Viser indlæg med etiketten av mine øjne. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten av mine øjne. Vis alle indlæg

torsdag den 31. marts 2011

Heldig tudeprinsesse

Ha. Jeg har ikke fået en piratklap. Selv om øjenlægen sagde, at jeg havde fået en "afskrabning" på hornhinden (dér begyndte det lige at gøre endnu mere ondt), nøjedes han med at ordinere øjendråber (øgledråber?) i 5 dage og en god nats søvn. Han mente dog, at det var en god idé at hvile øjnene lidt i løbet af i dag, så det har jeg gjort ved at hente Øglen og dimse lidt rundt inde i Indre By. Hvor jeg nærmest aldrig er, men nu ved jeg da, at der ligger en Lagkagehuset-bager. Som kaldte så højt på mig (eller - på Kamæleonen, natürlich), at der nu ligger to Direktørsnegle på køkkenbordet og venter på, at Øglen er gået i seng. Muhaha.

Da jeg kom hjem, lå der en kærlig hilsen fra SKAT i postkassen - et lille brev, som nonchalant fortalte mig, at jeg da forresten i øvrigt skylder dem henved 20 af de store. Og om det var ok med mig? Øhm... NEJ. Men det kan man jo ikke sige til Skattefar, vel? For han stillede jo i virkeligheden ikke et spørgsmål - han konstaterede bare. Spade.

Men! Der lå også noget andet i postkassen, som kunne få mig i godt humør. Jeg har nemlig været en heldig kartoffel og vundet en give away ovre hos Lene. Som der var omkring en trilliard mennesker, der havde deltaget i. Men jeg var en af de to vindere, og i dag ankom min præmie. Det fineste hækle-etui - helt perfekt til lige at stikke i tasken med hæklenåle, mønster og sådan noget. Aldrig mere skal jeg fedte rundt med fryseposer med hæklenåle i, som jeg af og til gør - nu kan jeg hækle med stil, når jeg er på farten. Og det er meget heldigt, for jeg er i gang med et evighedsprojekt, og hvis det nogensinde skal blive færdigt, må jeg vist hellere til at tage min transporttid i brug også...

Fin indpakning
 
Hækle-etuiet, når det er lukket

Hækle-etuiet, når det er åbent

Lene har selv lavet det, og hun er alt for sej til det der krea-gøgl. Normalt følger jeg jo ellers ikke med så'n rigtigt hos krea-bloggere, men Lene kan altså noget helt særligt. Og så kender jeg hende også lidt (noget med nogle familierelationer) og ved, at hun ikke bare er dygtig, men også rigtig sød. Så tak for etuiet, Lene!

Og det var så det der hvil af øjnene (øjet!), jeg kom fra. Og den pizza, HDD lige er trådt ind ad døren med. Har ikke engang specielt meget lyst til den, men Kamæleonen vil have pizza, og så må man hellere føje den. Ahem...

Tudeprinsesse

... det er mig. Og denne gang skyldes det hverken Holger, Jason Mraz eller hormoner. Næh - det er Øglens skyld, er det. Ikke fordi, hun er faldet eller blevet væk eller været særlig sød, men simpelthen fordi hun i et anfald af øgleri i går kom til at svinge en sylespids øgle-negl direkte ind i mit øje. Ikke ovenpå øjet, ved siden af øjet eller lige omkring øjet. Nejnej. I øjet. Av for s*tan da. Hold nu kæft, det gjorde ondt. Og gør det så stadigvæk.

Om noget er det faktisk lidt værre i dag. Så jeg ringede til lægen (og kom igennem efter kun at have ringet omkring 23 gange. Det er vel nærmest rekord). Hvor sekretæren, efter hendes tonefald at dømme, sjældent havde hørt om en mere ligegyldig årsag til at ringe. Akuttider var der "i hvert fald ingen af", og der var faktisk ikke lige nogen ledige tider på denne side af weekenden, så vidt hun kunne se. Og hun kunne selvfølgelig ikke sige det med sikkerhed, men hun mente bestemt ikke, at det ville kunne gøre det værre, hvis det ikke blev kigget på. Som i overhovedet. "For vi kan jo stort set ikke gøre noget herinde hos os alligevel".

