvor han har 18 stykker slik, og hvor undertegnede kommer og spiser de 16 af dem ... #ohthehorror

Varanen fik en hjemmedag tirsdag, som dels blev brugt, ja ... hjemme, dels på Konditaget Lüders, hvor man kan komme endog særdeles højt til vejrs

Vejret viser sig heldigvis fra sin pæne side, og jeg nyder det så meget, jeg nu kan, i løbet af dagen. Også selv om de milde temperaturer sætter fut under pollen-antallet, så mine øjne klør som besat (øjendråber NU!), og jeg, med yndlingspædagogens ord forleden "ser virkelig træt ud". Super.

Og hvorfor er det i øvrigt, at man bliver en lille bitte smule pigefornærmet over at få at vide, at man ser træt ud, når man a) udmærket godt ved, at man ser træt ud (og var man i tvivl, skal man bare kaste et enkelt blik på den video af mig, som Varanen tog på vej i børnehave forleden, da vi legede hhv. hekseleg, trolddomsleg og kig på metrobyggeriet-leg (?!?)), b) er virkelig træt. Pædagogen sagde det jo bare, som det er. Ingen grund til at blive nipset over dét. 

Ugen har budt på to daglige besøg fra maler, der har spartlet, slebet, filtet og malet den væg, vi fik sat op i efteråret. Endelig har vi en fin, hvid flade at kigge på i stedet for de kedelige, grå gipsplader. Det er blevet SÅ pænt!


Nå. Jeg vil drikke min kaffe færdig og begynde at kigge på dagens to do-liste. Som pt. ser således ud:

Øjendråber!!!!! 
Hyggeligheder
Hyggeligheder #1
Hyggeligheder, der lige kræver liiiidt mere end de to ovenstående hyggeligheder
Gøre rent
Hænge tøj til tørre
Drikke kaffe
Blogge
Handle
Følge op på kontorsituation
Få kaffeaftale i hus
Sende vigtig mail
Købe gave

... Nå ja, og arbejde, selvfølgelig.

Hyggeligheder og hyggeligheder #1 skubber jeg til i morgen. Ikke, som man måske kunne tro, fordi man lige så godt kan gøre senere, hvad man kan gøre nu, men fordi jeg har fået lokket Øglen med på rundtur efter skole i morgen. Og jeg glæder mig sådan barnligt meget. Mere om, hvad vi skal, i et senere indlæg. Totalt blogger-tease, jeg ved det, og jeg beklager, men sådan må det lige være nu. Jeg kan dog sige så meget, at det ikke er noget sponsoreret, og der ikke er noget Royal Copenhagen involveret. Det er bare hyggeligheder af den helt personlige slags.

Vasketøjet tager fem (arj, ok - ti) minutter, og jeg kan høre Mads & Monopolet imens, så den er også nærmest vinget af på forhånd. Og lige om lidt er der også flueben ved blogge-tjansen. Arhmen altså - snart er hele listen done. Agtigt. På trods af nedetid. Måske der endda bliver tid til en lur? Man har da lov at håbe ...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...