Viser indlæg med etiketten øglemor. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten øglemor. Vis alle indlæg

lørdag den 12. november 2011

Sure Mor vs. Øglemor

Sig hej til Sure Mor. Hun har det med at dukke op, når jeg ikke heeelt har sovet nok. (Og det har jeg faktisk ikke rigtig gjort siden 21. september). Og når jeg er presset. Hvilket typisk er i S-toget med dobbeltklapper, skrigende Varan og genstridig Øgle, eller de eftermiddage, hvor HDD arbejder sent/har en aftale uden for matriklen. Sure Mor vrisser meget og forsøger sig måske nok med en anerkendende tilgang til tingene, men det er oftest en halvhjertet indsats, der fejler eklatant, hvilket resulterer i endnu mere balstyrisk Øgle og rætti sur Sure Mor.

Øglemor er bare... Øglemor. Som tager tingene lidt, som de kommer. Som godt kan blive lidt skrap, men ikke vrissende på samme måde, som Sure Mor bliver. Der som regel godt kan se tingene fra Øglens side også, og som godt er klar over, at når man kun er 2 år og 9 måneder, så er man ikke stor nok til at provokere / genere bevidst.

Hverken Sure Mor eller Øglemor kan forstå, at Øglen ikke bare gør, som der bliver sagt. Men hvor Øglemor gerne vil nå ind til Øglen og virkelig få hende til at respektere og acceptere, at Det Er Mor, Der Bestemmer (jaja, der var jo ingen, der sagde, at Øglemor ikke var naiv, vel?!), gider Sure Mor ikke bruge sin i forvejen sparsomme tid på noget så abstrakt som at nå ind til noget som helst. Og tyer i stedet til kommandoer, vrissen og anden ikke-speciel-konstruktiv-adfærd.

Sure Mor er kommet på visit fra tid til anden i de seneste 2,9 år, men aldrig har hendes tilstedeværelse føltes så permanent, som den har de sidste 7 uger. Eller de sidste 3, i hvert fald, hvor HDD har været tilbage på arbejde. Jeg har endnu ikke fundet en kuffert i lejligheden, et navneskilt på døren eller andre ting, der tyder på, at hun er kommet for at blive, men det føles som om, at hun er på mere end bare en hurtig gennemrejse, så jeg har forsøgt at forliges med hende. Det er bare ikke gået særlig godt. For Øglemor og Sure Mor kan virkelig ikke lide hinanden. Eller... Øglemor kan ikke lide Sure Mor. Sure Mor er ret ligeglad med, om man kan lide hende eller ej.

Øglen prøvekørte den spritnye tårnlegeplads i Fælledparken i går. Stort stort hit!

Øglemor ved godt, at man ikke kan få børn og forvente, at de bare vokser op og bliver fantastiske mennesker med respekt for alt det, man nu engang helst skal have respekt for, uden at der bliver arbejdet på sagen. Børn - og reptiler i særdeleshed - skal have sat grænser og tager ikke skade af at få et nej fra tid til anden. Og der er ingen (håber jeg), der endnu er omkommet af at græde lidt over, at iPad'en ikke er til rådighed hele tiden og så igen. Eller at de bliver forment adgang til skuffen med Rasmus Klump-kiks.

Sure Mor ved også ovenstående, men når Sure Mor tænker "børn skal have sat grænser", mener hun i virkeligheden, at "børn skal adlyde Sure Mors mindste vink - også selv om beskeden måske ikke bliver afleveret i det mest rimelige tonefald. Eller er den mest vigtige i mands minde". Så Sure Mor udstøder ordrer og kommandoer så hurtigt, at hun kunne blive ansat som maskingevær et eller andet sted, der bruger sådan nogle. Og Øglen lytter selvfølgelig ikke. Derimod kan hun godt finde på at grine Sure Mor lige op i hovedet, mens hun danser sin nye, ret søde, stepdans, der vist er en kombination af "jeg ved godt, at det, jeg laver lige nu, ikke er helt i orden" og "du kan ik-ke fan-ge mig". Og hvis der er noget, der kan gøre Sure Mor endnu surere, så er det sådan noget.

Problemet (eller "udfordringen", som det hed på mit gamle arbejde) er bare, at Sure Mor på ingen måde har nogen magt over Øglen. Og i øvrigt er hun så sur (Sure Mor, altså - ikke Øglen), at det er temmelig trættende at have hende på besøg. Så i går besluttede jeg mig for at smide hende ud. Hun er velkommen til at komme forbi til kaffe i ny og næ, men jeg gider ikke det der 'jeg crasher lige på ubestemt tid'-trip, jeg kunne fornemme, hun havde gang i.

Sovecirkusset™ er stadig i fuld gang, og Sure Mor har flere gange haft mange sure idéer til, hvordan vi kunne vende soveskuden. Hun har også en enkelt gang eller to forsøgt at effektuere dem, men er blevet så sur, at det sjovt nok overhovedet ikke virkede. Øglemor har også forsøgt sig, men mest in absentia, via HDD, da sugemalle-Varanen har en ret stor appetit lige omkring puttetid (bless him!)

Sure Mor har truet, skældt, smældt og hevet Øglen tilbage i seng, når hun for gang nr. 4.699 er hoppet ud af sengen og stepdansende har konstateret "jeg vil ik-ke soooo-ve" og grineskrigende løbet i fast rutefart mellem værelse og køkken. Øglemor har hovedrystende set til fra ammepositionen i stuen, men har ikke haft nogen gode bud på en løsning. Det har hun sådan set heller ikke nu, men hun var bare blevet for træt af Sure Mor.