Lagde røret på med en følelse af at være ualmindelig pylret og overreagerende, så besluttede mig for at tage på arbejde. Bortset fra, at jeg jo ikke lige kunne se noget på venstre øje. Og at det føltes (og stadig føles), som om, der sidder en tjørnebusk indeni det. Og at det løber så meget i vand, at jeg burde samle det i et lille glas og genvinde det. Nåh ja - og så det, at jeg ligner en, der har tudet hele natten. Så - i teorien en udmærket idé med jobbet, men i praksis; not so much. Så jeg blev hjemme. Hvilket jeg overhovedet ikke har tid til. Så jeg forsøger at arbejde lidt. (Og blogge lidt, ahem...) Det kan godt lade sig gøre, men det går gånnåk langsomt. Og så er det sjovt, som det der prikkeri i øjet bare generer Helt. Vildt. Meget.

Billede lånt her

Endte jo så også med, at jeg bypassede lægen og ringede direkte til en øjenklinik. Som tog det noget mere alvorligt og mente, at det altid er en god idé at komme til et tjek. Og det er ovenikøbet en offentlig øjenklinik uden brugerbetaling, så de mente ikke bare, at det var en god idé at komme, så de kunne tjene nogle penge - jeg tror faktisk, at de mente det. Så om et par timer må jeg begive mig enøjet ud i verden og håbe, at jeg ikke falder på trapper og andet sjovt. Og så håber jeg VIRkelig på, at de har nogle drugs, de kan give mig. Eller et nyt øje. Måske i blåt? Så kunne jeg blive lidt David Bowie-agtig. Sejt.

At de måske også kunne overveje at give mig en piratklap, vil jeg forsøge at lade være med at tænke over. Vil nemlig hellere være David Bowie-agtig end sørøver-agtig. Og så er det i øvrigt mega-træls med en klap (ved, hvad jeg taler om, for jeg har forsøgt mig med en hjemmelavet af garn og vatrondeller her til morgen). Men kunne være, at min mor har nogle tips til at bære sådan en med stil. Hun prøvede nemlig præcis det samme, da min bror som lillebitte stak en finger i øjet på hende. Historien gentager sig...

søndag den 9. januar 2011

Det her bliver vi nødt til at tale om...

Jeg har været til fest. Uden HDD og uden Øglen. Hjemme hos Malene (som jeg ikke kan finde ud af at linke til via det hersens Bloggerdroid, men det er hende fra maleneshverdage.blogspot.com).

Malene bor i min hjemby, hvor jeg kommer megetmeget sjældent, så udover en fest, så har jeg også været en tur nede ad Memory Lane. Alle mine (og Malenes) hjemmepiger var der, og det var simpelthen så skønt at se dem igen, drikke rødvin, ae gravide maver og generelt bare have en aften fyldt med voksne mennesker. Sov hjemme hos ældstevenindens mor, som jeg har gjort utallige gange, da jeg var ung (mimremimre) og vågnede op til friskbrygget kaffe og overdådigt morgenbord. Har en ide om, at jeg aldrig kommer til at forkæle Øglens veninder ligeså meget...

Og nu er jeg så på vej hjem. I X-bus (ikke som i 'forhenværende bus', men som i 'ekstrabus'. Tror jeg), som skal fragte mig til jysk stationsby, hvorfra jeg - forhåbentlig - kan borde et tog, der kan fragte mig hjem til 210Ø. Hvis jeg er heldig, og det hele går ligeså glat som på udturen, så tager det 'kun' 4 timer. Men hvor tit er det lige, at man har 8 timer for sig selv i en weekend nutildags?

Det giver i hvertfald god tid til at læse. Og tænke. Og jeg bruger så min tankekapacitet på at fundere over sæderne i bussen. Altså det stof, de er betrukket med.

Hvad sker der?! Hvem er det, der i al sin visdom har besluttet sig for at 'designe' det? Og hvem er det, der efterfølgende har bestemt, at det da kunne være kaNON at bruge som betræk i ikke bare een (min telefon kan ikke lave accenter over e?!), men stort set ALLE busser i landet (eller i hvert fald i Jylland. Min bus-empiri på Sjælland er ikke så stor). Prøver de bevidst at gøre folk køresyge? Vil de gerne jage folk ud af bussen med grimhed? Fik de et godt tilbud på 3.000 km grimt stof? Eller er der nogen, der rent faktisk synes, at det er - gys - pænt?

Find selv på flere spørgsmål. Jeg er vist løbet tør. Nu undres jeg bare. Så det vil jeg nok fortsætte med, indtil bussen når frem. Hvorefter jeg kan hvile øjnene (sådan da) i det der dsb. God søndag til jer alle. Håber i sandhed, at I har noget pænere at kigge på end jeg.
Published with Blogger-droid v1.6.5

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...