Viser indlæg med etiketten anmeldelse. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten anmeldelse. Vis alle indlæg

tirsdag den 12. november 2013

Er det bare mig ... (noget om vinterbeklædning og spons i lange baner)

... Eller er det ved at blive sådan rigtig koldt udenfor? Jeg ved godt, at lave temperaturer typisk føles ekstra lave, når man vralter direkte fra de varme dyner og direkte udenfor ved 6-tiden om morgenen, men hjemme hos os er det altså nødvendigt, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at komme i bad eller på toilettet. Vores badeværelse er nemlig ikke færdigt endnu, selv om vi nærmer os, og jeg er ellevild. Tror så rent faktisk, at Øglen kommer til at savne bad- og toiletvognen, men sådan må det være. Selv om den har tjent os godt, kommer jeg ikke til at begræde dens fravær. Overhovedet.

Reptilerne har for længst fået termotøjet med i institution, og det er de færreste dage, de ikke har haft det i brug. Der er også begyndt at snige sig et par flyverdragter ind i institutionernes garderobe, kan jeg se, og så sent som i sidste uge har jeg støvet Varanens gamle Reima-dragt af og givet ham den med. Det er ikke hver dag, han har den på, når jeg kommer og henter, men jeg lider af et eller andet Pakke Mine Børn Overdrevet Ind-syndrom, og således henslæbte Øglen sine to første år med en hue på mere eller mindre konstant. Har været noget lidt mere laissez-faire med Varanen, men det skal jo nødigt hedde sig, så nu sender jeg ham af sted med et nyt par handsker, og huer i en lind strøm, nærmest dagligt. (Tak til Louise for at sælge Flødebollernes lækre - og virkelig store - udvalg af vinter-accessories til Varanen, så han altid er klædt fint på).

Øglen ville allerhelst springe rundt i shorts og korte ærmer, hvis hun ellers fik lov. Men så var det jo, at jeg gjorde hende opmærksom på den fine flyverdragt, hun valgte mellem alt muligt tøj fra LEGO. Den ligger fint ude i bryggerset og venter på, at det bliver koldt nok til at tage den i brug, og pludselig kunne hun godt se idéen med at klæde sig varmt på. Faktisk valgte hun at tage den på på en af de luneste efterårseftermiddage, vi havde, og gøglede rundt i den i haven. Men så vænner hun sig da til den.

Gynger i Flyverdragt

Pasformen er rigtig fin, og størrelsen (vi valgte 110) er perfekt. Jeg havde overvejet at tage den i str. 104, da Øglen ret beset 'kun' er 104-105 cm høj, men jeg er glad for, at jeg valgte den anden størrelse. For selv om jeg havde læst, at Legos flyverdragter er noget store i størrelsen, gælder det altså ikke lige netop denne model - som helt sikkert vil være for lille, når vi når efteråret 2014. Men så er jeg overbevist om, at en anden lille pige, der har lilla som yndlingsfarve, vil blive glad for den. Sammenholdt med de (lilla) vinterstøvler, jeg endte med at købe til hende (tak for input, allesammen), bliver hun lilla varm fra top til tå.

Hvad Varanen angår, så har det der vinterstøvle-cirkus vist sig at være sværere end som så. Jeg fandt aldrig Dille-støvlerne fra Føtex, som mange anbefalede, så i stedet vaklede jeg lidt mellem Rugged Gear og Kamik. Og besluttede, at de virkede for tunge til en lille dreng. Så jeg endte med ikke at købe nogen, og derfor render han stadig rundt i gummistøvler. Med foer, godt nok, men alligevel.

Men så var det, at lykken tilsmilede os her i vores vandskaderamte og deraf efterhånden noget økonomisk trængte husholdning (ja, okay - alt er relativt. Vi mangler ikke noget, men har heller ikke lige uanede midler til vinterbeklædning). ByKier spurgte nemlig, om vi ikke kunne tænke os at teste og anmelde et par støvler. Efter eget valg. Og da deres vinterstøvler ser rigtig dejlige og Varan-passende ud, slog jeg til, hurtigere end man kan nå at sige "vinterstøvle-nedsmeltning".

Lækre, varme Terkel-støvler 

Øglen har tidligere haft et par ByKier-støvler, som vi var rigtig glade for. Husker dog, at de var noget store i størrelsen, så jeg brugte deres fodmåler-teknik (som dog ikke blev taget ligeså udførligt som den ellers meget brugbare video viser. Rundstykke, men så længe kan jeg man altså ikke få en 2-årig til at stå stille) for at være på den helt sikre side. Og endte med et par Terkel-støvler i størrelse 24. Iflg. målene passede det med 2 cm voksetillæg, men da støvlerne kom - lynhurtigt, i øvrigt - var de desværre for små. Jeg tror, det er det tykke, vamsede foer, der snyder og optager mere plads, end jeg lige troede. Så støvlerne måtte retur, og nu har vi lige fået et par str. 25 ind ad døren. Som passer perfekt. Støvlerne er både bløde og lækre og ser rigtig varme ud. Vinteren vil formentlig vise os, hvor varme. Under alle omstændigheder er de helt sikkert varmere end gummistøvler (foer eller ej), så allerede dér er vi kommet et godt stykke vej. Og så er det jo bare bonus, at Varanen er meget glad for sine "Døuvler".

