Viser indlæg med etiketten ahhhh. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten ahhhh. Vis alle indlæg

mandag den 30. maj 2016

Noget om barndomshjem

De fleste, der læser med her på bloggen, vil vide, at HDD og jeg har flyttet en del rundt. Vi har boet ikke færre end fem steder, siden Øglen (på syv!) blev født, og tre steder, siden Varanen (på snart fem!) stødte til. Det der med et barndomshjem har vi altså snydt dem godt og grundigt for, og selv om deres barndom heldigvis er langt fra slut, er chancen for at bo det samme sted, som de andægtigt blev båret over dørtærsklen fra hospitalet, godt og grundigt forpasset. Det eneste sted, vi har boet, som jeg har en formodning om, at de begge vil huske svagt, er huset i DNP (ud over her, hvor vi bor nu, naturligvis). Det sidder godt begravet i særligt Varanens hjernebark, og så sent som i morges spurgte han, om vi ikke nok skulle læse en morgenmadsbog, "for det gjorde vi jo hver eneste morgen i DNP".

Selvfølgelig skulle vi læse en morgenmadsbog. Og generelt tage det helt roligt. Og gå til børnehaven, mens vi legede, at vi hev hinanden ind i nattens efterladte vandpytter. Og snakkede om alting og ingenting. Og weekenden, der er gået.

Udsigt til et blomstrende syrenhav fra stuen

Min yndlingsplads. På trappestenen ved bagdøren. Med bare tæer, en kop kaffe og en bog. Og udsigt over engen, der hører til ødegården. Mmmm ...


Lige som i Kristi Himmelfartsferien har vi nemlig brugt weekenden i ødegården i Sverige. Og selv om vi i denne omgang ikke havde en forlænget weekend at gøre godt med, valgte vi alligevel at bruge 3-4 timer hver vej for at komme derop. Dels fordi vi ikke kommer til at være der lige så længe i sommerferien, som vi plejer, dels fordi der bare er fantastisk. Vi er kommet der altid, og børnene kender stedet så godt som deres egen bukselomme. Eller bedre, faktisk.

Det er et sted, hvor solen næsten altid skinner, hvor der er is i massevis i fryseren, og hvor "sengetid" er et ord, der ikke bliver brugt særlig flittigt. Det er et sted, hvor man hopper i søen, selv om den er lidt for kold, spiller bold på græsset, til man trimler, og hvor man spiser alt for meget - og alt det forkerte. Hvor internettet ikke virker, og hvor telefonen udelukkende bliver brugt til at tjekke, hvad klokken er. Hvis det altså overhovedet er nødvendigt at vide.

Flere syrener. Som så yndigt kamuflerer det gamle das, der, efter træk-og-slip-toilettets indtog, får lov til at stå helt i fred. For selv om det ikke er helt så charmerende, er det bare mere praktisk at bruge et helt almindeligt toilet. Særligt, hvis man vågner midt om natten ved, at en af de yngste skal tisse ...

Det er et sted, hvor alle er kede af at tage af sted fra, og de yngste i familien lige skal sikre sig, at vi snart kommer tilbage igen. Et sted, hvor der bliver stillet slik ud til troldene - i mangel på blåbær - og de er så søde at spise det, og hvor der bliver udset de bedste blåbær-, hindbær- og kantarelsteder til, når sæsonen indfinder sig. Det er et sted, hvor der bliver spillet brætspil, læst bøger og tegnet. Og fortalt historier og grinet.

Badesøen. Denne weekend med badebro. Og dejligt, koldt vand

Kort sagt er det et sted med helt utroligt mange gode ting. Vores alle sammens happy place. Og selv om det ikke er et hjem i ordets egentlige forstand, er det vist ikke helt forkert at sige, at det er og har været hjem for børnenes minder de sidste hhv. fem og syv år. Og det er vel også en slags barndomshjem?

Pusteblomster. I tusindvis. Fast arbejde til pusteglade børn. Og voksne ...

mandag den 6. april 2015

Punktformspåske

Antal:
  • Feriedage i alt: 10
  • Feriedage brugt hjemme: 5
  • Feriedage brugt vestpå: 5
  • Måltider indtaget: 80.000 
  • Påskeæg konsumeret (børn): 12 milliarder
  • Koleriske sukkerchok: 1 (Varanen. Og det var vist i virkeligheden 'bare' træthed) 
  • Legeaftaler: 4 (gæt, hvad vi har brugt vores hjemmedage på) 
  • Timer tilbragt i solen med bog og kaffe: 4
  • Bøger læst: 1 (en hel bog. Sgu!) 
  • Nætter med latterlig dårlig søvn: 9 (børn, der roterer i dobbeltsengen borger for virkelig sløj søvn) 
  • Aha-oplevelser: 1. Men den var til gengæld også stor. Efter mange års kommen og gåen på Louisiana, er det gået op for mig, at Børnehuset ikke kun begrænser sig til én etage, men rent faktisk spreder sig over hele tre. Og de to andre er meget sjovere end den øverste. Der kan man bare se 
  • Propper i ørene, der ikke vil gå væk: 1 (shit, det er irriterende) 
  • Kilo taget på: 54. Mindst
  • Gange, vi har gjort rent: 2 (på 10 dage. Det er vildt og cwazy!) 
  • Omgange vasketøj kørt i maskinen: 9.014
  • Oldgamle Pixi-bøger fundet på Mår-forældres loft: 45
  • Virkelig scary dukker fundet på Mår-forældres loft: 8 (og nogle af dem havde fået gnavet ansigtet af. Gjorde dem ikke mindre scary) 
  • Kasser med virkelig gamle, meget ubrugelige ting fundet på Mår-forældres loft: 4 
  • iPads benyttet: 0. Sprængte popularitetsskalaen for forældre nedad, da det gik op for reptilerne, at deres iPads ikke var kommet med til Mårmor og Mårfar. Og at det var helt bevidst. Men det var sjovt, som de glemte det i en fart og i stedet legede sammen i nogenlunde fred og fordragelighed. I hele fem dage. Og i øvrigt blev ved, efter vi kom hjem
  • Kopper kaffe indtaget: 9.114 
Ikke, om jeg fatter, at vi lige har brugt 10 fridage. Seriøst - hvor blev de af? Og hvad skete der med alle mine intentioner om at få gang i bloggen igen? "Når jeg har fri, SÅ melder inspirationen sig. Og lysten til at skrive. Med garanti." Øhm nej. Åbenbart ikke. Jeg er stadig uinspireret, og derfor bliver I spist af med en omgang punktformspåske. Som har været både sød (i ordets bogstaveligste forstand. Sukker-overload i lange baner) og god. Og afslappende på alle måder. Der har været legeaftaler en masse, hele 5 dage hos Mårmor og Mårfar (hvor der oven i købet var tid til at stene i solen. Helt uden børn, fordi de var på verdens længste gåtur med Mårfar. Uden at brokke sig et sekund?!), påskebrunch og gåtur i skoven hos Farmor og fri leg i haven. Beskidte børn, der var alt for længe oppe og afslappede (dovne?) forældre, der syntes, det var ok.

