Her er så stille ... #2

Det føles ikke som ret meget mere end et par uger siden, Øglen var på ferie hos Farmor og ikke ville hjem. Men det skyldes nok, at det kun er et par uger siden, Øglen var på ferie hos Farmor. Og nu er hun så på ferie igen. Denne gang hos Mårmor og Mårfar. De kom forbi i går og hapsede hende med (ja, altså - vi havde aftalt det på forhånd, ing'?!), og vi skal først hente hende igen tirsdag. Jeg synes jo faktisk, at det er temmelig lang tid, men hvis det stod til Øglen ville hun gerne blive der mindst én dag mere. Hun har i den grad fået smag for alenetid med bedsteforældrene, og hurra for det! Det er en gave for hende - og forhåbentlig også for bedsteforældrene.

Jeg har talt med Mårmor et par gange, efter Øglen er kommet til det vestsjællandske (lidt hønemor er man vel), og det eneste alarmerende har været, at Øglen havde insisteret på at se håndbold-landskamp i går aftes. Og tilsyneladende havde været über-entusiastisk. Glemte at spørge, om de havde stoppet på en rasteplads på vejen hjem og på nogen måde kunne være kommet til at tage et fremmed barn med hjem, for håndbold-entusiast lyder ikke umiddelbart som noget, jeg kan have været med til at lave. Min egen håndboldkarriere var i hvert fald gevaldig kort - var kun til 'træning' en enkelt gang eller to, før jeg blev smækket ned af en ond omgang mononukleose og aldrig nåede tilbage, før sæsonen sluttede. Er sikker på, Universet forsøgte at fortælle mig noget ...

Før Øglen tog af sted, havde hun besøg af bedstevennen N fra Østerbronx. Det er efterhånden to måneder siden, de sidst har set hinanden, men det lod ikke til at genere dem. Gensynsglæden var i hvert fald stor, og ud over et par meget små uoverensstemmelser, hørte vi ikke et pip fra dem. Det gav mødrene tid til at sludre og drikke te, mens HDD var i Bauhaus. Helt fair arbejdsfordeling, hvis man spørger mig.

Bedste venner i modlys

Nå, men Øglen har det altså som blommen i et æg hos Mårmor og Mårfar, men Varanen lider bestemt heller ingen nød herhjemme. Han har spurgt et par gange efter "Di-dah", som han kalder Øglen, men stiller sig tilfreds med et hvilket som helst svar, vi giver ham - uanset om vi siger "Hun er hos Mårmor og Mårfår", "Hun er på en lille ferie" eller "Hun er blevet bortført af en rumraket og er nu på vej til det ydre rum", så råber han bare "JAHHH" på bedste skoletysk og stavrer nynnende videre. Han elsker, at der er tid i lange baner til rådighed til ham og ham alene (og lidt til Candy Crush, kaffedrikning og ture i Plantorama, men altså ...), og der er blevet sunget, sunget lidt mere - favoritten er "FARRRVER!" (Se min kjole), som på en eller anden måde er blevet hans faste godnatsang inden for de sidste par måneder. Lige som det også var Øglens. Til trods for, at jeg brugte hele hans første leveår på at synge Elefantens Vuggevise hver eneste aften for ham. Men "Farrrver!"it is - og læst bøger, snakket og leget i haven.

En af fordelene ved, at storesøster ikke er hjemme, er, at man kan tiltuske sig adgang til det forjættede land, der er hendes værelse. Og til det lille Lego

I dag var vi i Plantorama, som jeg ved indgangen afskrev som Helvedes Forgård. Men der var jeg alligevel lidt for hurtig ved havelågen, for selv om man kan få sten-"dekorationer" til haven, der er grimmere, end noget jeg nogensinde har set før, så var det faktisk et helt fint sted. Og havde vi været af sted efter planter, ville jeg være gået helt bananas. Dagens mission var dog 'bare' nogle havemøbler (som ikke var så pæne IRL som i "laklamen") og så selvfølgelig en kop kaffe fra den integrerede Baresso. Varanen åd en muffin, drak en tredjedel Café Latte Grande, og så var han ellers i hopla. Og vildt begejstret for Koi karperne (ikke røre, min dreng - har ikke 9.000 kroner til fisk) og kaninerne. Bagefter var vi i Bauhaus (ja, vi tog de spændende butikker i dag, kan I nok høre), og til sidst var Varanen så træt, at han næsten ikke kunne hænge sammen mere. Så han faldt i søvn i bilen og sov iiiii - en hel halv time. Så gad han ikke dét pjat mere, så vi har haft temmelig hyper, men dog glad, lille dreng i vores varetægt hele dagen.

