Viser indlæg med etiketten barsel. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten barsel. Vis alle indlæg

mandag den 7. maj 2012

Hej "virkelighed"

Første rigtige(agtige) dag uden for Barselsland. Troede, det ville blive enåååårmt vemodigt, og at jeg ville få svært ved at løsrive mig fra at kysse Varanen på hans smukke hoved og komme med en milliard formaninger forslag til, hvad HDD og Varanen kunne lave sammen og "husk nu at give ham mad"-bemærkninger. Men whaddyaknow - i hele dén lille fantasi havde jeg glemt, at morgenerne ikke pludselig blev så zen-agtige, at der var tid til ret mange andre kommandoer end de sædvanlige.

Så der er ikke blevet udgydt nogen tårer i dag. Af mig, altså. Øglen kandiderede som springvand en stund, da hun ikke måtte æde alle sine farveblyanter, og fordi jeg ikke gad at pakke hendes vandfarver med dertilhørende underlag ud, så hun kunne male. Men hun blev god igen, og resten af morgenen gik slag i slag med madpakke-pakning, given ble og tøj på diverse reptiler, gåen i bad, spisen havregryn, dikkedikken og svaren på underlige spørgsmål som "Hvor er Jette?" og "Skal vi snart se Jette?" (ANER ikke, hvem Jette er. Slet ikke, når hun skulle bære samme mellem- og efternavn som Øglen, er ret skrap og angiveligt bor i et lille rum nede i gården?!) og "Hvorfor hedder manden Michael, mor?", da vi mødte overboen på trappen.

Afleveringen foregik i en storm af børn og syltetøjsmadder, og jeg nåede næsten ikke at tænke over, at jeg for en gangs skyld afleverede uden en Varan på armen og en pusletaske over skulderen. Kunne da også se Øglen mime "Hvor er Varanen?" inde bag ruden, da hun vinkede - det kommer nok til at tage hende et stykke tid også at vænne sig til, at mor og Varanen ikke længere hænger sammen ved hoften.

Det begyndte først så småt at gå op for mig, at noget er anderledes ved i dag, da jeg hoppede på cyklen, proppede min Marc Jacobs-taske (dammit, den har jeg savnet at bruge) i cykelkurven og cyklede tværs gennem byen. I samme tempo som de andre cyklister. Og oplevede hvor meget liv, der egentlig er i Kbh sådan en mandag morgen.

Morgenkaffe og brainstorm - og en lillesmule blogging - på Foodshop no. 26

Nu sidder jeg så på Islands Brygge med en kop kaffe og venter på, at klokken bliver 10, så jeg kan indløse det gavekort, jeg fik til min fødselsdag for mere end 7 måneder siden. Til en luksusmanicure. Håber, de kan udrette mirakler, for mine hænder er virkelig sløje efter en kold vinter og uendelig meget håndvask med et spædbarn in da house. Og hvis de ikke kan udrette mirakler håber jeg bare, at de i det mindste ikke skærer hænderne af mig.

Bagefter står den på et besøg på biblioteket - har en del, jeg skal have læst op på i forbindelse med firmaopstart - og måske en bette løbetur. Og lidt frokost på et tidspunkt derimellem. Så når alt kommer til alt, tegner min første dag ude i semiVirkeligheden egentlig meget godt...

torsdag den 3. maj 2012

Farvel barsel

Jeg har haft sidste officielle barselsdag i dag. Så fra nu af er det farvel til Barselsland og goddag til Dagpengeland. Ikke, at der er nogen indkomstmæssig forskel overhovedet, men rent mentalt er der en himmelvid en af slagsen, hvis man spørger mig. Jeg skal have gang i hjemmebiksen, men allerførst skal min hjerne lidt op i gear. Så dagpenge it is til at begynde med. Og så må vi se, hvor selvstændighedsvejen fører mig hen...

Brunch i solen hos Pixie (sammen med HDD), da Varanen vågnede fra en meget lang morgenlur. Og inden da havde vi fået kaffe (og en bette chokoladecroissant. Mmmf!)

Når nu mutti ikke er hurtig nok til at stange lidt røræg videre til los Varanos, så kan man da bare lige æde lidt solbrilleetui...

Selv om jeg synes, det er svært vemodigt at lukke barselsdøren (jeg er kommet til at græde en lille smule på Varanen i dag), så er der bestemt nogle fordele ved at slutte af på årets hidtil smukkeste og varmeste dag. Ikke mindst fordi det samtidig var HDD's første barselsdag. Vi har hygget, har vi, og når jeg har ja-hatten på, ved jeg jo godt, at jeg (sådan nogenlunde) selv bestemmer, hvorvidt vi skal have en hyggedag af og til. Hvis biblioteket, de nærliggende caféer eller andre varmestuer ikke virker så appellerende, fx. (Har jo selvfølgelig også et hjemmekontor, men jeg forudser temmelig mange interessekonflikter, hvis jeg skal sidde der og kloge den, mens HDD sveder over vranten Varan, sure mælkerester, upakkede pusletasker og vasketøj. Er ret sikker på, at han ikke synes, han behøver publikum til dén del af barslen...). Så igen; nogle fordele er der altså ved at slutte barslen nu.

Varanen i en pose fra undertegnedes (trøste)shopping...
Rasmus Klump-sengetøj fra søde og betænksomme Eline (lang historie om et junior-Rasmus Klump-betræk, der ikke var, hvor det burde være, og en genbrugs, der tilfældigvis lige havde et fint voksenbetræk på lager. Og en lykkelig Øgle) og et par klassikere fra Storskraldsrummet

Det er da bestemt også en fordel, at HDD og Varanen kommer til at få så meget tid sammen. Næsten 4 måneder, sq. Og som Husmoder skriver, så håber jeg, at HDD og Varanen kommer til at bonde helt vildt. Mere end de gør allerede. Og hygge sig. Jeg håber også, at HDD ikke kommer til at gnave armene af sig selv af kedsomhed, for jeg kan dæleme godt forstå, hvis 4 måneder med dikkedik kan virke lidt uoverskuelige. Jeg syntes jo fx ikke, at min barsel med Øglen var rock 'n roll på actionmåden...

Øglen ved Paradis-Is på trianglen (derfor vejarbejdet i baggrunden), hvor vi pitstoppede inden dagens 'lumikki'.

Men altså. Hvorom alting er, så har jeg det ok med at give barselsdepechen videre. Naturligvis er det nemt at være kæphøj, når man vader direkte fra barslen og ind i en Bededagsferie og derfor desværre ikke kan komme over og benytte bibliotekets ellers udmærkede faciliteter. Men er tvunget til at være sammen med dem, man elsker allermest. Shame. Eller noget... (Og hvis Øglen så ellers kunne være så venlig at begynde dagen i morgen med at give mig lige så stor en kompliment som hun gjorde i morges, så er der da ikke et øje tørt. For hvem kan stå for, at ens lille pige siger med begenstringen lysende ud af øjnene: "MOR! Du ligner Klokkeblomst!", bare fordi man vover sig i en nederdel. Måske man skulle gå lidt mere i sådan noget...) Så måske vi bare skal aftale, at vi skrives ved på søndag. Så kan det være, at piben har fået en noget anden lyd...

søndag den 29. april 2012

Den sidste søndag

- hvor jeg officielt er på barsel. Gisp! Nu har jeg mandag, tirsdag, onsdag og torsdag tilbage i Barselsland, og derefter er det ellers goddag til en helt ny tilværelse. Som måske nok i første omgang ikke bliver så anderledes endda, eftersom der først skal ordnes en masse praktiske ting, men mindsettet (for nu at bruge et godt, dansk ord) skal ændres radikalt. Når alt kommer til alt er det nok slet ikke så skidt endda, men som inkarneret trygheds- og hyggenarkoman skal jeg bare lige omstille mig inde i hovedet. Og så ellers bare suge løs af de sidste 'rigtige' barselsdage.

Og det skal jeg love for, at jeg har gjort i denne weekend. Suget løs. Af hygge, dejlighed, afslappethed. Og en enkelt øl (næh, TO sq!) med sødeste AC i fredags. (Hvilket jo så betød, at jeg skulle ud efter mørkets frembrud. Uden barn/børn. Og endte med at sidde udenfor under varmelampens skær på Bopa og hygge totalt, mens vi drak øl og spiste Moules Frites. Følte mig helt urban igen - og det var ikke nogen dårlig følelse overhovedet).

Ahhhh. Øl!

Lørdag og søndag drog Reptil-familien i eksil hos Mårmor og Mårfar, eftersom underboen skulle holde heldagsfest. (Jeg kunne i øvrigt godt have lavet et dårligt rim om noget med eksil og reptil, men det undlod jeg. Bare så I ved det). Og støj på anden parket blev dermed byttet ud med opvartning og afslapning i lange baner. What's not to like?! (Det skulle da lige være den 9 km lange løbetur, jeg snuppede mig, da vi ankom lørdag. Pyyyyhhh, det var hårdt. Og læg lige mærke til, hvor nonchalent jeg lige slynger ud, at jeg løb 9 km. Når det, jeg i virkeligheden helst ville, var at skrive en hel post om dét alene. Hm. Det må komme, når jeg runder de 10 km...)