Nu kalder hverdagen igen. Ungerne glæder sig til at se deres venner i børneren, men gad godt have mere ferie. Det gad jeg også godt. Heldigvis er denne uge et skridt nærmere weekenden allerede fra start, så helt slemt er det ikke. Og i næsten uge sniger Øglen og jeg os i øvrigt til endnu en ferie, så mon ikke vi lige klarer en uge med hverdag ...

fredag den 14. februar 2014

Blomsterne, bierne og Bella Center

I går holdt vi alle sammen fri. Fra arbejde, institutioner og hverdagen i al almindelighed. Vi sov til klokken 7.30 (!), spiste bananpandekager med flødeskum til morgenmad og hyggede os stille og roligt. Indtil et par stykker under 1,10 meter altså blev sure og gale over, at de skulle have tøj på.

Klokken 9 var vi parate til at gå ud af døren, og klokken 10-ish var vi ved Bella Center. Efter at have hørt "Bondemanden han har altid travlt" fra bagsædet ca. 429 gange. LEGO World ventede os, og reptilerne var virkelig spændte. Øglen kunne huske en del fra sidste år, mens Varanen tilsyneladende bedst kunne huske Legoland fra i sommer. Eller også var det bare fordi, det er nemmere at sige end "LEGO World", at han råbte "LEGOLAND" virkelig mange gange. Men potato-potato, ing'?!

Der var mange mennesker (duh!), men ikke så mange, at det blev alt for trættende. Og der var PÆNT mange legoklodser. Faktisk var der så mange klodser, der var så spændende, at vi ikke nåede ret meget mere end at bygge med dem. Is og kager (Varanen) og seje prinsesse- og piratting (Øglen). Og Zoologiske Haver (begge reptiler) og lastbiler fyldt med zebraer (Varanen). Jovist; Vi nåede også et lille smut over til Lego Friends-standen, hvor Øglen tegnede, mens Varanen forsøgte at tømme Lego-poolen for blå klodser. OG stikke af et par gange eller 50, men ellers blev der primært bygget. Og spist pølsehorn og is. Vinterferiefrokost, der holder, hvis man spørger reptilerne.

Is!

"Mojn! Jeg er den, der er løbet!"

Vi tilbragte små 4 timer derude, og så havde vi overskredet Varanens lur med så lang tid, at det begyndte at blive temmelig usjovt at være ham. Så af sted med os - efter lige at have rundet Lego-shoppen, hvor Øglen udså sig en Lego Friends-limonadebar, som hun fik med hjem (og desuden forelskede hun sig akut i Delfinbåden og Emmas bil, så hvis der er nogen, der lige står og mangler et par gaveidéer til min søde Øgle, så er der lidt at vælge imellem dér. Nå, ikke?!), og Varanen insisterede - selvfølgelig - på at få en kasse Duplo-is med hjem.

Duplo-is

Knæhøj Lego

Vel hjemme igen (efter en alt for kort bil-lur til Varanen), blev der leget med Lego til den store guldmedalje. Og eftermiddagen bød på Modig-film for hele familien med masser af dyner i sofaen (kombineret med neddæmpet højtlæsning for Varanen, der overhovedet ikke gad se skotsk, sagn-agtig Pixar-film med fantastisk animation) og slik.

Efter aftensmad, skumbad og et visit ved Is-bilen (Duplo-is gør det jo ikke alene), var det tid til lidt højtlæsning. Varanen ville gerne høre Pelle Haleløs, og Øglen ville gerne høre ... Sådan får man et barn. Det havde hun nemlig tænkt lidt over, fortalte hun. Og nu ville hun gerne vide, hvordan babyen kommer ind i mors mave. Hun havde ikke helt købt HDD's forklaring om 'magi', da han i en snæver vending på vej gennem menneskehavet i LEGO World skulle svare på hendes insisterende spørgsmål, så det blev Per Holm Knudsen, der kom os til hjælp på 70'er-agtige vis.

Øglen var interesseret, spurgte en masse og ville allerhelst vide, om det egentlig gør ondt, sådan at føde et barn. Og kunne så bedyre, at hun i hvert fald aldrig gider føde et barn. Og så syntes hun i øvrigt, at det var hyle-morsomt at høre mine (freestyle) forklaringer på, hvordan en baby sparker og spræller inde i maven, og i særdeleshed hvordan hende og Varanen gik helt amok, når jeg spiste appelsin. Hun syntes også tegningerne var RET sjove (undertegnede syntes, de var RET 70'er-agtige), og Varanen, der gerne ville høre med, sad primært og råbte "NÅÅÅÅHR, LILLE BABY!" og "NAVLE-DRENG!" (navlestreng, red.) Vi læste bogen to gange, og jeg har stærkt på fornemmelsen, at vi kommer til at læse den igen. Og igen. Og igen. Men det er faktisk en ret sød bog til at give de små indsigt i, hvordan det der med blomsterne og bierne fungerer ...

