Viser indlæg med etiketten aarstiderne. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten aarstiderne. Vis alle indlæg

mandag den 23. juni 2014

Ferie ønskes

Der er ca. tre uger, til ungerne holder ferie, og fem uger, til HDD og jeg holder ferie. Der bliver noget logistik der, der lige skal tilpasses, men jeg tænker, at aftenarbejde bliver temmelig udbredt for mit vedkommende i de uger. Hvor vi oven i købet har valgt at holde storbyferie i København for gamle dages skyld, da HDD så har væsentligt kortere på arbejde, og der er lidt for ungerne (og mig) at lave i løbet af dagen. For let's be honest; selv om vores have er dejlig, er der ikke aktivitet nok i den til to ugers luk i institutionen. Vi har lånt en lejlighed af min bror, så nu bliver det spændende at se, om vi kan huske, hvordan man er bare lidt urban.

Varan og Varan-far. Og Øglen i forgrunden. Lykken er, når far kommer en i møde, når man er på vej hjem fra børnehave og vuggestue ...  

Jeg trænger til ferie. Big time. Også selv om man kan mene, at mit arbejde jo ikke just er tungt på "jeg arbejder en trilliard timer om ugen"-måden. Folk spørger mig faktisk ret tit, om jeg "så arbejder 37 timer om ugen?" (hvorfor er det så vigtigt, egentlig? Elskede, at min gamle chef engang sagde til mig, at han sådan set var bedøvende ligeglad med, hvor mange timer jeg var der, så længe jeg nåede mine opgaver), og til det er svaret: Nogle uger. Andre uger: langt fra. Andre uger igen: En del over. Men sådan gennemsnitligt arbejder jeg nok 'kun', hvad der svarer til deltid. Hvilket i øvrigt er helt bevidst. Så jeg ved godt, at jeg på dén måde ikke kan påberåbe mig behovet for ferie. Men det gør jeg så bare lige alligevel. For jeg synes faktisk, at jeg har behov for ferie. Og mere tid med min lille familie. Bare hænge ud, slappe ud og have al tid i hele verden. Med masser af is, jordbær og andet godt.

Halm i gummiskoene ... 

Jeg fatter ikke, at det allerede er ved at være et år siden, vi var på sommerferie sidst. Selv om der er sket alverden siden da, føles det stadig som det var i går. Men jeg skal jo ikke gøre så meget andet end at kigge på billeder fra sidste år for at se, hvor meget der er sket med reptilerne. Og jeg skal bare lytte til dem i to minutter for at konstatere, at deres sprog også har udviklet sig helt vildt. Varanens især, hvilket jo ikke er så underligt. Men det med tidens tand kan jeg fylde indlæg efter indlæg med alene, så det vil jeg afstå fra at gøre her. Jeg vil bare glæde mig til om et par uger, og inden da tænke tilbage på en dejlig, afslappende weekend, der netop er slut.

Sidste år i Hvide Sande. Se, hvor små de er, reptilerne!

Nuårrh! De var nu også søde dengang, hva'?!?

Efter at være blevet vækket af et øresønderrivende brag og vandmasser fra en anden verden kl. 05.38 (grrr!) fredag morgen (tak til skybrud. Og fladtagede huse, der får ren til at lyde, som om man bor i en tromme), udviklede dagen sig heldigvis noget bedre. Jeg nåede at afslutte nogle opgaver på job, reptilerne blev hentet tidligt, og Farmor kom med aftensmad. Og is og jordbær. Mmmm.

Lørdag havde vi besøg af en af mine gamle mødregruppeveninder og hendes to drenge, der er præcis jævnaldrende med reptilerne. Særligt de to store - som vitterligt ikke ser hinanden særlig tit - havde en fest, så det kan vi vist godt gøre igen snart. Ikke mindst fordi der var masser af tid til, at vi voksne kunne sludre. Og det kan vi jo godt lide! Resten af dagen lavede vi absolut ingenting. Jeg fik lige ryddet op i det bombekrater, der gav sig ud for at være Varanens værelse, men derudover stod den på kaffedrikning, bladren i en stak BilledBladet og KigInd, som jeg har arvet fra en veninde (sært fascinerende blade. Hvorfor?!) og lidt for meget tv.

