Viser indlæg med etiketten barns sygedag. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten barns sygedag. Vis alle indlæg

tirsdag den 19. februar 2013

Jeg rydder op

- på bloggen, altså. Desværre ikke herhjemme, som ellers godt kunne trænge. Så hvis det ser lidt sjovt ud i nogle readere hist og pist, så er det bare fordi, jeg har rykket lidt rundt og rettet lidt til. Det er smadderkedeligt, og på et eller andet tidspunkt skal der en ordentlig hovedrengøring til, men lige nu er det bare lidt flytten rundt på rod.

Men ellers går det godt. Øglen er stadig stakkels og slatten. Og har kaskader af snot i det lille hoved. Hun gider ikke rigtig andet end at sidde i sofaen med dyne og iPad, men det passer ravnemor glimrende, for så kan jeg arbejde (og 'rydde op' på bloggen, mens jeg sidder og irriteres over, at mine artikler ikke skriver sig selv). Og prøve at lade være med at falde i søvn. Seks gange - SEKS gange! - blev jeg hidkaldt af Øglen mellem klokken 02 og 04 i nat. To gange skulle hun have vand. Tre gange skulle hun have tørret snot af næsen (og derefter fandt jeg på bare at lægge noget toiletpapir ved siden af hendes seng - så kunne hun selv sørge for det de resterende 70 gange), og én gang havde hun ondt i numsen? Suk, mand. Men det er heller ikke sjovt at være syg, så jeg vil ikke brokke mig alt for meget.

Det kan man også få en (barns) sygedag til at gå med. Monsterhyggeligt, hvis man spørger mig. Liiiidt for avanceret til Øglen endnu, men hun var tilfreds med at sidde på sidelinjen og sludre

Nå. Videre med oprydningen arbejdet. Hvis der er nogen, der har en masse arbejdsrelaterede ord, de ikke bruger til noget, sender I dem så ikke?

onsdag den 2. februar 2011

Gå så VÆK, sygdom!

Øglen er stadig syg. Hun er hjemme på tredje dag fra vuggeren, og jeg har vundet sygepasser-tjansen i dag igen*. Meget kan man sige, men sjovt er det ikke. Tv'et kører i dvd-sløjfe med Handy Manny (jeg bliver SINDSSYG), Postmand Per og Pingu, Øglen ligner og lyder som en reumatisk gammel mand med rindende øjne, der har røget for mange Cecil. Men humøret fejler bestemt ingenting. Eller energien, for den sags skyld.

Jeg har ikke det mindste held med at putte hende indendørs (det er HDD's gebet - jeg kan slet ikke knække koden), og jeg vil helst ikke proppe hende i barnevognen, når det er både koldt og fugtigt udenfor. Håber, hun går kold af sig selv. Er stoppet med den intensive nu skal du sove-putning og har overladt scenen til Ragnarok - kunne mærke, at min temperament ikke havde godt af en Øgle, der gang på gang tog bukser og sokker af, hvorefter hun med lille, febersyg stemme klynkede "æbele æbele" (det betyder stadig "hjælp"), fordi hun ville have det på igen. Det stoppede med at være sødt, efter hun havde gjort det 2 gange. De resterende 900 gange var bare irriterende. Så nu tuller hun rundt og leger lidt hist og pist og har netop,  kan jeg høre, tændt for DR Jazz. Måske det kan lulle hende i søvn.

Billede lånt her - sig til, hvis jeg skal fjerne det, så gør jeg det fluks

Jeg kunne godt selv bruge en morfar efter en nat, hvor Øglen har været vågen omkring 14.000 gange. Efter at have sunget, givet ble på (hun er begyndt at tage den af hele tiden, og det er til at blive bims af. Nogen fifs?), sovet lidt, givet sut, givet ble på IGEN, og derefter konstateret, at hun havde nået at tisse i sengen, inden jeg opdagede, at bleen var røget af, gav jeg op og slæbte hende med ind i smørhullet. Hvor hun lå og sparkede og rumsterede i halvanden time (HALVANDEN TIME!), før hun sov. Grrrrr. HDD snorkede derudad og reagerede kun, da han fik et los i ansigtet (af Øglen, skal det lige siges, selv om andre måske godt kunne have været fristede...) 'Kæft jeg gad godt have bare en brøkdel af det der mande-sovehjerte. De kan jo sove fra alt?!


Nå, jeg skal vist genfinde min overskudshat og erkende, at Øglen næppe bliver rask af, at jeg spyer galde ud i cyberspace. Eller vrisser af hende. For hun er jo ikke så stor. Og så er hun jo egentlig også syg, skal jeg lige huske. 39,8 sagde termometeret i går. I dag har jeg ikke fået lov at tage hendes temperatur (endnu), men hun føles ikke nær så varm.