Og nu er det snart weekend. Som begynder med en fejring af, at det i dag er præcis 7 år siden, at HDD og jeg mødte hinanden for første gang. Og fortsætter med en middag med min søde, gamle mødregruppe i morgen. Slet ikke en dårlig weekend, jeg går i møde ...

tirsdag den 11. februar 2014

Hvad weekenden bragte

I en lidt anden boldgade end det seneste indlæg, skal vi nu snakke lidt om Lalandia. Som Øglen frekventerede i weekenden sammen med Farmor, Faster og Fætter. Den ene fætter, kun, for den anden var blevet syg, den lille stakkel.

De tog af sted fredag middag, og søndag aften ved 19-tiden kom Øglen hjem - helt klorduftende og mindst 5 cm højere. Jeg havde slet ikke talt med hende (modsat sin mor er hun ikke den helt store telefonsnakker), men Farmor var heldigvis været god til at sende MMS-updates. De havde haft en fest, og Øglen var helt høj. Vandland, MonkyTonkyland, minigolf, trampolinhopning i seler, så hun kom crazy højt op, badminton, mere vandland, og så videre. Hun fortalte og fortalte og fortalte og kunne slet ikke falde i søvn søndag aften. Så jeg brugte et par timer på at sludre med - og forsøge at putte - speedsnakkende Øgle. Som pludselig var blevet så stor. Og kunne fortælle om ting, som jeg ikke anede det fjerneste om, fordi det var Øglen, der havde været af sted. Uden mig.

En af MMS'erne. Hvor Hønemor her lige måtte korse sig og minde sig selv om, at Øglen var i trygge hænder ...

Det var mærkeligt, at hun var væk, men på et eller andet tidspunkt bliver jeg vel nødt til at vænne mig til, at hun er ved at blive stor. Også selv om jeg er ved at begynde at tude, når jeg kigger på billeder og ser, hvor lille hun var for bare et sølle år siden. Og er ved at begynde at tude endnu mere, når jeg tænker på, at vi snart skal til at tage stilling til skole. Således sad vi da heller ikke bare på vores bagdel og ventede på, at Storesøster kom hjem til os igen.

Fredag eftermiddag begav Varanen og jeg os nemlig gennem regnvejret til Mårmor og Mårfar, som heldigvis havde lyst til at få besøg weekenden over. Vi lod HDD blive hjemme, så han kunne holde mandeaften (og gøre rent), og så tog vi selv af sted. Varanen var HELT med på, hvor vi skulle hen, så han var fyr og flamme hele bilturen. Også selv om vi først tog af sted 15.30, og selv om jeg kørte forkert (#&#€%& gps!) og derved forsinkede os en lille halv time. Ingen sure miner fra ham overhovedet, og vi sludrede hele vejen. Kun en enkelt gang måtte jeg ty til sang for at klare et særligt kedeligt stykke motorvej.

Mårfar læser højt for (og tager billeder af) Varanen, mens Mårmor og jeg sneg os ned i byen et par timer

Læse-læse

... Og så blev det Mårmors tur til at læse. Det er stadig Mårfar, der er fotograf

Weekenden hos Mårmor og Mårfar var som altid et hit. Måske endda et lidt større hit end sædvanligt, hvis man spørger Varanen, for denne gang skulle han ikke dele opmærksomheden med nogen. Således var det ham, der kom med ud og gå med Mårfar og hunden hver morgen, og ham, der egenrådigt kunne bestemme, hvor mange bøger han ville have læst (og det var mange). Han bestemte også lørdag, at han ikke gad sove middagslur, og det hele var så hyggeligt og nede i tempo, at det ikke gjorde noget overhovedet. Vi spiste en kæmpe "pastalavnsbolle", fik slik - bare fordi, der var chips til aftensmaden, og Varanen solede sig i opmærksomhed. Undertegnede solede sig til gengæld i sofatid - den lille diktator Varanen besluttede nemlig, at det var Mårmor, der skulle putte fredag, og Mårfar, der skulle putte lørdag. Så jeg havde lige pludselig god tid til at spise slik, hækle og læse i den chick-lit, jeg købte for en femmer i genneren.

"Gider IKKE sove, mor! Sidde op i klapvognen!" Godt så ... 

Hjemturen foregik med snorkende Varan på bagsædet og tunge øjenlåg på forsædet, og vel hjemme igen, stenede vi til en hel del Dora the Explorer på sofaen. Varanen var helt træt og mæt af hygge og bedsteforældre-luurve, så han var puttet og megasød at sidde sammen med.

Øglen ved endnu ikke, at Varanen og jeg har været hos Mårmor og Mårfar. Hun ved, at vi har været ude at køre en tur, men hun har ikke stillet uddybende spørgsmål. Ikke, at jeg vil lyve, men der er ingen grund til at rutte med sandheden - hun kunne nemlig godt risikere at blive så skuffet over, at hun ikke var med, at det ville overskygge den fantastiske weekend, hun selv har haft.

I går hold reptilerne og jeg en fridag. Vi agerede lokale centerrotter, da der i anledning af vinterferien er et indendørs legeland. Hvor vi nåede at hygge os i 10 minutter, før Varanen faldt på hovedet ned fra en pude og flækkede læben. Nåhhhr, lille pus. Blod og gråd über alles, men heldigvis ikke noget, en is ikke kunne hjælpe på. Og senere på dagen tog vi så revanche, og Varanen betvang Den Onde Pude - uden at styrte. Succes. Derudover nåede vi til lægen med et underligt udslæt på Øglens lænd og et modermærke under Varanens fod. Og Øglen og jeg tegnede, lagde puslespil, bagte snydeboller (dem der i konservesdåser. Virkelig mærkeligt koncept) og sludrede, mens Varanen sov en tre-timers middagslur. Fridag well spent - og på torsdag holder vi endnu en. Denne gang med HDD. Yay.

onsdag den 1. januar 2014

Hej totusindogfjorten

Rigtig godt nytår, alle mand. Håber, I har spist jeres del af kransekage og konfekt, drukket en masse bobler og generelt bare nydt det.

Selv har vi været stukket af over nytåret. Hverken HDD eller jeg er specielt begejstrede for konceptet, og reptilerne er endnu for små til for alvor at have en mening om det (troede vi), så vi besluttede for en rum tid siden, at vores nytår skulle bruges på ødegården i Sverige. Konceptet var egentlig, at vi skulle stå på ski, men eftersom der (heller) ikke er frostvejr i Sydsverige nu, viste det sig lidt vanskeligt.