Og nu er vi så hjemme igen. Varanen er underlig og er træt hele tiden. Og gider ikke rigtigt at spise. Man kan selvfølgelig også sige, at han ikke har bestilt andet de sidste 7 måneder end at være vågen og spise, så der er ikke noget at sige til, hvis han godt kunne tænke sig at prøve noget nyt. Men jeg holder nu alligevel et vågent øje med ham og ser, om tendensen fortsætter. For selv om han næppe bliver skind og ben lige med det første, så skal han jo helst have det godt. Det virker han nu også til at have, men altså. I ved måske, hvordan det er. Man bliver bare lidt mor-pylret, når noget ikke lige er, som det plejer...

Varanen anno 1978. Eller... nej vent. Det er jo mig...

HER var Varanen

Are you talking to me?!

Øglen er i øvrigt også lidt underlig. Efter frokost proklamerede hun, at hun var så træt, at hun gerne ville i seng. Det er der ikke noget mærkeligt i - hun ved, at hun godt må få sin sut, når hun skal sove. Men i dag købte jeg den ikke og sagde, at hun var velkommen til at gå i seng, men det blev uden sutten. Så blev hun VIRkelig ked af det og insisterede på, at hun ville sove, og til sidst gav jeg mig så. (www.nemmemor.dk). Og hvad skete der så?! Hun faldt i søvn! Og snorksov i halvanden time, før vi vækkede hende og satte kursen hjemad. Generelt er jeg temmelig meget imod at vække mine børn, når de sover, men dels skulle vi hjem, dels bliver hendes rytme helt spoleret af at sove om dagen. Det gør hun jo aldrig mere, og hun har ganske rigtigt heller ikke været til at drive i seng i aften. I skrivende stund sover hun faktisk stadig ikke. Men hun tog nu vækningen meget fint, og hun gjorde næsten ikke gengæld, da jeg faldt i søvn i bilen på vej hjem...

Mårmor giver en frisbee til en Dementor

Snork!

Resten af dagen er gået med mere afslapning, udpakken, ordnen madpakke til i morgen, hygge med skraldgrinende Varan, se Svampebob Firkant med Øglen og så jo altså at bruge usandsynlige mængder af tid på at putte selvsamme Øgle. Det giver helt mindelser til dengang, hun var så svær at putte hver aften. Men det ender det selvfølgelig ikke med denne gang. Blev der sagt!

Håber, I alle har haft en dejlig weekend.

Og hey, forresten! Jeg spurgte i børnehaven, om de havde nogensomhelst idé om, hvad det der båddi-halløj kunne være for noget, men de så om muligt endnu mere forvirrede ud end mig. Så jeg må nok slå mig til tåls med, at det forbliver et af livets små mysterier. Til gengæld tror jeg bestemt, jeg har luret, hvor hun har ordet kærlighed fra. Noget med noget MGP-vindersang, der vist bliver hørt pænt meget derovre, hvis man skal dømme efter det der udendørsarrangement, vi var til forleden (hvor det i øvrigt var blevet tørvejr). Så du havde helt ret, Mette :-)

onsdag den 18. april 2012

Hormonella much?

Det er jo efterhånden almen viden, at man er sprængfyldt med hormoner, når man er gravid, når man har født, og ikke mindst når mælken løber til. Man tuder lidt en hel del, snuser lidt ekstra til sin baby, og pludselig en dag er man helt normal igen. Så normal man ellers kan blive, efter skønling har holdt sit indtog i familien og hjertekulen.

End of hormonstory. Troede jeg. Måske er det bare mig, der er uvidende, men jeg har aldrig tænkt på, at de der mælkehormoner ikke nødvendigvis bare forsvinder ud med amningen. Størstedelen gør måske, men der er vist en stædig rest tilbage, der først er på vej ud nu. Her et par uger efter endt amning.

Eller. Jeg VED jo ikke, om det er hormoner, vel?! Er ikke fysiker eller biolog eller noget. Men jeg TROR det. For ellers er jeg ved at blive helt gak, og det orker jeg ærligt talt ikke rigtigt.

Lille hånd og stor hånd. Når man nu glemmer at tage sådan et klassisk billede, når babyen er bittelille, så må man jo gøre det, når han nærmer sig de 7 måneder...

Sagen er den, at jeg tuder. Tit. Over de underligste hormonella-agtige ting. At tiden går så stærkt, og Varanen bliver så stor. At jeg er bange for, at jeg ikke har nydt min barsel og tiden med baby-Varanen nok. At jeg ikke har sunget nok for Varanen ift. Øglen. At Varanens fødsel var hårdere end Øglens (jaja, jeg skylder en fødselsberetning), og at jeg faktisk hellere ville have haft endnu en Øgle-fødsel, hvis jeg selv kunne have bestemt. (Hvilket min tudevorne hjerne så får vendt til, at Varanen ikke er blevet budt velkommen med helt samme maniske postive overskud som Øglen. Og glemmer at tænke over, at det manglende (overdrevne?) behov for at tale om fødslen måske også kan hænge sammen med, at det trods alt var anden gang, og at jeg desuden fortalte så meget om Øglens fødsel i sin tid, at min taletid er opbrugt). At jeg ikke kan huske og fastholde, hvordan Varanen så ud som helt spæd. At det ikke er det samme at se det på billeder, og at det, at jeg ikke kan huske det, må betyde, at jeg ikke har været ordentligt tilstede, og at jeg i øvrigt er en forfærdelig mor. Og. Så. Videre.

Den forfærdelige mor med reptilerne på skødet en tidlig morgenstund. Hvor Øglen er helt parat til børnehave med tylskørt og karnevalsmaske

Det er pænt belastende. Især fordi jeg ikke har skyggen af chance for at ændre de fleste af de ting, jeg tuder over. Så jeg kan ikke engang vende de triste følelser til noget konstruktivt. Jeg kan bare forsøge at nyde her og nu'et og lade være med at tænke for meget generelt. Men som mange (nybagte) mødre måske vil medgive mig, så er man ikke altid lige rationel i sine moderfølelser.

HDD er - berettiget - rimelig forvirret i forhold til, hvordan han skal tackle det. Det er jeg også. Skal bare have ro, tror jeg. Og en, der gider at lytte og lader være med at skælde for meget ud, når jeg bliver urimelig. Var pænt sur i lørdags, i øvrigt. Over et eller andet jeg allerede har glemt. Med det resultat, at HDD også blev sur. Og så gik vi derude i haven og var gnavne. I smug, troede vi - Øglen behøver jo ikke få glæde af den dårlige stemning. Men hun er en stor pige nu og opfatter alting og lidt til, så pludselig, mens hun sad og skovlede lidt i jorden, kiggede hun op og sagde skrapt: " Mor og far! I skal opføre jer ordentligt!" Ok så. Point taken. Sqda også dårlig stil, altså.

Den lattermilde Varan på vej på tur. (Skal jeg mon tage det som et vink med en vognstang, at han skraldgriner, hver gang han ser min iPhone gøre sig klar til at tage et billede?!) Hvordan kan barslen slutte, når der er sådan en skønling at tage sig af?!

Men jeg skyder skylden på hormonerne. Som godt må være så venlige at smutte snarest. For der skal virkelig ikke meget til at få mig til at vande høns. (Og nej - jeg er ikke gravid) Så vi skal ikke snakke om, at der kun er to uger tilbage af min barsel, for så tuder jeg igen. Også selv om jeg egentlig glæder mig til at prøve kræfter med min nye, omend ukendte, hverdag.

torsdag den 12. april 2012

Argh!

Jeg er jo stoppet med at amme. Og udover, at mine bryster lige skal fatte det, så de ikke gør så herrenas, at det føles som om, jeg dør en lille smule, hver gang Varanen giver dem et veltilrettelagt los fra vandret position på puslebordet (som er lidt højt - SÅ lange er brysterne trods alt ikke. Endnu) så er det ok. Vemodigt, men ok. Det er fx meget rart, at jeg kan gå i tøj uden knapper eller lynlåse eller andet, der giver hurtig adgang til madkasserne. Det er så ikke helt så rart, at jeg pludselig skal til at tænke over, hvad jeg spiser, fordi der ikke længere er automatisk kaloriefradrag. Eller at begrebet amme-tv er over and out. Men det klarer jeg nok...

Nå, men ammestop betyder jo så også et øget indtag af modermælkserstatning for den lille store Varan*. Vi brugte Holle til Øglen i sin tid, så det var det naturlige valg, da Varanen skulle til at have en flaske. Og have erstatning i grøden. Det lugter ganske fælt, men Varanen kan lide det, og det er jo det, der tæller.

Men så skete der det, at jeg i dag var på besøg hos min sædvanlige Holle-pusher, og de kunne fortælle mig, at produktionen simpelthen stopper?! Altså, at der Ikke. Bliver. Lavet. Mere. Holle-modermælkserstatning. Herhjemme, i hvert fald. Så de havde kun det, der var tilbage på hylderne, og det var ikke noget af det, jeg skulle bruge.

ARGH!

Af sted med mig til den lokale Urte-Erna**, som heldigvis stadig havde noget af 1'eren. Hamstrehamstre. 6 pakker blev det til, men det rækker jo som en skrædder i hævlød. Ham Varanen drikker sig gennem en pakke på en uge, og selv om indtaget jo gradvist bliver mindre, forudser jeg, at han stadig skal have modermælkserstatning om 6 uger. Trods alt.

