Det er svært at vide, hvor man skal begynde, når man har
været væk i flere måneder. Og om man
overhovedet skal begynde. Der er så meget at tage fat på af både stort og småt,
og mens jeg tænker, at det jo i grunden også kan være helt og aldeles lige
meget, om det bliver nedfældet for eftertiden eller ej, tænker jeg også, at det
kan være meget rart netop at have det
for eftertiden. Det er det skrevne ords fantastiske fleksibilitet – så svært at
skrive nogle gange, og så rart at læse. Nogle gange.
2018 er godt i gang, og tak og lov for det. FarVEL 2017 – må
du forsvinde ud i de bløde, hvide erindringståger, hvor man om føje år siger
ting som ”Ahr … så slemt var det da heller ikke”. Lige som med fødsler, I ved.
Men så slemt var
det nu egentlig ikke (se, der behøvede åbenbart ikke at gå år. Et par måneder
kunne også gøre det). Vi har det godt i Reptilfamilien. Den Ældste bliver så
stor og smuk og sej og fantastisk (NI år lige om lidt!), og den Yngste vokser sig større, sjovere og
frækkere minut for minut og skal, som den Ældste pointerede forleden, snart i
første klasse. Ikke om man fatter det. Han er blevet næsten plysset hos
frisøren (sådan kan det gå, når man overlader frisørtjansen til en
bedsteforælder og glemmer at advare mod netop dén specifikke frisørs
forkærlighed for barbermaskinen). Heldigvis har hår det jo med at vokse ud
igen.
Frisørfadæser er dog det mindste af det, der har optaget min
tid de seneste måneder. Arbejdet bærer en stor del af skylden. Og livet
generelt. Men døden har også sneget sig ind, og til trods for, at den var
ventet, så har den gjort ondt. Og fyldt meget. Både følelsesmæssigt og rent
praktisk. Læg dertil en rigid skifteret, et indbrud, et
næsten-indbrud (ja, det er en ting), arvefnidder suppleret med en
generel mistillid til andre mennesker og en lejlighed, der skulle tømmes (bl.a.
af undertegnede) før udgangen af januar, og så er vi vist ved at have dækket
meget godt, hvad alle mine vågne timer er blevet brugt på siden november.
Fraregnet en skiferie, altså. Det var awesome – og
ualmindelig tiltrængt. Nå ja, og en jul, selvfølgelig. Og et virkelig festligt
nytår. Pileflet (don’t ask), fastelavn og koncert i Vega. Cykeltur gennem
Nordhavnstunnellen og juleweekend i Lund. Så alt har ikke været op ad bakke. Så
langt fra. De sparsomme tidslommer er bare blevet prioriteret benhårdt, og der
har brætspil og højtlæsning, popcorn-spisning og Olsen-banden marathon vundet
over bloggeriet med flere længder.
Nu vejrer jeg imidlertid forårsluft (og jaja, jeg ved godt,
at de lover sibirisk polarkulde i den næste uges tid, men det er jo set før, at
prognoserne er en smule off), så jeg tillader mig at være fortrøstningsfuld. Og
hepper i dén grad på 2018. Jeg er allerede godt i gang med at implementere mere
læsning og mindre serie-kiggeri. Mere løb og mindre ikke-løb. Mere op- og
udrydning og mindre købetrang. Jeg er ikke god til det, men jeg prøver. Og det
er som om, det hele går op i en højere enhed. At læse og at løbe giver mig ro i
hovedet. At rydde op og ud i hjemmet giver mig også ro. Så jeg vover pelsen og
konkluderer, at det er ro, jeg har – og har haft – brug for. Men nu kommer
foråret. Eggå, Voldborg?!
So long til jer (om nogen), der stadig følger med!
Velkommen tilbage, lyder som om det har været hårdt men at Dunham haft nogle gode lyspunkter.
SvarSletja de truer med minus 10 grader... hvis jeg ser på vejret her pt så holder det nok... hvorfor jeg venter med at klippe Zorro.
Ja, jeg må vente lidt på det forår, ser det ud til. Her har vi is i havnebassinerne, og vinden bider. Men solen skinner heldigvis, og så kan man klare meget. God idé at vente med klipningen af Zorro - det sætter den nok pris på ;-)
SletJojo, vi er her stadig. Dejligt, at I er landet godt i 2018 efter et bumpy 2017 :-)
SvarSlet<3
SletVelkommen tilbage!
SvarSletJeg har kigget ind, nu og da, de sidste par måneder her, for at se, om du havde skrevet noget nyt.
Godt at du stadig er her - det er altid hyggeligt og sjovt, at læse på din blog. :)
God Weekend til dig og din søde familie!
Tak - også for din søde kommentar :-) <3
SletDet er jo nemt at følge med, når man har dig i readeren - så behøver man ikke at tjekke hele tiden, om du har givet livstegn.
SvarSletRart at høre fra dig igen, og jo, nu bliver det snart forår igen. På alle måder :-)
Ja, sådan en reader er nu ret smart :-) Og ja - forår snart. Håber vi!
SletHvor er det SKØNT at du er tilbage!! ❤️
SvarSlet<3
SletFølger sguda altid med. Også selvom det er flere måneder siden. Godt at høre du er ved at komme ud på den anden side
SvarSlet<3
SletDejligt du er tilbage! Fortsæt endelig, du har været savnet!
SvarSlet:-) <3
SletHej hej. Når man har Bloglovin så popper dit indlæg op. Dejligt at høre I stadig lever og har det godt.
SvarSletDet er smart med både reader og Bloglovin' og alt muligt, når man sådan går i flyverskjul :-) Tak for kommentaren.
SletAltså ikke følge med?! Jamen Øglemor, er du gået helt fra ... Så skønt du er tilbage, og sikke et bumpy 2017 I har haft; men skønt at 2018 er god ved jer! Krydser fingre for lidt flere skønne indlæg i år, men forstår så udmærket prioriteringen :) kh. S.
SvarSlet