Viser indlæg med etiketten baby. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten baby. Vis alle indlæg

onsdag den 27. april 2016

Noget om (flere) babyer

I morges vågnede jeg ved, at jeg stirrede lige ind i knolden på Varanen, som lå og gassede sig midt i dobbeltsengen. Det var der i og for sig ikke noget underligt i - han er kommet vandrende ind til os lige siden han fik tremmerne af sin seng i januar 2014 (sic!), så det har vi efterhånden vænnet os til. Det er lidt forskelligt, om han snorksover eller er vågen, når jeg vågner, og det er - lige som hos alle andre, formoder jeg - forskelligt, hvilket morgenhumør han er i. Forleden var han gnistrende glad og kunne slet ikke vente med at komme i gang med dagen. I dag var han vist vågnet skævt, for han så både vred og trist (og ikke helt vågen ud), da han med en stemme fuld af bebrejdelser konstaterede, at han "ikke kunne vente med at blive storebror!"

Mit søvndrukne jeg nåede lige at spekulere på, om jeg rent faktisk er gravid (det er jeg ikke, red.), og derefter måtte jeg jo så høre, om han havde drømt noget om søskende. Det mente han ikke, at han havde, men han var virkelig opsat på, at han ville være storebror, og det kunne kun ske for langsomt!

Jeg brugte lidt tid på at ligge og sludre med ham og forsøge at få ham i godt humør, men der var ikke rigtig noget, der hjalp. Og da det blev tid til at stå op og gå i bad, ville han bare blive liggende. Hvis jeg lovede at komme og ligge lidt sammen med ham igen bagefter. Som lovet, så gjort - så måtte madpakker og morgenrutiner bare gå lidt hurtigere.

Da vi endelig stod op, fik HDD nys om storebror-ønsket, og ham og Varanen fik sig en god snak om det. Blandt andet gik det op for Varanen, at hvis han skal være storebror, så vil det involvere en baby, som måske/måske ikke larmer pænt meget om natten. Varanen vil i givet fald gerne bestille en baby, som "kun piver en lillebitte smule. IKKE græder. Og SLET ikke vækker mig om natten", og dertil måtte HDD jo sige, at hvis man kunne bestille sådan en på forhånd, så kunne vi måske godt tale om det, men at det sjældent er sådan, det fungerer.

Det endte med, at jeg fandt nogle gamle videoer frem på computeren. Fra dengang Varanen var baby, og Øglen var 4. Det syntes de begge to var en fest, og jeg faldt så langt ned i nostalgigryden, at vi alle sammen var ved at komme for sent til alting.

Tilbage på hjemmekontoret kom jeg liiiige til at se et par videoer mere. Og så nogle flere. Og kunne lige pludselig slet ikke forstå, at mine unger nogensinde har været så små. Og sjove. Og lettere psykopatiske. Og - ikke at forglemme - megasøde. De er stadig det hele, men nu er de det bare på en anden måde. En stor måde!

I teorien er jeg rimelig skruk. I praksis er jeg det overhovedet ikke. Jeg sætter i dén grad pris på den frihed vi har som familie nu, og at vi får sovet om natten. At vi har lige så mange voksenhænder som børnehænder, og at vi på en eller anden forunderlig måde har formået at få både tiden og økonomien til at gå op i en højere enhed. Hvor der godt nok ikke er plads til store armbevægelser, der involverer månedsvis af orlov til fjerne himmelstrøg, men hvor vi ikke mangler noget i det daglige. Og som oven i købet levner plads til, at vi kan lægge bare en my til side hver måned (hvis undertegnede altså prøver at gøre en indsats for ikke at klatte det væk på take away-kaffe. Jeg forsøger virkelig at vække min indre jyde, der ville korse sig over at betale på den gode side af 30 kroner for en kop brunt, varmt vand, men det er som om jyden er faldet i dyb, dyb slummer efter vores returnering til 2100 Spelt).

Desuden kan jeg ikke sige mig fri for at blive lidt fatalistisk omkring en eventuel treer. Vi har fået to sunde, raske børn indtil videre, og hvad nu, hvis vores held på den front er brugt op? Som HDD var så venlig at minde mig om forleden, så bliver jeg jo ikke yngre (at han heller ikke bliver det, indgik sjovt nok ikke i den samtale), og det kan han jo på mange måder have ret i ...