Så ved nærmere eftertanke triller jeg hende lige en tur. Så hun kan få den søvn, hun med al tydelighed trænger til. Flyverdragt, hue, støvler, vanter og stor dyne. Så må feberbarnet vel være dækket ind. Og jeg kan trille ned på en café, som forhåbentlig sælger tålmodighed og overskud som supplement til kaffen...

*Thank g** for en overenskomst, der gør, at man i teorien har barns ubegrænsede sygdom. Inden for rimelighedens grænser, altså. At det i praksis så er sin sag at skulle melde barnet sygt igen-igen, er en anden historie. Som jeg pt prøver at sætte mig lidt ud over. For der er ligesom ikke noget at gøre. Heller ikke selv om det hele brænder lidt på lige netop i dag (typisk). Kender en, der skal være længe på arbejde i morgen... Eller i aften... Hm.

mandag den 8. november 2010

God byttehandel

Var ude og trille med lille Snotta i går. Som sad og viftede med sin Yndlings Soveklud i Hele Verden. Da vi var næsten hjemme, viftede hun så meget med den, at Ham Den Dejlige rådede hende til at holde igen med vifteriet, for vi skulle jo nødigt have, at hun tabte den.

Trillede videre, kom hjem, bugserede klapvognen ind i det dertil indrettede rum (rum? Ha! Skab, nok nærmere) og skovlede Øglen ind i bilen. Vi skulle nemlig i IKEA. Og det er en lang (og meget brokkende) blogpost for sig selv.

På vej til IKEA kom jeg i tanker om Yndlings Sovekluden i Hele Verden. Og konstaterede, at den ikke var kommet med i bilen. Så da vi kom hjem fra helvedes forgård IKEA, belæsset med ting vi ikke anede, vi manglede, gik jeg ned i barnevogns-skabetrummet for at kigge efter den. Ingen Yndlings Soveklud i Hele Verden. Nå. Begav mig så ud på den tur, vi var gået tidligere - tilbage til det sted, hvor jeg mente, HDD havde givet Øglen sit alfaderlige råd. Dér fandt jeg Øglens snotklud (som er en tarvelig og grim sag), men ingen Yndlings Soveklud i Hele Verden. Nå. Igen. Videre med mig, tilbage igen, kigge i bilen (igen), kigge i barnevogns-skabetrummet, osv. Ingenting. Nada. De rien. NÅ!

 Lillebitte Øgle med sin Yndlings Soveklud i Hele Verden. 
Så hun har haft den længe, kan I nok se.

Gik skumlende op i lejligheden og berettede om østerbrogensernes tyvagtige natur og blev kun let formildet af HDD's argument om, at vi engang stjal adopterede en Lamaze-blomst ovre i Fælledparken.

Fandt Øglens backup-klude frem (for når alt kommer til alt, har hun faktisk hele tre Yndlings Soveklude i Hele Verden. Fire, hvis man tæller den, der ligger i vuggeren med). Så værre var tabet trods alt ikke. Men allywl! Whole early - man napper da ikke andres putteklude. Det er både uetisk og klamt. Basta. Man hænger dem op i en lygtepæl, draperer dem på en postkasse eller gør et eller andet, der gør det nemt for det sørgende barns mor at finde den igen. Dobbelt basta! (Og så ikke et ord om, at Øglen end ikke ænsede, at hendes klud var væk. Hun havde travlt med at se Postmand Pære. Og tidligere med at træne sine løbe- og gemme sig-evner i IKEAs porcelænsafdeling).

HDD begyndte at slæbe køkkenlåger ned til storskrald (vi skal nemlig have nyt-agtigt køkken, skal vi), så jeg blev nødt til at stoppe med at tale om kluden. Men skumlede stadig lidt. Det fik dog en brat ende, da HDD kom tilbage fra storskraldsrummet og spurgte, om jeg ikke lige gad gå derned og tjekke den barnevogn, der stod dernede, ud? "Hrm?", tænkte min indre krejler/jyde (same shit) og fór derned. (Jeg fór med)*.

Og SØR'ME (jeg bander sjældent, deraf mine fesne kraftudtryk) om der ikke stod en fin Emmaljunga barnevogn midt i al storskraldet? Hel og pæn med original lift und alles. Myggenettet var smidt på gulvet, og regnslaget lå krøllet sammen under liftmadrassen, så det hele var der. Og kassen var ikke skæv eller noget. Lidt slidt, men pæn. Så den hapsede jeg. Nu føler jeg mig så lidt som en forbryder, for det må da næsten være en fejl, hva'?! Måske nogen har taget fejl af storskraldsrummet og barnevogns-skabetrummet? Azzer, jeg ve' det ikke, men hvis det er din barnevogn, og du savner den, så sig til. Den står nede i kælderen her i første omgang - jeg har ikke skippet den over grænsen eller solgt den på det sorte marked. Endnu. Muhahaha.

