Viser indlæg med etiketten alene hjemme. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten alene hjemme. Vis alle indlæg

søndag den 22. maj 2011

Mig-tid

I formiddags cyklede jeg et smut til Vesterbronx for at mødes med sød veninde, som jeg ikke har set alt alt for længe. Vi drak kaffe, heppede på marathonløbere (tænk, at jeg rent faktisk havde et startnummer til Cph Marathon... Gad vide, om det rent faktisk var endt med, at jeg stillede op, hvis jeg ikke var blevet gravid?) og fik hyggesnakket en masse.

Så hjem igen (lang omvej - tak, marathon-rute-planlægger-typer) til en tom lejlighed. HDD og Øglen er taget på tur til farmor, så dér bød lejligheden sig (desværre) lige til, at jeg kunne gå i gang med rengøringen. Vi har lige opsagt vores ikke så effektive rengøringshjælp, så nu skal vi jo til at gøre det selv. Daaaaamn, det er kedeligt. Det havde jeg lige glemt. Men to timers skrubben, skuren og tørren af hjalp kraftigt på lejlighedens lidt nussede tilstand. At det så medførte lændesmerter fra en anden verden, må vel være noget, man skal tage med. Eller se det som et tegn på, at det er HDD, der bliver nødt til at tage rengøringstjansen frem til engang efter fødslen... Hm. Et eller andet sted tvivler jeg på, at han køber dén, men man kan jo have lov at håbe...

Frokost på taget. Er det bare mig, eller smager rugbrødsmadder bedre, når man spiser dem under åben himmel?

Efter rengøringen syntes jeg, at jeg havde fortjent at sidde lidt ned, så jeg har netop brugt en lille time på tagterrassen med næste bog til Bogklubben og lidt sen frokost. Det er første gang i år, jeg har brugt tagterrassen, da den først lige er blevet 'åbnet' (noget med nogle møbler, der lige skulle olieres og samles og så'n), men det er helt sikkert ikke den sidste. Blev dog drevet ned af en dystert udseende regnsky og en hel del blæst, så nu sidder jeg solidt plantet i sofaen. Og bliver losset i mellemgulvet af Varanen, der tilsyneladende øver sig i karatespark. Eller også prøver han bare at give udtryk for, at Thomas Dybdahl ikke er his kind of music.

Øglen og uglen på legeren

Hm. Hvorom alting er, så har det været skønt med venindehygge, marathonhepning, rengøring (eller i hvert fald, at rengøringen er overstået) og alene-tid på taget, men nu må HDD og Øglen egentlig godt komme hjem. Jeg mener; klokken er næsten 17, og jeg har haft mig-tid siden klokken 11. Og nok synes jeg, at jeg er vældig interessant at hænge ud med, men man kan jo også få for meget af det gode...

torsdag den 28. april 2011

Halvvejs

Er 20+0 i dag. Helt præcist halvvejs. Og har bl.a. brugt dagen på at være til scanning. Som kunne afsløre, at alting ser rigtig fint ud, og at Kamæleonen i øvrigt ser ud til at være en dreng.

Wheeeeee!

Det bliver simpelthen så spændende! Men mig? En drengemor? Det ved jeg jo slet ikke, hvordan man er? Og jeg har været fuldstændig overbevist om, at det var en lille pige, jeg render rundt og ruger på. Så det var noget af en overraskelse. For os begge to. Vi er åbenbart så fantasiforladte, at vi kun har evnet at forestille os en mere af sådan en, som vi har i forvejen. Men vi kunne tro nej, kunne vi. Og det er nok meget godt. Det bliver i hvert fald spændende. Og udfordrende (men det var det sq nok også blevet med endnu en pige). Og et eller andet sted lidt dejligt, at Øglen fortsat kan være noget helt specielt ved at være pigen, og Kamæleonen kan være noget helt specielt ved at være drengen.

Arj, det kom til at lyde forkert, men jeg håber, I forstår, hvad jeg mener. Kønnet er jo i virkeligheden underordnet. For hvert eneste barn er jo noget helt specielt i sig selv (især dem, jeg producerer - de er jo noget helt særligt...) Og under alle omstændigheder er jeg ellevild, men sidder bare her, helt alene, og kan slet ikke gå snakke-amok. Eller - det kan jeg godt, men det er bare sådan lidt looney, når nu der ikke er nogen til at svare...