Nomnomnom - Varanen er den fødte cafégænger

Man kan lissom se på ham, at han er ude på at gøre et eller andet mærkeligt ved de der fisk, ikke? Men der blev holdt et skarpt øje med ham. Med mindre børnepengene er blevet sat op, siden jeg sidst tjekkede, så er der heller ikke lige små 10.000 kr. til at lege med fisk for på dén konto

Brrrrrrrmmmmm i Bauhaus

Alligevel har vi fået fældet en del i vores virkeligvirkelig grimme forhave, jeg har hevet mælkebøtter og tidsler op, der var højere end Varanen, og HDD har fået puttet tagasfalt på vores skorsten (don't ask). Nu er vi trætte, og derfor gad ingen af os smutte ned og handle til ugen, selv om det ville have været den smarte ting at gøre. På den anden side slipper jeg så for at martre mig selv med, hvorvidt jeg skulle få HDD til at købe noget guf, og er i stedet blevet nødt til at holde kostplanen. Så der er intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Lidt af ukrudtet i og omkring indkørslen (på nuværende tidspunkt ligger der en megastak bestående af et assorteret udvalg af buske, grene og ukrudt). Man kan mene, at vi skulle have adresseret problematikken Crazy Mælkebøtter Fra Helvede, FØR de blev højere end Rundetårn, men vi er stadig nye med det hus og have-noget, mkay? Og håbede måske, at der kom en eller anden og fiksede det i nattens mulm og mørke. Det gjorde der så ikke, og nu ved vi dét til næste år 

I morgen kalder hverdagen så igen, og efter en temmelig amputeret uge med humørpletter, Grundlovsdag og pasning af nabo-Skoldkop, så er der en temmelig stor arbejdsbunke, der skal bringes ned til et tåleligt niveau. Inden turen går vestover tirsdag efter en Øgle, som har det dejligt, der hvor hun er, men som er savnet, der hvor hun bor ...

Et hurtigt visit

Varanen var så venlig at sove længe-agtigt i morges. Helt til 06.20. Gab. Prøvede ellers at få ham til at sove videre inde i vores seng (nice try), men ikke tale om. I stedet dappede han rundt i soveværelset, hentede min telefon i laderen og begyndte at 'spille'. Vågnede lidt op, da han meget fortørnet råbte "hååååuw!", og jeg kunne se, at han var ved at slette en masse apps. Så stod vi op i stedet og havde en smadderhyggelig morgen med boglæsning og puslespilslægning på  "båuw!", som iPad'en hedder på varansk.

Da HDD endelig vågnede op til dåd, gik han i gang med at sætte hylder op på Øglens værelse, og jeg trillede en tur med Varanen. Hjemme igen legede vi på den regnvåde terrasse, og efter frokosten gik Varanen helt kold. Det er åbenbart hårdt at have mor helt for sig selv.

Øglen og Farmor kom til te i eftermiddag, "men jeg tager altså med Farmor hjem igen, mor", som Øglen sagde. "Vi ville bare besøge jer". Det var jo ellers kun meningen, at Øglen skulle have overnattet til i dag, men både hende og Farmor ville gerne have lidt ekstra tid. Øglen fik imidlertid ikke megen te under visitten, eftersom hun blev præsenteret for sit 'nye' værelse. Hun blev lykkelig. På den der måde, hvor jeg virkelig skulle tage mig sammen for ikke at begynde at tude. Særligt da hun gav mig et stort knus og udbrød "I er så søde ved mig, mor og far!". Hun undersøgte det hele - hylderne, skrivebordet, det opryddede legeskab og sengens nye placering (som ikke blev kommenteret med et ord). Det eneste klagepunkt var stolen, som ikke havde noget "dæklan" (ryglæn), men da hun fandt ud af, hvor nem den var at kravle op på og ned fra, glemte hun også dét. Vi så hende stort set ikke, de timer de var her - "jeg vil gerne være lidt i fred på mit nye værelse" - men så fik Varanen også lidt Farmor-lovin'. Og jeg fik Farmors vurdering af, hvad det er, der gror amok i haven. (Ud over altså skvalderkålen, som jeg har identificeret).