Varanen i erstatnings-Slaraffenland. Så længe det varer...

Såeh. Nu tilspørger jeg jer: Hvad gør jeg nu? Er der nogen, derude i det ganske land, der er stødt på nogle æsker Holle erstatningspulver 1 i deres lokale helsebiks? Har en æske stående på hylden derhjemme, fordi guldklumpen ikke kunne lide det? Kender producenterne og kan lokke/tvinge dem til at genoptage produktionslinjen? Anything?

Eller skal jeg bare bide i det sure æble og skifte mærke? Og lade hånt om skrækhistorien, der florerer i min familie, om min bror, der - dagen før sin dåb - røg over på et andet mærke MME og skreg sig igennem hele sin festdag pga. mavekneb? (Morale: Skift af MME-mærke giver ondt i maven. Så hold dig til ét mærke. For evigt. Agtigt). Og satse på, at det ikke sker for Varanen? Eller hvad?


*9,9 kg vejer han, iflg. Sunderen til Åbent Hus i dag. Da hun altså endelig vejede ham efter at have udspurgt mig ret meget om, hvorfor jeg ville have ham vejet allerede (4 uger siden sidst). Svaret "jeg er nysgerrig" virkede ikke, så jeg prøvede noget med, at jeg gerne ville holde øje med hans vægtkurve, eftersom han jo ER ret stor. Hvortil jeg fik et "Vi gør ikke noget ved det! Vi fedtregulerer ikke babyer. At du ved det". Dammit - her gik jeg ellers lige og håbede på en The Zone for babyer (!)

**Hvor ekspeditionen lod en del tilbage at ønske. Hvis man bliver så mavesur og humorforladt af at leve økologisk, holistisk og urte-speltet, så er der endnu en god grund til at holde krampagtigt fast i sin latte, Marabou-chokolade og almindeligt-hvedemel-kan-vel-være-ligeså-godt-som-spelt-livsstil.

torsdag den 29. marts 2012

Det der arbejde

Som GravidGrahvad 'antydede' (nej, ok - klappede i stavelser) for nogle indlæg siden, så er det vist ved at være på tide, at jeg løfter sløret for, hvad det egentlig er, jeg går og pønser på at lave, når jeg om alt for kort tid er færdig med at være på barsel. Jeg ved, at I har været enormt spændte på det og muligvis også ligget søvnløse over det, så jeg håber ikke, I bliver skuffede, når jeg fortæller, at pønserierne såmænd 'bare' går ud på, at jeg vil prøve kræfter med at blive selvstændig. Kommunikationskonsulent og tekstforfatter, that is.

Jeg er uddannet inden for kommunikation, ligesom omkring 9 milliarder andre, så jeg er klar over, at man kan fodre øffende bondegårdsdyr med sådan nogen som mig. Men jeg vælger at tro på, at min kærlighed til og evner inden for sprogets løjerligheder om ikke er bedre, så i hvert fald fuldt ud lige så gode som en stor procentdel af de 9 milliarder.

I går havde jeg mit første konsulent-agtige møde. Med makeup, en taske, der for første gang i et halvt år ikke var en pusletaske og tøj helt uden grød på. Tror jeg da i hvert fald nok. HÅBER jeg! Det var en helt ny oplevelse - både det at have rent tøj på, det at skulle optræde i en ny 'rolle' og den der detalje med, at min hjerne pludselig skulle til at beskæftige sig med andre og lidt længere ord end 'grød', 'mos' og 'ble'. Men særligt det, at jeg pludselig skulle spille hård i filten var nyt.

Normalerweisse er jeg ret flink. For flink til tider - særligt, hvis folk går hårdt nok til mig. Desuden har jeg - endnu - en ret lille viden om hele konsulentbranchen. Men lige netop med mødet i går kender jeg mit værd. Og det er markant højere end det, den potentielle kunde spillede ud med. (Og hvis jeg ikke var så goddamn flink, så ville jeg sq nok være blevet ret fornærmet, faktisk). Så selv om det, han kunne tilbyde, arbejds-wise, lød rimelig interessant, så var det ikke interessant nok til den foreslåede pris. Og det måtte jeg jo så fortælle ham. Og stå på mit hele vejen gennem samtalen. Det lykkedes; endda uden jeg blev helt forfjamsket og undskyldende, og selv om jeg gik fra mødet uden nogen aftale, så har jeg en god fornemmelse i maven. Mr. boss-man finder næppe pludselig ud af, at han alligevel gerne vil betale prisen, men han er heldigvis kun én ud af mange potentielle kunder. Så jeg leder videre og er bare glad for, at jeg nu er én erfaring rigere inden for disciplinen 'indledende samtale med potentiel kunde'.

Jeg har ikke valgt selvstændig-vejen for at komme til at arbejde mindre (selv om det da ville være en glimrende bivirkning). Om noget, kommer jeg formentlig til at arbejde mere. Men ved at være min egen herre kan jeg i vid udstrækning selv disponere over min tid, og det er særdeles attraktivt for mig i øjeblikket, hvor jeg må indrømme, at jeg har lidt svært ved at se, hvordan Det Virkelige liv-kabalen skal komme til at gå op med to 'almindelige' fuldtidsjob. Syntes, det var vanskeligt nok, da vi kun havde Øglen, og jeg har en idé om, at det ikke bliver nemmere, nu hvor der inden længe kommer en ekstra hente-bringning ind i ligningen. Men selvfølgelig ville det kunne lade sig gøre - det er der jo massevis af levende beviser på derude...

Jeg ved ikke, om idéen kan flyve, men den skal i det mindste have chancen for at prøve. Hvis den kan, er det intet mindre end fantastisk. Hvis ikke den kan, jamen så må jeg jo ud og prøve at finde mig et 'almindeligt' arbejde, og der er ingen skade sket.

Er der ikke noget med, at man ikke fortryder det, man har prøvet af, men det man ikke får prøvet af?! (Eller går den i virkeligheden på børn?! Ah, nevermind) Gider i hvert fald ikke at stå om 5-10 år og mega-ærgre mig over, at jeg ikke turde prøve. Så nu gør jeg det bare. Sq. Og hvis der er nogen, der liiiige står og mangler en kommunikationstype til et eller andet, så sig endelig til... ;)

fredag den 16. marts 2012

Mr. Lambada

Altså, er der noget, at sige til, at jeg har lidt kvaler med, at min barsel næsten er slut, når det betyder farvel til lange, dovne dage sammen med Mesteren i Liggende Lambada her?

Det er ikke tis, den der våde plet på hans dragt. Det er bare hans utjekkede mor, der kom til at lægge et stykke vådt vat på ham, da han blev puslet. Og først opdagede det bagefter...

Han triller ikke, mm. man tilskynder ham kraftigt til det (læs: prikker/skubber til ham), måske fordi de der lår er lidt i vejen, men til gengæld er han en megahaj til at sprælle. Og grine. Og spise. Så hvem gider bekymre sig om at rotere om sin egen akse?!

Var til åbent hus hos sunderne i går for at høre, om de havde nogle gode råd til nattesøvnen, som stadig ikke er fantastisk, men dog heller ikke er lige så sløj, som den har været. (Selv om HDD nok vil være lidt uenig i dét udsagn, eftersom han tilbragte det meste af natten til i går i vågen tilstand på sofaen sammen med Varanen, mens jeg fik et par timers søvn. Det er dog længe siden, det sidst har været så slemt).

Jeg ved ikke, hvad jeg havde håbet på, at sunderen kunne sige, men jeg gik i hvert fald derfra uden at være blevet et hak klogere. Eller - det er ikke helt rigtigt. For jeg ved nu, at Varanen er 73 cm lang og vejer 9,4 kg. Til sammnligning vejede Øglen 8,9 kg, da hun var et år... Og at han er vild med at være nøgen foran fremmede damer. I hvert fald blev der sprællet og grinet til den store guldmedalje. Så hvis han bare skruer ned for sprælleriet, men fortsætter med at slå smut med sine store brune øjne, så skal det der nøgenheds-noget nok give pote, når han bliver lidt ældre. Med mindre det selvfølgelig tager overhånd, så han ryger i brummen for blotteri...

Men nøgenhed er én ting - bryster åbenbart en anden. Og dem (mine, i hvert fald) gider han tilsyneladende ikke mere. Så det der amning, det bruger vi ikke så meget tid på længere. Tidlig morgen, eftermiddag (hvis vi er hjemme, og der ikke sker et klap andet, så han kan døse lidt imens), og nogle gange ved puttetid. (Indtil for en uges tid siden kunne lige præcis dén amning tage 1-1,5 timer, og nu er jeg heldig, hvis han gider spise i 5 minutter). Det ved jeg da egentlig ikke lige, hvad jeg skal sige til.

