Viser indlæg med etiketten ahhhh. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten ahhhh. Vis alle indlæg

fredag den 6. april 2012

Hej København

Hjemme igen fra påske"ferie". Vi rundede smukt af i det vestsjællandske med, at Varanen flippede B I G time onsdag aften. På jeg-bliver-rullet-i-søm-og-hakket-i-skiver-med-økse-måden. Han ville ikke have mad, han ville ikke svøbes, han ville ikke ligge selv, han ville ikke være hos nogen af os. Han troede, han ville gøgle og slå smut med øjnene, men han var så træt, at han var ved at gå ud af sit gode skind. Og hvad gør man så, når man er 6 måneder gammel? Man skriger!

Der blev trillet med barnevogn, svøbt (ret svært, når knægten vejer omkring 10 kg og er stærk som en okse), aet, lullet, nynnet, bandet indvendigt og vrisset af omgivelserne.Jeg endte - efter 450 år - med at vinde søvnkampen, men den kostede tårer hos både Varanen og undertegnede, et par myoser hos mig og et blottet utrolig slattent bryst (har ikke ammet siden søndag nat, så der er nada i madkasserne, men jeg var desperat, mkay? Og sørme, om Varanen ikke faldt til ro? Og sugede løs, som gjaldt det livet. Og flippede så, fordi der ikke var noget at komme efter. Og jeg tudede af afmagt og af dårlig samvittighed over, at jeg ikke ammer længere, når nu det får ham til at falde til ro. Uagtet, at det var Varanen, der ikke gad mere).

Og nu er vi så hjemme igen. Og har fået vores soveværelse tilbage. For efter knap en uge, hvor reptilerne har delt værelse hos Mårmor og Mårfar, har vi benyttet os af chancen og proppet Varanen ind på det værelse, der tidligere var kendt som Øglens værelse, men som fremover vil være Fælles Reptil-Værelse. Det er blevet RET godt, hvis man spørger mig. Men jeg har glemt at tage et billede. Og no way in hell tager jeg et billede, mens begge reptilerne sover. Tænk, hvis de vågnede - så er der ikke mere slapper-aften til mig.

Øglen synes, det er en fremragende idé. Hun har længe efterspurgt at få Varanen ind på værelset, så de kan "tosse og grine og lave ballade". Varanen... altså, hvis man skal dømme efter antallet af opvågninger i nat, så synes han ikke, at idéen er helt så god. Men selv om han endte i dobbeltsengen i armene på seriøst træt mor, så er jeg fortrøstningsfuld. Tænker, at han bare skal vænne sig til Øglens nattelyde. Og at han pludselig ikke kan dufte mig lige ved siden af (selv om han burde have kunnet lugte mig helt ind på reptil-værelset i går. Påske"ferien" levnede nemlig ikke lige tid til et bad hver dag, så min odeur i går var temmelig gennemtrængende, tænker jeg. Kan selvfølgelig også være derfor, han vågnede?!).

Så det er her, jer med børn på samme værelse gerne lige må byde ind med et "Præcis - det er sådan, det er! Han skal bare lige vænne sig til det nye sted". Og hvis I kan smide et "Det tager højst to nætter" med i puljen, så er det bare fjong...

Øglen som eneste barn på Tårnlegepladsen klokken alt for tidligt på en Langfredag morgen. Og kaffeknallerten var der ikke! Katastrofe! Hvis der er tidspunkter, man har brug for kaffe, så er det, når man futter rundt på råkold legeplads og bare ved, at alle andre end en selv ligger og sover.

Men ud over søvnen (eller manglen på samme), så er det nu meget rart at være hjemme igen. HDD har været flittig i lejligheden, mens han har været børne- og kærestefri, så nu er jeg den glade indehaver af et indbygget skrivebord i køkken-/alrummet, hvor jeg kan sidde og konsulente den. Hvis jeg altså får nogen kunder. Anyone?

Min nye arbejdsplads. Hva'ba'?! 

Han har også fået lavet en milliard småprojekter, der stod på Dødehavsrullerne en alenlang huskeseddel, så nu tror jeg faktisk, at vi, efter at have boet i lejligheden i lidt mere end to år, kan gå så vidt som til at sige, at der ikke mangler at blive lavet mere i lejligheden. Ahh. Men mon ikke vi finder noget nyt at gå i gang med - og ellers er der jo altid vores Urbane Have at tage sig af. Græskarplanterne forspirer allerede lystigt i vindueskarmen, og hvis foråret ellers gad bide sig fast, kan det ikke vare længe, før der skal plantes ud (sammen med andre grøntsager, selvfølgelig. 16 m2 græskar bliver nok lige i overkanten). Og ellers kunne vi jo bare smække stængerne op og slappe af...

Hav en dejlig påske - må den blive afslappende og rolig. Og savner I lidt leben, siger I bare til; vi låner gerne reptilerne ud for en eftermiddag. Særligt nu, hvor de begge er blevet temmelig snottede.

søndag den 1. april 2012

Søndag

En hel perfekt dag er så småt ved at lukke ned. Det har været en af den slags dage, der synes at blive ved og ved - på den gode måde, altså.

Der er blevet spist havregrød (Varanen) kl. alt for tidligt og drukket store kopper kaffe (HDD og jeg) på samme tidspunkt. Øglen og hendes to kusiner har været på påskeægsjagt i haven (vi tyvstarter her i biksen - det er vist først i næste weekend, hvis det skal være helt rigtigt) og leget så godt, at hele hytten har været fyldt af glædesskrål, røde kinder og flaksende lemmer fra start til slut. Der er blevet krea-kreeret (vi siger tak til min kreative svigerinde, der havde medbragt æg og pyntehalløj - og knap så meget tak til Øglen, der, helt seriøst, begyndte at græde, da hun så det får, jeg havde prøvet at lavet. Fordi det var så grimt), leget med prinsesseslot (tak, Mårmor) og stenet til Shrek.

Jaja, det ER grimt. Men derfra og så til at bryde sammen i krampegråd over det, det er måske at overdrive en kende?!

Der er blevet plukket ramsløg til den store guldmedalje, leget doktor (Øglen og hendes kusine på 5 skiftedes til at have skoldkopper - hurra for lyserøde overstregningstuscher i nå-højde - og ordinerede masser af hvile og 'piller' bestående af vindruer) og spist så meget slik, at sukkerkvoterne for hele landet snart må være brugt. Kage er der selvfølgelig også blevet spist. Og læst blade, gået ture med søvnfornægtende Varan (som naturligvis valgte at blive enormt søvnig på den vrøvlede måde, lige da vejret var gået fra at være dejligt solrigt til at blive psykokoldt, gråt og blæsende) og sludret. Og sludret lidt mere.

