Viser indlæg med etiketten barnedåb. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten barnedåb. Vis alle indlæg

søndag den 22. januar 2012

De fromme børn

Varanen blev døbt i går. Og selv om jeg godt ved, at hans indsats i hele virakken var temmelig begrænset, så klarede han det virkelig virkelig flot. Han fandt sig i at blive båret af sin gudmor, han græd ikke, da han fik vand i håret, og han faldt i søvn under den sidste salme, mens han sad ved mig - så gudmutti måtte lige vige pladsen på udvejen. Og nåh ja - og så stak han præsten (som var megasej og havde en iPad og alt muligt) det yndigste smil, da hun havde givet ham vand i håret, så hun blev helt forfjamsket og bagefter mente, at det havde været en meget speciel oplevelse. That's my boy - meget speciel og allerede helt klar over, hvordan han skal sno damerne om sin lillefinger...

Efter dåben fortrak selskabet i sjap og slud til nærliggende café, hvor vi fik brunch og hyggede et par timer. Jeg sakkede lidt bagefter med Varanen, der vågnede fra sin morfar ude i våbenhuset og derfor kunne afføres arvekjolen og iføres noget lidt mindre broderet og satin'et, og som var væsentlig mere handy at smide ham ned i Voksien i. Efter endnu en morfar - denne gang i barnevognen - sluttede festens midtpunkt sig til os, og så blev der ellers charmeret og suget til sig fra den lille herre. (Og åbenbart var det hele så spændende, at nogen valgte at sk*de gennem alt sit tøj. Jowjow - sådan gør mit afkom tilsyneladende bare på deres dåbsdag. Denne gang var der desværre bare ikke noget puslebord, men det gik da alligevel...)

Øglen var næsten helt frisk igen, og bortset fra temmelig hardcore surhed til at begynde med (sukkerkolde Øgler skal man ikke spøge med, og de må hellere end gerne fodres!) blev hun sit søde, sjove jeg igen. Og hyggede sig virkelig meget. Så meget, at hun var ved at gå omkuld i Varanens Voksien lige midt på gulvet.

Varanen blev begavet i stor stil, og der var alt fra Den Farlige Bog For Drenge over Kaj Boyesen gravhund til sølvske, servietring og tøj. Altsammen rigtig gode gaver, men hvis man må have favoritter, så synes jeg, at gaven fra Mårmor og Mårfar var helt genial (hvis jeg selv må sige det; kan ikke sige mig helt fri for at have haft en finger med i spillet) - et forhåndstilsagn om, at der er en Ostheimer julekrybbe med Maria, Josef og det lille Oso-barn (som Øglen kalder ham) på vej til Varanen. Jeg elsker Ostheimers univers, og jeg elsker, at man kan blive ved med at 'bygge til' med figurer og dyr. Og så, at der er timers leg i det. Så selv om det er en julekrybbe, så kommer den til at stå fremme hele året herhjemme. Det er muligt, at Maria & Co. kun kommer frem til jul, men nu må vi se. Nu skal krybben i første omgang lige komme hjem til os fra Restordreland.

Og apropos det lille Oso-barn, så er Øglen gået hen og blevet helt kirkelig. Hun glædede sig som en lille vild i går til, at vi skulle over i kirken ("og så er der musik, og så kommer englene oppe i loftet og synger, mor!"), og hun sad næsten stille under hele (den ret korte) dåbsgudstjeneste. I dag har vi læst Juleevangeliet i De Mindstes Bibel (Varanens gave fra Den Danske Folkekirke) hele to gange. Godt nok i skarp konkurrence med De Tre Små Grise, der lå ved siden af og lokkede, men alligevel. Og bagefter ville Øglen så gerne i kirke. Heldigvis stillede hun sig fuldt ud tilfreds med "Gudstjeneste i DRkirken" i fjerneren, så Dovne Mor (Som Ikke Lige Orkede At Finde Ud Af, Om Der Er Gudstjeneste Nogen Steder Kl. 14) slap for at gå ud.