I går stod den så på legeaftale for Øglen fra morgenstunden. En pige fra børnehaven har i den bedste part af et år spurgt mig riiiiigtig tit, når jeg henter, om hun ikke nok må komme med Øglen hjem. Og jeg har sagt, at det må hun da, men at vi lige skal tale med hendes forældre. Som både henter og bringer på helt andre tidspunkter end os. Så det er blevet udskudt, udskudt og udskudt, og pinligt nok var det først i sidste måned, jeg kom i tanker om, at jeg da bare lige kunne skrive en seddel til dem og lægge den i garderoben. Ingen af os rider imidlertid samme dag, som vi sadler, så det var først forleden, moren skrev til mig, om Øglen mon kunne lege i går. Og det kunne hun da.

Legeaftalen gik upåklageligt. Pigerne legede og hyggede sig - og stjal en is fra fryseren. Øglens seneste glansnummer, når hun har veninder med hjemme. Og hun tror, at jeg ikke ved det, så hun føler sig som en rigtig skurk. Det er faktisk ret sødt, og selv om jeg naturligvis ikke vil opfordre hende til at snyde og stjæle, så synes jeg, det er ret uskyldigt. Særligt fordi de ville have fået lov til at få en is under alle omstændigheder ...

Halløj på Krogerup 

Varanen gik kold sidst på formiddagen, og da han vågnede, kørte vi til Krogerup Avlsgård, hvor vi skulle mødes med nogle venner. HDD havde opsnuset, at der var et slags før-Skt. Hans-arrangement, hvor Rasmus Nøhr skulle spille, og det, kombineret med god mad og en halmballe-forhindringsbane til ungerne, syntes vi lød som stof til en god eftermiddag.

Strike a pose på halmballe-banen

Øglen kom højt til hest, mens damerne sludrede, og HDD og vennepars-faren gøglede rundt med ungerne

Der var en DEL andre, der også havde opsnuset arrangementet, men vi kom heldigvis i så god tid, at vi fik et bord. Og bortset fra lange køer til mad/kaffe og et enkelt regnskyl, var det helt perfekt. Jeg har noget med Rasmus Nøhr - og i særdeles Sød musik - så at det var åbningssangen, gjorde jo bare det hele endnu bedre. En kaffekø kan være nok så lang, men når man har en putte-Varan draperet om halsen, solen skinner, musikken er god, og man er sammen med gode venner, bliver det næsten ikke bedre.

Til tonerne af Sød musik tog min søde veninde det her billede af Varanen og mig i kaffekøen. Putteputte. 

Det var heller ikke helt dårligt, at mændene besluttede sig for at påtage sig farrollen 400 % og tog samtlige børn med hen for at købe pølser og med ned til halmballerne, hvorefter de kiggede efter ungerne, mens jeg og min veninde stod i kø i tre kvarter(!) (ok - der var Varanen så også med) efter kaffe. Så vi havde masser af tid til at sludre - ren luksus! Og bagefter var der mere leg på halmballerne og en Varan, der tissede igennem sin ble. Og et par forældre, der ikke havde skiftetøj med, så Varanens exit foregik med bar bler*v (ren ble, dog). Masser af frisk luft og fire medlemmer af reptilfamilien, der var helt maste, da vi kom hjem. Ni hao Kai Lan og en hurtig pastaret hjalp os gennem ulvetimen, og så var det godnat.

Elegant exit - nu uden bukser

Nu er det så mandag. Jeg har løbet sølle tre km hjem fra børnehave og vuggestue, og lige om lidt laver jeg en stor kop kaffe. Og SÅ går jeg i gang med arbejdet. Tre Fem uger endnu, før der er ferie. I can do it!

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...