Det er ikke fordi, man udelukkende skal være praktisk omkring det. Jeg tænker, at hvis ønsket om en baby mere er højt nok, så finder man ud af alt det praktiske hen ad vejen. Men enden på det hele bliver nok, at der ikke kommer flere reptil-babyer. Jeg er bare ikke helt parat til at konkludere det endeligt endnu. Til én gang for alle at bestemme, at jeg aldrig mere skal bære rundt på et lille liv, dufte til en nyfødt og nyde babyers små, knirkende lyde.

Såeh ... Det er der, vi er. Hvor ingen på matriklen er gravide eller i babyplanlægnings-mode. Men lidt skruk er man vel altid. På afstand, i hvert fald.

Og Varanen? Jeg tænker, han overlever ikke at blive storebror. Han har i hvert fald ikke nævnt noget om det siden i morges. Efter børnehaven har han talt mest om iPads og det cirkus, vi skal til i børneren i aften. Og Øglen har desuden sagt pænt nej tak til flere søskende. Med mindre hun får 50 eller 100 på en gang - gerne helt magen til hende selv. Med samme navn - for det synes hun "kunne være sejt" ... (!)

tirsdag den 7. august 2012

Vuggestue-Varanen

Jeg ved, at I sidder som på nåle derude og venter på opdatering om Varanens vuggestuedebut i går. Og her kommer den så.

Glad vuggestue-fyr, frisk fra regnvejret

Mor, barn og banan på trilletur til Waterfront

Han lever. Og jeg lever. Han synes, det er megasjovt at være ovre i vuggeren, og ifølge HDD (som er den, der står for indkøringen, så jeg må opleve det hele sådan lidt andenhånds) er der ikke noget genert lille dreng over ham. Næh nej - han hapser sutter og legetøj fra de andre børn, som havde han aldrig bestilt andet, og humøret er efter sigende højt. Jeg har fået glæden af Varanen umiddelbart efter vuggestuebesøget både i går og i dag, og hans begejstring har i hvert fald ikke fejlet noget. Totalt glad lille fyr, der har pludret, råbt, krabbet rundt og generelt slet ikke været til at slå ud til middagslur. Hvorfor sove, når der pludselig sker så meget i ens liv?!

Hans anden dag som vuggestuebarn er i øvrigt blevet fejret med kravl. I lang tid er der blevet møflet, cirkuleret og bakket rundt over det hele, men kravleriet har Varanen ikke været meget for. Før i dag, altså, hvor de første spæde kravlerier er blevet sat i værk. Mor er stolt, og Øglen er helt oppe og køre. "Hvor er du DYGTIG, Varan!!!", har det lydt mere end en enkelt gang i dag. Det kan være, at hendes begejstring lægger sig en smule, når det går op for hende, hvad øget mobilitet betyder for Varanens mulighed for at hapse Øglens legetøj, men den tid, den sorg.

Varanen har fået ny dyne i dag. Som kom i denne her kasse. Stort hit på legefronten!

Øglen proklamerede, at hun gerne ville sove i papkassen. Med den nye dyne.

Det begynder så småt at gå op for Øglen, at Varanen pludselig kan komme en del rundt - og claime papkasser - efter han har knækket kravlekoden

Og mens vi er ved afkom, der er dygtige, så kan jeg da lige berette, at Øglen i dag formåede at levere andet og mere end bare tis ude på toilettet. Og var stolt som en pave. Ikke mindst fordi hun indkasserede en slikkepind - herhjemme er vi nemlig ikke for fine til at bestikke med slik, når det kommer til at smide bleen én gang for alle. Vi har for nylig besluttet, at det endegyldigt er slut med ble om dagen, men det har givet lidt udfordringer, eftersom Øglen stadig ikke helt har styr på "nummer to" på toilettet. Men takket være en rimelig regelmæssighed fra Øglen på dén front, samt et usædvanligt vågent øje fra os for, hvornår hun virker trængende, så tror jeg på, at det nok snart skal lykkes at få hende til at levere på toilettet. Og så gælder det vist bare om at få indkøbt et fint lille lager af slikkepinde... :-)