Fri leg

Nu bobler Varanen og Øglen sødt i hhv. rejseseng og barnevognskasse, og HDD er netop kørt mod Kbh. Han er ikke så heldig at have fri de næste par dage, men eftersom jeg har fri hele tiden, og Øglens børner holder påskelukket, så bliver jeg og reptilerne nogle dage. On our own. Sammen med Onkel K, niece V, niece S og Mårmor og Mårfar altså. Så det klarer jeg nok. Selv om der nok ikke er nogen af de nævnte, der mener, at de skal bistå mig med assistance, når hvis Varanen bliver en lille umulius midt i nat.

Nu vil jeg slå mig ned foran pejsen, gå ombord i den giga-pose Familieguf, min bror købte tidligere i dag, da han egentlig bare skulle have hentet et par slikkepinde til ungerne, og slappe af, inden nattesjoven med Varanen sætter ind. I morgen er der atter en dag, og hvis den bliver bare halvt så god som i dag, kan det ikke gå helt galt. Påske hos Mårmor og Mårfar holder nemlig 100!
Øglen og kusine V i fuld galop på vej mod vandet

Ramsløg en masse

Paven Varanen i sin nye kørepose, som jeg var så heldig at vinde ovre hos Julie

- Postet fra mini-Padden

lørdag den 24. marts 2012

Go' morgen grød

Varanen og jeg er som sædvanligt tidligt oppe. Men i dag gør det ikke så meget noget, eftersom nogen valgte at sove fra 00.15 til 06.00. Uden at vågne. Det kan tælles på én hånd, hvor mange gange jeg har fået så stor en portion uafbrudt søvn siden jul, så det er bestemt en god start på weekenden.

Nu har vi delt en portion havregrød, men mens Varanens var pimpet med blåbærmos, så prøvede jeg med æbler, mandler og lakridssirup i stedet. Havde jeg haft taget mig sammen til at lave karamel, ville jeg også have haft sådan en klat på, men det må blive en anden dag.

Var lige en kende for gavmild med siruppen, men skruer man lidt ned for mængden, har vi en klar vinder. Den kedelige bløde havresmag går enormt godt sammen med den salte smag af rålakrids og den syrlige smag af æblerne. Nam.

Nu er Varanen godt i gang med at gnave sig gennem sin Sqwish-rangle, mens jeg stjæler mig til lidt tid ved computeren, mens jeg lytter til klassisk musik på en af de millioner milliarder radiokanaler HDD's nye Apple TV-dims kan levere. Så mangler vi bare, at resten af familien står op, og at havgusen udenfor lægger sig, så solen kan komme frem og levere det gode weekendvejr, spåmændene meteorologerne har lovet. God weekeend til jer alle!

lørdag den 17. marts 2012

Lækker lørdag

  • Nybagte boller
  • Legeplads med hende her og hendes dejlige drenge
  • Café-tur med Øglen involverende en kop kakao på størrelse med hendes hoved og et stykke Oreo-kage (som vist har dækket mit behov for sukker og chokolade i en rum tid dag eller to)
  • Lege "fodboldens kane" (som jeg stadig ikke aner, hvad er, selv om vi angiveligt har leget det pænt mange gange efterhånden) i gården med Øglen, mens HDD og Varan var på besøg hos Farmor. Nogle fordele er der da ved ikke at amme så meget mere...
  • Påbegynde malerprojekter i lejligheden (mig)
  • Nyopsatte skabe - at long last! - i badeværelse (HDD)
  • Lego, Nightmare Before Christmas (Øglens nyeste yndlingsfilm?) og masser af nærvær
  • Varan, der lod sig putte omkring 17.40 - det er åbenbart hårdt at være på tur med far. (Lader lige et kort øjeblik som om, jeg ikke er bekymret for, hvornår han så beslutter sig for at synes, det er morgen i nat morgen tidlig)
  • Overskud til at kysse HDD farvel og ønske ham god herreaften - og rent faktisk mene det, fordi ingen reptiler var ved at skrige vrangen ud på sig selv (reptil nr. 1 var optaget af kulinarisk bedrift bestående af pasta med ketchup, reptil nr. 2 snorkboblede i tremmesengen)
  • Tid til sofahygge med Øglen (der gerne ville se "det med maden" (Masterchef reruns)) og en skål guf. "Rigtigt" guf denne gang - "smumfiduser" er åbenbart det nye sort inden for guf, hvis man spørger Øglen
  • En Øgle, der næsten frivilligt lod sig putte i seng. Og forinden lige belærte mig om, hvordan tandlægen havde sagt, man skulle børste tænder, før hun kyssede og krammede mig godnat og sagde tak for en dejlig dag
  • En lørdag aften uden andre planer end lidt sen aftensmad og en kop kaffe forude
Ahhhh, altså. Så bliver det simpelthen ikke meget bedre. Og i dag er i dén grad katalogiseret i hjernen som en af dem, man tager frem, når de dage, hvor alting ikke spiller helt så godt, banker på. Det burde være lørdag noget oftere...

Øglen i fuld gang med at konsumere kakao. Og den kage, der ikke er Oreo-kagen ligger stort set urørt hen...

Cyklecyklecykle. Noget, Øglen tilsyneladende har lært henne i børneren for nylig. Hun plejer ikke at være så hård til det med pedaler, men nu kører (tøhø) det bare  

Lidt af Lego-samlingen. Som ikke er så stor, men til gengæld kan spredes ret meget ud

 
Smumfiduser. Ignorer Maniske Mors sniksnak

søndag den 11. marts 2012

Handy-Øglen

Nu vi er ved de der produktomtaler, så kan jeg da lige berette, at Øglen i dag har været den glade modtager af en forsinket fødselsdagsgave fra hendes søde faster. Og jeg overdriver ikke, når jeg siger, at den ramte plet i en grad, så jeg næsten ikke længere frygter for utidige Hvad Skal Vi lave-scenarier i en træt eftermiddagstime.

Øglen siger jo så meget vrøvl, og en dag har hun åbenbart fortalt sin faster, at hun ønsker sig værktøj. Og hvad køber den betænksomme faster så selvfølgelig til Øglen? Værktøj! Og ikke bare sådan noget Handy Manny-knald, hun udså sig i BR på dagen, hvor hun skulle have lagt dræn, og mutti her havde så travlt med at formilde det fastende pigebarn, at hun kunne have forlangt hvad som helst. Næh nej - det her er vist så tæt på The Real Deal, som man kommer, uden at det kan ødelægge liv og lemmer på fummelfingrede reptiler.