Smukt ser det ud, men sne er der ikke meget af ... 

Heldigvis kan det godt lade sig gøre at hygge sig i Sverige uden sne og ski. Ikke mindst fordi en af de sidste offlining-bastioner er faldet, og der nu er tv. Godt nok kun et lillebitte billedrørs-tv med fire svenske kanaler (hvoraf den ene hedder noget så klogt som "Kunnskabskanalen"), men når alternativet er ingen tv overhovedet, så sluger reptilerne det råt. Der har også været medbragt ipads, men der har været skarpe restriktioner på brugen af dem, mens vi var i huset. Både fordi der efter vores mening ikke er grund til at have hovedet i en skærm konstant, og fordi Varanens lunte, hvad gadgets angår, er noget kort. (I bilen på vej hjem, havde reptilerne til gengæld lov at bruge deres iPads om ikke konstant, så temmelig meget. Og det gik heldigvis upåklageligt. Når man er spærret inde i en bil i 4 timer (grundet forkert afkørsel blev turen lige en halv time længere end normalt) en 1. januar, så må man gerne købe sig til lidt ro fra bagsædet ...)

Samling omkring verdens mindste tv. Det er ikke nemt at være nærsynet med sådan et. 

Tjek det lige ud! Det ligner mistænkelig meget sådan en type tv, jeg havde på mit teenageværelse i tidernes morgen. Der er (heldigvis) sket en del inden for teknologi siden da. Og det er endda ikke mere end ... end ... ahem ... 20 år siden ... ahem.

Jeg havde i ånden set, at vi skulle gå lange ture i skoven og lege på den store grund, der hører med til torpen, men vejret har mildest talt været ... gråt. Og vådt. Og det, at der var jagt i skoven lige ud for huset, og at man gjorde klogt i at bære orange kasket og vest, hver gang man bevægede sig bare lidt væk fra stierne, gjorde ikke ligefrem lysten til at gå på jagt efter Troldesten (eller til at løbe en tur, for den sags skyld) større. Læg dertil, at Varanen på andendagen begyndte at hoste slemt, og at han på tredjedagen flød over af snot og feber - så har man ikke en kombi, der sådan rigtigt egner sig til lange gåture og udetid en masse.

Den gode gamle vedspis kunne sagtens holde kulden på afstand. Den knitrede lystigt derudad og varmede både stuen og køkkenet op. Ren hygge! (Men ikke om jeg fatter, hvordan man kan bage i sådan en. Den er en kende mere utilregnelige end min Electrolux-ovn herhjemme)

Men det vi ikke fik gået, det fik vi til gengæld spillet. Vi fik spillet absurdo mange spil billedlotteri - og det kunne vi alle oven i købet være med til. Og Øglen og jeg hyggede os med Hr. Skæg-spillet, mens Varanen og HDD lagde Bamse & Kylling-puslespil. Igen og igen og igen. Vi nåede yderligere en tur i Leo's Lekland; Det havde vi lovet Øglen, og hun glædede sig så meget, at hun ikke kunne sove. (Derfor stod hun angiveligt op klokken meget tidligt pga spænding, men gik i seng igen, fordi vi andre sov. Og således sov vi alle til klokken 9. To dage i streg endda. Så det giver næsten sig selv, at Varanen ikke er på toppen). Desværre var Varanen slet ikke frisk på rutsjebaner og boldbade, så han blev trakteret i cafeteriet af HDD og jeg på skift, mens den anden tonsede rundt med Øglen. Crossfit go home - et par timers klatren, rutsjen og kravlen gør det alt rigeligt ud for en tur i fitnesscenteret ...

Det gik ret sent op for Øglen, at nytår i Sverige (altså, VORES nytår i Sverige, ikke sådan generelt) betød et nytår uden fyrværkeri. Det blev hun pænt skuffet over, og jeg måtte sparke mig selv hårdt for ikke i det mindste at have medbragt stjernekastere. Til gengæld havde jeg husket knæklys (man er vel ung med de unge?!), så Øglen og jeg rendte rundt i det sorteste skovmørke og legede robotter og morede os kosteligt. Vi havde også fået købt et arsenal af serpentiner, truthorn og nytårshatte, så lidt nytår var der da. (Og så skal det lige siges, at Øglen i dag mener, at vores nytårsaften i Sverige har været den bedste nytårsaften nogensinde. "Knæklys og truthorn og lækker mad - det var lige, som jeg havde ønsket mig!", berettede det kære væsen).

Robot-Øglen i de svenske skove

Øglen og HDD stod for borddækningen

Sultne børn til bords

Feber-Varanen tørnede ind omkring kl. 21, mens Øglen holdt lidt længere, og så fejrede HDD og jeg ellers nytåret med Bridget Jones på billedrørs-tv, en skål chips og en kop kaffe. "Nytår på Skansen" dannede lydtapet til indgangen på det nye år, som vi ikke fik hoppet ind i overhovedet. Til gengæld fik vi en hostende og varm (og pruttende) Varan ind mellem os, og bortset fra det hostende, varme og pruttende, var det en aldeles glimrende måde at fejre nytåret på.

Billede fra Leo's Lekland. Der ikke har noget med noget at gøre. Ud over, at jeg synes, det er sjovt, at man skal lægge en 10'er i, vride og ud kommer en Varan. #tøhø

Vi kom hjem i eftermiddag - til Den Nordlige Provinsby, der er mindst lige så grå og våd som den svenske skov, men til gengæld er huset her fyldt med reptilernes julegaver, og der er legekammerater inden for rækkevidde. Og fem dages ferie endnu! Vi er alle lidt matte i koderne efter en masse turen rundt siden 1. juledag, men så er det jo heldigt, at reptilerne er begyndt at sove til klokken 9 HVER morgen. Blev der sagt ...!