På sin vis er det naturligvis meget rart, hvis han kunne blive vænnet fra amningen uden de store sværdslag, men omvendt har det jo fungeret rigtig godt indtil nu, der er rigeligt med mælk, og så er det jo bare praktisk. Og mega mega hyggeligt. Hm. Det er jo ikke min beslutning, kan man sige, og opretholder han sit amme-veto et stykke tid endnu, giver det jo sig selv. Men allywl. Og så skal jeg lige pludselig til at sætte mig ind i, hvor meget mælk han får/skal have i løbet af en dag og skolde flasker og alt muligt. Åh dog. Nå. Fandt jo ud af det med Øglen i sin tid, så det lykkes nok igen, men næh, hvor har jeg da glemt meget i løbet af de par år...

tirsdag den 13. marts 2012

For(h)år

... Lame-o overskrift. Jeg ved det. Men klokken er mange, og jeg kunne ikke finde på noget bedre. Sowwy.

Men altså. Jeg er blevet klippet. Farvel til barselshår (der måske faktisk ikke er blevet klippet i et års tid, og derfor var blevet noget langt og træt i betrækket. Og krøllet). Og goddag til ny frisure med pandehår. Som rent faktisk kræver, at jeg føntørrer i det mindste bare pandehåret om morgenen. Og måske lige opper mig en anelse på makeup-fronten. For selv om der røg en del hos frisøren, så var poserne under øjnene desværre ikke en del af det. Til gengæld bliver de måske faktisk fremhævet lidt ekstra af pandehåret. Så makeup it is. Og selv om jeg egentlig overhovedet ikke har tid til eller gider fønne eller makeuppe om morgenen, så er det nok en meget god øvelse. Taget i betragtning, at min barsel slutter om 1,5 måned (wtf? Hvor blev tiden af? Kom tilbage med den straks!), og jeg så skal til at ud i Det Virkelige Liv. Hvor folk er i deres gode ret til at blive bange for mig, hvis der ikke sker noget med poserne.

Skal lige vænne mig til, at der nu er ret meget mindre hår. Og at mit spejlbillede ser noget anderledes ud, end jeg lige går og regner med. Men det er blevet meget godt, tror jeg (og nej, jeg poster ikke et billede).

I stedet for billede af nyt hår, kan I få et billede af det hår, der er blevet klippet af. Og af et par halve reptiler. I lækkert forårs-modlys.

Så nu kan jeg sætte kryds ud for 'hår' på min ikke-eksisterende Kom Op Af Barselssumpen-liste. Næste punkt må være noget manicure (sjældent har man set så sløje hænder som mine), eftersom jeg har et gavekort til sådan en omgang liggende et eller andet sted. Formentlig under en stak stofbleer. Og en forkæl mig selv-dag i DGI-byen. Som jeg sjovt nok også har et gavekort til.

Og så er der jo det der med tøjet. Selv om jeg er tyvstartet lidt, så lader min garderobe stadig meget tilbage at ønske. Men det sætter naturligvis også sine begrænsninger, at det skal være ammevenligt (lidt endnu, om ikke andet). Bilder mig selv ind, at de to halskæder jeg kom til at købe i dag, kan gøre noget godt for de mere 'plain' ting, jeg har i skabet, så det er da et skridt i den rigtige retning. Og så er jeg jo velsignet med verdens sødeste kæreste, der i går - efter helvedesputning af Varanen - lige kunne trylle lidt sommergodter til fødderne. Både mine og Øglens. Så SE lige her:

New Balance-sneaks til mor og datter

Jeg er meget begejstret. Og det er Øglen også, tror jeg. I hvert fald har hun løbet en del rundt i hendes og råbt "NYE LØBESKOOOO!" et utal af gange. Og krydret med et "De er meget pæne, mine nye løbesko, far!" Jeg har indviet mine i dag, og mine fødder er glade. Rigtig glade. Efter at have henslæbt de sidste mange måneder i übervarme støvler, er de lykkelige for at komme i noget fodtøj, der - udover at være smarte (synes jeg i hvert fald) også er lavet til at være gode at gå i i det fan-tas-tiske vejr, vi har haft de sidste par dage. Hej forår! Hvilket er påkrævet, når man på 2. uge i rap er oppe på en daglig gennemsnits-traske-med-barnevognen-distance på omkring de 10 km.

Såeh. Hår. Tjek. Tøj. Semi-tjek. Sneakers. Tjek. 

Jeg er godt på vej. Så mangler vi bare, at hovedet og hjertet følger med, så jeg både kan være trendy OG totalt-for-færdig-med-babyboble-agtig, når jeg skal aflevere barselsdepechen til HDD og futte ud i Det Virkelige Liv (som i øvrigt kommer til at byde på anderledes og ret så spændende ting, tror jeg. Mere om det i et andet indlæg). Så det er godt, at der trods alt er 1,5 måned endnu, så jeg kan nå at vænne mig til tanken...

søndag den 18. december 2011

Early birds

Nåh ja - jeg var nede og få vejet Varanen i torsdags. På hans 12-ugers fødselsdag. 7.080 gram, sagde digitalvægten, så det er en vægtøgning på nøjagtigt 2 kg og 828 gram siden han kom ud. Såeh; stramt tungebånd eller ej - han lader til at få temmelig meget mad indenbords.

Det skulle han oså gerne, når nu man tager i betragtning, at han spiser ret præcist hver halvanden time. Det er altså tit. Til gengæld spiser han så også rimelig længe, når han spiser, så gæt lige, om jeg har god tid til at spille Wordfeud?! (Jer, jeg spiller med: I ved, hvem I er, og I får klask! Gnæggnæg) Og knap så god tid til at lave noget som helst andet.

Men ok - ret skal være ret; når han sover, vågner han ikke efter halvanden time for at spise. Jeg er begyndt at se konturerne af en rytme, der hedder lang lur om formiddagen (hvilket indebærer lange, hvileløse traveture og cafébesøg med iPad efter Øglen er blevet afleveret, eftersom jeg har fået mig en Varan, der nægternægternægter at sove indendørs i dagtimerne), pletsoven på mig i løbet af eftermiddagen og så putning ved 18-19-tiden alt efter (hans) humør. Det tager så lige en times tid at amme ham så langt ned, at han dejser om (læs; er for dopet til at brokke sig), når han bliver hældt ned i sin seng, men pyt. For det betyder, at HDD og jeg har børnefri aftener. Ikke, at vi bruger dem på noget spændende. Sidder gerne med hver sin computer. Spiller Wordfeud (også mod hinanden. Trods alt). Sludrer lidt. Stirrer tomt ud i luften. Laver halssmykker af gamle t-shirts (arj, ok - det er kun mig, der gør det). Ser dårligt tv. Rydder op. Rydder lidt mere op. Spiser slik. Sludrer lidt mere. Osv. Get the picture?! Det kan godt være, at det ikke er så actionpacked, men det er sq meget hyggeligt. Og så er det jo virkelig luksus at have et par timer til/for sig selv, før man gerne alt for sent tørner ind.

Se lige de brune chokoladeknapøjne! (Gad vide om psycho-Wordfeud-ordbog godtager dét ord?!) Når de kigger på en, så er det altså svært at være rigtig irriteret. Også selv om det er på et gudsjammerligt tidspunkt

Og det der med at tørne ind, iggå? Det bliver ikke sent i aften for mit vedkommende, skulle jeg lige hilse og sige. For efter Varanens sædvanlige (første) natsnack ved 3-tiden (tror jeg - det er lidt sløret), insisterede Øglen temmelig højlydt på at blive hentet ind i vores seng (hun er stadig spærret inde i tremmesengen efter Sovecirkusset). Jeg var jo alligevel vågen, så jeg hentede hende, hvorefter hun (også højlydt) proklamerede, at hun gerne ville op og have "hårnflex". Øh... nej! Ikke kl. 04, lille Øgle. Derefter lå hun og plaprede - stadig højlydt - om at stå op og nisser og gaver og hårnflex, og til sidst vågnede den mælkedopede Varan. Og ville have mere mad. Og holde fest bagefter. Øglen ville også holde fest. Og HDD?! Han sov den velkendte mandesøvn, hvor selv en atomkrig ikke ville vække ham. Til sidst tog jeg Varanen under armen og fortrak til stuen, mens Øglen lå og plaprede videre inde i soveværelset. Og godt en time senere (kl. 05.51, thank you very much!) faldt han endelig i søvn. Jeg nåede trods alt lige at slumre en times tid, før vækkeuret ringede, og så var det ellers tid til at stå op og gøre klar til brunchgæster. (Gaaaaab!) Varanen sov ufortrødent videre, og den vedholdende plapren fra soveværelset var også stilnet af. Men det er som om, de små kræ først kan sove rigtig godt, når de har vækket deres mor så godt og grundigt, at det er svært at lægge sig til at sove igen.

Håber bare, at det er en fase. Som er MEGET hurtigt overstået. For jeg kan helt klart konstatere, at jeg ikke er bygget til at vågne/stå op kl. 4. Jeg ved godt, at man ikke må brokke sig, når man har en baby, der i mange tilfælde sover fra kl. 19-20 stykker til kl. 03, før den første nattetår. Men jeg siger det bare...

torsdag den 8. december 2011

Sov nu for s****, vol. 2

Det går bedre med at putte Øglen. Væsentligt bedre. Men gyngestolen er stadig en fast del af ritualet, selv om den nu 'kun' skal siddes i i en halv til en hel time.