Øglen på vej ud i verden med sin nyerhvervede værktøjskasse 

For det viser sig simpelthen, at Bosch laver værktøjssæt til børn, og det var altså sådan et, Øglen var så heldig at score. HIT, I tell you! Der er blevet boret, skruet og hamrebanket hele dagen, og jeg har ikke tal på det antal gange, Øglen har sagt, at hun "liiige går ind og arbejder lidt", og om der er noget, hun skal reparere. Hun har også allerede berettet, at hun gerne snart vil besøge Farfar, og så vil hun have sit værktøj med, så de kan arbejde sammen på hans hus. Det bliver han garanteret glad for, for med et hus fra 1600 Hvidkål er der vel altid et eller andet, man kan sætte en Øgle til at reparere lidt på...

Værktøjskassen

Øglen borer derudad - og det er jo altid rart at få boret et bræt fast til sofaen. Eller nåwet

Så hvad giver man en Øgle, der har alt? Værktøj, åbenbart. Gad vide, hvad Egalia ville få ud af det? Er det mon også negativt med omvendte kønsroller? Skal de udlignes fuldstændigt? Eller hvad er de egentlig ude på?

Nåmn værktøjet har nok været weekendens højdepunkt for Øglen. Og dermed også for forældrene. Selv om café-frokosten med Farfar i dag også er up there på listen over højdepunkter, hvis man spørger mig (og det gør man). Eller de to børnefri timer jeg havde i går med barndomsveninde og hendes nye man (også på café - yay!). Det faktum, at jeg fik løbet uden at dø (jo, sq! Godt nok kun 5 km, og HDD løb 15. Med Sparta. Show-off. Men alligevel...). Eller måske den kokoshund, Øglen og jeg fik bagt i går (der er nogen hjemme hos os, der har set en hel del Rosa fra Rouladegade. Og det er åbenbart ikke mig, for den blev edderhyleme underlig, den hund. Til gengæld smagte den heller ikke særlig godt, syntes de voksne. Men så længe der er sukker i, æder Øglen det, og hendes livlige fantasi kunne også få det til at ligne en hund, så det var jo ren win-losewin). Har også lidt optur over, at vi fik omrokeret i køkkenet, selv om det overhovedet ikke var planlagt, men det er blevet ret godt.

Varanen, hvis eneste bidrag til køkkenomrokeringen var at sidde i sin højstol og obstruere slagets gang. Og spise. Og smile. Og charmere.

Og vejret, da! Det var jo forår i dag, mand! Jeg dristede mig endda udenfor uden mine polarstøvler og hoppede bare i et par gemene Converse. Ahhhh. NU kommer det, det der forår. Sådan for alvor. Kan I også mærke det?

Håber, I har haft en god weekend. Og husk - hvis I mangler en handymand, så kan det være, at Øglen kan klare det for jer. Hun tager betaling i form af kage og saftevand. Kan dog ikke garantere for, at hun ikke ødelægger noget, men øvelse gør som bekendt mester...

søndag den 4. marts 2012

Aaaaand we're back!

Hold nu käften, hvor holder det altså 100 lige at skride nogle dage til Sverige, indlogere sig i noget 70'er-agtig* jagthytte med fuld forplejning og hhv. stå på ski, tage på tur, lede efter trolde i skoven, lægge Danmarks-puslespil (man er vel en lille nationalist?!) om og om igen og spise pandekager til man segner.

Nørde-Øglen er så riiimelig vild med "det svære puslespil". Og var temmelig skråsikker, da hun berettede, at Give og Horsens ligger i Jylland, og Middelfart på Fyn...

Så kan det godt være, at der ikke var skyggen af sne andre steder end på pisterne (men det er jo også der, man har mest brug for det, kan man sige), og at Øglens ski-tålmodighed ikke var den længste, verden har set. Men i den tid tålmodigheden trods alt varede, havde hun en fest, og det er det, der tæller. Turen her var nemlig - ud over at være et kærkomment afbræk i hverdagen - tænkt som en slags generalprøve på næste år, hvor vi har skumle planer om at tage på 'rigtig' skiferie. I lidt længere tid. I en hytte. Sammen med nogle venner. Gerne inden temperaturen siger omkring de 8 plusgrader, så der også er en klat sne at kælke på og bygge snemænd af.

Tack so mycket, men hvor ER al sneen, spørger jeg bare... 

Øglen er som bekendt en bestemt lille dame, så vi havde været noget spændte på at se, hvorvidt hun overhovedet gad at tage skiene på, men det gik uden problemer. Nu fik hun jo også både skibriller og skiundertøj i fødselsdagsgave (sidstnævnte er hun så glad for, at hun først kunne lokkes til at tage det af til fordel for noget rent, da hun tissede i det. Efter 2,5 dage...), og hun har talt om at "stå på skib" i evigheder, så jeg ville da også have undret mig, hvis det ikke havde været et hit. Men man ved jo aldrig med flaky 3-årige.

Og nøj, hvor var hun da bare for kær i flyverdragt, hjelm, miniskistøvler og bittesmå ski. Totalt med på, hvordan man bevæger fødderne, så skiene ikke krydser over hinanden, og med et vovemod man kun kan misunde. (Og forbande bare en anelse, når man bliver pisket frem med en serie "hurtigere hurtigere!", "Cirkeline kører på ski *syngende*" (huh?) og en fanfare af hurra-råb, mens man knokler af sted gennem børnebakkens sne med fartglad Øgle på slæb).

Ski-Øglen i fuldt udstyr

Når vi ikke stod på ski med Øglen (eller - løb på ski - jeg droppede selv at få brædder under fødderne; er ikke særlig habil, så tanken om at skulle begive mig ud i stolelifte og ukendte løjper alene, mens HDD skiede rundt med Øglen og Varanen, var ikke så appellerende. Og et liftkort alene for børnebakken syntes en smule overkill) var vi på forskellige ture i det helt fantastiske svenske forårsvejr. Legede gemmeleg i skoven. Fangede trolde. Samlede pinde. Og legede i jagthyttens fællesrum (fik en anelse sved på panden, da jeg blev beordret til at tegne Peter Plys på ski - dårlig leg, hvis man spørger mig). Så det har været 4 dage i børnehøjde. I en grad så HDD og jeg er gået omkuld ved 22-tiden (senest!) hver aften. Efter at have spist vores lækrelækre middag alt for hurtigt omgivet af grødrester, legetøj, overtræt Øgle (og ditto Varan), synkronputtet og derefter siddet i dæmpet belysning og talt sagte sammen (eller læst - jeg har fx læst en bog. Færdig. Godt nok chick-lit, men alligevel) for ikke at vække reptilerne.


