Viser indlæg med etiketten ballademager. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten ballademager. Vis alle indlæg

lørdag den 23. juli 2011

Gør et kup

- køb en Øgle. Til spotpris! Hun har været billigt til salg i formiddags og formåede kun at undgå loppemarked-skæbnen, fordi hun undergik overordentlig positiv personlighedsændring på vej hjem til Mormor og Morfar (meget heldigt for både hende og os, for 1½ time i bil med über-øglet Øgle kunne godt have været en tand mere, end Tykke Mor kunne kapere).

Sådan så stuen ud omkring et nanosekund efter, at HDD havde sagt "Jeg går lige i bad - bare bliv ude i køkkenet. Øglen sidder og stener tv". M-hm. Så siger vi dét...

Nogen vil måske mene, at man selv beder om destruktion ved at give afkommet adgang til maxi-perler. Og det kan der muligvis være noget om, ved jeg nu. I ånden havde jeg ellers set Øglen sidde og dimse fredfyldt med dem. Men det må have været et andet barn, jeg så derinde i ånden. For havde jeg tænkt efter, ville jeg vide, at 'Øglen' og 'dimse fredfyldt' sjældent kan bruges i samme sætning.

Efter perlespredningen i stuen, rykkede hun sin hærgen til køkkenet. Hvor det var en stakkels vandmelon og nogle køleskabs-magneter, der stod for tur...

Destroooy!
(Min computer er mærkelig, så jeg ved ikke, om der er lyd på. Hvis der er, og I undrer jer over snotfyldt stemme, så er det bare mig. Der af uransagelige årsager er blevet snotforkølet. Eller har fået allergi over for et eller andet. Snøfter i hvert fald helt vildt...)

Hjemme hos Mormor og Morfar har der imidlertid ingen problemer været overhovedet. Ud over lidt smiden med majs og servietter (!?) (Kunne godt komme i tanker om værre ting, hun kunne smide med, men det kunne Øglen tilsyneladende ikke, så det glædes jeg lidt over).Ved ikke, hvad det er med de der bedsteforældre. Men de får åbenbart det bedste frem i småkravl. Øglen har været totalt "mange tak, mormor", "uhhh, hvor lækkert" og "sidder hos mormor og læser bog, mor" hele dagen. Og som prikken over i'et ville hun ovenikøbet gerne have børstet tænder (wtf?!) og sagde selv "op og sove nu, mor". Verden er af lave!

Hun gik omkuld uden så meget som at brokke sig én gang, og det betyder tid til at slappe af, sludre og pleje mit gravide korpus med sofa-slængning. Som i øvrigt ikke synes, det er specielt sjovt at skovle maxi-perler op fra en hel stue (synes jeg så egentlig heller ikke, nu jeg tænker over det). Og det er jo slet ikke så tosset. Så bliver det bare spændende, hvilken Øgle det er, der står op i morgen - Dydsmønsteret eller Destroyeren. Ah, well; den tid, den glæde...

onsdag den 23. marts 2011

Opmærksomhed

I de sidste par dage har jeg - ud over at være på arbejde, selvfølgelig - hængt ud med skønne veninder fra gamle dage, den enes store mave og den andens lille datter. Anledningen til det fine besøg var lidt tung, men alle er heldigvis ok, så vi tror på, at alt nok skal ordne sig. Andet er ligesom ikke en mulighed. I går sov veninde og lille baby inde i vores stue, og Øglen kunne slet ikke finde ud af, at der pludselig var en baby i huset. Faktisk var hun lidt bange for babyen, tror jeg (jaja, der er jo aldrig nogen, der har sagt, at det er en modig lille Øgle, vi har), så jeg er da egentlig lidt spændt på, hvordan hun klarer det, når der fra og med september er en i huset 24-7.

Nå, men jeg må jo med skam indrømme, at veninderne har haft et lidt større fokus de sidste par dage end Øglen. Og HDD var der jo, så han vandt tjansen med at holde øje med hende, lave mad og generelt gå til hånde, mens vi tre tanter forsøgte at få styr på verdenssituationen. Umiddelbart efter aftensmaden syntes jeg, at der spredte sig en liflig lugt af brugt ble i køkkenet, men adspurgt om der var noget i bleen, sagde Øglen bare 'nej nejjjj' og valsede ind i stuen. Det er sådan lidt fifty-fifty, om hun lyver eller siger sandheden, når hun får stillet lige netop dét spørgsmål, og hånden på hjertet så vidste jeg jo nok godt, at hun løj lige dér.

Kaldte lidt halvhjertet på hende, men hun var optaget af hypnose-kanalen Playhouse Disney inde i stuen, og HDD forsikrede mig om, at det var ok - at hun nok skulle komme, når hun gerne ville have en ny ble på.

M-hm.

Så siger vi det.

Altså, lad mig bare sige det sådan, at det ikke var det, der skete. Forestil jer i stedet for en raspende lyd inde fra de tilstødende gemakker (sådan lidt som tape, der bliver revet af papir. Eller SNIPPER, DER BLIVER FLÅET AF BLE), efterfulgt af et "houvvvvvv! Hva' deeeeeeet?!". Og forestil jer så en Øgle, der kommer spankulerende ud i køkkenet med opknappet body og bar r*v med en temmelig overfyldt ble i hånden og undrende kigger fra ble til os, mens hun stolt gjalder et "Seeeeeeeeee!" ud i rummet.

Der var instant action, må jeg sige. Veninderne måtte lige klare sig selv (de var alligevel i gang med at grine sig selv ihjel), og HDD og jeg delte med militaristisk præcision opgaverne imellem os: "Du tager stuen - jeg tager Øglen" (gad godt jeg havde brugt bare lige ét sekund på at overveje dén arbejdsfordeling).

Men ok - jeg tog Øglen. Som ikke gad i bad. Men som til gengæld gerne ville sætte sig ned (med mildest talt ikke-ren bagdel) så mange steder på badeværelset som muligt. Hun var heller ikke ligefrem vild med den vaskeklud, jeg insisterede på at skrubbe hende med, så derfor rendte hun ud og ind af badeværelset (ser nu - i bagklogskabens halogenbelysning - at jeg nok skulle have lukket døren bag os). Og satte et fint punktum ved at tisse på puslepuden. Hvorefter hun stillede sig op - nu med tis under fødderne - pegede anklagende på den lille pøl og råbte "pruuuuUUUUT?"

...

Jamen, altså. Der er da ikke noget at sige til, at vi vil have en Øgle mere, vel?! For hvis der er noget, der er noget, der er sjovt at beskæftige sig med, så er det da afføring. Eller noget.

Men det skal hun have, Øglen. Det var en effektiv måde at få opmærksomhed på. Og så kan jeg lære det: Jeg skal ikke tro, at det går an at flytte fokus fra verdens omdrejningspunkt i så meget som et enkelt sekund. For hvis hun ikke får opmærksomhed, tager hun den da bare selv.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...