Noget om ikke rigtigt at vide noget

"Kommer du egentlig nogensinde tilbage til din blog", spurgte sødeste Skøre Liv forleden over en kaffe og en chai latte på det pulserende Nørrebro undervejs i min svada om bl.a. surhed, motion og alt mulig andet spændende. Et udmærket spørgsmål, som jeg svarede på med topmålet af begavelse: "Øhbøh, mjah, njarj, eller altså, måske. Det er bare fordi, jeg ... altså, mjah, nøh, hm". (Hvordan uddannelsessystemet nogensinde har sluppet mig igennem, er mig af og til en gåde).

Men altså. (Mjah, nøh, hm, njarj ...) Nu har jeg tænkt lidt over det, og det knap så vævende svar - og så alligevel - er, at det håber jeg. Jeg håber, at jeg finder drivet frem igen, så jeg har lyst til at skrive, fabulere og dele. At aktivere samlergenet til ikke kun at samle på porcelæn (don't ask), men også på hverdagshistorier og søde, små anekdoter, som jeg kan genlæse i takt med, at ungerne bliver større og klukle/græmmes/tænke over dem og de små snapshots af levet liv, der kan anes gennem dem.

Håbet er lysegrønt, siger man (eller - det er der i hvert fald nogen, der siger). Og det matcher jo meget godt med farven på træernes små, optimistiske blade lige nu. Så måske det er et tegn på, at jeg endelig får taget mig sammen og griflet lidt ned. Det har under alle omstændigheder været noget af en mangelvare på det seneste. Jeg har netop opdaget, at jeg har skrevet sølle tre (og det var 3! Det er nærmest pinligt) indlæg i 2018, så målet må være at nå over dét. Med dette indlæg er jeg oppe på hele to i år, så det burde være inden for rækkevidde. Men man ved selvfølgelig aldrig.

Men hvorom alting er, som min søde mor ofte sagde, så er jeg her nu. Og er der ikke noget om, at det er det, der tæller? Nærvær er blevet den nye valuta, har jeg en fornemmelse af, og det er der slet ikke noget dårligt at sige om. Tværtimod. Mere af det!

Og med de ord er der en højst nærværende støvsugning, et par insisterende interviews og en tøjvask, der skal tæmmes. Hjemmekontoret, når det er bedst. Men først: Kaffe!

Vi skrives ved. Håber jeg.