onsdag den 16. januar 2019

Noget om 2019

Nå. Jeg nåede så ikke at skrive mere i 2018. På trods af alskens gode intentioner løb tiden fra mig, og selv om der ligger en næsten fiks og færdig kladde klar, er den så julet, at den får lov at hvile i fred, mens jeg spekulerer på, hvorfor det nu lige var, jeg aldrig fik trykket på 'Udgiv'.

Og nu er det så et nyt år. Med alt hvad dertil hører af januar-gråhed, semi-forkølelser, metaltræthed ("Er det weekend nu, mor? Men så i morgen da? Eller i OVERmorgen?") og blanke kalendersider. Som gradvist bliver mere og mere fyldte, skal jeg lige tilføje (hej fritidsinteresser, arbejde, momsregnskab, legeaftaler, forældreundervisning (ja, det er en ting), familiebesøg osv.)

Efter et efterår, hvor jeg konstance har haft fornemmelsen af at være to skridt bagud med alt (alt, blev der sagt. Lige fra julenisserier, kalendergaver, december-hygge-overskud (overskud; hvilket overskud?) før skole, eftermiddagshygge efter skole, viljen (evnen?) til at organisere legeaftaler, you name it), er det befriende at starte på en frisk. Jeg har ingen egentlige nytårsforsætter, men det ville da være meget rart, om jeg og hverdagens tempo kunne følges lidt bedre ad her i 2019. Jeg har om nogen mulighed for at arbejde på sagen, for et arbejdsliv, der er organiseret som mit, giver ret frie rammer. Så i teorien burde det ikke være så svært. I praksis har det vist sig anderledes, men jeg er blevet overrumplet af dels arbejdsbunkerne, dels af de nye, spændende krav og forpligtelser, der følger med ikke længere at have to småbørn, men i stedet to relativt store skolebørn, der i samråd med os voksne skal huske madpakken, gymnastiktøjet, lektierne (og også gerne huske at lave dem), skolearrangementerne, legegrupperne, legeaftalerne osv.

Jeg tror simpelthen, at jeg har sovet i timen. Overset, hvor meget plads på hjerne-harddisken, der skulle sættes af. Så jeg har sat for lidt plads af. Og derfor er kommet i 'utakt', som vi sagde i Jylland omme i firserne, hvis nu man prøvede at gå i takt med klassekammeraterne, men man kom et skridt bagud. I ved. Typisk kan jeg indhente en utakt i løbet af timer eller dage (det gik noget hurtigere med at indhente den i firserne), men det er som om, den har fulgt mig hele efteråret. På trods af små lommer af tid. Juleferien satte dog en stor streg under, at tid netop var det, der skulle til - tidslommerne i løbet af efteråret var simpelthen bare ikke lange nok. Men det var de 14 dages juleferie dog. Trods alt. Og selv om jeg blev nødt til at arbejde en lille smule, var det ikke i et omfang, der gav hverken hjertebanken eller svedige håndflader. Tværtimod var der fortsat masser af tid til at lægge puslespil, gå ture, spille brætspil og spise julesmåkager.

Julesmåkagerne er nu sat på hylden, og fitnessabonnementet, som jeg underholdt med sidst, kører stadig derudaf. Det skyldes nok primært, at mine kunder lige skal opdage, at det er blevet hverdag igen. Og indtil de gør det, tager jeg mig tid til en god og blød opstart efter ferien. Det er slet ikke dårligt, sådan at kunne begynde dagen med en omgang træning, efter børnene er blevet afleveret i skole. Og fordi jeg er så dårlig til at huske min pung, når jeg går ud ad døren om morgenen, kan jeg ikke købe den kanelsnegl, jeg ellers altid har lyst til efter træning. Så måske - hvem ved - lykkes det at komme i de bukser, jeg kom til at købe en størrelse for små for snart to år siden, og som har hængt i skabet og hånet mig siden da. En eller anden dag, om ikke andet.

6 kommentarer:

  1. Åh det er en beskrivelse af mit efterår/jul. Og hvor var den 14 dages juleferie god. Og hvor føles den meget langt væk lige nu, hahaha...
    Heldigvis er der kun en måned til skiferien. Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Yes. Jeg tæller også ned til skitur :-)

      Slet
  2. Det er sgu også ind i mellem svært, at holde det der takt i livet - og at jule er vigtigere end at blogge - altid:D
    Dejligt du dog tænker, at generhverve lidt liv herinde (:

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg vil så gerne gøre noget ved livet på domænet her, men der er som om, tiden løber fra mig. Men snart! :-)

      Slet
  3. Jeg er imponeret over, at I har nået at spise julesmåkager. Herhjemme nåede vi ikke engang at bage dem ...! 😉 Godt nytår! Jeg håber, at 2019 bliver et år, hvor du igen kommer til at gå i takt med det, du skal. 😀

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, det er aldrig noget problem at nå at spise julesmåkagerne. Slet ikke, hvis der er andre, der bager dem ;-) Godt nytår til dig også :-)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...