Så mangler vi bare vinterbeklædningen til mig. HDD fik en ny vinterfrakke sidste år, så pyt med ham. Vinterstøvlerne har jeg - planlægger at bo i mine yndlings-Pajar-støvler - men min frakke er blevet lidt træt. Nu har det lokale renseri givet den kunstigt åndedræt, så jeg håber, den kan bære mig gennem vinteren. Og ellers hidkalder jeg jer, oh frakkefirmaer! Jeg er totalt til fals for varm påklædning og betaler i pæne ord! (Hvis altså I giver noget pænt. Er det grimt, er der kontant afregning med grimme ord. Så ved I dét ... ;-))

fredag den 8. november 2013

Morgenmadsbog

For en uge siden nævnte jeg, at vi har indført konceptet "Morgenmadsbogen" herhjemme. Det kører vi stadig - med så stor succes, at jeg nu synes, det skal have sit helt eget indlæg.

Der er i virkeligheden ikke så mange ben i det - det er 'bare' en historie (eller to) ved morgenbordet, men det funker. Begge reptiler går op i det med liv og sjæl, og der bliver lyttet med store øjne, når vi læser. De skiftes til at bestemme, hvilken bog/historie vi skal læse, og selv om vi kun er på dag 10 eller deromkring i 'projektet', tegner der sig allerede nu et helt tydeligt billede af favoritbogen.


Øglen fik bogen i 2-års fødselsdagsgave af sin farfar og bedstemor, og vi har læst den omkring en trilliard gange, tror jeg. Den gik imidlertid lidt i glemmebogen, i takt med at hun blev større, og at vi flyttede til Den Nordlige Provinsby. Førhen læste vi primært om aftenen, og dér er det nu Find Holger-bøger og Flunkerne, der hitter hos hende.

Varanen har alle dage været glad for bøger, men det er først inden for den seneste måned eller to, han kan koncentrere sig om rent faktisk at lytte til en historie. Hidtil har vi mest gjort os i store billedbøger, hvor vi har talt om, hvad vi ser. Nu sluger han stort set alle historier, man gider læse for ham. Peter Pedal og storesøsters "Holger. Finde"-bøger er store hit om eftermiddagen, når vi sidder i sofaen.

Forleden fandt jeg så Historier for de meget små frem igen. Fra et bjerg af puds-dækkede bøger på Øglens værelse (som i øvrigt bliver finere og finere. Og måske en dag bliver helt færdigt). Det var jo den rene nostalgi at læse historierne igen, og så var det fascinerende, at Varanen elsker dem nøjagtigt lige så højt, som Øglen gjorde. Han vil læse dem igen og igen, men hvor Øglen var lidt bange for 'Nikolaj er mørkeræd', synes Varanen, at det er det fedeste. Og vil se på de mørke billeder af løven under sengen, uhyret i skabet og ikke mindst "Pøøøøgelset" (sagt med 'uhyggelig', skælvende Varan-røst) bag gardinet konstant.

Øglen synes også, at historierne er hyggelige, og hun vil gerne høre dem til morgenmaden, men hun gider ikke, som Varanen, at høre dem tre gange lige i rap. Forståeligt nok. Men. Er der nogle af jer, der har en 2-årig, der er glad for fine billeder af dyr og små, søde historier, så kan jeg altså varmt anbefale jer denne bog. Og nej - det er ikke spons eller noget som helst. Det er bare en anbefaling af en bog, vi har været - og er - meget meget glade for. Og af "Marenmadsbåw"-konceptet, hvis tiden om morgenen ellers rækker til det. Det er nemlig også temmelig hyggeligt for de voksne.

onsdag den 6. november 2013

Den farlige dreng

(Nej - det er ikke Varanen. Selv om hans temperament fra tid til anden godt kunne kvalificere til den overskrift).

For nogen tid siden blev jeg tilbudt at anmelde den franske bestseller Den Farlige Dreng, og jeg gik spændt i gang med den. Teaseren på bagsiden lød spændende, og selv om jeg ikke læser så meget for tiden (og har gjort det i de seneste to fire år), glædede jeg mig til at gå i kast med den.

Bogen er skrevet af - og handler om - Boris Cyrulnik, der blot var seks år under Anden Verdenskrig, da det for alvor gik op for ham, at han var anderledes. At han blev betragtet som farlig af og for sine omgivelser. Alligevel lykkedes det ham ved hjælp af kløgt (og held og en håndfuld gode mennesker) at klare sig gennem krigen og slippe om ikke helskindet, så levende ud på den anden side. I dag er han en anerkendt fransk psykiater.

Billedet er hapset ovre hos AB. Kunne simpelthen ikke finde det, jeg selv har taget

Bogen er en erindringsbog, der er krydret med Cyrulniks reflekteren over begrebet erindringer og menneskets evne til at omskrive i virkeligheden i forhold til de efterfølgende erfaringer og begrebsverdener.

Hele den faglige og analytiske vinkel er givetvis meget interessant, men samtidig er den virkelig akademisk. Og - måske fordi det er længe siden, jeg sidst har læst en 'klog bog', måske fordi jeg er skadet af mange års studier, hvem ved?! - så er jeg ikke så god til at holde min opmærksomhed fanget omkring den type bøger.

Derfor må jeg med skam i livet indrømme, at jeg ikke har fået den læst færdig. Og jeg kommer formentlig heller ikke til det. Men hvis den en dag udkommer uden den tilbageskuende, reflekterende del, skal jeg være den første til at købe den. Den historie synes jeg nemlig er både relevant, vedkommende og rørende.

- Postet fra mini-Padden

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...