Så i går aftes røg Sure Mor altså ud, og Øglemor bestemte, at Øglen skulle have tremmerne på sin seng igen. Her 8 måneder efter, de røg af. For hvis Øglen ikke kan forstå, at hun skal blive i sengen af sig selv, må hun jo holdes fysisk i den. Sure Mor var enig, men hun mente, at de skulle på som led i en "hvis du ikke lægger dig ned og sover NU, så kommer tremmerne på"-strategi. Det mente Øglemor ikke, ergo kom tremmerne på i løbet af i går. Så'n lidt henkastet; "far smutter lige ind og ordner noget ved din seng". Og ved I hvad?! Hun synes, det er vildt hyggeligt. I går gik der ti minutter, før hun sov. 10 minutter. T.i. minutter.

Ehm... Det kan bero på tilfældigheder. Eller ikke helt ubetydelige ting som, at Øglen ikke fik sovet middagslur og i øvrigt havde jernet rundt på den nye leger i Fælledparken (tag straks derover, hvis I ikke allerede har været der - den er fantastisk!) hele dagen. Men faktum er, at det tog 10 minutter at få hende til at sove. Uden skrig og skrål og rusken i tremmer overhovedet. (I aften har så været noget anderledes. Der tog det 5 kvarter. Med en hel del gåen totalt amok. Men Rom blev jo ikke bygget på én dag...)

Nu er jeg bare spændt på, om Sure Mor har forstået, at hun ikke er velkommen så tit herhjemme, når hverdagen sætter ind igen med hente-/bringe-logistik, mødetider på arbejde og almindelig trummerum i morgen. At Øglemor formår at genne hende ud af døren, før hun forpester den gode stemning, som har været her hele weekenden. Og at der generelt bliver lidt højere til loftet i form af tid til LEGO-byggeri ved spisebordet, smøleri med flyverdragten og vandpjaskeri i badeværelset. Det har man brug for, når man bare er en lille Øgle, der lige er blevet storesøster. Og også når man er hendes mor...

fredag den 18. februar 2011

Ladcykel-drømme

Jeg har bestemt, at vi gerne vil have en ladcykel hjemme hos os. Det har jeg egentlig haft bestemt i lang tid (også før vi købte Croozeren), men HDD har ikke været enig (det skarn!). Han er stadig ikke helt enig, men vi nærmer os noget, der tilnærmelsesvist kunne minde om enighed (det har jeg i hvert fald også bestemt), og det er godt nok til mig.

Det er mig ikke fuldstændig magtpåliggende, at det skal være nu-nu-NU med den der ladcykel (der er også lige noget med et par skillinger, der skal spares sammen, før det overhovedet kan lade sig gøre), men jeg skal da ærligt indrømme, at jeg sagtens kunne se mig selv hjule (arj, ok - trampe og pruste) rundt på ladcykel til sommer i flagrende gevandter med klukleende Øgle i ladet (er det egentlig med to d'er?) sammen med hjemmebundne neg af spelt, markblomster (ved jeg ikke lige, hvor skulle komme fra) og HDD, der jovialt vandrer af sted sammen med os (det er så så hurtigt, jeg regner med at kunne cykle på en ladfætter - i gå-tempo).

 Billede herfra

Desværre er cykelverdenen jo indrettet sådan, at der er ca. en trilliard forskellige ladcykler at vælge imellem. Og de eneste ting, der er direkte sammenlignelige mellem dem er, at de alle sammen har et lad, og at de alle sammen er rockerdyre. Så for at indsnævre feltet har jeg besluttet mig for, at det skal være en Christianiacykel, jeg skal køre rundt og være spelt-agtig på. Så langt så godt. Men så finder jeg ud af, at en Christianiacykel åbenbart ikke bare er en Christianiacykel. Der er nemlig en light-model og en almindelig model. Kan godt regne ud, at light-modellen er lettere end den almindelige, eftersom den angiveligt er lavet af aluminium (mod galvaniseret stål). På papiret er forskellen dog ikke mere end 5 kg. Men hvad betyder det i praksis, mon? Ved nogen af jer kloge hoveder noget om det?

Sagen er nemlig den, at der er flest almindelige Christianiacykler til salg på brugtmarkedet. Eller - det er i hvert fald dem, der er billigst. Og billigt kan vi godt lide, os der kommer fra Jylland. Men det er jo ikke nogen god deal at spare et par tusinde, hvis man dør af anstrengelse, hver gang man skal dreje pedalerne en enkelt gang. Hm. Og kan man egentlig male sådan en svend selv? Altså, så det bliver pænt? Mange af de ladcykler, der er til salg, ligner jo pudsigt nok noget, der er løgn. Med påmalede navne und alles. Og det er fint nok - men måske noget, man godt gad male over med mindre man var så heldig at falde over en, der havde skrevet Øglens navn på cyklen. Og jeg vil faktisk gerne vædde - ret så meget endda - på, at der ikke findes en eneste ladcykel i det ganske land med Øglens navn på.

Så kan man det, mon? Male en ladcykel (så det bliver pænt)? Og bliver man lykkeligere af en ladcykel? Får man den brugt? Og. Så. Videre. Find selv på flere spørgsmål - og svar gerne på dem også. Så bliver jeg så glaj.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...