Nå, Varanen. I vuggestue. Det går godt. Og i morgen er det så første dag, han skal være dernede alene. I en hel halv time. Nøj, jeg glæder mig til at høre, hvordan det er gået. Jeg kunne ikke forestille mig, at der bliver nogen problemer - Varanen er temmelig tillidsfuld, og hvis man har legetøj (eller mad) - eller måske ovenikøbet en bold - så er han solgt. Så jeg er fortrøstningsfuld. Og kan i øvrigt slet ikke få armene ned over, at det lige netop er Øglens gamle vuggestue, han er havnet i. Så kan det godt være, at der er lidt langt derind, og at de regner med at bruge 14 dage på indkøring. Men vi kender dem (og de kender os), de er søde, og jeg er 100% tryg ved at overlade min lillebitte baby (som de så godt nok har kaldt en stor kleppert, menaltså...) i deres varetægt. (Vi skal derfor overhovedet ikke til at gå ind i, hvad der skal ske, når vi engang får solgt lejligheden og skal flytte et eller andet obskurt sted hen. For så bliver det jo nok noget med at flytte vuggestue. Men det er endnu en ting til 'den tid, den sorg'-kassen...)

---

Og hey, forresten... Varanen har sovet igennem de sidste 3 nætter. Som i, at han har fået sin(e) godnatflaske(r) ved 19-20-tiden, og så har vi ikke hørt noget til ham, før vækkeuret ringer 06.30. Halleluja, siger jeg bare. Det må gerne vare ved. Hvis det gør det, så lover jeg næsten ikke at brokke mig over, at det skulle vare 10,5 måneder, før vi skulle opleve flere af den slags nætter i streg...

mandag den 4. juni 2012

It's not a dick!

Varanens yndlingslegetøj er for tiden - og har været det længe - en porre. Af stof, jovist, men ikke desto mindre en porre.

Han har annekteret den fra Øglens legekøkken, hvor der forefindes legemad i alverdens materialer. Og eftersom stof-porren er noget nemmere at holde på og tygge i end de små træblommer og de hæklede muffins, ja så blev kærligheden kastet på porren.

En ting er, at man godt kan føle sig en kende udenfor, når alle mødre omkring en hiver søde og lidt mere legetøjs-agtige ting op af pusletasken til poderne, og man selv har et afkom, der er tilfreds med en porre. Eller en grydeske i en snæver vending. En anden ting er, at jeg er blevet gjort opmærksom på, at porren ikke nødvendigvis ligner en porre så meget. Men snarere ...noget andet...

It's not a dick! 

For den rene er alting rent, jo, men efter at være blevet gjort opmærksom på det flere gange, kan jeg jo efterhånden godt se, at der kan være noget om snakken...

En dreng og hans porre...

I øvrigt har Varanen lige haft besøg af Sunderen til sit 8 måneders tjek. 75 cm (no pun intended) og 10,9 kg guldklump, der selvfølgelig er helt og aldeles perfekt. Og tilsyneladende gør vi alting heeeeelt rigtigt, hvad angår mad, kravleri og søvn. Så man kan spørge sig selv, hvorfor Varanen så STADIG ikke sover her kl. 20, når nu putningen begyndte kl. 18. Men det lader vi være med at spørge om. Og æder nogle flere kammerjunkere og ser lidt flere afsnit af Malcolm in the Middle. Fordi jeg blev færdig med hele Frasier-serien i går. Mens jeg hoppe-tysse-lullede Varanen i søvn i bæreselen. Skråplan, blev der sagt...

Sove? Mig? Men nu sidder jeg jo lige her og leger, mkay?

- Postet fra mini-Padden

tirsdag den 24. januar 2012

Ahrmen for helved'...

... Ja, pardon mit franske, men i dag har jeg sq været lidt træt af p*s. Havde tvunget HDD til at tage en hjemmearbejdsdag/barns sygedag, så jeg kunne komme i mødregruppe i dag. Der kom nemlig en sunder og fortalte om kost, og eftersom jeg tilsyneladende har glemt alt om grød og skemad på de par år, der er gået, siden Øglen var på den galej, ville jeg mægtig gerne deltage.