Man kunne forestille sig, at børnehaven kan tage lidt af æren. Et nyt sted med væsentlig flere børn, et helt andet aktivitetsniveau og ingen middagslur, gør i dén grad en lille Øgle træt. Og så har tiden nok også arbejdet for os, ligesom de påsatte tremmer i sengen gør sit til at holde hende indenbords. Middagsluren er vist i øvrigt helt droppet nu - børnehaven har nemlig ingen 'organiseret' putteordning, så hvis ungerne skal sove, skal det ske på frivillig basis. Pt. er det kun N og Øglen, der sover middagslur, og chancerne for, at de to hyperaktive kræ, der i dén grad kan gejle hinanden op, lægger sig til at sove side om side, ser jeg bare ikke lige ske. Yndlingspædagogen så da også helt lettet ud i dag, da jeg sagde til ham, at jeg ikke syntes, han skulle bruge tid på at få Øglen til at sove...

Varanen er stadig rimelig ringe til at sove indenfor om dagen (hvilket jeg fik at mærke i går, hvor jeg af forskellige årsager ikke kunne komme ud og gå en tur. Så Varanen sov stort set ikke. Før kl. 21.30, hvor jeg havde brugt lige knap 3 timer på at amme ham ned/nusse ham i søvn/gynge ham/svøbe/synge/tude/you name it. Til gengæld spiste han hvert 5. kvarter hele dagen. Yipeee!), men kommer han i vognen, er det stensikkert, at han tager sig en god lur. Således er jeg ved at forsøge at etablere en morgenrutine, der går ud på at aflevere Øglen sammen med Varan i klapvogn og så gå en god tur (og ende på café med kaffe og Wordfeud en avis) indtil Varanen vågner. Typisk efter et par timer. Det bliver selvfølgelig lidt dyrt i længden, men det er knageme hyggeligt.


Vi døjer altså stadig med søvnen i et vist omfang herhjemme, og derfor var det da også meget apropos, at min gamle kollega, som jeg mødtes med til kaffe i dag, havde købt bogen "Go the f**k to sleep" til mig. Den vil jeg glæde mig til at læse højt i mine allermest indebrændte øjeblikke.

Kaffeslabberadsen var præget af snak om babyer, barsel og job (kollega er også på barsel) - og så lige af Varanen, der påkaldte sig min fulde opmærksomhed ved at gylpe hele sit just indtagede måltid ned ad ryggen på mig for derefter at fylde sin ble - OG sit tøj - med ellers meget moderigtig sennepsfarvet goo. Altid dejligt at skulle håndtere sådan noget på café uden puslebord, men det gik da. Og herefter kunne snakken genoptages, indtil Varanen mente, at nu kunne det være nok med det cafébesøg. For derefter at falde i dyb søvn i vognen og nappe en time mere. Ah well, så fik jeg da klaret nogle ærinder. Og købt en træstamme i Lagkagehuset til i aften...


mandag den 21. november 2011

Dét skal fejres!

Har lige været ved lægen til det der 8-ugers tjek. Alt så fint ud, og det er selvfølgelig dejligt, men det er ikke det, der er det vigtige. Det er det, jeg havde (og stadig har) hos lægen, der er det vigtige, for det var (er) nemlig et par før-graviditetsbukser! Jeg siger det bare! Og i går havde jeg en før-graviditetsnederdel på. Bukserne er ikke skinny jeans, og nederdelen ikke af den allermest smygende slags (baggy er vist en mere korrekt betegnelse), men alligevel - det går da den rigtige vej!

Så det skal selvfølgelig fejres, og hvordan gør man det bedre end at sætte kursen direkte mod Lagkagehuset efter en træstamme? Og impulsshoppe en cardigan på vejen. Længe leve barsel. Og dagpenge...

Tøj og mad! (Og det er den lille pose, der er træstamme i. Den store pose gemmer på rugbrød)

Lægen kiggede i øvrigt Varanen i munden og mente ikke, at der var grund til at klippe tungebåndet (endnu?) Det er jo godt, at de sundhedsfaglige personer er enige. Eller nåwet...

torsdag den 17. november 2011

Indlæg nr. 300

... Ja, det fatter man jo ikke. 300 indlæg på bloggen. Om alting og ingenting (mest ingenting, tænker jeg). Og hvordan skal det så markeres, tænker I nu? Hvilke spændende ting har hende Øglemor i ærmet til os?! Jo, ser I - indlæg nr. 300 kommer til at handle om Varanens 8 ugers dag (i dag), som tilfældigvis også var dagen, hvor han blev målt og vejet til Åbent Hus hos Sunderne på Østerbro. Jeg løfter sløret for hans vægt, hans længde og hans spisevaner. Og så bliver der også meget noget om for korte tungebånd. Stay tuned - det er hæsblæsende action, det her!

Når man er flergangsmor i Københavns Kommune (og muligvis også andre kommuner), har man ikke brug for at følge sit barns højde- og vægtkurve. Eller spørge ind til dets velbefindende. Åbenbart. I hvert fald er antallet af sundhedsplejerske-besøg blevet reduceret kraftigt i forhold til første barn. Det handler jo nok - som så meget andet - om at spare, og det er da også helt ok. Personligt har jeg på ingen måde lige så meget at spørge Sunderen om, som jeg havde i Øglens første måneder, så det er fint nok med mig, at besøgene hos en flergangs-mor er "efter behov". Men hvis Sunderen i løbet af sine første besøg (1 uge og 3 uger) vurderer, at man ikke har behov for ekstra besøg (og hvornår har man så behov? Kvalificerer nysgerrighed om barnets trivsel som 'behov', eller skal man være reelt bekymret over noget?!), så kommer hun først igen, når barnet er 8 måneder. Og det spring synes jeg måske er liiiiidt langt. I hvert fald, når man gerne vil vide, hvor stor den 'lille' guldklump er blevet. Om det er noget, man bilder sig ind, eller om ungen virkelig er blevet tungere siden 5-ugers undersøgelsen, og om det kan passe, at str. 62-dragterne er begyndt at stumpe lidt.

Men så er det jo dejligt, at der er Åbent Hus hos Sunderne hver torsdag. Varanen blev derfor proppet i sin klapper i morges og skrumlet over for at blive afklædt og målt og vejet. Til 5-ugers undersøgelsen for 2,5 uger siden, vejede han 5.820 g og var 60 cm lang. I dag vejer han 6.280 g og er 63 cm lang, så vi kan vist godt konkludere, at han vokser. Han spiser altså også temmelig tit - fx kom vi lidt for sent til Åbent Hus-aftale med gammel mødregruppe-veninde, fordi han blev akut sulten i det sekund, jeg havde lagt ham i liften. Og han skulle have lidt mere at spise efter strabadserne med at få tøjet af og på igen. Det kan også være appetitfremkaldende næsten at tisse på Sundhedsplejersken og blive talt så meget om, tænker jeg. Alligevel mente Sunderen, at det kunne være, at han ikke fik helt mad nok. Forstået på den måde, at han kan være sulten, når jeg oplever, at han ikke gider ligge selv i løbet af dagen. At grunden til den pletsovning han praktiserer i løbet af formiddagen kan være, at han vil have mere mad.

En kvinde af få ord, hende Sunderen

Min egen Sunder, som jeg sidst så for snart mange uger siden, mente derimod, at jeg skulle prøve at trække ham lidt mellem måltiderne. Så han spiste med 3-timers interval i stedet for 1-2-timers interval. Hun mente nemlig ikke, han skulle spise så tit, fordi han tager flot på. Varanen er imidlertid indrettet sådan, at man da selvfølgelig godt kan forsøge at trække hans måltider lidt, men så skal man forvente at få en høreskade pga. skrigeriet, så jeg giver ham altså bare mad, når han virker sulten. Det har virket fint nok indtil videre, selv om jeg føler, at jeg snyder lidt, når nu jeg ikke gør, som jeg har fået besked på. Og nu er der så en ny Sunder, der siger, at jeg bør give ham endnu mere mad?

Jeg er forvirret på et højere plan.

Forvirringen bliver heller ikke mindre af, at dagens Sunder registrerede, at Varanens tunge er lidt 'kløftet'. (Jeg nåede lige at tænke "Harry Potter", "Slangehvisker" og "Sejt nok", inden jeg fattede, at det ikke var den slags kløft, vi talte om) Har egentlig tænkt på, at hans tunge bøjer sig så sjovt sammen, når han græder, men har ikke lagt mere i det - synes bare, det så sødt ud. Og hvad ved jeg om børn og deres tunger?! Nu kan jeg så forstå, at det kan tyde på For Kort Tungebånd. Aha. En hurtig googling kan afsløre, at nogle af kendetegnene ved sådan noget halløj er dårlig vægtøgning og sår på brystvorterne. Og at det siger 'klikkelyde', når Barnet Med Det For Korte Tungebånd dier. Klikkelyde - tjek. Dårlig vægtøgning og sår på brystvorterne - ikke tjek.

Dagens Sunder (som jeg trods alt konsulterede inden Google) mente så i øvrigt ikke, at for kort tungebånd havde noget som helst med hans evne til at spise at gøre. Men var mere bekymret for, om han ville få svært ved at rense sine tænder med tungen senere hen. Wtf? Det var ikke lige, det første jeg tænkte på, men jeg kan da godt se, at det er en rar evne at have.