Prinsesseseng på den nye placering

Skrivebord i vindueskarm. Og nej, gardinet er ikke en blivende installation - vi afventer bare en murer, der skal udbedre nogle ting, før vi kan hænge det rigtige gardin op igen

De nye hylder, så der er lidt bedre overblik over legetøjet. Da Øglen havde været på værelset i et par minutter, var alt legetøjet skovlet op på øverste hylde. "For så kan Varanen ikke nå det, mor". #possessivemuch

Farmor og Øglen stak af igen midt på eftermiddagen, og så var HDD og jeg igen etbarnsforældre. Som cyklede med Varanen ned til den nærliggende havn og spiste en is. Og Varanen kiggede på både og forsøgte at stikke af hele tiden. (Hvad gør man med en egenrådig halvandenårig, der nægter at gøre, som man siger? Og som, med et smørret grin, bare siger "nej!" (på klingende nordsjællandsk), når man prøver at tale ham hen til sig/væk fra vejen/op fra trappen til vandet?)

Lille sailor-type. Med is i den runde, mulmske mave

Vel hjemme igen skulle HDD til grill og fodbold hos nogle venner, så Varanen og jeg hyggede en times tid i haven, hvor Varanen drønede rundt med bare skinker. Og - på bedste Søren Brun-manér - sin dyne. Og Gåhgge. Han er så kær, mand. (Varanen. Ikke Gåhgge. Han er bare uhyggelig. Og lugter stadig voldsomt af "vanille").

Min indre haveentusiast - som jeg ikke anede, jeg havde - gik amok i et af bedene og har hevet afblomstrede løgplanter op til den store guldmedalje. Så komposten (for sådan en har vi jo også anskaffet os) kommer ikke til at sulte foreløbig.

Efter aftensmaden, der for Varanens vedkommende bestod af to æg (!?), gik han helt kold, og nu sidder jeg så her. Med en fremragende rosé i glasset, for man skulle da være et skarn, hvis man ikke lige smagte et glas eller to af den vin, naboerne kom med tidligere i dag. (Søde naboer holder i øvrigt 100).

I morgen kommer Øglen hjem (i mere end bare et par timer). Ikke, at hun virkede specielt begejstret ved tanken ("Skal jeg hjem i MORGEN?! Jamen, så har jeg jo slet ikke været på RIGTIG FERIE!"), men selv om hun ikke glæder sig, så gør jeg. Det er dejligt at have masser af tid til Varanen, men jeg savner nu min store pige. Så må vi se, om vi får set noget til hende, eller om hun burer sig inde på det nye værelse. Når hun kommer hjem fra playdate, altså. For sådan en er der nemlig også i morgen ...

Alene hjemme

Disclaimer: Dette indlæg har ikke noget at gøre med filmen med ham der barnestjernen med det underlige navn, vel. Ham der Macalakula Malukaly Macaulay Culkin. Hårhåhhr, jeg syntes, jeg var sej til det der English, da jeg lærte at sige hans navn [Makå:læi Kålkin], dengang i 1990, hvor Alene hjemme var det nye sort. Det har derimod noget at gøre med aftenens status på 210Ø.

HDD er nemlig skredet. Til noget med noget Niels Skousen (og før nogen spørger, så er HDD ikke 419 år gammel. Selv om man skulle tro det. Han fylder godt nok år i morgen, men han påstår, at han kun bliver 32). På Loppen. Sammen med en ven, der heller ikke er 419 år gammel. Selv om man også kunne foranlediges til at tro dét nogle gange. Som fx i aften. Men så er det jo godt, at morfar og morfar har hinanden.

Øglen og jeg er altså alene hjemme. Og Øglen sover, hvilket hun har gjort siden omkring 18.30, hvor hun iført perlekæde, natdragt og gummistøvler vadede gennem lejligheden ind på sit værelse, mumlende "hejhejjjj dag". Så er man træt. Når man ikke engang gider brokke sig over, at man skal i seng.

Men jeg har så haft tid til at lave... ingenting. Overhovedet. Ud over lige at pakke HDD's fødselsdagsgaver ind. Så den har stået på sofa, De Unge Mødre, computertid (i sofaen. Tihi-fnis - det må man nemlig ikke, når HDD er hjemme, eftersom vi i fællesskab har indført computerfri stue. Så jeg er totalt renegade regelbryder. Eller nåwet) og drikken urte-te. Fordi vi ikke har mere kaffe. !€%/+€# Hvad sker der for dét?! Det er da ikke cool overHOvedet at løbe tør for kaffe. Slet ikke fordi vi har sådan en Nespresso-sag og derfor bliver nødt til at købe de særlige Nespresso-dimser i den særlige Nespresso-biks. Som jeg ikke lige kan se mig selv komme forbi foreløbig. Grrrrr. Nå.