Så afslappende vil jeg ikke kalde det. Det er faktisk forbavsende hårdt arbejde at være på ferie med to børn. Men det er også virkelig virkelig hyggeligt! Selv om jeg lige skulle minde mig selv om, at det var eNORMT hyggeligt, da Varanen den første nat besluttede sig for at vågne kl. 04.24. Og nægtede pure at lægge sig til at sove igen. Og da HDD allernådigst vågnede fra Mandesøvnen ved 06-tiden og spurgte, om ikke "vi" (læs: jeg) kunne gøre noget, så Varanen ikke vækkede Øglen - og resten af hotellet. Da skulle jeg liiiige finde h-ordet frem fra dybet. Men det kom. Sammen med dagslyset og et overdådigt morgenbord. Og ansatsen til en lille sylespids pløk i Varanens mund, som by the looks of it generer ham ad pommern til.

Og nu vi taler om Varanen, så har han bare været så sød! (but of course!) Det der med søvnen har han faktisk også klaret helt hæderligt (bortset altså lige fra den første nat), og generelt virker det til, at Sverige har bekommet ham glimrende. Hvorfor skulle han ellers have groet det meste af en tand deroppe og lagt an til i hvert fald to mere?!

Væg"dekorationer". Kan ikke sige mere om dem end dét. Mangler simpelthen ord...

Søskende 

Og nu er vi så hjemme igen. Og er ikke helt tilfredse med, at det allerede er hverdag igen i morgen. Afbrækket har fået mig temmelig meget ned i gear, og alle de ting, jeg egentlig burde lave (don't get me started, men det er noget med noget a-kasse, noget job, nogle supplerende dagpenge, en hel del siders tekst jeg skylder, og nogle mails, jeg i dén grad burde følge op på) er røget temmelig langt bagud i hjernen. Meeen - kommer tid kommer råd, så vi når det nok. Manana manana eller noget... (Jeg kan ikke finde den der bølge-accent på min &#%€"Mac. Så den må I tænke jer til)


*Altså virkelig 70'er-agtig. Med masser af træ, langhårede væg"dekorationer", funky tapet og gardiner, retro-lamper og seriøs lejrskole-feel. På den fede måde. Og faktisk var det så 70'er-agtigt, at Øglen angiveligt så sig nødt til at bryde konformiteten og den sociale forventning om, at ens ophav benævnes "mor" og "far", så hele turen har hun konsekvent kaldt mig ved fornavn. Sjovt - og en anelse foruroligende, når ens 3-årige gjalder et "A...? Kom lige her, A. Gider du hjælpe mig med det her?" Eller et "Vil du stå på skib sammen med mig nu, A?" Og så videre. Håber, jeg bliver til gode, gamle "mor" igen, når 70'erne har forladt Øglens blod og hun igen er tilbage i det 21. århundrede...

- Postet fra Padden

onsdag den 22. februar 2012

Varanen, 5 måneder

Varanen fylder 5 måneder i dag. Det skal naturligvis fejres, så i går fik han en lille gave i form af en vaccination og en tur på vægten. Og i dag har han så fået grødmad til morgenmad i stedet for amning. Så nu er vi oppe på tre ske-måltider om dagen, men drengen jo også kun er skind og ben (not!), så han skal have lidt at stå imod med...

Dalmatiner-Varanen - en meget sjælden race. Er kendetegnet ved sine runde kinder, polyesterører og en vis uvilje mod at sove i dagslys...

Varanen mener dog også, at han skal uddele gaver i forbindelse med sin mærkedag, så i går sov han 100 år. Og efter sin flaske kl. 23 (som jeg kom til at give ham, mens han sov, fordi jeg var så sindssygt træt, at tanken om at skulle op og lave flaske midt i nat var aldeles uudholdelig) sov han da lige til kl. 06.15. Uden at skulle ammes! Hva' ba'?! Husker svagt, at han øffede ved 04-tiden, men det blev klaret med en sut og en putten dynen omkring ham.

Smuksak! 

Ogæh... Nu sover han så oppe på taget. I sin barnevogn, iggå. Og jeg drikker kaffe, fikser mere eller mindre vigtige ting på Indernættet, ordner vasketøjet og hører radio. 5 måneder er en god alder! Og som jeg har skrevet før (er desværre for doven til at linke), så er jeg simpelthen så glad for, at Varanen har valgt os som sin familie. Min store, smukke, glade dreng!

mandag den 20. februar 2012

Skovleskovle

Det kan godt være, at jeg ikke sover så meget for tiden, men til gengæld forsøger universet da så i det mindste at kompensere lidt. Og selv om gaver ikke hjælper på randene under øjnene (jeg har endnu tilgode at modtage gavekort til Hamlet, men hvis der er nogen, der har et tilovers, sender I det bare), så gør de dem noget lettere at bære. Det kan også godt være, at Øglen er så godt som døv (og vi siger tak til 3-års undersøgelse, der kunne afsløre, at mellemørebetændelsen i sidste måned havde sat sig som væske på ørerne. Hvilket de ikke ville gøre noget ved før om 2-3 måneder. Argh!) og er ved at gå ud af sit gode skind af arrigskab, men eftersom jeg ikke selv har kompetencer inden for faget 'dræn-lægning' eller 'øresugning', er der jo ikke så meget andet for end at læne sig tilbage, tage de verbale tæv, der kommer fra Øglen, og glæde sig som en lille psykopat til snotsæsonen er overstået.

Men under alle omstændigheder er jeg blevet temmelig begavet i den sidste tid, synes jeg nok. Og jeg har ikke engang fødselsdag eller noget - jeg er bare svineheldig. Det startede med, at jeg vandt en giveaway ovre hos Farmorfabrikken. Som ankom i sidste uge i skøn indpakning, med perler og det hele. Øglen blev naturligvis ellevild og gav sig straks i kast med perlerierne. Som indtil videre mest består i at flytte perler fra en kop til en skål og tilbage igen - og tabe omkring en milliard af dem i processen - meeeen, kommer tid kommer råd, eller noget, og hvis vi er heldige, er der stadig nogle perler tilbage, som ikke er forsvundet mellem gulvbrædderne når finmotorikken er pudset helt af.


Så skal der perles!

Så kom HDD hjem med en iPhone til mig. Fordi min HTC er virkelig shitty. Og langsom. Og fordi han bare er megasød. Har ikke lige fået gang i den endnu (noget med noget skærm, der opførte sig lidt underligt og som skal fikses), men snart!

My precioussss!

Så vandt jeg en giveaway ovre hos Katrine. Og eftersom Øglen har været på ferie hos Mårmor og Mårfar i denne weekend, og HDD og jeg 'kun' har haft Varanen at se til, så har vi været på den lokale og spise brunch og drikke bobler. Sq. Skønt med lidt champagne i en grålig måned. (Og jaja, jeg ved godt, jeg ammer, men jeg drak heller ikke alle boblerne. Bare nok til lige at give mig en fornemmelse af, at jeg også havde smagt dem...)