Så jeg må jo nok hellere få lægen til at kigge på det der tungebånd. Og eventuelt få det klippet (AV!), hvis det vitterligt er for kort. For ellers kan det være, at Varanen ender op som totalt underernæret skravl, der lugter dårligt ud af munden, fordi han ikke kan rense sine tænder med tungen (og alle tandbørster i verden er gået op i røg). Og bliver kendt ude i byen, som Ham Med Det Korte Tungebånd, Der Kysser Herredårligt. Og det kan vi jo ikke ha', som Øglen ville have sagt.

Nogen af jer, der har erfaringer med for korte tungebånd? Og hvad man i givet fald kan/skal gøre ved sådan nogle?

Nu vil jeg runde indlæg 300 af, fordi Varanen Med Det Måske For Korte Tungebånd øffer i liften. Han har lige nappet en lur på 3 timer, så enten er der noget om det der, Dagens Sunder sagde om mere mad vs. søvn, eller også tager han forskud på eftermiddagens sædvanligvis meget lange lur. Og så bliver det da den rene fest at have ham med i ladcyklen ind for at hente Øglen lige om lidt...

lørdag den 29. oktober 2011

(Sl)yngel

Jeg har lige brugt 275 kr. (Jaja - og 211,75 nede i Netto. Og 45,- på en latte og en kanelsnegl på Krummen & Kagen tidligere i dag. Og 129,95 i Vila - de havde nemlig endelig fået det meget meget enkle tørklæde hjem, som jeg har gået og manglet i et års tid oder so. Men det var ikke DE penge, vi skulle tale om).

275,- er selvfølgelig ikke nogen formue, men man kan alligevel få en del slik, fx. Eller en god portion sushi til HDD og jeg. Man ville også kunne købe indtil flere par handsker til Øglen (tror jeg, men aner det i virkeligheden ikke, for jeg kan simpelthen ikke finde nogle handsker til hende. Hvaffor nogen handsker er the shizzle, når man er 2,5?!) eller fire-en-halv pakker MAM-sutter til Varanen. Osv. Altsammen vældig nyttige ting (især slikket), men det er noget helt andet, jeg har snoldet.

Nu ved jeg, at I sidder helt ude på kanten af sofaen for så at få at vide, hvad det er, jeg har brugt knap 300 kroner på, så jeg vil uden dikkedarer løfte sløret for, at det er... ta-daaaah... SØVN! Til Varanen. Og dermed afslapning til mig selv. "Hvordan kan det lade sig gøre?", tænker I nu (mens I stadig sidder på kanten af sofaen), og igen vil jeg gå direkte til sagen: Jeg har købt en vikle. En strækvikle for at være mere specifik.

Snorksovende Varan 

Der er jo sindssygt mange, der sværger til vikler og slynger og what-nots, men jeg har aldrig rigtig brugt det. For det første synes jeg, at det er en kæmpe jungle, og for det andet syn(t)es jeg måske, at det er lige urtet nok. Eller også bærer jeg bare nag, fordi jeg forsøgte mig med en ringslynge til Øglen, men hun skreg så højt, at jeg seriøst troede, at jeg havde ødelagt hende, de få gange hun lå i den, så den blev hurtigt droppet. Og da vi, efter en kort flirt med en Babybjörn, skulle investere i noget bære-aggregat til hende, faldt valget på en Ergo Baby (efter gode råd fra Blogland). Den har vi stadig - og jeg har ovenikøbet købt en babyindsats, så den kan bruges helt fra nyfødt - men jeg synes ikke, at Varanen sidder særlig godt i den (og det synes han vist heller ikke selv), så den er ikke blevet brugt særlig meget og kommer nok først frem igen, når Varanen er omkring 6 måneder gammel.

Nu er det så bare sådan, at Varanen gerne vil bæres rundt, når han altså ikke lige spiser eller sover. Han er ok med skråstolen fra tid til anden, og jeg har store forhåbninger til aktivitetstæppet, som jeg netop har fundet frem, men armene er bare de bedste. Helst mine, åbenbart. Og det er skam også knaldhyggeligt sådan at slæbe ham rundt, men med en kampvægt på små 6 kg, er han jo ikke ligefrem fjerlet. Så jeg bliver en kende træt i arme og skuldre og får i øvrigt ikke lavet noget som helst i lejligheden. Ikke, at jeg hungrer efter at gøre rent, fx, men lidt oprydning, dykken ned i bunkerne af vasketøj, som tilsyneladende ikke har nogen bund overhovedet, eller andre praktiske ting ville ikke være af vejen. Så noget måtte der ske, og eftersom min slynge-kyndige svigerinde anbefalede mig en strækvikle, var det sådan en, det endte med.

Udsigten, når jeg kiggede ned (og lige lindede lidt på jakken). Meget fredfyldt 

Den ankom så i dag, og efter at have fået nogenlunde fat på bindeteknikken turde jeg binde an (tøhø) med at proppe Varanen i den. Han gik fra at være urolig og let gnaven til at blive meget meget sur, mens jeg moslede ham på plads. Og det varede i sådan cirka 15 sekunder. Hvorefter han nærmest vendte det hvide ud af øjnene og faldt i søvn?!??! (Og ja - han trak stadig vejret. Jeg tjekkede nemlig; det kunne jo være, jeg havde sat ham virkelig forkert). Han sov, mens jeg ryddede lidt op (ikke for meget - det var bare muligheden for at gøre det, jeg havde savnet), sov mens jeg sorterede vasketøj, sov mens jeg tog støvler og overtøj på og sov, mens hele familien Øgle var i Netto. Derefter sov han på en times gåtur, og han vågnede først, da jeg kom til at bumpe hans hoved ind i en dørkarm (hov...), og da jeg skulle i gang med at lave mad. (Dygtig dreng - så blev HDD nemlig nødt til at kokkerere. Gnæggnæg)

Jamenaltså. For sølle 275 kroner fik jeg armene fri i over to timer. OG jeg fandt en måde at handle på, der ikke indebærer navigeren rundt med giga-dobbeltklapvogn og ondskabsfulde blikke fra medhandlende (de er ikke så'n helt vildt large med at flytte sig for barnevogne, dem der handler i SuperBrugsen om formiddagen, skulle jeg hilse og sige). Alene dét ville jeg gladeligt give 275,- for, men jeg har store planer om, at succesen skal gentage sig op til flere gange. Se, dét er da et røverkøb!

tirsdag den 25. oktober 2011

Powermælk

Nåmn, Varanen vejer så 5,7 kg nu, siger Sunderen, der lige har været forbi. (Hurra for remindere i telefonens kalender, for ammehjernen var helt overbevist om, at det først var i morgen, hun skulle komme). Hvilket vil sige, at han har taget 1,4 kg på siden sidst. En "flot vægtøgning", som Sunderen formulerede det - og tilføjede, at 800 gram også ville have været flot. Så i virkeligheden skulle hun måske have sagt "crazy vægtøgning" i stedet...

Han er nu 59 cm lang, så alt i alt er han temmelig robust (det må man godt sige om en dreng, uden han får traumer, må man ikke? Det er straks noget andet med piger - jeg fik at vide af en efterskolelærer engang, at jeg var robust, og selv om han vist mente det på en god måde, så fik det mig i hvert fald ikke til at føle mig slank. Hvilket jeg heller ikke er/var, men alligevel...) og får tilsyneladende rigelig næring gennem min mælk. Må være alle de chokoladeskilpadder og kanelsnegle, jeg får kværnet.

For nylig bladrede jeg lidt i den der Barnets Bog, eller hvad den nu hed, den bog man fik af sundhedsplejersken i de gode gamle dage, da jeg lige havde fået Øglen. (Nu er det hele jo digitalt, så ikke nogen skriblerier dér - "du kan bare logge på sundhed.dk og se det hele"). Og der kunne jeg jo se, at hun som 1 måned gammel vejede 4,14 kg. Så ham Varanen er noget større, men sådan er det måske bare med drenge? (Og det er altså ikke fordi, jeg ikke spiste slikkerads, da jeg havde fået Øglen. Dengang var det bare Riesen i stedet for skildpadder)

Store dreng - for en uge siden. Han har travlt med at vokse, for bukserne på billedet kan han ikke passe i livet mere...

Varanen opførte sig eksemplarisk under hele besøget, og han imødegik ovenikøbet afklædning og vejning med høflig nysgerrighed. Blev en anelse arrig over at ligge indeni en stofble under vejningen, men var trods alt så gentleman-agtig, at han gav Sunderen et forsigtigt smil, da han blev pakket ud. Og tissede så på hende to gange efterfølgende, men lad nu det ligge...

Nu sover han - efter at have hængt på mig hele formiddagen og hhv. pletsovet og stirret på mig. Så nu er der sat vasketøj over, ryddet tilnærmelsesvist op i køkkenet og produceret en flaske mælk til fryseren. Og med lidt held vågner Varanen inden kl. 15, så jeg kan nå ud og trille en tur på Østerbro i det gode vejr, før Øglen kommer hjem. Har folk farmor til at hente hende i dag, så jeg slipper for en tur ind til Kbh K. Hvilket passer mig aldeles glimrende.