Det var da også ...oplysende. Og hvis man er sådan en, der synes, at det er sjovt at få at vide (godt nok indirekte, men alligevel), at alt hvad man gør er forkert, så var det hylende morsomt.

Men altså; mig og Varanen er som de eneste i mødregruppen begyndt på grød. Aaaaaaalt for tidligt, hvis man spurgte sunderen (og det gjorde man). Tidligst fra 5,5 måneder (hvorFOR er der ikke "en halv"-tast på Mac?!) - "så er man sikker på, at baby er klar, og så slipper man for at bøvle med overgangskost så længe". Til min forespørgsel om, hvorvidt grødmad kunne have en gavnlig effekt på nattesøvnen, fik jeg bare at vide nok engang, at grunden til, at de vågner meget nu, ikke har noget med sult at gøre. Men at det er en fase, og at man skal holde ud, selv om det er hårdt aldrig at sove. (Jaja, udhvilede sunder - det kan du jo sagtens sidde der og sige, når dine børn tydeligvis har sovet igennem i de sidste 13 år).

Nå. Men siden jeg nu har været så fræk at tyvstarte, så skal jeg bare blive ved. Men jeg skal gå langsomt frem. (Det var så ikke lige her, jeg fortalte, at han kværnede 1 dl majsgrød i morges. Og sikkert kunne have spist mere, hvis jeg ellers havde lavet mere).

Den første grød...

... hvor blev den af? Kom med den!

Desuden er der åbenbart gluten i boghvedemel, som i øvrigt tager en time at koge grød af, så det var da et enormt fjollet forslag til grødvariant, jeg der kom med.

Så vidt så "godt". Men vi nøjedes jo ikke med at snakke om skemad. Vi kom også til at tale om søvn, og da sunderen erfarede, at Varanen kun pletsover fra omkring middag til puttetid ved 18-19-tiden, konstaterede hun, at det var ALT for lidt søvn. Tak for observationen, Sherlock, dén havde jeg ikke selv regnet ud.

Hun havde så nogle glimrende forslag til, hvad jeg skulle gøre for at få ham til at sove - fx at gå med barnevognen (tjek), prøve at putte ham indenfor (tjek) og at være stædig (semi-tjek; der er begrænset tid til stædighed om eftermiddagen, når Øglen skal hentes). Eftersom ingen af tingene virker herhjemme, besluttede hun sig for, at det er barnevognsmetoden, jeg skal bruge. Og være stædig omkring. Og så skal jeg "holde fast i den eftermiddagslur og også gennemtrumfe den i weekenden - også selv om far og storesøster ikke gider". Aha.

Desuden lægger jeg også Varanen til at sove alt alt for tidligt. "Det er jo ikke normalt at putte en baby på den størrelse så tidligt (ml. kl. 18 og 19, red.). Det kan du kun gøre, fordi han ikke sover om dagen, men det er da synd for ham. Og for hans far, der jo næsten ikke får ham at se". Så nu skal jeg åbenbart til at lægge ham ml. 20 og 21. Og glæde mig over, at HDD og jeg langsomt kan få vores aftener tilbage. (Igen tilbageholdt jeg information, nemlig at HDD og jeg har haft vores aftener i et par måneder efterhånden, fordi Varanen - praktisk nok - er flad på omkring samme tidspunkt om aftenen som hans storesøster).

Men alt i alt gør jeg åbenbart ret mange ting ret meget forkert. Og da Varanen så ovenikøbet valgte først at falde i søvn ved brystet for derefter at flippe - og jeg mener virkelig flippe - ovre til mødregruppe, fik jeg da også lige en "ja, nu ved jeg jo godt, at du er i mødregruppe, og at det så måske er lidt anderledes end derhjemme, men ellers er der jo et indsats punkt dér allerede" med på vejen. Endte med, at jeg end ikke gad dysse Varanen ned (det ville også være blevet vanskeligt), så i stedet pakkede jeg ham i Voksien og forlod selskabet tidligt. Jeg havde alligevel fået det ud af dagen, som jeg ville. Plus lidt god gammeldags irritation. (I øvrigt snorkboblede Varanen nærmest inden, vi nåede ud til barnevognen. Så måske han også var lidt træt af at høre på sunderen?!)