Billede lånt ovre hos Katrine

På Valentine's fik jeg en smuk buket blomster af HDD - ikke fordi det var Valentine's, men fordi vi har været kærester i fem år. FEM ÅR, Niller! Hvem kunne have anet dengang, at vi efter fem år ville stå med en andelsbolig, en stationcar, to skønne unger og et søvnunderskud, der egentlig burde tales om i en menneskeretsdomstol?!

Mmmm - roser og tulipaner i skønne forårsfarver (og fesent lampelys. Beklager)

På selvsamme dag fik jeg en dejlig middag af HDD. På den nys åbnede Halifax på Trianglen, der var dejligt blottet for tacky heliumballoner, datoen til trods. Og selv om burgerne var yummy, var det, der bed sig mest fast, at vi var ude uden reptiler. For første gang siden Varanen blev født. Faster Fest passede og kunne melde alt roligt, da vi kom hjem - lige indtil Varanen storgylpede ud over hende, sin dyne og alt sit tøj. Men pyt - efter et par timer ude, havde jeg fint overskud til at klare dén - og bagefter tage pivvågen Varan med ind i stuen til dikkedik og hygge.

Desuden har søde, dygtige Lene løftet sløret for, at der er noget på vej med posten til reptilerne. Hun syntes lige, hun ville kreere noget til mine unger (waouw!), og selv om jeg endnu ikke har set, hvad det er, er jeg sikker på, at det er fantastisk. Det plejer kreationer fra hendes hånd at være...

Så jeg skovler ind, synes jeg nok. Og som om det ikke kunne være nok, har jeg også lige skovlet en portion havregrød indenbords sammen med en kop te og et dameblad. Derhjemme. I mit eget køkken. Fordi ham der Varanen da lige faldt i søvn inde i sin seng (som jo i sagens natur ikke bevæger sig). Og stadig sover, nu her 45 minutter efter. OG jeg skovlede en überglad Øgle-giraf ud af døren, som glædede sig voldsomt til fastelavn i børneren. (At hun så havde grædt hjertenskærende, da HDD afleverede hende, er en anden sag. Og det gider vi ikke skrive om i det her indlæg...)

Efterskrift: Varanen vågnede så selvfølgelig lige, da jeg skulle til at trykke 'Udgiv'. Han mener tilsyneladende, at en lille times lur i sin egen seng omtrent svarer til en 3 timers lur i barnevognen. Øglemor er ikke heeeelt enig, men nu skal der lige leges lidt, før jeg skal ud og trille. Sammen med mine nye støvler. Og solen skinner, så helt skidt er det da ikke...

- Postet fra Padden

fredag den 17. februar 2012

Så er det weekend!

Øglen er taget på weekend hos Mårmor og Mårfar, Varanen snorker i tremmesengen, og HDD er gået til WokShop efter takeaway.

...

Er det stilhed, jeg hører? Ja, jeg spørger, fordi jeg ikke kan huske, hvordan sådan noget lyder. Eller hvad det er, for den sags skyld. Meget uvant. Og lidt skræmmende.

Savner allerede min store pige, som jeg så alt alt for kort efter børnehaven i dag, før hun blev hentet af Mårfar. "I skal ikke med!", konstaterede hun henrykt (lidt for henrykt efter min smag) og gav mig en hastig krammer, før hun begejstret trampede efter Mårfar ned ad trapperne. Og nej, det skal vi ikke. Men det er godt nok. Hun er en stor pige nu, og hun har længe efterspurgt en ferie hos Mårmor og Mårfar. Og så tror jeg, hun trænger til noget, der er helt hendes eget. Hvor Varanen ikke liiiiige skal et eller andet. Eller hvor mors eller fars arme ikke er helt ledige, fordi der skal skiftes en ble, koges noget grød eller synges en godnatsang (eller 40).

Første melding er allerede tikket ind - Øglen og Mårfar er vel ankomne i det vestsjællandske. Øglen sad og sang i bilen lige til hun faldt i søvn, så hun nåede ikke at spise sin lille bøtte med guf, som hun havde fået med. (Altid godt med lidt damage control, hvis nu turen skulle falde hende lidt for lang. 1,5 timer i bil kan godt være længe, når man ikke er så stor). Så den spiste hun, da hun kom frem. Der er da heller ikke noget, der lægger bunden til aftensmad som lidt chokoladeknapper, en skefuld rosiner og 1,5 Rasmus Klump"kiks"...

Det skal nok blive en dejlig weekend. Både for Øglen og for os. Måske vi (og med "vi" mener jeg HDD) kan blive færdige med Projekt Badeværelse i morgen. Få gjort lidt rent. Købt en fødselsdagsgave. Og spist noget brunch. Og ellers bare nyde, at Øglen er hos sine elskede bedsteforældre, hvor hun med garanti bliver forkælet über-meget (og ja, mor - I er afsløret. Øglen har fortalt, at det er jer, der har givet hende slik!).

Hvad skal I lave i weekenden?

Næh, hør hov! Se lige, hvad der lå ude i køkkenet til mig. Godt, at man havde været så forudseende at købe den tidligere i dag...

Jamen, se nu dér! Fine støvler, der ville med mig hjem i dag. Det er lige før, jeg håber, at det bliver rigtig koldt den næste måneds tid, bare så de når at tjene sig en liiille smule ind i år. Men ellers bliver jeg helt sikkert glad for dem næste vinter... 

- Posted using BlogPress from my iPad

mandag den 13. februar 2012

Mandag

Klokken er snart 10.30, og jeg har allerede nået følgende:
  • Været i bad
  • Fået tøj på 
  • Taget tørt vasketøj ned fra stativet
  • Lagt det meste af tørt vasketøj på plads
  • Sat en kogevask over (slap AF, Varanen bruger mange stofbleer!
  • Spist morgenmad sammen med Øglen
  • Spist morgenmad alene (væk med havregryn og ind med pålægschokoladen!)
  • Ryddet en lillebitte smule op i køkkenet
  • Talt i telefon med bekymret HDD, der havde haft afleveringen fra helvede ovre i børneren 
  • Googlet "vil ikke i børnehave", "har ondt i maven" og "de andre børn driller + børnehavestart"
  • Læst udmærkede artikler om googlede emner
  • Ringet til børnehaven og talt med yndlingspædagog om Øglens ytringer
  • Fået ro i sjælen (så meget man nu kan få, når ens lille pige siger sådan noget)
  • Ringet til HDD for at referere yndlingspædagogs syn på sagen
  • Læst blogs
  • Tullet lidt rundt i lejligheden og kigget ud på det smukke vejr
"Jamen, VARANEN?!", tænker I nu! (Jo, I gør!) Og bare rolig. Han er her stadig. Han er bare blevet ammet totalt ned, puttet i Voksien og listet op på tagterrassen i vores noget trashy (og nu også pivflade) altanbarnevogn. Hvor han har snorket lystigt en times tid nu.