Stay tuned for nytårsstatus og -forsætter. Sådan noget skal man jo have og lave, når årstallet skifter, ikke?!

søndag den 8. juli 2012

En sommersøndag i punktform

*Varanen drattede ned af sengen i et øjebliks ubevogtethed. Landede på kinden og skreg, så himlen var ved at falde ned. Og mit moderhjerte bristede en lille smule.

*Jeg løb en laaaang tur. 16 km. Uden at dø. Men overvejer nu at amputere mine ben. Eller alternativt mit hoved efter en knaldende hovedpine har drevet gæk med mig hele eftermiddagen.

*HDD løb en lang tur (ja, vi er blevet sådan et irriterende par i spandex, der begge to løber fra tid til anden), mens jeg hyggede om og med reptiler. (Og svedte som en gris efter min egen løbetur, men der er jo intet, der bidrager til hyggen som lidt frisk tran-lugt)

*Reptilfamilien begav sig på tur til Østre Anlæg med klapvogn og 'skærebræt' (Øglens ståbræt til klapperen) for at høre Jazz for Kids.

Michael Watson m. Jazz Five - det var rætti godt 

*Øglen og undertegnede jazzede i bagende sol, mens Varanen og HDD sad i skyggen og delte en kanelgiffel hjemmebagt klidbolle med speltdrys (!)

Kanelgiffel og skygge medbragt fra hhv. Købmanden og hjemme 

*Alle mand fortsatte til Kongens Have, hvor der blev indtaget iskaffe (er I klar over, hvor god iskaffen fra det der is-hus i Kongens Have er?!) og 'Funny Finger'-is (Øglens. Er jeg i øvrigt den eneste, der synes, at det er et rimelig nederen navn til en is?) på græsset.

Bliss! 

*Øglen og jeg så 'Helten i Køleskabet' ved Marionetteatret, mens HDD trillede rundt med sovende Varan. (Og jeg kom på glatis ved at skulle forklare handlingen for Øglen. Det var noget med en tyk dreng, der blev drillet i gymnastiktimerne, et syngende blomkål og en rullesteg, der var ond og ville spise en lille tyk pige. Forklaringen lå ikke lige til højrebenet, men vi endte da med at få os en god snak om venskaber, tykke og tynde mennesker, og om at man ikke må drille. Og om dansende grøntsager...)

*Øglen og HDD var på legeren i Østre Anlæg, mens jeg trillede rundt med sovende Varan.

*Reptilfamilien satte kursen hjemad, med ømme fødder, solbrankede kinder og leende børn (efter Øglen havde haft et mindre flip over, at vi skulle hjem, altså)

Og resten af aftenen er så gået slag i slag. Med overtrætte reptiler, der alligevel hyggede sig enormt godt sammen - lige indtil Øglen gokkede Varanen i hovedet med sit knæ. Som i øvrigt fik et giga asfaltskrab i børneren forleden, og derfor er det tvivlsomt, hvem det gjorde mest ondt på - Øglen eller Varanen. De græd i hvert fald lige højt. Og længe.

Dét stunt markerede så afslutningen på en skøn skøn sommerdag. Hvor der har været tid til det hele - og lidt til. Dem vil vi gerne have lidt flere af (minus knæ-stunt og at Varanen triller ud af sengen). Ligesom vi gerne vil have lidt slik. Såeh. Hvem henter?

tirsdag den 19. juni 2012

Ordene, der (næsten) forsvandt

Mine ord er blevet væk. De bliver brugt på alt muligt andet i øjeblikket, og derfor er der ikke så mange til overs til bloggen. Desværre.

Men hvis nu jeg havde haft posen fuld af ord, ville jeg have skrevet indlæg på indlæg om vores weekend, der blev spenderet i Huset på Bakken hos Mårmor og Mårfar. Om, hvor meget reptilerne hyggede sig. Om, hvorfor kuperet landskab kan dræbe al løbeglæde. Og om, hvor meget det i grunden holder at have weekend.

En udsigt, man simpelthen ikke KAN blive træt af 

Øglen leger med de nye stole i legehuset hos Mårmor og Mårfar 

Min smukke blomster-Øgle


Jeg ville også skrive et indlæg om, hvor sjov Varanen er i øjeblikket (også i øjeblikket). Hvor tit han knækker sammen af grin, og hvor tit jeg derfor også gør det. Og at han har fået et "stor-dreng-bilsæde" og nu sidder vendt samme vej i bilen som alle os andre. Jeg kunne sikkert også få et helt indlæg til at gå med det faktum, at han er ved at få en tand (mere). Et enkelt indlæg om Øglen og hendes gigantiske morsyghed (som indtil videre er ok - endda helt hyggelig fra tid til anden) kunne det nok også blive til.

Varanen i sit nye bilsæde. Som man vist lige skal vænne sig til, men som det nu er bevist, at man godt kan sove i, hvis man virkelig lokker, nusser og aer. Nu kan mutti i det mindste nå fra forsædet (hvilket er meget heldigt, for med to stks. kæmpe autostole kan mine fødedygtige hofter næppe klemme sig ned på bagsædet mere)...

En anden god ting ved det nye stor-dreng-sæde er, at Øglen og Varanen kan nå hinanden. Og holde i hånd. Awwww! (Og så tænker vi ikke på, at der nok kommer et tidspunkt engang, hvor de ikke længere gider holde i hånd, men i stedet gerne vil slå og drille)  

Og et indlæg om mine nye sko, som Cecilia lokkede mig til at købe, ville I heller ikke slippe for. Som rosinen i pølseenden tænkte jeg også på at skrive et indlæg om, hvor fantastisk det er at mødes med tre meget meget sjove damer på det vilde og uregerlige Nørrebronx en helt almindelig mandag aften og spise absurde mængder mad på Oysters & Grill, efterfulgt af en aftentur på Assistensen.

Gode skaldyr. Gode bøffer. Godt selskab. Naaaajs. (Fantastisk at være ude i voksent selskab, uden at skulle putte, rydde op og være husmor-agtig. Det fik HDD lov til. Efter han havde brugt næsten tre timer på at berolige morsyg Øgle og hystello Varan. Gnæg.) 