Il Kamæleone

Øglen sover efter vældig begivenhedsrig dag, hvor hun har været med vuggeren på bondegårdstur. Og hun har sovet i lige nøjagtigt 5 minutter, fortalte en af pædagogerne. Hun var nemlig faldet i søvn i bussen 5 minutter før, de ankom til vuggestuen, og da de forsøgte at smugle hende op på en madras, vågnede hun. Og ville ikke sove igen. Det kunne vi godt have fortalt dem - det er nemlig hendes glansnummer: Øglen falder i.k.k.e i søvn igen, hvis hun vågner fra sin middagslur. Uanset hvor kort den så har været.

Så hun var træt her til aften. Gad ikke rigtigt være på legepladsen. Gad ikke rigtigt lege derhjemme. Ville bare sidde hos mig og blive nusset lidt. Og kl. 18.30 var hun grydeklar. Så jeg har en stille aften. HDD er på arbejde til den lyse morgen, så jeg tænker, at jeg skal benytte lejligheden til at fylde hele sofaen, spise mere Nutella, end jeg ville være bekendt, hvis han var hjemme, og måske falde i søvn inde i stuen. Med åben mund.

Græsset trives i bedste velgående, og Øglen siger godmorgen til det hver dag. Og kigger derefter over på mig og siger "Det er SMÅKT, mor!". Nuårrrrh!

Har ellers haft rig mulighed for både at fylde i sofaen, spise Nutella og sove med åben mund i dag uden at skamme mig. Jeg har nemlig haft fri (er en af den slags typer, der åbenbart ikke kan regne antallet af feriedage ud, så jeg har temmelig mange tilbage, som skal afholdes før 1. maj. Det når jeg ikke, men jeg kunne da nappe én - i dag - nu jeg alligevel skulle til scanning midt på dagen). Havde så egentlig planlagt en kop kaffe med en veninde, jeg ikke har set i 10.000 år, men hun aflyste i går, fordi hun stadig har det rigtig dårligt.

En seriøst tiltrængt manøvre med dén neglelak. Kan ikke huske, hvornår jeg sidst har haft/taget mig tid til sådan noget pjank :-) Kan derimod godt huske, hvornår jeg fik Anna & Lotte-fødder i sidste graviditet. Og det var IKKE allerede halvvejs. Grrr.

Så jeg havde lige pludselig en hel formiddag til rådighed. Hvor jeg ikke skulle noget som helst. Ud over at gå ned med skraldespanden. For en gangs skyld var der ikke liiiige et ærinde på posthuset, der skulle klares, en dims, der skulle købes, nogle ingredienser, der skulle handles eller andet uopsætteligt, så jeg havde tid til at dimse. I stor stil. Så bortset fra at bage boller og lægge neglelak på tæerne (altså, tå-neglene, mkay?) har jeg også nået at rydde op i køkkenet, gå på loftet med forskellige ting, læse en masse ulæste blogindlæg i min Google Reader og generelt bare mega-hygge. Hverdags-fridage uden for mange planer holder max!

Værs'go at slå et slag i bolledejen

Mmmm. Lige lidt Nutella på, og så er der ikke et øje tørt. (Skal i øvrigt lige siges, at bollerne er gyldne i virkeligheden og ikke grå. HTC'ens kamera lader noget tilbage at ønske).

torsdag den 9. december 2010

Så blev jeg da så klog

- Man bør ikke udsætte sin mobil for frugt (hørte du det, Øgle? Ikke flere bananfingre på mors telefon, tak!), og der findes rent faktisk noget så klamt som bacon-popcorn. "From the makers of baconnaise", som pakken blærer sig med.

Nogle gange hader jeg altså Mac. Prøvede at lave en rød markering rundt om det med, at man skal holde mobilen fri for frugt, men det lykkedes så ikke specielt godt, kan man mene...


  Gæt, hvor godt sådan nogle lugter, når de tilberedes i (storrums)kontorets mikroovn...