Fik I den? Varanen sover! I en barnevogn. Som holder stille. Oppe på taget. Det er kun 2 etager væk, så hviiis nu han skulle tabe sutten, jamen så smutter jeg da bare lige derop og giver ham den. Easypeasy (ish).

Udsigten fra Varanens nye formiddags-soveplads. Lige til at holde til på solbeskinnet dag som i dag.

Man kunne med rette spørge sig selv, hvorfor i hede hule h*"&"(!"#€ vi ikke har introduceret altanbarnevognen og tagterrassen noget før, men det har jeg ikke noget helt fantastisk svar på. Andet end noget med noget frygtelig blæsevejr før jul og noget moderlig pyllerhed, der lige skulle overvindes, før jeg ville sætte min søn op på en tagterrasse, hvor jeg ikke kan se ham, men bliver nødt til at stole 120% på babyalarmerne.

Under alle omstændigheder ser det ud til at fungere ok - havde debut i går - i hvert fald så længe vejret er fint. Og hvis det betyder lidt frigivet tid til mig til at få blogget lavet noget i lejligheden, så skal jeg ikke være den, der brokker mig.

Så min daglige gåtur bliver rykket til tidlig eftermiddag i stedet for formiddag i det forfængelige håb om, at Varanen så gad at sove en lille lur der. Bare så han kan hænge en anelse sammen til afhentnings-/ulvetime-heatet. Så jeg må godt stadig spise pålægschokolade. Og alt muligt andet chokolade. Også selv om Øglen forleden kom drønende og grabsede min fødepølle med begge hænder og lo ondskabsfuldt hjerteligt.

Reptilerne. I utrolig dårlig billedkvalitet. Men det bliver forhåbentlig et af de sidste billeder I får fra min HTC-telefon, hvor kameraet i dén grad lader noget tilbage at ønske. Har nemlig fået ny fon. Der skal bare lige ordnes noget på den, og SÅ skal der tages mobilbilleder, skal der... 

Mht. nætterne, så vil jeg spare jer for et par afsnit i føljetonen. Kan bare kort sige, at det har været riiiiigtig sløjt (noget med en Varan, der i 3 kvarter forsøgte at overbevise mig - og resten af gaden - om, at han ville være alletiders substitut, hvis de der luftalarmer skulle gå i stykker), er nu noget bedre, men at der til gengæld er kommet noget med noget "hvis du lægger mig ned, så vågner jeg og går bersærk" ind over. (Og det der med at lade ham falde i søvn selv, uden at blive lullet - been there, done that. Det skal han nok lære engang, men det bliver ikke lige nu. Vi synes nemlig, det kunne være hyggeligt, at Øglen kan sove, og at vi ikke får en høreskade). Alligevel har jeg haft et underligt overskud af energi de sidste par dage. Måske fordi det har været weekend, og der har været tid til at danse fjollet med Øglen, drikke kaffe med veninden, holden i hånd med HDD og stenen foran tv'et. Weekender ftw...!

tirsdag den 7. februar 2012

Det skal nok gå...

Træerne vokser måske nok ikke ind i himlen, men flasken i går (200 ml, som næsten blev spist op) gav nattero fra 01.15 til 05.45. Og 05.45 er jo nærmest sent på disse kanter i øjeblikket. Det tog så gånnåk lige halvanden time fra flaskestart til sov, men øvelse gør mester, ikke? Og til næste gang (i nat!) ved jeg nu, at der er fare for, at der bliver gylpet pæææænt meget op igen. Så meget, at Varanen og jeg selv måske faktisk skal skiftes fra inderst til yderst. Desuden er jeg nu med på, at Varanen ikke som ved et trylleslag lader sig lægge i tremmesengen, uden at han er faldet i søvn først.


 
Jeg har købt en old skool-dymo. Som næsten helt af sig selv skrev "Sov så, blev der sagt". Beklager dårlig billedkvali (og gamleagtige fingre) - Padden lader noget tilbage at ønske, hvad angår billedredigering


Men det jeg til gengæld også ved er, at Varanen har en glimrende appetit, er god til at spise fra flasken og bliver så dejlig mild, at han ligefrem lader sig lulle og putte med (hvis man vel og mærke sidder op med ham). Så flasken er vist kommet for at blive. Og så håber vi bare, at søvnstrækkene på sigt bliver længere end 4,5 timer (og at Nemesis ikke gider beskæftige sig med lille mig, selv om han læser med her).

Indtil da glæder jeg mig bare usigeligt over at have fået lidt sammenhængende søvn i nat. Og over, at Varanen tog en tretimers formiddagslur (udenfor, selvfølgelig, men med plads til en kop kaffe indendørs) og generelt har været i godt humør hele dagen. Og så selvfølgelig over, at Mårmor er her.

Vi håber på endnu en god nat i nat, men uanset hvad, så kommer vi da i hvert fald ikke til at gå ned på kaffe. Og så skal det nok gå, det hele...


 
Kaffekaffekaffe! Dagens levering fra Nespresso. Den opvakte læser vil bemærke, at der er fjernet et rør fra kassen. Mmmmm!


I øvrigt, mange tak! for alle jeres kommentarer på gårsdagens indlæg. Jeg skal nok svare. Pwomise! Skal bare liiige drikke min te, mens den er varm. Og sludre med Mårmor. Og hækle lidt. Og nyde, at begge reptiler sover. (Skrid, Nemesis!)

- Postet fra Padden

søndag den 1. januar 2012

Hej 2012!

Stauts og nytår rimer egentlig meget godt, ing'? Og jeg havde da også store planer om at skrive et indlæg, hvor jeg gjorde nytårsstatus. Men så var der nogen, der løb med al juleferien, og der var sør'me også en (to!), der stak af med mit overskud til at skrive, og derfor er der ingen status til jer. Eller til mig, for den sags skyld.

Det betyder alligevel ikke det store, for uanset hvad, der ellers skete i 2011, så overskygger 22. september kl. 06.51 det hele. Den bliver svær at stikke, 2012. Jeg siger det bare. (Og jaja, jeg ved godt, at det er teknisk muligt både at lave, bage og føde endnu et reptil i 2012, men det kommer ikke til at ske. At I ved det. Har hænderne rigeligt fulde med to).

