Jeg har talt med Mårmor et par gange, efter Øglen er kommet til det vestsjællandske (lidt hønemor er man vel), og det eneste alarmerende har været, at Øglen havde insisteret på at se håndbold-landskamp i går aftes. Og tilsyneladende havde været über-entusiastisk. Glemte at spørge, om de havde stoppet på en rasteplads på vejen hjem og på nogen måde kunne være kommet til at tage et fremmed barn med hjem, for håndbold-entusiast lyder ikke umiddelbart som noget, jeg kan have været med til at lave.
Før Øglen tog af sted, havde hun besøg af bedstevennen N fra Østerbronx. Det er efterhånden to måneder siden, de sidst har set hinanden, men det lod ikke til at genere dem. Gensynsglæden var i hvert fald stor, og ud over et par meget små uoverensstemmelser, hørte vi ikke et pip fra dem. Det gav mødrene tid til at sludre og drikke te, mens HDD var i Bauhaus. Helt fair arbejdsfordeling, hvis man spørger mig.
Bedste venner i modlys
Nå, men Øglen har det altså som blommen i et æg hos Mårmor og Mårfar, men Varanen lider bestemt heller ingen nød herhjemme. Han har spurgt et par gange efter "Di-dah", som han kalder Øglen, men stiller sig tilfreds med et hvilket som helst svar, vi giver ham - uanset om vi siger "Hun er hos Mårmor og Mårfår", "Hun er på en lille ferie" eller "Hun er blevet bortført af en rumraket og er nu på vej til det ydre rum", så råber han bare "JAHHH" på bedste skoletysk og stavrer nynnende videre. Han elsker, at der er tid i lange baner til rådighed til ham og ham alene (og lidt til Candy Crush, kaffedrikning og ture i Plantorama, men altså ...), og der er blevet sunget, sunget lidt mere - favoritten er "FARRRVER!" (Se min kjole), som på en eller anden måde er blevet hans faste godnatsang inden for de sidste par måneder. Lige som det også var Øglens. Til trods for, at jeg brugte hele hans første leveår på at synge Elefantens Vuggevise hver eneste aften for ham. Men "Farrrver!"it is - og læst bøger, snakket og leget i haven.
En af fordelene ved, at storesøster ikke er hjemme, er, at man kan tiltuske sig adgang til det forjættede land, der er hendes værelse. Og til det lille Lego
I dag var vi i Plantorama, som jeg ved indgangen afskrev som Helvedes Forgård. Men der var jeg alligevel lidt for hurtig ved havelågen, for selv om man kan få sten-"dekorationer" til haven, der er grimmere, end noget jeg nogensinde har set før, så var det faktisk et helt fint sted. Og havde vi været af sted efter planter, ville jeg være gået helt bananas. Dagens mission var dog 'bare' nogle havemøbler (som ikke var så pæne IRL som i "laklamen") og så selvfølgelig en kop kaffe fra den integrerede Baresso. Varanen åd en muffin, drak en tredjedel Café Latte Grande, og så var han ellers i hopla. Og vildt begejstret for Koi karperne (ikke røre, min dreng - har ikke 9.000 kroner til fisk) og kaninerne. Bagefter var vi i Bauhaus (ja, vi tog de spændende butikker i dag, kan I nok høre), og til sidst var Varanen så træt, at han næsten ikke kunne hænge sammen mere. Så han faldt i søvn i bilen og sov iiiii - en hel halv time. Så gad han ikke dét pjat mere, så vi har haft temmelig hyper, men dog glad, lille dreng i vores varetægt hele dagen.
Nomnomnom - Varanen er den fødte cafégænger
Man kan lissom se på ham, at han er ude på at gøre et eller andet mærkeligt ved de der fisk, ikke? Men der blev holdt et skarpt øje med ham. Med mindre børnepengene er blevet sat op, siden jeg sidst tjekkede, så er der heller ikke lige små 10.000 kr. til at lege med fisk for på dén konto
Brrrrrrrmmmmm i Bauhaus
Alligevel har vi fået fældet en del i vores virkeligvirkelig grimme forhave, jeg har hevet mælkebøtter og tidsler op, der var højere end Varanen, og HDD har fået puttet tagasfalt på vores skorsten (don't ask). Nu er vi trætte, og derfor gad ingen af os smutte ned og handle til ugen, selv om det ville have været den smarte ting at gøre. På den anden side slipper jeg så for at martre mig selv med, hvorvidt jeg skulle
Lidt af ukrudtet i og omkring indkørslen (på nuværende tidspunkt ligger der en megastak bestående af et assorteret udvalg af buske, grene og ukrudt). Man kan mene, at vi skulle have adresseret problematikken Crazy Mælkebøtter Fra Helvede, FØR de blev højere end Rundetårn, men vi er stadig nye med det hus og have-noget, mkay? Og håbede måske, at der kom en eller anden og fiksede det i nattens mulm og mørke. Det gjorde der så ikke, og nu ved vi dét til næste år
I morgen kalder hverdagen så igen, og efter en temmelig amputeret uge med humørpletter, Grundlovsdag og pasning af nabo-Skoldkop, så er der en temmelig stor arbejdsbunke, der skal bringes ned til et tåleligt niveau. Inden turen går vestover tirsdag efter en Øgle, som har det dejligt, der hvor hun er, men som er savnet, der hvor hun bor ...