Men ingen af indlæggene bliver til noget, for jeg fattes som sagt ord. (Og jaja - der er da selvfølgelig brugt en hel del ord i det her indlæg, men det er jo bare en brøkdel af, hvad jeg kunne have brugt! Eggå!)

I stedet må I nøjes med at se billeder. Men med de motiver er det vel heller ikke så ringe. Jeg har jo verdens lækreste børn, skal I huske på...

- Postet fra mini-Padden

søndag den 27. maj 2012

Udendørs

Nåmn, det er da egentlig meget fedt, det der sommer, vejret har gang i. Kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været udenfor så stor en procentdel af mine vågne timer (det skulle da lige være, da jeg var på barsel og traskede rundt med barnevognen i tide og utide for at få ham Varanen til at sove, men da var vejret anderledes, for nu at sige det pænt), og så er det jo bare totalt for najjsss, at det også er lang weekend und alles.

Badenymfe

Varanen var også med på stranden, men han gjorde sig ikke så meget i vand. Til gengæld var han ret glad for sandlegetøjet. Mmmm. Rive. Smager godt.

Fredag var vi på stranden, og Øglens indre naturist sprang ud i fuldt flor. Knap havde man nået at sige "soppe", før det føg en om ørerne med leggings, kjoler og bleer, og verdens blødeste Øgle tonsede splitterravende hansjørgen rundt som en øko-ko på græs.

Lørdag var i i Forstaden hos Farmor hele dagen, og Øglen var kun inden for den tid, det tog hende at klaske en kage sammen med sine fætre. Hendes indre naturist var i øvrigt også med i Forstaden, så det meste foregik uden kluns - selv kagebagningen...

Kloge-Åge læser en bog. Inden han blev sur over at være blevet lagt på maven. Det passer absolut den lille Buddha bedst bare at blive sat ret op og ned, så han kan overskue begivenhedernes gang fra sin bløde marcipanbagdel

'Kæft, jeg gad godt have en vogn i min størrelse - med myggenet og det hele - og så bare blive trillet ind under et æbletræ til en middagslur...

Søde, tøj-løse reptiler

I dag havde vi playdate med S + familie på Tårnlegepladsen, og før vi fik set os om, var der gået 4 timer. Og Øglen havde fået brændt så meget krudt af, at hun ikke kunne lave andet i eftermiddag end at stene til den Baby Einstein-dvd, jeg har været så heldig at vinde ovre hos Therese. Den var godt nok til Varanen, men Øglen lever efter devisen, at hvad der er Varanens, er hendes. Den går så ikke den anden vej rundt, skulle jeg hilse og sige, men jeg har på fornemmeren, at hun bare kan vente sig, når Varanen på et eller andet tidspunkt gider begynde at kravle. Vi har vist en legetøjshapser in the making dér...

Klatrefrans 1 og 2

Skal liiiige overskue, hvordan man kommer videre herfra...

Derudover har jeg været ude at trille med overtræt (og varm) Varan, og derefter var jeg ude og løbe. Intervaltræning, mand. Den, der har fundet på det, skulle have tvunget næsen ned i et par sure løbesko og tage 30 dybe indåndinger. Pyhh, det er hårdt. Og nøjjj, hvor man da ligner en idiot, når man spurter frem og tilbage. (Og jaja, jeg kan selvfølgelig bare lade være med at løbe ét sted, men nu fandt jeg lige et sted, der var den rigtige distance, okay?) Det gør det så selvfølgelig heller ikke bedre, at jeg har investeret i et par løbeshorts, og ud over det åbenlyse, som at der er udsigt til en del mere flæsk i sådan et par, end i hellange tights, så kommer jeg også bare til at ligne en lille vred mand. Eller en linjedommer, som HDD så venligt påpegede forleden. Jeg ved faktisk ikke, hvad det er, men det lyder ikke som noget, jeg gider ligne...

Sommer-Varan, ørkenens sønner-style, har en fest under Farmors golfparaply 

Og nu - nu chiller jeg i sofaen og glæder mig over, at der er endnu en fridag i morgen. Og håber på, at den byder på lige så meget udendørshalløj, reptil-latter og solbeskinnede kinder, som de foregående dage. Pinse holder hundrede! Peace!

lørdag den 5. maj 2012

Bedre bustur

Øglen og jeg har været på tur i dag. I noget så eksotisk som bus 3A. Stod på på Ndr. Frihavnsgade og hoppede af på Gl. Kongevej. Købte en surdej hos Meyer's Deli (jeg evner åbenbart ikke at starte en op selv - nu må vi se, om jeg kan holde liv i en købe-en) og hoppede så på en 3A hjem igen. Pitstoppede på Trianglen med en 'sylleblomst-is' hos ParadIs og mødtes med HDD og Varanen, der ikke gad på bustur, men i stedet havde trillet rundt på Østerbronx.

Egentlig havde jeg tænkt, at vi kunne besøge Øglens Troldemor, som bor et sted på linje 3A, hvis hun ellers havde lyst til besøg, men "det var ikke en god idé, mor!", som Øglen sagde, da jeg foreslog, at vi ringede og inviterede os selv på kaffe. Adspurgt hvorfor, forklarede Øglen, at hun troede, at Troldemor var lidt træt. "Det er fordi, hun er gammel, at hun er træt. Så hun skal ikke besøge os, og vi skal ikke besøge hende!" Bum. Ok så.

Det kan godt være, at Øglen ikke gider besøge Oldemor, men hun nævner hende alligevel temmelig ofte. Når hun gerne vil have en grøn Sunlolly fra fryseren, fx. De hedder nemlig "Oldemor-is" herhjemme. Ikke fordi Øglen har fået Sunlolly hos Oldemor, næh nej. Men fordi is-"damen" på pakken ifølge Øglen ligner Oldemor. Lille, rund og med en gavmild makeup og et stort smil. Hm. Det er faktisk ikke helt ved siden af... (Billede lånt her).

Turen tog en time i alt, sådan cirka (måske halvanden med isen), og Øglen var lykkelig. Totalt 'hurraaaah, vi skal køre i bus'-agtig, og jeg kom endnu engang i tanker om, hvor lidt der (af og til) skal til for at underholde en lille undermåler.