Ud over at føle mig som en forbryder, føler jeg også lidt, at Universet kompenserede for at have snatchet Øglens Yndlings Soveklud i Hele Verden. Så det gav en barnevogn retur. Det synes jeg, alt andet lige, er en god byttehandel. Ikke mindst fordi jeg i dag fandt Øglens Yndlings Soveklud i Hele Verden, godt gemt i en underlig fold i klapvognen. Ahem. Så nu venter jeg spændt på, hvad Universet synes, jeg skal bøde for dét.

Er i øvrigt hjemme med über-snottet Øgle igen i dag. 'Kæft det stiller krav til min tålmodighed. Kom til at råbe lidt, da hun splittede min pung ad, behændigt fiskede kvitteringen til mine Bumper-støvler ud og puttede den i skraldespanden. Hvor der lå en hel del havregryn- og bærsnask. Og støvlerne skal byttes. Suuuuper, lille skat (!) Men derudover er det nu gået ganske ok med både tålmodigheden og stemmelejet...

Hvor længe varer sådan noget hoste-/snot-noget forresten? Skal jeg forvente flere hjemmedage i den nærmeste fremtid med overdosis af kiks og Postmand Pære?

Nobody puts baby in a corner!

Slatten Øgle

*Inden nogen spørger, så nej - jeg er ikke gravid, men den vogn vi har, er ved at falde fra hinanden, så en afløser kunne måske være interessant.

fredag den 5. november 2010

Snot snottelot snot snirum snot

Øglen er snottet. Skyder skylden på Vuggestuen Bakterieslottet (ikke at forveksle med Klamydiaslottet). Eller S-toget, som vi var med forleden. Prøvede at forklare Øglen, at det var en dårlig idé at slikke på et af sæderne, men ville hun lytte? Næh nej.

Nå. Men der er jo så dømt snot i lange baner. Hosten, sprutten og klynken. Primært om natten. Hvortil søvndrukken mor (= mig) henter Øglen, slæber hende ind i vores seng, aer, nusser, nynner og beroliger. Med spark i hovedet som belønning. Og hvis jeg er særligt heldig, så en stor, tung blenumse lige i sylten. Fordi man ligger helt vildt godt med bagdelen på min næse. Åbenbart.

I går var det mig, der vandt barns sygedag-lodtrækningen. Ikke fordi jeg har haft specielt mange af dem på det seneste. Men det er egentlig fint med mig. For det er da faksis helt. vildt. hårdt. Øglen bliver nemlig ikke slatten på den hyggelige, puttede måde, når hun er syg. Ikke specielt længe ad gangen, i hvert fald. Hun bliver tværtimod speedet på den klynkende måde. Hvor intet er godt nok. Specielt længe ad gangen. Så alle intentioner jeg måtte have haft om at fikse diverse faktisk ret uopsættelige arbejdsrelaterede ting, gik fløjten - sammen med alle de stunder jeg gerne ville have haft med en latte, en frokost bestående af andet end Mariekiks og måske bare en lille halv time i Blogland.

I stedet halsede jeg rundt med kopper med mælk, en klud til at tørre mælken op med, brikker med juice, bananer, papir til næsen, læse-højt-bøger, fjernbetjening, et udvalg af dvd'er, nusseklud og tigermis. Alle tingene virkede. I to sekunder. Og så var det videre til næste ting. Hårh, mand. Lige før jeg ønskede mig ud på kontoret. Hvor der i parantes bemærket er psykotravlt for tiden, og hvor kaffen er elendig. Men der er i det mindste et skønt fravær af Postmand Per (som er the latest craze derhjemme). Eller Postmand "Pææær'", som Øglen siger. Og tid (sådan da) til at gå på toilettet. I dag er jeg så på kontoret (og bruger tiden mellem møder på at blogge. Virkelig professionelt). Og ønsker mig (næsten) hjem til den syge Øgle, som HDD har glæden af i dag. (Han ringede omkring kl. 11. Og lød helt udmattet. Stakkel). Oh, vægelsind.

Snot-Øglen på tur med "Postmand Pære", som hun fandt til en billig penge i Dagli' Brugsen

Nu med blad. Bemærk venligst termokoppen bag Postmand Pære.
Dét er en god opfindelse. Især fordi det var gårsdagens eneste kop kaffe, før Øglen gik omkuld.

