Viser indlæg med etiketten børnebøger. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten børnebøger. Vis alle indlæg

fredag den 13. april 2012

Hej bøger!

Man er en rimelig heldig Øgle (og Varan, men han er vist ligeglad nogle måneder eller 10 endnu), når ens faster kommer dumpende og medbringer en kæmpepose med bøger til evig arv og eje. Fordi hun har ryddet op derhjemme og luget ud i alle de bøger, hendes egne unger er vokset fra.

Øglen forstår slet ikke det der med, at man kan blive for stor til bøger (gør jeg så egentlig heller ikke, men jeg er også sådan en, der virkelig elsker bøger og har skældt HDD ud mere end en enkelt gang, fordi han i tidernes morgen - før mig, men alligevel - har båret kassevis af bøger til storskrald), og hun har sagt pænt mange gange her til aften, at hun er "rigtig rigtig glad for, at hun må låne bøgerne. Bare et par dage, mor... ?" Hun har andægtigt båret rundt på alle pixibøgerne, og "Rasmus Klump besøger bedstefar" blev udnævnt til godnathistorie. Det er stort, for "Den lille tykke Barbapapa" er ellers ikke sådan at vælte af pinden som yndlings-godnatbog.

Beklager fesent lys. Men man kan godt fornemme, at der er tale om mere end en enkelt bog, ikke?

Nu skal der bare lige ryddes et par hyldemeter til alle de dejlige bøger (der i øvrigt spænder lige fra klassikerne Rasmus, Alfons Åberg og Rudyard Kipling til Disney, Børnenes Trafikklub og - for mig, i hvert fald - aldeles ukendte "Taxa-Hunden Jesper"). Og så er det ellers bare at læse løs. Godt, det er weekend...

...

Nåh ja. Og apropos bøger, så er reptilerne ikke de eneste heldige kartofler her i biksen. For jeg har nemlig også fået en bog. Eller i hvert fald lovning på en, nemlig Christie Watsons "Små solfugle i det fjerne" (huh?). Det er Pretty Ink, der er de glade givere, for de har haft et eller andet kørende med deres læsere, hvor de skulle anbefale deres yndlingsblogger. Og jeg er så blandt de 10 mest yndligs, åbenbart. 'Kæft, nogle søde læsere, Pretty Ink har. Og JEG har! Men det vidste jeg jo godt. I virkeligheden er det jer, der er yndlings! Så jeg takker og bukker - ligeledes andægtigt - og glæder mig til at få læst lidt igen. Det er ved at være længe siden sidst...

tirsdag den 13. september 2011

Attilio og Birgit

Til alle jer, der er nysgerrige: Det er Øglen, der hedder Birgit, og Varanen skal så hedde Attilio. There!

...

Nej, det er selvfølgelig bare gas. Ikke, at der er noget galt med navnene (ud over, at man måske kunne argumentere for, at de ikke helt lever op til vores krav om, at de gerne må passe bare en lille smule sammen), men Øglen hedder ikke Birgit, og Varanen skal ikke hedde Attilio. (At vi så er ved at lande på et navn til Varanen er en helt anden sag. About bloody time!) Attilio og Birgit er derimod hhv. illustratoren og forfatteren bag den skønne bog med det utrolig høje lix-tal Ællebælle Går En Tur.


Sidst Øglen og jeg var på besøg hos Mårmor og Mårfar, var jeg så heldig, at Øglen i et anfald af akut "jeg nægter at sove og vil hellere læse i ALLE de sjove børnebøger, som jeg tilfældigvis kan nå fra min weekendseng" fik fat i Ællebælle-bogen. Og kom til at splitte den en lille smule ad. Den var vist på ved ned ad forgængelighedens lange vej - med 1971 som udgivelsesår har den formentlig stiftet bekendtskab med flere hærgende øgler end über-Øglen - men Øglen gav den altså nådesstødet. Hvilket resulterede i en hel masse løse sider og et uskyldigt "håååuuv!" fra Øglen. Og et "HAPS!" fra mig.

Åh ja - det var tider, dengang man kunne rekvirere en børnebog for 4,85 kr.

For det, der er med Ællebælle-bogen (og de andre 11 bøger i Læse-selv-serien), er, at den har de fineste illustrationer. Såre simple, men ret dekorative, hvis man spørger mig. Så jeg plagede min moar og fik lov til at tage den nu destruerede Ællebælle-bog med hjem. Hvor den har ligget tålmodigt i et skab (uden for Øgle-rækkevidde) og ventet på, at jeg fandt nogle rammer i den rigtige størrelse. Det skulle vise sig at være sværere, end jeg lige havde regnet med, men i går faldt jeg over nogen i Søstrene Grene. Var dog en anelse i tvivl om størrelsen, og selv om de kun kostede et par og 30 kr. stykket, syntes jeg alligevel ikke, at jeg ville købe 5-7 af dem, uden at være helt sikker. Så jeg købte to. Og kom hjem og konstaterede, at de var som skræddersyede. Gæt, hvem der skal besøge Søstrene igen snart...



Øglens (og Varanens) værelse er nu blevet den glade indehaver af to Attilio-illustrationer, og der kommer flere op på væggen i det sekund, jeg har købt flere rammer. Øglen kan godt lide dem "Anden og såmmårfuglen er sødddde, mor!", så jeg må tro på, at hun ikke nedlægger veto mod endnu flere billeder på væggen. (Og hvis hun gør, siger jeg bare til hende, at hun ikke kan bestemme over Varanens side af værelset. Ha).

Det ville selvfølgelig være dejligt også at have illustrationer med andre motiver end Ællebælle, men det kræver jo destruktion af flere bøger, og det er faktisk synd, synes jeg. Så jeg lever med de løse sider, jeg har, og glæder mig over, at min mor kunne fortælle, at de ligger inde med bogen om Hunden, Koen, Musen og Kyllingen. Som efter sigende skulle være i ok stand, så de kan bruges til at læse i i stedet for 'bare' at hænge op.

Jeg ville vildt gerne have hele serien, men de er helt umulige at opdrive. Så nu tilspørger jeg jer, kære Blogland - er der nogen, der har bøgerne, og - hvad vigtigere er - er der nogen, der gerne vil sælge dem til reptil-familien på Østerbro? Så sig endelig til! Jeg lover, at vi nok skal passe godt på dem og bruge dem til deres rette formål - til at læse i...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...