Selv var jeg nu også ganske godt underholdt, men det skyldtes i mindre grad busturen som sådan og i højere grad de samtaler, Øglen og jeg havde undervejs. Emnerne spændte bredt, lige fra hvorvidt Øglens is skulle smage af broccoli, sild eller løg (mine forslag) eller hundelort, tissekone eller tissemand (Øglens forslag) til, om man mon måtte stå på sæderne i bussen, ligge på dem, ae dem, sparke til dem eller slikke på dem (allesammen Øglens forslag). Og nej - hun kører ikke så tit i bus.


Personligt er jeg ikke så meget til busser, men sammen med Øglen kunne jeg godt blive helt forfalden til det...

Så Øglen har fået en på opleveren i dag (eller - en mere på opeleveren, skulle man måske sige. Den første 'oplever' fik hun i morges, hvor hun kastede 1,5 glas hyldedrik op. Ud over sig selv, sin iPad (som i øvrigt godt kan holde til det, ved vi nu) og det meste af stuen. Og kunne slet ikke forstå, hvad der skete. "Hvad var det, der var i min mund, mor?" Bagefter var hun i øvrigt tiptop frisk, så hun havde vist bare drukket for meget for hurtigt). På den måske nok nemmest tænkelige måde. Jeg vil vove at påstå, at Øglen havde det mindst lige så sjovt i dag som i går, hvor vi var i Tivoli. Og uden at kende den præcise størrelse på det beløb, vi spenderede derinde, så er jeg dog temmelig sikker på, at det var højere end prisen på en busbillet...

Nu sover begge reptiler (Øglen uden sut igen engang - jeg er virkelig mystificeret), så hvis jeg ellers kan få overbevist HDD om, at det er en god idé, at han laver kaffe, er der ikke et øje tørt. Og ellers må jeg jo selv til den, selv om jeg tror, mine ben efterhånden har båret mig 15-20 km i dag. Nogle af dem ovenikøbet i løb. Så jeg synes godt, jeg må være træt nu. Tilbage er der kun at spørge: Skal jeg hækle i aften? Læse? Gå tidligt i seng? Se dårligt tv? Surfe formålsløst rundt på nettet? Eller alle ting samtidigt?

- Postet fra mini-Padden

søndag den 29. april 2012

Den sidste søndag

- hvor jeg officielt er på barsel. Gisp! Nu har jeg mandag, tirsdag, onsdag og torsdag tilbage i Barselsland, og derefter er det ellers goddag til en helt ny tilværelse. Som måske nok i første omgang ikke bliver så anderledes endda, eftersom der først skal ordnes en masse praktiske ting, men mindsettet (for nu at bruge et godt, dansk ord) skal ændres radikalt. Når alt kommer til alt er det nok slet ikke så skidt endda, men som inkarneret trygheds- og hyggenarkoman skal jeg bare lige omstille mig inde i hovedet. Og så ellers bare suge løs af de sidste 'rigtige' barselsdage.

Og det skal jeg love for, at jeg har gjort i denne weekend. Suget løs. Af hygge, dejlighed, afslappethed. Og en enkelt øl (næh, TO sq!) med sødeste AC i fredags. (Hvilket jo så betød, at jeg skulle ud efter mørkets frembrud. Uden barn/børn. Og endte med at sidde udenfor under varmelampens skær på Bopa og hygge totalt, mens vi drak øl og spiste Moules Frites. Følte mig helt urban igen - og det var ikke nogen dårlig følelse overhovedet).

Ahhhh. Øl!

Lørdag og søndag drog Reptil-familien i eksil hos Mårmor og Mårfar, eftersom underboen skulle holde heldagsfest. (Jeg kunne i øvrigt godt have lavet et dårligt rim om noget med eksil og reptil, men det undlod jeg. Bare så I ved det). Og støj på anden parket blev dermed byttet ud med opvartning og afslapning i lange baner. What's not to like?! (Det skulle da lige være den 9 km lange løbetur, jeg snuppede mig, da vi ankom lørdag. Pyyyyhhh, det var hårdt. Og læg lige mærke til, hvor nonchalent jeg lige slynger ud, at jeg løb 9 km. Når det, jeg i virkeligheden helst ville, var at skrive en hel post om dét alene. Hm. Det må komme, når jeg runder de 10 km...)

Og nu er vi så hjemme igen. Varanen er underlig og er træt hele tiden. Og gider ikke rigtigt at spise. Man kan selvfølgelig også sige, at han ikke har bestilt andet de sidste 7 måneder end at være vågen og spise, så der er ikke noget at sige til, hvis han godt kunne tænke sig at prøve noget nyt. Men jeg holder nu alligevel et vågent øje med ham og ser, om tendensen fortsætter. For selv om han næppe bliver skind og ben lige med det første, så skal han jo helst have det godt. Det virker han nu også til at have, men altså. I ved måske, hvordan det er. Man bliver bare lidt mor-pylret, når noget ikke lige er, som det plejer...

Varanen anno 1978. Eller... nej vent. Det er jo mig...

HER var Varanen

Are you talking to me?!

Øglen er i øvrigt også lidt underlig. Efter frokost proklamerede hun, at hun var så træt, at hun gerne ville i seng. Det er der ikke noget mærkeligt i - hun ved, at hun godt må få sin sut, når hun skal sove. Men i dag købte jeg den ikke og sagde, at hun var velkommen til at gå i seng, men det blev uden sutten. Så blev hun VIRkelig ked af det og insisterede på, at hun ville sove, og til sidst gav jeg mig så. (www.nemmemor.dk). Og hvad skete der så?! Hun faldt i søvn! Og snorksov i halvanden time, før vi vækkede hende og satte kursen hjemad. Generelt er jeg temmelig meget imod at vække mine børn, når de sover, men dels skulle vi hjem, dels bliver hendes rytme helt spoleret af at sove om dagen. Det gør hun jo aldrig mere, og hun har ganske rigtigt heller ikke været til at drive i seng i aften. I skrivende stund sover hun faktisk stadig ikke. Men hun tog nu vækningen meget fint, og hun gjorde næsten ikke gengæld, da jeg faldt i søvn i bilen på vej hjem...