Dernæst proklamerede Øglen, at hun gerne vil begynde at spille tuba (tak til messingblæsende typer i tv-kirken!) og lod sig ikke slå ud af min forklaring om, at tubaer er ret så store. Så jeg googlede "lille tuba", "børnetuba" og alt muligt andet tuba, og efter at have sorteret en masse omkring rådgiving til børn af alkoholikere fra (et i øvrigt meget prisværdigt initiativ) fandt jeg ud af, at man godt kan få en lille tuba-agtig ting. Så hedder den bare et euphonium i stedet for, og står en i 3000 kr. Dén ville Øglen gerne have, sagde hun, og jeg sagde "Jaja, skat" og begyndte så at spille lidt WF. Hvorefter Øglen kiggede bebrejdede på mig, tog iPad'en og sagde "ikke spille bogstaver nu, mor. Jeg lægger lige Padden på plads. Du skulle jo finde en tuba til mig!" (Rundstykke. Der er måske i virkeligheden ikke noget at sige til, at hun har kaldt mig "dumme mor" - dog i en anden sammenhæng - to gange i dag. For første gang nogensinde, men desværre nok ikke for sidste gang).

Spændende at se, om hun har glemt tubaen i morgen. Eller, undskyld, euphoniummet (euphoniet?). Det håber jeg, for synes sq ikke lige, vi har plads til en tuba herhjemme.

Nå, men det var den der dåb. Det gik så fint. Varanen var (er!) så sej. Alle var glade, og det var en dejlig dag. Som ikke blev mindre dejlig af, at Øglen blev überglad for den Storesøster Til Dåbsbarnet-gave, hun fik, da vi kom hjem til os selv. En blå løbecykel (købt brugt på dba, men det er hun jo heldigvis ligeglad med). Hun fik et lyserødt løbehjul af os i julegave, men hun mestrer det ikke helt endnu, og desuden har alle de seje i børneren åbenbart løbecykler. Det burde vi jo have vidst... ! Summasumarum har hun været ret ked af løbehjulet og talt enormt meget om, hvor gerne hun ville have en mørkeblå løbecykel (?) Det har hun så nu, og hendes ansigtsudtryk viste med al tydelighed, at det var den helt rigtige gave.

I dag er Varanen i øvrigt 4 måneder gammel og har haft sin grøddebut. Det må siges at være et hit, og jeg tillader mig at håbe på grødens gunstige indvirkning på nattesøvnen. Gerne snart, tak!

Og nu - over and out. Skal nok smide nogle dåbsbilleder, men fotografen, aka Mårfar, skal lige have en chance for at sende dem til os. Og hey; jeg fik aldrig taget et billede af mig selv i kjolen. Men den er pæn. Og når jeg skal have den på igen engang, skal jeg nok tage et billede, mkay?!


- Posted using BlogPress from my iPad

søndag den 8. januar 2012

Kjole-krise - hjælp søges

Om ikke så længe skal Varanen døbes. Og så skal man jo se så'n lidt pæn ud. Så meget som det altså lader sig gøre, når ens hår er helt umuligt, maven er blød og randerne under øjnene kandiderer som weekendtasker. Desuden skal man jo aldrig lade en anledning til at shoppe glide sig af hænde (hostdagpengehost), så nu går den vilde kjolejagt.

Nu er det bare sådan, at jeg ikke har købt tøj til festlige lejligheder i umindelige tider. Og da slet ikke til festlige lejligheder, hvor man helt hundrede kommer til at amme omkring 48 gange. Så det skal altså være en nogenlunde ammevenlig kjole - uden dog at være en decideret ammekjole. Men lur mig, om jeg kan finde sådan en - som jeg synes er pæn, altså.

Jeg var lidt ude i en fin brunlig sag fra BZR, men den er nok omtrent lige så ammeUvenlig som en rullekravesweater, så den bliver jeg nok desværre nødt til at droppe (mm. jeg køber den alligevel til når jeg engang stopper med at amme. Om 66 år, hvis det står til Varanen). Og nu står jeg ude midt på herrens mark og aner ikke, hvad og hvor jeg skal vælge kjole henne.

