Viser indlæg med etiketten babyboble. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten babyboble. Vis alle indlæg

fredag den 14. oktober 2011

Benlås

Nu er det 3 uger og 1 dag siden, at Varanen flyttede fra min mave og ind i husstanden. Og ca. 2 dage siden, han besluttede sig for, at sådan noget husstand (åbenbart) sååååcks - primært omkring aftentid - så derfor er han flyttet igen. Denne gang fra hhv. lift, sofa, dyne, skråstol, dobbeltsengen og HDD's arme til direkte oven på mig. Hvor han ligger og rumsterer og spiser (jeg har hermed fundet min overmand inden for spisningens kunst) og knirker og spiser og snorkbobler. Når han altså ikke lige spiser.

Sover Med Garn - måske Varanens indianernavn?

Det betyder, at det er ret begrænset, hvor meget jeg får lavet i løbet af sådan en aften. Får mig som regel placeret sådan i sofaen, at jeg kan nå min telefon, min computer, min bog og mit hæklehalløj, og alt det, jeg så mangler derfra, får HDD lov til at hente. Som fx den anden aften, hvor Varanen endelig var faldet i søvn efter meget meget lang gnaven dag, og æsken med fyldt chokolade stod præcis uden for min rækkevidde. Befalede HDD at skubbe den tættere på, og selv om han kun var et splitsekund fra at komme med en kæk bemærkning om noget med en fødepølle (kunne bare se det på ham), ombestemte han sig i sidste øjeblik. Klog mand.

Og her sidder jeg så. Som i en anden kommandocentral. Desværre har jeg ikke mere chokolade. Grrr. Men i virkeligheden hygger jeg mig egentlig meget godt med det (endnu), og så har jeg en undskyldning for, at min r*v garanteret bliver totalt flad og amme-agtig selv om mine ben muligvis godt kunne tænke sig at få genetableret noget blodtilførsel. Og så har jeg en undskyldning for at hækle løs. Endnu et tæppe coming up. Ham Varanen får jo brolagt sit liv med tæpper. Og nu har min svigerinde ovenikøbet fået overbevist mig om, at Varanen ikke kan leve uden et uldtæppe til Chrisianiacyklen, når nu det bliver rigtig koldt. Så lur mig, om der ikke bliver spyttet et tæppe mere ud på et eller andet tidspunkt, når jeg får fat i noget garn...

torsdag den 6. oktober 2011

2-ugers status

Kl. 06.51 i morges blev Varanen 2 uger gammel. Vildt. Ikke mindst fordi han bare bliver mere og mere fantastisk for hver dag. Han
  • er et roligt gemyt (indtil videre)
  • græder kun, når han er sulten, skal skiftes eller skal bøvse
  • spiser godt (og har endnu ikke præsteret at gnave hul på mig)
  • sk*der tilsvarende
  • er enormt dygtig til at tisse på sit tøj - typisk i det splitsekund, der går, fra jeg fjerner den klud, jeg tørrer ham med, til jeg får bleen på ham (og jeg fatter ikke, hvordan han bærer sig ad. Han må jo være hurtig som en ninja til det der strinteri)
  • har fået sit første bad. I køkkenvasken
  • bliver mere og mere vågen for hver dag, men sover stadig størstedelen af døgnet
  • synes tilsyneladende, at 2-2,5 timer er rigelig tid at være uden mad om natten. Mens der sagtens kan gå 3-4 timer imellem om dagen. Tak for dét
  • ser ud til at få brune øjne, men det er jo lidt tidligt at spå om. Så det vil jeg undlade
  • er glad for barnevognen og kan - indtil videre - godt finde ud af at sove videre, selv om vognen stopper. Lad os håbe, at det varer ved
  • er virkelig virkelig fantastisk!
Los Varanos

Øglen

Hvad undertegnede angår, så er jeg
  • lykkelig. Det holder virkelig at være mor til to. Også selv om det er hårdt. På magisk vis lader det bare til, at der er overskud nok til to
  • træt. Får ikke rigtig sovet om dagen, og det der pletsovning om natten batter bare ikke rigtigt i det lange løb
  • så småt begyndt at trappe gåturene med barnevognen op. Er skønt at røre sig lidt igen (med lidt mindre end 20 kgs ekstravægt), men kan godt mærke, at jeg nok ikke skal gå for hurtigt frem
  • måske lige lovlig optimistisk - har lånt det meste af mit ventetøj ud til en veninde, så nu bliver jeg nødt til snart at kunne komme i mit almindelige tøj. Har dog gemt nogle ventebukser, så der stadig er plads til lidt fødepølle
  • efterhånden godt træt af at have en bagdel på størrelse med en HT-bus (jf ovenstående punkt angående min optimisme)
  • virkelig ved at være shoppetrængende. Men sjovt nok er intet af det tøj, jeg gerne vil have, spor ammevenligt. Og i øvrigt har jeg ingen penge, så jeg dropper det bare igen
  • lidt foruroliget over, at damen i Change i dag syntes, at den amme-bh, jeg havde på i str. 75 F virkede "lidt lille i det", hvorfor jeg nu er den glade ejer af en amme-bh i str. 75 G. Men ok - Varanen kan måske bruge den som gynge, når den har (ud)tjent sit formål...
  • virkelig virkelig tørstig. Havde fuldstændig glemt den uslukkelige ammetørst.
Jeg er sikkert også en helt masse mere. Men frem for alt er jeg bare glad. Og forelsket i det lille nye familiemedlem (og selvfølgelig også i de to andre. Altså ikke dem fra Linje 3. Men HDD og Øglen, I ved...). Og fræser rundt i babyboblen og fatter ikke en disse af, hvor tiden bliver af. Øglen er frisk igen og virker også glad - nu kæmper vi så lidt med, at hun er blevet meget lydfølsom, men vi HÅBER, at det bare er en fase. Mere om det en anden god gang. (Med mindre det altså er en meget kort fase, så jeg snart kan glemme alt om det. Skal vi ikke bare sige, at det var sådan, det var?!)

Disclaimer: Hvis Nemesis læser med, bedes han/hun/den/det venligst undlade at reagere på ovenstående. Det går lige så godt, så utidig indblanden frabedes. Tak.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...