Mårmor giver en frisbee til en Dementor

Snork!

Resten af dagen er gået med mere afslapning, udpakken, ordnen madpakke til i morgen, hygge med skraldgrinende Varan, se Svampebob Firkant med Øglen og så jo altså at bruge usandsynlige mængder af tid på at putte selvsamme Øgle. Det giver helt mindelser til dengang, hun var så svær at putte hver aften. Men det ender det selvfølgelig ikke med denne gang. Blev der sagt!

Håber, I alle har haft en dejlig weekend.

Og hey, forresten! Jeg spurgte i børnehaven, om de havde nogensomhelst idé om, hvad det der båddi-halløj kunne være for noget, men de så om muligt endnu mere forvirrede ud end mig. Så jeg må nok slå mig til tåls med, at det forbliver et af livets små mysterier. Til gengæld tror jeg bestemt, jeg har luret, hvor hun har ordet kærlighed fra. Noget med noget MGP-vindersang, der vist bliver hørt pænt meget derovre, hvis man skal dømme efter det der udendørsarrangement, vi var til forleden (hvor det i øvrigt var blevet tørvejr). Så du havde helt ret, Mette :-)

mandag den 9. april 2012

Hej hverdag

Altså, sådan næsten hverdag, ing'?! Hverdag-hverdag for HDD og Øglen i morgen, barselshverdag for mit og Varanens vedkommende. Så længe det varer, altså. Prøver at lade være med at tænke alt for meget på, at min barsel slutter lige om lidt, og at jeg så skal ud på gyngende arbejdsgrund. Uden buttede babykinder og skraldgrinende Varan ad libitum. (Og uden endeløse traveture med barnevogn, konstante måltidsforberedelser og frustrerede naive forsøg på at putte Varanen indenfor, når jeg simpelthen ikke orker at gå mere med barnevognen. Der i reglen starter optimistisk ud og slutter med mundvigshvislende "sov nu for helved'er". Ved ikke, hvorfor jeg stadig prøver fra tid til anden...)

Chiller til morgentv...

Det har været en dejlig "ferie". På trods af uendelig træthed, utålmodighed og brud på rutinen, der af og til gav mig lyst til at hamre hovedet hårdt ind i et eller andet. Eller sætte mig og stirre på en hvid væg. En vaskemaskine, der centrifugerer. DK4 i båndsløjfe. Hvadsomhelst. Så længe, jeg bare lige i to minutter kunne slippe for at tørre saftevand, grød eller smattet brød op. Hoppehoppehoppe med 10 kgs knægt, der synes, at det mest nederen i verden er at ligge på ryggen. Næstefter at ligge på maven, altså. Eller sidde op. Hive snotservietter op af lommen. Svare på 10 milliarder spørgsmål og konstant forholde mig til en malstrøm af tale varierende fra "Når vi kommer ned i gården, vil jeg gerne køre på min cykel, mor" til "Moarrr? Der er robotter ude i opgangen, tror jeg nok. Fordi det er der bare. Mor-Robot og Far-Robot og LILLEBITTE ØGLE-ROBOT! Og så kom de, og så sagde de HEJHEJHEJ, og så var der en rutschebane, som de rutsjede ned af og råbte WHEEEEEE, og så GRINEDE den LILLEBITTE Øgle-Robot. Sådan her; HAHAHA! ... Og så skinnede solen, og DET REGNEDE SLET IKKE MERE? For det gjorde det bare ikke...".

Kan være, at vi skal skrue lidt ned for det der Toca Boca Robot-halløj, Øglen lige har fået på Padden. Hun ser robotter de mærkeligste steder, efter hun er begyndt at spille det

Men selv om det har været hårdt, så har det også været skønt at have begge unger lige inden for rækkevidde. Snakke med Øglen, lege med hende og til stadighed undres over, hvor hurtigt min lille pige er blevet stor. Ikke mindst inden for det seneste halve år, hvor hun både er blevet storesøster og er begyndt i børnehave. Ikke meget baby over hende mere. Og se hende og Varanen sammen. Han forguder sin søster og finder sig i hvadsomhelst fra hende - at hun napser legetøj fra ham, tjatter til ham, møfler ham temmelig hårdhændet, osv. Han griner bare og synes, at det er fantastisk, at hun er der. Og så har det naturligvis været skønt, at HDD har været så meget hjemme, og at vi har haft tid sammen som familie. Ud over turen til Mårmor og Mårfar, så har den stået på massevis af legepladsbesøg, playdate med N, Frilandsmuseet med Husmoder & co., græskarplantning i vores Urbane Have (så er vi i gang!), leg i gården, kage, masser af tid til historier, klodser og puslespil, lange gåture og god kaffe. Og så videre.

Varanen og Skrubben i nærkontakt på Frilandsmuseet. Søde unger, der syntes, hinanden var en fest
 
Øglen i gang med at sortere brikker fra hendes to nye puslespil, som besluttede sig for at kaste alle brikkerne af sig under transporten fra Mårmor og Mårfar og hjem


Øglen i bilen med små græskarplanter 

Vores Urbane Have, som måske ikke ser ud af så meget lige nu, men det skal nok komme! 

Hej græskar(plante)!

Og nu kalder hverdagen så. Øglen glæder sig til at komme i børner og har insisteret på, at jeg pakker to hjemmebagte kiks (det har vi nemlig også haft tid til) i madpakken i morgen. "For N skal også have en, mor!" Nååååhhhrr. Smeltesmelte. Hun har tilsyneladende - heldigvis - helt glemt, at N svirpede Øglen i hovedet med en pind på legepladsen forleden, og at ham og Øglen skreg af hinanden som et gammelt ægtepar. Den man tugter, elsker man, right?! Jeg påbegynder mine daglige traveture for at give Varanen mest mulig søvn, og HDD går i gang med at tælle ned, til det er hans tur til at gå på barsel.

Og hverdagen er jo i virkeligheden heller ikke så tosset. Den er bare anderledes end ferie. Og det er egentlig heller ikke så ringe endda... (som Minna og Gunnar ville have sagt)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...