Urte-te it is, så. Og 2 skaldede stykker 80% chokolade. Fordi vi også er løbet tør for guf. Grrrrr igen! (Og inden nogen går igang med at være Helse-Elsede, så ER 80% chokolade bare ikke det samme som Marabou med daim. Uanset hvordan man vender og drejer den. Den er bedre for mig, ingen tvivl om det, og i morgen vil jeg sikkert føle mig voldsomt frelst (og måske endda RET tynd), men det er som bekendt nuet, der tæller, og i nuet giver 80%'en mig ikke andet end en øget trang til snacks, der er dårlige for mig). Den her alene hjemme-aften kunne SÅ meget have været planlagt bedre.

Apropos absolut intet, så har I her et billede af en meget dedikeret Øgle, der synes, at Alphababy, som Camsen gjorde mig opmærksom på eksistensen af, er et kæmpe hit. Og fordi jeg nu lige var i gang med billederne, så er der også et af et øjebliks zen fra tidligere i dag, hvor Øglen sov i klapperen, og jeg var ude at gå i noget natur. Ahhhh.

 

Der har i øvrigt ikke været så meget som et eneste lillebitte "twig or tweet" i vores liv i dag. Eller græskar. Eller uhyggeligt pynt. Udover det vi gik forbi på (u)hyggelige villaveje ude i naturen. Er man så en dårlig mor, når man ikke er gået amok med plasticedderkopper, syntetisk spindelvæv, hjemmesømmede trækors med afrevne 'hænder' under (really!) og orange mad? Og når man i øvrigt ingen planer har om at gøre det? Som i nogensinde?

Alenetid

Jeg var til barnedåb i går. På Fyn. Alene. (Eller – der var også andre gæster, men HDD og Øglen var hjemme pga. snot). Fordi der er lidt langt til Fyn, og fordi jeg synes, det er herrekedeligt at køre i bil alene, valgte jeg at tage toget. Det er 100000 år siden (mindst), jeg sidst har kørt i tog, og på trods af utidige køreplaner, irriterende medpassagerer og defekte klimaanlæg (f*ck, det var koldt), er det nu (næsten) altid lidt hyggeligt.

Ikke mindst fordi togturene betød alenetid (dvs.: den ene gjorde - på hjemturen fik jeg nemlig selskab af gode venner og et spil r*vhul). Fra familie og forpligtelser, that is. Ingen Øgle, der vil smage mit vand / min morgenmad / mit æble / min deodorant, ingen Øgle, der vil krølle min avis / min bog / kogebogen / mit tøj, og ingen Øgle, der nægter at lade mig lukke øjnene i et par minutter, hvis det er det, jeg har lyst til*.

 

Og hvad brugte jeg så min dyrebare alenetid på, tænker I nok nu med tilbageholdt åndedræt?! Jo, ser I! Jeg havde, snarrådig, som jeg er, taget Søndagsavisen og Netto-reklamen med fra postkassen, da jeg luskede af sted kl. 8 i går morges. Så den spændende lekture blev gennemgået, og jeg kunne konstatere, at der ikke var noget som helst at komme efter overhovedet.

Derudover spiste jeg et æble, lyttede til to ældre damers meget fortørnede snakken om en formodentlig også ældre dame, plus jeg – på udturen - funderede over det hjemlige i at sidde i et tog med Esbjerg som destination (ret mange jyder, I tell you).

Jowjow – dem, der siger, at der ikke er action i det virkelige liv, de ved slet ikke, hvad de taler om.

Barnedåben var RÆDDI hyggelig. Og trods skuffede miner fra et par af gæsterne, der havde glædet sig til at møde Øglen (de har ikke set hende endnu; ups!), så endte det faktisk med at passe mig storartet ikke at have Øglen at holde styr på. Især da jeg så, hvor hårdt arbejde nogle af forældrene var på under den halvanden time lange gudstjeneste...

Ingen Øgle var også lig med masser af nærvær, sludren med gamle venner, der går alt for længe imellem, at jeg ser. Og masser af mad, ikke at forglemme. 

Jeg var hjemme igen ca. 13 timer efter, jeg tog af sted. Mæt af mad, snak og hygge. Træt, men tilfreds. Og heldigvis ret godt opladet til endnu en sygedag med Øglen i dag…

*Inden nogen melder mig til de sociale myndigheder for manglende interesse for mit barn, vil jeg lige skynde mig at sige, at jeg sædvanligvis finder alt ovenstående vældig hyggeligt. (Ok, lige bortset fra det der med at lukke øjnene, måske. Og det der med at krølle ting…)