Så trissede jeg ellers rundt i det skønne skønne vejr et par timer og var skiftevis i krise over at gøre alting forkert og sk*desur over at få skudt i skoene, at jeg ikke gør tingene ordentligt. Kritik er hjertelig velkommen, men den konstruktive af slagsen er nu sjovest at få. Ved gåturens afslutning var jeg nået frem til, at sunderen naturligvis er i sin gode ret til at mene sit, men at jeg heldigvis ikke behøver følge alt, hvad hun siger til punkt og prikke. Og at det jo egentlig er gået fint nok med Øglen, selv om hun også begyndte at få grød som 4 mdr gammel. Så nu er jeg ikke sur længere. Højst lidt irriteret.

Og hvis man er ved at blive alt for irriteret, så skal man da bare lige kigge lidt på det her billede, jeg tog af Øglen og Varanen i sansegyngen i går. Søskendekærlighed så det basker.

On a happier note ser Øglens penicillin ud til at virke, og hun er nu feberfri for første gang i noget, der føles som meget lang tid. Én dag mere herhjemme, og så er det bare adios senorita og af sted til børnehaven...

torsdag den 22. september 2011

Hej Varan!

Jeg ved ikke, om det var Lykkes Faxe Kondi-og-hindbærsnitte-kombo, der virkede. Eller om det var den Half-baked (bemærk ironien i at æde noget, der hedder half-baked, når man er gået 5 dage over tid) Ben & Jerry's HDD hentede i 7-Eleven. Eller om det bare var de højere magter, der a) syntes, det var synd for mig, b) ikke længere gad høre på mit utålmodighedsbrok.

Lige meget - så længe, der bare var en af delene, der virkede. Og det var der. For her har vi Varanen i egen lave person. 52 cm, 4252 gram og født kl. 06.51 i morges.

Varanen i løvedragt og folkevognsdyne - 6 timer gammel

Han er helt helt perfekt - har masser af mørkt hår (også på ryggen - det må være fra HDD's familie), de sødeste ører, en lille fin mund og en god portvinsnæse (igen - det må være fra HDD's familie). Elastikker på arme og ben er der også et par stykker af allerede, og generelt er han bare lige til at spise!

Vi fik lov til at blive var på Rigshospitalet til omkring 10.30, hvor jeg var blevet trykket på maven et irriterende antal gange af forskellige jordemødre, været i bad, haft Varanen lagt til, undret mig over, hvordan i al verden det nu lige kan gå til, at man kan gå rundt og være tyk i 9 måneder (plus det løse bagefter, 'ing?!) og så pludselig have produceret en baby, igen hilst på fornemmelsen af, hvordan det må føles, når der har kørt et IC3-tog direkte igennem ens skræv, beundret vidunderet sammen med HDD, spist fødselsdagsbordet (eller det, der var på det), osv. osv. Kort sagt; været så hyper, som man faktisk kun kan være, når adrenalinen suser gennem årerne, og man til trods for massiv søvnmangel ved, at man ikke kan sove foreløbig!

Nu er vi hjemme, og Øglen er lige på trapperne. Glæder mig SÅ meget til at introducere hende for Lillebror (og er kun lettere bekymret over - indtil videre - hvor længe hun mon bliver ved med at tale til min mave, som på ingen måde er blevet mindre til trods for, at Varanen nu ligger i liften). Storesøstergaverne er linet op, og HDD har været i Netto for at købe en familiekasse med is til at formilde eventuelle opkørte gemytter. Men mon dog, at vi må ty til bestikkelse... Varanen snorksover - er blevet totalt mælkedopet af de halvanden dråbe råmælk, han tilsyneladende kunne suge ud af mig.

Måske jeg skulle benytte freden og roen til at få en lille lur, men jeg er stadig lidt hyper (og prøver i øvrigt at tackle alle efterveers moder - hvorfor er der ikke nogen, der sådan rigtigt har fortalt, hvor nas det gør med efterveer som flergangsfødende?!), så det bliver næppe lige med det første. Men jeg ville bare lige give jer et heads up på, at Varanen nu er in da house. Og tak for al jeres hepperi - kan jo også være, at det er det, der virkede!

Vevika - du fik ret. Han kom ud til os torsdag. Hvis du nogensinde kommer i bekneb for job, burde du starte sådan en spåkone-gesjæft...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...