Så hvis du står med tippet til den smukke, relativt ammevenlige og efterfølgende anvendelige kjole, så kom hid! Jeg står med kyssende hænder og tager imod samtlige tip - og hvis valget falder på en af de foreslåede kjoler, kan det være, at der kommer en belønning i form af et billede af mig i kjolen. Uhhhh - now we're talking, hva'?!

Bonusinfo: Kjolen behøver ikke koste det samme som BNP for lille land, men må omvendt gerne koste lidt mere end H&M, Bestseller og the likes (satser lige på, at HDD ikke læser med her. Hans udregninger vil muligvis mene noget andet, men det er jo heller ikke ham, der er på kjolejagt, vel?) Desuden skal den klæde rimelig storbarmet type med temmelig korte ben, så sådan nogle kjoler, der skærer midt på læggen og som har vildt empiresnit er nogo. Umuligt, siger I? Håber jeg ikke...

mandag den 13. september 2010

Alenetid

Jeg var til barnedåb i går. På Fyn. Alene. (Eller – der var også andre gæster, men HDD og Øglen var hjemme pga. snot). Fordi der er lidt langt til Fyn, og fordi jeg synes, det er herrekedeligt at køre i bil alene, valgte jeg at tage toget. Det er 100000 år siden (mindst), jeg sidst har kørt i tog, og på trods af utidige køreplaner, irriterende medpassagerer og defekte klimaanlæg (f*ck, det var koldt), er det nu (næsten) altid lidt hyggeligt.

Ikke mindst fordi togturene betød alenetid (dvs.: den ene gjorde - på hjemturen fik jeg nemlig selskab af gode venner og et spil r*vhul). Fra familie og forpligtelser, that is. Ingen Øgle, der vil smage mit vand / min morgenmad / mit æble / min deodorant, ingen Øgle, der vil krølle min avis / min bog / kogebogen / mit tøj, og ingen Øgle, der nægter at lade mig lukke øjnene i et par minutter, hvis det er det, jeg har lyst til*.
 
Og hvad brugte jeg så min dyrebare alenetid på, tænker I nok nu med tilbageholdt åndedræt?! Jo, ser I! Jeg havde, snarrådig, som jeg er, taget Søndagsavisen og Netto-reklamen med fra postkassen, da jeg luskede af sted kl. 8 i går morges. Så den spændende lekture blev gennemgået, og jeg kunne konstatere, at der ikke var noget som helst at komme efter overhovedet.

Derudover spiste jeg et æble, lyttede til to ældre damers meget fortørnede snakken om en formodentlig også ældre dame, plus jeg – på udturen - funderede over det hjemlige i at sidde i et tog med Esbjerg som destination (ret mange jyder, I tell you).

Jowjow – dem, der siger, at der ikke er action i det virkelige liv, de ved slet ikke, hvad de taler om.

Barnedåben var RÆDDI hyggelig. Og trods skuffede miner fra et par af gæsterne, der havde glædet sig til at møde Øglen (de har ikke set hende endnu; ups!), så endte det faktisk med at passe mig storartet ikke at have Øglen at holde styr på. Især da jeg så, hvor hårdt arbejde nogle af forældrene var på under den halvanden time lange gudstjeneste...

Ingen Øgle var også lig med masser af nærvær, sludren med gamle venner, der går alt for længe imellem, at jeg ser. Og masser af mad, ikke at forglemme. 

Jeg var hjemme igen ca. 13 timer efter, jeg tog af sted. Mæt af mad, snak og hygge. Træt, men tilfreds. Og heldigvis ret godt opladet til endnu en sygedag med Øglen i dag…

*Inden nogen melder mig til de sociale myndigheder for manglende interesse for mit barn, vil jeg lige skynde mig at sige, at jeg sædvanligvis finder alt ovenstående vældig hyggeligt. (Ok, lige bortset fra det der med at lukke øjnene, måske. Og det der med at krølle ting…)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...