Vi kom ind i det nye år i fin stil sammen med gode venner, der ligesom os har en næsten-treårig og en nulkommanoget-årig. De store piger legede størstedelen af aftenen i fred og fordragelighed, Varanen skred i seng ved 20.30-tiden, og vi voksne fik relativ ro til at nyde den udsøgte nytårsmad (bestilt udefra, natürlich). Nåede ovenikøbet op på tagterassen med pigerne, så de kunne se "stjerner og glimmer". Stort stort hit - det slog endda Thomas Tog, der kørte på repeat nede i stuen...

Omkring kl. 23 lod vennernes afkom det skinne igennem, at de havde været så selskabelige, som de orkede for dén dag, så vi sagde farvel og godt nytår en times tid for tidligt. Og så hang Øglen og jeg ellers ud i stuen med Øglens nye dyne (HDD vaskede op, den gode mand!) og ventede på, at det blev 'rigtigt' nytår. Var spændt på, om Øglen holdt helt til midnat, men dér var ingen slinger i valsen - og hun så med stor interesse på "uret, der dinger" og var også noget fascineret af al fyrværkeriet på Rådhuspladsen. Men SÅ var energien også brugt for 2011, og inden klokken var 01, sov vi alle sødt.

2012 begyndte med, at Varanen sov til kl. 8.25 (godt nok afbrudt af en times amme-wrestling omkring kl. 05, men det tæller vi ikke med), så jeg satser på god sovekarma i det nye år. Håber også på god løbekarma, for jeg fejrede det nye års begyndelse med at løbe en tur. For første gang siden 16. december 2010, sagde sladre-Endomondo. Det var hårdt, kan jeg godt betro jer. Også selv om det kun var 4 km. Men jeg håber, det bliver bedre, for ellers får jeg et seriøst problem i april. På den korte bane tænker jeg dog, at jeg får et seriøst problem med at gå i morgen. Meeeen - det tager vi, som det kommer.

Nu er der canneloni på tallerkenen, kransekagerester i køkkenet og muligvis et eller andet i fjerneren, der ikke er skihop. Jeg har gang i en virkelig dårlig bog, og ellers er der jo altid lidt Wordfeud, der skal holdes ved lige. Jo... 2012 tegner meget godt, faktisk...

Rigtig godt nytår til jer alle - håber, I hver især kom godt ind i det nye år, og at I har haft en god første dag. Tak fordi I læser med - vi blogges forhåbentlig en masse ved i 2012!

torsdag den 29. december 2011

Jule-pip

- jeg er her stadig. Ligger bare og suger de sidste dråber julefreds-marinade i mig. Efter juleaften med svigerfamilien og efterfølgende juleferie hos Mårmor og Mårfar, er jeg temmelig meget nede i gear. Så meget, at jeg har været for magelig til at finde min computer frem for at skrive blogindlæg. Har faktisk kun været online for at tæve nogen i Wordfeud (I ved, hvem I er) og gå lidt amokka på Pomp Deluxe's webshop, der havde seriøst billigt tøj. Øglen vil derfor fremover kunne kendes på at være iført PDL-tøj fra top til tå altid... Nåh jo - og så kom jeg også til at købe 3 par bukser online (damn you, udsalg!) og bestille et startnummer til B.T.'s halvmarathon. Må være julemaden, der havde steget mig til hovedet...

Udover at skeje ud online er julen blevet brugt på at konsumere and og flæskesteg i pinlige mængder og at toppe op med kage og/eller chokolade i alle afskygninger. Og at hygge! Bigtime!

Øglen klarede juleaften til ug og opførte sig så pænt, at vi flere gange lige måtte tjekke, at det var det rigtige barn, vi havde fået med. Hun spiste masser af and, viste sine store fætre en ting eller to på "sin" iPad (selv om de nu nok hellere ville have tjekket noget fodbold-agtigt ud end at lære, hvordan man pynter en kage) og sagde pænt tak til julemanden, da han (hun!) kom med en gave inden aftensmaden. Den 'rigtige' gaveuddeling begyndte først omkring kl. 21, men trods træthed var Øglen totalt i hopla. Ligesom Varanen, der først lod sig slå ud omkring 21.30, men der var heldigvis nok af hænder, der gerne ville holde, ae og dikkedikke.

 
JUUUUULEMAND!!!

Vi havde bestemt, at vi ikke skulle give gaver til alle de voksne - kun til én hver. Der var blevet trukket lod blandt alle de voksne, og jeg skulle fx finde en gave til min svigermor. Og så fik ungerne ellers gaver nok til at ekvipere en hel Fætter BR (kompesation much?!). HDD og jeg gav Øglen et løbehjul, og som en lille ekstra ting, som hun kunne lege med uden at skulle udenfor og finde en stribe fortov, fik hun den fine gevinst, jeg var så heldig at vinde ovre hos Flo for et par uger siden. Eftersom Øglen havde talt om ugler og Thomas Tog hele dagen, regnede jeg ikke just med, at køkkenredskaber ville bringe lykke, men jeg skal da lige love for, at det var et hit. Fra hun pakkede gaven op, til vi tog hjem et par timer senere, rendte hun rundt med forklæde og kokkehue på og smed alt muligt ned i sin skål, som hun kunne røre rundt i. Og den dyne, hun fik af Farmor, blev brugt til at bygge hule med og pølse sig ind i. Så således blev de gaver, som de glade givere havde tænkt som mere nyttige end glædesfrembringende, nogle af aftenens største hits...

Røre røre. Liiiidt træt, men ikke desto mindre meget dedikeret, juleaften.

Hos Mårmor og Mårfar blev der holdt juleaften #2 for Øglen, Varanen og deres to kusiner. Med tilhørende julemand. Øglen var ellevild og tilsyneladende helt upåvirket af, at det er den fjerde julemand, hun møder denne december. Uniformens magt? Eller måske bare pakkerne...

Julemand aka vindueskigger aka Mårfar 

Vi kom hjem fra nogle hyggelige juledage i går. Har fået pakket lidt ud, handlet de mest nødvendige ting og ellers slappet af. Øglen, sovende Varan og jeg var i dag på meget kold og temmelig tom legeplads med N og hans mor. I næsten 2 timer. Øglen ville gerne være blevet længere, men mine fødder var ved at fryse af, så jeg måtte agere Onde Mor og slæbe dybt ulykkelig Øgle hjem. Hvor hun faldt i dyb søvn og nappede en 2,5 timers middagslur. Det er ret meget for en, der faktisk helt er holdt op med at sove om dagen, men julens selskabelighed kan vel også blive for meget af det gode - selv for en lille Øgle.