I øvrigt var jeg til tøsehygge i går aftes. Med Varanen, uden Øglen. Nøj, det var tiltrængt at se pigerne, tale om ikke-baby-relaterede emner, spise god mad og grine en masse. Og at jeg så ovenikøbet kom hjem med en hel pose nyt gammelt tøj, som en af pigerne ikke gad have mere, og en forsinket fødselsdagsgave i form af lækre cremer og negelak, jamen det var jo bare kirsebærret på toppen. Varanen var så sød at have med (lige bortset fra den skrigekoncert han holdt i bilen på vejen ud). Han nægtede godt nok at sove, men han var helt i hopla. Og så var han så træt, da vi kom hjem, at han kun skulle ammes én gang i nat. We like! (Og hvor er det da bare nemt (skrid, Nemesis) at være i byen med en baby, der ikke kan bevæge sig, og som stadig - til trods for den "flotte vægtøgning" - stadig kan ligge på armen. Der er det anderledes udmattende at have Øglen med...)

onsdag den 19. oktober 2011

Det der barsel, iggå?!

... Det holder max! Også selv om Varanen efterhånden vejer et ton, og mine muskler (eller hvad det nu er) i ryg, skuldre og nakke nu er ude i en seriøs omgang kluddermutter. Især de dage, hvor Varanen sover godt, og hvor han ikke spiser hele tiden og så igen, For så er der både tid til at kræse lidt for Øglen, stene med lidt nørkleri (gerne til hjernedødt tv. Så mit første - og helt sikkert sidste - afsnit af det der Kongerne fra Marielyst i går. Jeg. Er. Chokeret. Og lover hermed at spærre Øglen såvel som Varanen inde på livstid, hvis de på noget tidspunkt ytrer ønske om at deltage i sådan noget hø) og hygge lidt om os selv.

Jaja, det er jo ikke Van Gogh eller noget, men da jeg ikke just er den store madkunstner, er det noget af en bedrift. At I ved det. Øglen var i hvert fald begejstret (måske fordi hun er vant til en flad riskiks eller noget andet - frisk fra pakken), og det er jo det, der tæller... 

Hele Blogland laver pandebånd for tiden, og eftersom jeg er sådan lidt medløberagtig, vil jeg da også have et. Meget timet, eftersom det er pænt koldt udenfor i dag...

Markerede HDD's sidste dag på barsel (snøft) i dag med frokost på Laundromat. Med lysvågen Varan, som åbenbart syntes godt om Gaffa stedets puslefaciliteter. I hvert fald skulle vi derud to gange på meget kort tid...

Menøh... det er selvfølgelig vældig nemt at være totalt her går det godt-agtig, når nu man er så privilegeret at have haft barnefaderen ved sin side i hele fire uger i stedet for de sædvanlige to. Vi kan jo lige skrives ved, når jeg har været alene på skansen i et stykke tid med hvad dertil hører af afhentning af Øglen* og søskend-skærmydsler. Og med en Varan, der for alvor har fundet sine stemmebånd. Han begynder at komme godt efter det, i hvert fald, og selv om han ikke er nogen skrige-baby ("endnu!", som mindre optimistiske sjæle ville tilføje), skriger han temmelig højt, når det sker.

Så altså: Her går det godt. I hvert fald en dags tid endnu. Gad vide, hvor meget jeg kan nå at nørkle, gå på café og kræse om Øglen inden da?!

*Har nu prøvet at hente alene i både Christianiacykel og med dobbeltklapper og tog. Overlevede begge dele, men lad os nu se, når det bliver en dagligt tilbagevendende begivenhed...

fredag den 14. oktober 2011

Benlås

Nu er det 3 uger og 1 dag siden, at Varanen flyttede fra min mave og ind i husstanden. Og ca. 2 dage siden, han besluttede sig for, at sådan noget husstand (åbenbart) sååååcks - primært omkring aftentid - så derfor er han flyttet igen. Denne gang fra hhv. lift, sofa, dyne, skråstol, dobbeltsengen og HDD's arme til direkte oven på mig. Hvor han ligger og rumsterer og spiser (jeg har hermed fundet min overmand inden for spisningens kunst) og knirker og spiser og snorkbobler. Når han altså ikke lige spiser.

Sover Med Garn - måske Varanens indianernavn?

Det betyder, at det er ret begrænset, hvor meget jeg får lavet i løbet af sådan en aften. Får mig som regel placeret sådan i sofaen, at jeg kan nå min telefon, min computer, min bog og mit hæklehalløj, og alt det, jeg så mangler derfra, får HDD lov til at hente. Som fx den anden aften, hvor Varanen endelig var faldet i søvn efter meget meget lang gnaven dag, og æsken med fyldt chokolade stod præcis uden for min rækkevidde. Befalede HDD at skubbe den tættere på, og selv om han kun var et splitsekund fra at komme med en kæk bemærkning om noget med en fødepølle (kunne bare se det på ham), ombestemte han sig i sidste øjeblik. Klog mand.

Og her sidder jeg så. Som i en anden kommandocentral. Desværre har jeg ikke mere chokolade. Grrr. Men i virkeligheden hygger jeg mig egentlig meget godt med det (endnu), og så har jeg en undskyldning for, at min r*v garanteret bliver totalt flad og amme-agtig selv om mine ben muligvis godt kunne tænke sig at få genetableret noget blodtilførsel. Og så har jeg en undskyldning for at hækle løs. Endnu et tæppe coming up. Ham Varanen får jo brolagt sit liv med tæpper. Og nu har min svigerinde ovenikøbet fået overbevist mig om, at Varanen ikke kan leve uden et uldtæppe til Chrisianiacyklen, når nu det bliver rigtig koldt. Så lur mig, om der ikke bliver spyttet et tæppe mere ud på et eller andet tidspunkt, når jeg får fat i noget garn...

onsdag den 12. oktober 2011

Hvis ikke mor kan, så må man jo selv...

Solen skinner, Varanen sover, jeg har fundet en pose slik i skabet (godt nok noget rimelig kedeligt slik, men hey - det er slik), og Øglen + HDD er lige på trapperne.

I går kom de hjem med et hokkaido-græskar, som skulle laves til en Halloween-lygtemand-ting ("vi skal skære ansigt i græskar, mor", som Øglen sagde), så som befalet, så gjort. Gad vide, om hun også har en idé inkl. 'ingredienser' med hjem i dag? For så er det da ingen sag at agere mor med overskud. Og når nu mor tilsyneladende er rimelig dårlig til at finde på krea-ting, som hun og Øglen kan lave sammen, så må det stakkels barn jo selv...

torsdag den 6. oktober 2011

2-ugers status

Kl. 06.51 i morges blev Varanen 2 uger gammel. Vildt. Ikke mindst fordi han bare bliver mere og mere fantastisk for hver dag. Han
  • er et roligt gemyt (indtil videre)
  • græder kun, når han er sulten, skal skiftes eller skal bøvse
  • spiser godt (og har endnu ikke præsteret at gnave hul på mig)
  • sk*der tilsvarende
  • er enormt dygtig til at tisse på sit tøj - typisk i det splitsekund, der går, fra jeg fjerner den klud, jeg tørrer ham med, til jeg får bleen på ham (og jeg fatter ikke, hvordan han bærer sig ad. Han må jo være hurtig som en ninja til det der strinteri)
  • har fået sit første bad. I køkkenvasken
  • bliver mere og mere vågen for hver dag, men sover stadig størstedelen af døgnet
  • synes tilsyneladende, at 2-2,5 timer er rigelig tid at være uden mad om natten. Mens der sagtens kan gå 3-4 timer imellem om dagen. Tak for dét
  • ser ud til at få brune øjne, men det er jo lidt tidligt at spå om. Så det vil jeg undlade
  • er glad for barnevognen og kan - indtil videre - godt finde ud af at sove videre, selv om vognen stopper. Lad os håbe, at det varer ved
  • er virkelig virkelig fantastisk!
Los Varanos

Øglen

Hvad undertegnede angår, så er jeg
  • lykkelig. Det holder virkelig at være mor til to. Også selv om det er hårdt. På magisk vis lader det bare til, at der er overskud nok til to
  • træt. Får ikke rigtig sovet om dagen, og det der pletsovning om natten batter bare ikke rigtigt i det lange løb
  • så småt begyndt at trappe gåturene med barnevognen op. Er skønt at røre sig lidt igen (med lidt mindre end 20 kgs ekstravægt), men kan godt mærke, at jeg nok ikke skal gå for hurtigt frem
  • måske lige lovlig optimistisk - har lånt det meste af mit ventetøj ud til en veninde, så nu bliver jeg nødt til snart at kunne komme i mit almindelige tøj. Har dog gemt nogle ventebukser, så der stadig er plads til lidt fødepølle
  • efterhånden godt træt af at have en bagdel på størrelse med en HT-bus (jf ovenstående punkt angående min optimisme)
  • virkelig ved at være shoppetrængende. Men sjovt nok er intet af det tøj, jeg gerne vil have, spor ammevenligt. Og i øvrigt har jeg ingen penge, så jeg dropper det bare igen
  • lidt foruroliget over, at damen i Change i dag syntes, at den amme-bh, jeg havde på i str. 75 F virkede "lidt lille i det", hvorfor jeg nu er den glade ejer af en amme-bh i str. 75 G. Men ok - Varanen kan måske bruge den som gynge, når den har (ud)tjent sit formål...
  • virkelig virkelig tørstig. Havde fuldstændig glemt den uslukkelige ammetørst.
Jeg er sikkert også en helt masse mere. Men frem for alt er jeg bare glad. Og forelsket i det lille nye familiemedlem (og selvfølgelig også i de to andre. Altså ikke dem fra Linje 3. Men HDD og Øglen, I ved...). Og fræser rundt i babyboblen og fatter ikke en disse af, hvor tiden bliver af. Øglen er frisk igen og virker også glad - nu kæmper vi så lidt med, at hun er blevet meget lydfølsom, men vi HÅBER, at det bare er en fase. Mere om det en anden god gang. (Med mindre det altså er en meget kort fase, så jeg snart kan glemme alt om det. Skal vi ikke bare sige, at det var sådan, det var?!)