Rimelig klattet. Men alligevel i stand til at drive sin mor til vanvid.
(Man er jo fx ikke ved sine fulde fem, når man frivilligt køber en Postmand Pære-dvd MERE)

Forhåbentlig bliver hun frisk igen snart. For det er jo synd for hende med al den snot. Og så er det også lidt synd for HDD og mig... Får i øvrigt hytten fyldt med gæster i morgen, så i dén forstand ville det også være fjong, hvis hun var frisk. Og i aften... Ja, i aften SKAL hun bare være medgørlig. Eller... næh, det er vel egentlig lige meget. For mig, í hvert fald. Jeg skal nemlig ud og drikke øl. Med nogle søde blogdamer. Juhu! (Og nej, det er ikke bevidst, at vi har valgt J-dag at gå ud på. Pwomise).

fredag den 19. februar 2010

Nemesis

Jeg ved ikke, hvornår jeg lærer det. Nemesis. Læser. Med. På. Bloggen. Han (det MÅ være hankøn, ikke?!) læste med, da jeg skrev forleden, at Øglen sover igennem.  Og han læste med i morges, hvor jeg åbenbart var lidt for kæk på jeg-er-snart-færdig-med-at-male-måden. Nåede ned i Flügger, fik købt min yderst kostbare maling (måske det er så dyrt, fordi man får en alenlang malings-prædiken med af farvehandleren? Helt ærligt  - det er MALING! Hvor svært kan det være?!), og fik slæbt det hjem på 4. sal. Er allerede ved at få second thought ang. det der 4. sal. Men satser på, at det giver mig de onde lår- og ballemuskler. På den tonede måde. Fik også grundet en halv hylde (fandt lige noget fyrretræ i lejligheden, som i dén grad trængte til at skifte farve. Men gør alt fyrretræ ikke det?!) Hvorefter telefonen ringede.

"Vuggestuen", stod der på displayet, og så ved man jo godt, hvad klokken er slået. Det er jo ikke fordi, de plejer at ringe for lige at sludre lidt, vel? Og ganske rigtigt: "Øglen har en temperatur", lød det i røret, og selv om det jo i sig selv er ganske glædeligt, vidste jeg inderst inde godt, at de ikke ringede bare for at meddele mig det åbenlyse, og at de prøvede at fortælle mig, at Øglen havde feber. Så af sted med mig og klapvognen i S-toget. (Sjovt, som folk kigger mærkeligt, når man har proppet taske, regnslag og andet ned der, hvor barnet normalt ligger i en klapvogn. Har overvejet at sige "Ligger du godt nedenunder alle mors ting, lille skat?", mens jeg linder lidt på min tunge håndtaske, men det er jo sket før, at jeg er blevet misforstået, så ind til videre dropper jeg det...)

Fik hentet Øglen og transporteret hende hjem i klapperen i silende regn. Som var forklædt som sne, men det VAR jo regn. Det var i hvert fald lige så vådt som regn. Og så har der ellers været dømt Mission Underhold Ualmindeligt Gnaven Øgle resten af dagen. Ikke så meget som en kvadratcentimeter har jeg fået malet siden i morges kl. 9.58. Og jeg er sikker på, at det udelukkende skyldes, at jeg var så kæk i morges. Hrmpf. Heldigvis har HDD fået malet lidt. Og han overtog også Øglen i eftermiddag, hvor jeg havde en tid hos frisøren. Som har klippet alt mit hår af. Det ved jeg ikke lige, hvad jeg skal sige til, men jeg vænner mig forhåbentlig til det på et eller andet tidspunkt. Gerne inden i morgen, hvor jeg skal til bryllup og helst se lidt pæn ud. Men nå. Alle malerstænkene er i hvert fald væk nu. Sammen med håret. Og det er jo godt nok...

Nu er der X-Traktor, så jeg smutter ind i sofaen. Sammen med resten af Danmark. Med mindre Øglen vågner. Og det gør hun jo nok...

mandag den 25. januar 2010

Dusør gives

Hvis der er nogen, der render ind i et par kinder derude i kulden, så er det mine. Frøs dem af i morges på vej på arbejde.

Særlige kendetegn: Store og blege. Findes formentlig et sted på strækningen Nørreport-Lergravsparken.

Og så er der godt lige nogen, der må tænde for den store varmelampe, tak. Nu HAR vi set, at Søerne kan bundfryse, og at det kan sne i en måned. Global opvarmning min bare...

Øglen er i øvrigt syg igen. En hel halv dag i vuggestue blev det til. Føler sig jo ingenlunde som en dårlig forælder, når man kan læse det her i dagens udgave af MetroXpress...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...