Viser indlæg med etiketten æbleskivedag. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten æbleskivedag. Vis alle indlæg

fredag den 20. december 2013

Øglemor vs. Villavej

... eller Hvordan Man Klemmer 25 Mennesker Sammen Til Æbleskiver Og Gløgg I Et Ret Lille Hus.

I går oprandt dagen så. Den dag, der var blevet gjort til bagkant for alle vores små og store projekter i huset - Æbleskivedagen. For hele vejen. Selv om "hele vejen" i virkeligheden ikke er så vildt, som det lyder - vi er nemlig kun 10 huse, hvorfor det, trods alt, virkede nogenlunde overskueligt at invitere hele flokken (minus et enkelt hus, hvor ejeren er flyttet, og husets skæbne er uvist). Vi havde så godt nok ikke regnet med, at alle ville takke ja, men det skal man jo ikke klage over. Vi fik kun et enkelt afbud fra en ældre dame, men alle andre meldte tilbage, at de kom X antal personer, og "tak for det gode initiativ" og så videre.

Så i går troppede der så - heldigvis ikke på én og samme tid - i alt 25 personer op til gløgg og æbleskiver i vores lilleputhus. Og selv om det er begrænset, hvor meget man når omkring som vært, så havde jeg helt klart indtryk af, at folk hyggede sig. Alle talte sammen på kryds og tværs, og jeg tror nu, at jeg har mere eller mindre styr på, hvem der bor i alle husene. Så fremover behøver vi forhåbentlig ikke længere præsentere os med husnummer, men kan nøjes med vores almindelige navn ...

Billede af Varanen, som ikke har noget med noget at gøre. Jeg fik bare ikke taget nogle billeder til æbleskivearrangementet i går, så i stedet kan I kigge på min søde søn. I sin nye flyverdragt, der er str. 3 år. Mega-dreng. 

Jeg ved godt, at det virker som ren Wisteria Lane at invitere naboerne til julehygge, men netop fordi vi bor på så lille en vej, burde det være muligt at om ikke kende hinanden, så i hvert fald have en idé om, hvem hinanden er. Jeg synes nemlig ikke, det er en selvfølge at forskanse sig bag ligusterhækken, bare fordi man har bosat sig på Villavej I Provinsby. Jeg synes til gengæld, at det er tankevækkende, at folk, der har boet på vejen i hhv. 10 og 17 år, i går, ligesom alle os andre 'nye', blev nødt til at præsentere sig med husnummer over for hinanden. Er det bare mig, eller er det lidt vildt, at man overhovedet ikke har talt sammen i så mange år?

Et af husene på vejen er ved at blive sat i stand, og de nye ejere flytter først ind til foråret, men de troppede op i går alligevel. Med børn, der er stort set jævnaldrende med reptilerne. Så i alt var der 7 børn i alderen 2-5. Det bliver den perfekte legevej til sommer.

Reptilerne klarede det store rykind til UG. Varanen var lidt betuttet og blev ked, når han ikke kunne finde mig i menneskehavet, men som udgangspunkt klarede han det rigtig flot. Og Øglen lod allernådigst de andre børn komme ind på sit værelse. Plus vores nye nabo, som rigtig blev charmet.

Da alle gæsterne var gået, fandt jeg min indre fullblown forstadsfrue frem, pakkede en lille kurv med en liter gløgg, en pose gløggmix, et syltetøjsglas med hjemmebag, en håndfuld mandariner, nogle valnødder og en enkelt julestjerne; og begav mig hen til den næsten-nabo, der havde meldt afbud. Hun havde ikke begrundet sit afbud (hvilket hun naturligvis heller ikke behøvede), men jeg havde på fornemmelsen, at det måske kunne handle lidt om overskud - eller mangel på samme. Hun er en ældre dame midt i firserne, så hvis hun ikke lige orkede et væld af nye ansigter, kunne jeg sådan set ikke bebrejde hende. Men hun skulle ikke snydes for lidt julelækkerier, så af sted med mig (mens jeg krydsede fingre for, at min fornemmelse var korrekt).

Kurv til næsten-nabo

Næsten-naboen var hjemme. Og havde ganske rigtigt ikke haft overskuddet til at tage med til arrangement. Dels på grund af gigtplagede hofter, dels på grund af et nyligt indbrud, forfløjne tagsten (tak, Bodil!) og et oliefyr, der var sat ud. Så sociale arrangementer stod ikke øverst på listen over ting at tage fat på. Men hun blev virkelig glad for kurven, lod det til, og vi blev enige om at drikke en kop kaffe en anden dag.

Efter dagens gode gerning trissede jeg hjem til pizza sammen med vores medværter in crime, Yndlingsnaboerne, og sladrede spiste pizza. Og jeg blev enig med mig selv om, at jeg kan grine nok så meget af provinslivet, men jeg kan sq godt li' det, altså ... (det betyder imidlertid ikke, at jeg ønsker mig Crocs i julegave. Bare for the record)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...