Disclaimer: Hvis Nemesis læser med, bedes han/hun/den/det venligst undlade at reagere på ovenstående. Det går lige så godt, så utidig indblanden frabedes. Tak.

onsdag den 28. september 2011

Sundhedstjek

'Min' sundhedsplejerske har været forbi i dag. For at sige hej og tillykke, måle/veje Varanen og generelt bare høre, hvordan det går, og om jeg havde nogle spørgsmål.

Varanen var mildest talt ikke begejstret for at blive klædt af og proppet ind i en stofble for derefter at blive hængt op i en vakkelvornt udseende vægt, men det kan jeg egentlig ikke bebrejde ham. Det der med at ligge på maven syntes han heller ikke var the shizzle, men han bliver jo nok glad for at kunne det i længden, tænker jeg. Og alt i alt tog de dele, han ikke brød sig om, ikke særlig lang tid. Resten af seancen - den, hvor Sunderen og jeg drak kaffe og sludrede, mens Varanen fik mad - syntes han sjovt nok noget bedre om.

Varan-puppen

Det var et hyggeligt besøg, og min Sunder virker vældig sød og kompetent. På ingen måde ligeså "ekstrem", som min sidste Sunder (og det var altså en af hendes kolleger, der kaldte hende det; selv ville jeg måske bare have anvendt ordene 'emsig' og 'lidt uhyggelig'), men derimod meget menneskelig og nede på jorden. Det kan selvfølgelig også skyldes, at Varanen er barn nr. 2, og jeg derfor ikke på samme måde har haft en fornemmelse af at skulle 'eksamineres', som jeg havde med Øglen, men anywhooooo, så var det en god oplevelse.

Varanen vejer nu 4300g og har dermed opnået sin fødselsvægt +50g (eller 48g, hvis man er Varanens mor og går op i den slags petitesser). Og så er han 55cm lang (mod 52cm ved fødslen, så jeg tænker, at nogen har målt bare en my forkert), så der er ikke noget at sige til, at han ligner Sidney Lee lidt (tænk dyb t-shirt-udskæring fremfor underlig brun-orange farve), når han har sine str. 50 body'er på. Dommen var, at han trives og virker enormt vågen og opmærksom af sin alder, og som kirsebærret på toppen kunne han da lige levere en kæmpe remoulade-ble, mens Sunderen kiggede på, så hun kunne konstatere, at han i dén grad får mad indenbords. Jowjow.

Varanens sutte-debut lidt tidligere i dag

Udover vejningen og målingen havde jeg ikke voldsomt mange spørgsmål (erindrer noget om, at jeg til første sundhedsplejerske-besøg med Øglen havde en hel post-it fyldt med spørgsmål til hende). Ikke til Varanen, i hvert fald. Til gengæld spurgte jeg en hel del til Øglen. Altså til hendes opførsel i disse dage og til, hvordan vi kan gøre overgangen til søster-heden lettere for hende. Og - vigtigst lige nu - hvordan vi kan mindske hendes gener ved den blist, der har bosat sig på hendes tunge og er omtrent samme størrelse som Angola. Hun havde en række gode råd, som vi skal have afprøvet (nogen, der ved, hvordan man nemmest får fyret et skud Aftamed i munden på genstridig 2,5-årig?) og mht. det der med søster-heden, så sagde hun - ligesom alle I kloge læsere - at det bliver bedre hen ad vejen. Men indtil da, så foreslog hun rimelig enkle, men alligevel viise (synes jeg) ting, vi kunne gøre. Fx lade hende have de samme grænser som før. Her har HDD og jeg nok været liiige kompenserende nok, siden vi kom hjem med Varanen, men det skaber tilsyneladende mere utryghed end det modsatte, hvis vi lige pludselig bare er helt "jaja, lille skat, du må gerne ødelægge X, male på Y og spise Z", hvis hun normalt ikke må.

Lille store Øgle

Derudover er det åbenbart vigtigt ikke at udstråle nogen form for "det er synd for Øglen"-hed. For som Sunderen sagde, så kunne vi være helt sikre på, at hvis det er den tilgang, vi havde til det, så vil Øglen opsnappe det på et splitsekund og synes, at det er endnu mere synd for hende. Og sidst, men ikke mindst, så skal vi holde igen med valgmulighederne. Ikke noget "vil du have X, Y, Z, Æ, Ø eller Å til aftensmad, nu du har ondt i munden, lille Øgle?". Allerhøjst et "vil du have X eller Y?" eller - helst - et "nu får du X til aftensmad - det gør ikke ondt i munden. Værsågod".

Måske ikke ligefrem raketvidenskab, men er der ikke også noget med, at det ofte er det simple, der virker? Under alle omstændigheder skal det have en chance. For hende Øglen fortjener altså også snart at få sin kendte hverdag tilbage (hun har været hjemme fra vugger igen i dag).

Sunderen kommer igen om en måned, og så må vi se, om bøtten er vendt og jeg til den tid har flere spørgsmål om Varanen end om Øglen. Nu må vi se. Under alle omstændigheder synes jeg, det er dejligt at have fået en sød og forstående Sunder, som ikke havde noget imod, at jeg plaprede løs. Og som i øvrigt syntes, at Varanen var fin og sød. Men det er han jo også, såeh...

torsdag den 22. september 2011

Hej Varan!

Jeg ved ikke, om det var Lykkes Faxe Kondi-og-hindbærsnitte-kombo, der virkede. Eller om det var den Half-baked (bemærk ironien i at æde noget, der hedder half-baked, når man er gået 5 dage over tid) Ben & Jerry's HDD hentede i 7-Eleven. Eller om det bare var de højere magter, der a) syntes, det var synd for mig, b) ikke længere gad høre på mit utålmodighedsbrok.

Lige meget - så længe, der bare var en af delene, der virkede. Og det var der. For her har vi Varanen i egen lave person. 52 cm, 4252 gram og født kl. 06.51 i morges.

Varanen i løvedragt og folkevognsdyne - 6 timer gammel

Han er helt helt perfekt - har masser af mørkt hår (også på ryggen - det må være fra HDD's familie), de sødeste ører, en lille fin mund og en god portvinsnæse (igen - det må være fra HDD's familie). Elastikker på arme og ben er der også et par stykker af allerede, og generelt er han bare lige til at spise!

Vi fik lov til at blive var på Rigshospitalet til omkring 10.30, hvor jeg var blevet trykket på maven et irriterende antal gange af forskellige jordemødre, været i bad, haft Varanen lagt til, undret mig over, hvordan i al verden det nu lige kan gå til, at man kan gå rundt og være tyk i 9 måneder (plus det løse bagefter, 'ing?!) og så pludselig have produceret en baby, igen hilst på fornemmelsen af, hvordan det må føles, når der har kørt et IC3-tog direkte igennem ens skræv, beundret vidunderet sammen med HDD, spist fødselsdagsbordet (eller det, der var på det), osv. osv. Kort sagt; været så hyper, som man faktisk kun kan være, når adrenalinen suser gennem årerne, og man til trods for massiv søvnmangel ved, at man ikke kan sove foreløbig!

Nu er vi hjemme, og Øglen er lige på trapperne. Glæder mig SÅ meget til at introducere hende for Lillebror (og er kun lettere bekymret over - indtil videre - hvor længe hun mon bliver ved med at tale til min mave, som på ingen måde er blevet mindre til trods for, at Varanen nu ligger i liften). Storesøstergaverne er linet op, og HDD har været i Netto for at købe en familiekasse med is til at formilde eventuelle opkørte gemytter. Men mon dog, at vi må ty til bestikkelse... Varanen snorksover - er blevet totalt mælkedopet af de halvanden dråbe råmælk, han tilsyneladende kunne suge ud af mig.

Måske jeg skulle benytte freden og roen til at få en lille lur, men jeg er stadig lidt hyper (og prøver i øvrigt at tackle alle efterveers moder - hvorfor er der ikke nogen, der sådan rigtigt har fortalt, hvor nas det gør med efterveer som flergangsfødende?!), så det bliver næppe lige med det første. Men jeg ville bare lige give jer et heads up på, at Varanen nu er in da house. Og tak for al jeres hepperi - kan jo også være, at det er det, der virkede!

Vevika - du fik ret. Han kom ud til os torsdag. Hvis du nogensinde kommer i bekneb for job, burde du starte sådan en spåkone-gesjæft...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...