Nu er HDD ved at putte hende i hendes nye 'Storpige-seng'. Hapsede en brugt halvhøj seng på DBA lige før jul, og den blev hentet i dag. HDD slæbte den op og skruede den sammen, og Øglen er pavestolt over at have så fin en seng. Hun overlod dermed frivilligt sin tremmeseng til Varanen, og den er nu installeret i soveværelset som erstatning for den lift, han vokser ud af lige om lidt. Shit, hvor går det altså bare stærkt...

Varanen prøveligger tremmesengen inden puder, bamser og andet hyggenyg kommer i. Og er svært begejstret for musikuro-monstrummet, som han havde ønsket sig - og fået - i julegave...

Øglen og Varanen hygger i hulen under den halvhøje storpigeseng. Med Hello Kitty-lamper (iiddrk!) fra nissen...

Man er da bare en stor pige nu, så man kan sagtens komme både op og ned af sengen. (Og Varanen bliver der, hvor han bliver lagt. Stakkels immobile barn)

Nu vil jeg smide mig i sofaen og læse lidt i den knaldroman, jeg kom til at låne på biblioteket i går, da Øglen havde fået os overtalt til at gå på "'teket". For "Jeg ellllsker 'teket, far og mor!". Med mindre jeg altså falder i søvn. For selv om jeg har fået gode julegaver - en af dem ovenikøbet i form af yderst artige børn - så lå der desværre ikke en pakke med god nattesøvn til mig og Varanen under træet. Tværtimod, faktisk. Gaaaab. Men det kan være, at ibrugtagelsen af tremmesengen varsler nye og bedre sovetider?

Håber, I alle har haft en skøn jul!

fredag den 23. december 2011

Glædelig juuuul!

Man ved, at julen for alvor er skudt i gang, når man ved afhentning af Øglen bliver hilst med et entusiatisk "Hej mor! Der er lort på mine sutsko!" (Og på hendes undertrøje, trøje, strømpebukser og nederdel, skulle det vise sig, men det lå heldigvis altsammen pakket fint ind i meget ildelugtende pose i garderoben). Og efter et høfligt "Nåda?" fra min side, begynder at forklare, suffleret af yndlingspædagogen, hvordan hun selv tog sin - meget fyldte - af. Og fik smurt sig selv så grundigt ind i bleens indhold, at hun kom i bad. Hun lød helt stolt, da hun sagde det. Men sådan har vi jo heldigvis hver vores spidskompetencer...


Et stk. juleøgle

Nu har alle på matriklen juleferie, og jeg kender en på ca. 95 cm, der glæder sig psykomeget til at skulle danse om juletræ i morgen. Og få pakker. Og i kirke! "Vil du i kirke sammen med mig, mor?" Hvordan kan man sige nej til det?

Rigtig glædelig jul til jer alle!

søndag den 27. november 2011

Jeg er her stadig

- der var bare lige noget med noget hverdag, der ramte mig lige i fjæset. Dagene har taget hinanden med mødregruppe, kage, dikkedikken, lanternefest i vuggeren (fårk, det var hyggeligt - kommer til at savne den Steiner-vugger megameget, altså), gnaven Varan, amning, amning, kage, lidt mere amning (måske vi her har årsagen til, hvorfor Varanen er så stor, som han er...), hækling (er ved at udvikle teknik, så jeg også kan hækle lidt, når jeg alligevel bare sidder og ammer. For han spiser seriøst meget, ham Varanos) og så lige en weekend hos Mårmor og Mårfar med julehygge til at runde det hele af. Så altså ikke meget tid (eller arme) til at blogge, men NU er jeg her! Dog lidt ordfattig, så det bliver en omgang "don't tell it - show it" i denne omgang... (og I skal nok slippe for billeder af amning, bare rolig).

 
Står med Lanterne - glimrende indianernavn, hvis man spørger mig

Stilleben med kage, ugle (tak, Rie-pigen!) og Varan

Tæppe til ladcyklen - varmt, uldent og temmelig meget mere lyserødt end egentlig planlagt

Hæklet halsedisse til mig og min nye vinterfrakke. Ahhhh...

Jeg ved godt, at det her bliver verdens længste indlæg, fordi jeg smider en milliard billeder op, men jeg er desværre ikke så fancy, at jeg kan finde ud af at lave fine billedcollager. Kan heller ikke finde ud af at sætte billederne smart op i Blogger. Og jeg ejer ikke evnen til at begrænse mig heller, så jeg kan ikke bare lade være med at uploade nogle billeder. Sowwy.

Koncentreret Øgle til juleknas-weekend. Der kom ikke så meget krymmel på marcipanen, men der røg rimelig meget lige ned i løgneren. Og på gulvet. 

En af Øglens marcipankreationer. Som overlevede i sådan ca. et nanosekund, før Øglen lagde hovedet på skrå og spurgte med sin lillebitte stemme "Mågodtspisedenmor?!". Og derpå kværnede den hurtigere, end jeg kunne nå at sige "jeps"

70'er-agtigt billede på 70'er-agtigt badeværelse. Øglen + kusiner hos Mårmor og Mårfar. Fodbad i vasken, så bliver det ikke hyggeligere, syntes de

Skæv Waldorf-stjerne, som jeg skal have lavet nogle flere af. De er så fine (og nemme at lave. Det kan vi godt lide...)

Hæklet elg. Som mangler øjne. Inspiration herovrefra. Desværre blev geviret alt for tungt af at få garn på, så det er en ommer

Hæklet halsedisse til Øglen. Som hun end ikke gider prøve på. Utaknemmelige skarn!

SÅ fine julestjerner af smukt papir. HDD og Mårmor står bag - jeg ejer hverken tålmodighed eller evner til at lave sådan nogle

Og så har jeg vist også været krea nok for resten af året. Men det smitter, når man er sammen med sin kreative svigerinde og ditto fru moder, og så var det jo også julepynts-/bage-knase-weekend, så man må oppe sig. Lavede i øvrigt også en kalenderlys-dekoration i dag, men den har jeg ikke taget billeder af. Bare tænk "gran" + "hun fik nok RIMElig dårlige karakterer i formning" - så ved I nogenlunde, hvordan den ser ud...

Vi kom hjem fra jule-weekend, inden vejret gik helt amok (og heldigvis inden et kæmpetræ besluttede sig for at lægge sig i mine forældres indkørsel), og så var Øglen og jeg på loftet for at hente kassen med julepynt. Den er heldigvis ikke så stor, så tanken om at pynte op er ikke så skræmmende. Og Øglen har lovet at pynte det juletræ, HDD har lovet hende. Som på en eller anden måde er endt med at skulle stå på hendes værelse, synes hun. Ah well - det har hun forhåbentlig glemt, når vi engang får det købt.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...