Er alene hjemme i aften, så jeg ser De Unge Mødre, hækler en grim og skæv flagranke (hold nu kæft, det er udfordrende for min tålmodighed) og drikker Nespresso med vanillesmag. Mmmm. Og poster jo så altså også blogindlæg om livsnødvendig information. Men jeg pønser også på at lave om på bloggen. På flyttemåden. (For sidste gang - så skal jeg nok lade være med at flytte mere) Det var noget af en cliffhanger, dér, hva'?! Pønsepønse. (Tak til Flo for at genintroducere ordet 'pøns' i mit ordforråd).

søndag den 31. oktober 2010

Alene hjemme

Disclaimer: Dette indlæg har ikke noget at gøre med filmen med ham der barnestjernen med det underlige navn, vel. Ham der Macalakula Malukaly Macaulay Culkin. Hårhåhhr, jeg syntes, jeg var sej til det der English, da jeg lærte at sige hans navn [Makå:læi Kålkin], dengang i 1990, hvor Alene hjemme var det nye sort. Det har derimod noget at gøre med aftenens status på 210Ø.

HDD er nemlig skredet. Til noget med noget Niels Skousen (og før nogen spørger, så er HDD ikke 419 år gammel. Selv om man skulle tro det. Han fylder godt nok år i morgen, men han påstår, at han kun bliver 32). På Loppen. Sammen med en ven, der heller ikke er 419 år gammel. Selv om man også kunne foranlediges til at tro dét nogle gange. Som fx i aften. Men så er det jo godt, at morfar og morfar har hinanden.

Øglen og jeg er altså alene hjemme. Og Øglen sover, hvilket hun har gjort siden omkring 18.30, hvor hun iført perlekæde, natdragt og gummistøvler vadede gennem lejligheden ind på sit værelse, mumlende "hejhejjjj dag". Så er man træt. Når man ikke engang gider brokke sig over, at man skal i seng.

Men jeg har så haft tid til at lave... ingenting. Overhovedet. Ud over lige at pakke HDD's fødselsdagsgaver ind. Så den har stået på sofa, De Unge Mødre, computertid (i sofaen. Tihi-fnis - det må man nemlig ikke, når HDD er hjemme, eftersom vi i fællesskab har indført computerfri stue. Så jeg er totalt renegade regelbryder. Eller nåwet) og drikken urte-te. Fordi vi ikke har mere kaffe. !€%/+€# Hvad sker der for dét?! Det er da ikke cool overHOvedet at løbe tør for kaffe. Slet ikke fordi vi har sådan en Nespresso-sag og derfor bliver nødt til at købe de særlige Nespresso-dimser i den særlige Nespresso-biks. Som jeg ikke lige kan se mig selv komme forbi foreløbig. Grrrrr. Nå.

Urte-te it is, så. Og 2 skaldede stykker 80% chokolade. Fordi vi også er løbet tør for guf. Grrrrr igen! (Og inden nogen går igang med at være Helse-Elsede, så ER 80% chokolade bare ikke det samme som Marabou med daim. Uanset hvordan man vender og drejer den. Den er bedre for mig, ingen tvivl om det, og i morgen vil jeg sikkert føle mig voldsomt frelst (og måske endda RET tynd), men det er som bekendt nuet, der tæller, og i nuet giver 80%'en mig ikke andet end en øget trang til snacks, der er dårlige for mig). Den her alene hjemme-aften kunne SÅ meget have været planlagt bedre.

Apropos absolut intet, så har I her et billede af en meget dedikeret Øgle, der synes, at Alphababy, som Camsen gjorde mig opmærksom på eksistensen af, er et kæmpe hit. Og fordi jeg nu lige var i gang med billederne, så er der også et af et øjebliks zen fra tidligere i dag, hvor Øglen sov i klapperen, og jeg var ude at gå i noget natur. Ahhhh.


Der har i øvrigt ikke været så meget som et eneste lillebitte "twig or tweet" i vores liv i dag. Eller græskar. Eller uhyggeligt pynt. Udover det vi gik forbi på (u)hyggelige villaveje ude i naturen. Er man så en dårlig mor, når man ikke er gået amok med plasticedderkopper, syntetisk spindelvæv, hjemmesømmede trækors med afrevne 'hænder' under (really!) og orange mad? Og når man i øvrigt ingen planer har om at gøre det? Som i nogensinde?

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...