Viser indlæg med etiketten bekymringer. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten bekymringer. Vis alle indlæg

torsdag den 1. december 2011

KrudtØglen

Øglen er blevet en stor pige nu. Hun er færdig med vuggeren (og nej - jeg brød ikke sammen i en pøl af tårer og nægtede at forlade matriklen, mens pædagogerne forsøgte at slæbe mig ud i Indre Bys trafik. Jeg klarede mig faktisk helt ok og eftersom jeg havde grædt af derhjemme nøjedes med at snøfte lidt på vej hjem på ladcyklen) og er begyndt i børnehaven. Og jeg skal huske at lade være med at spørge, om hun glæder sig til at komme op til 'Bitterne, for nu er hun en Krudtugle (KrudtØgle - get it?! Høhø) og går i børnehave, som hun ikke tøver med at gøre os opmærksomme på, hvis vi kommer til at sige noget forkert.

Første dag gik godt. Over al forventning, faktisk. Vi var der godt nok også kun i to timer, og jeg var anstandsdame hele tiden, men alligevel. Og så viste det sig, at Øglens bedste ven fra vuggeren ikke alene går i samme børnehave, men på samme stue. Jamen, hvor heldig kan man være?! Og alle bekymringer om, hvorvidt N kunne huske Øglen, blev gjort til skamme, for da han så mig, udbrød han "ØGLE!", og han smilede som en flækket træsko, da han umiddelbart efter fik øje på Øglen. Phew. Andet ville næsten heller ikke have været til at bære, for vi har virkelig solgt hele denne her børnehave-ting ind på, at N var der. De legede sammen hele tiden, mens vi var der, og N's forældre havde endda været så søde at skrive et velkommen-kort til os i garderoben, hvor de fortalte lidt om børneren og i øvrigt adviserede om, at N holdt fri i dag. Så kunne jeg forberede Øglen på dét, og måske derfor er dagen i dag forløbet fint. Jeg har holdt mig væk det meste af de 4 timer, vi var der, men selv om det ikke passede den lille dame at skulle skilles fra mig (for nu at sige det mildt), så var især den ene pædagog på stuen god til at distrahere hende og sætte hende i gang med noget leg. Hans dom ved dagens afslutning var, at hun klarer sig glimrende, og at vi kan begynde "almindelige, men korte dage" fra på mandag.

Uhh... Altså, jeg er selvfølgelig rigtig glad for, at det går godt, og at Øglen klør på med krum hals. Men jeg skal godt nok lige kæmpe med min indre løvemor ved tanken om, hvor mange børn, der er til så relativt få voksne. Og hvor store børnene er. Øglen er den yngste, og den ældste er 5,5. De er jo KÆMPE, dem der er så gamle, mand. De kan bukke begge ender sammen på Øglen og smide hende i skralderen, hvis de får lyst (men det virker de nu ikke som nogen, der får).

Og så skal jeg lige komme mig over, at alle børnene pludselig er meget verbale, modsat vuggeren, hvor kræene jo ikke taler helt vildt. I dag blev jeg fx nærmest forhørt af indtil flere børn om, hvem jeg var kommet for at hente, og hvorfor jeg var der så tidligt, mens de med små misundelige stemmer fastslog, at de altså også blev hentet. At jeg vidste det. Snart, iggå?! Nåååhhr. Følte mig nærmest som om, jeg var med i Æblemostreglementet og var kommet for at adoptere et barn, og et svagt øjeblik havde jeg lyst til at tage dem allesammen med hjem. Men nok meget godt, at jeg ikke gjorde det, for en eftermiddag alene med über-træt Øgle og opmærksomhedshungrende Varan var egentlig arbejde nok i sig selv.

Nu er der så dømt weekend. Øglen gik i brædderne kl. 18.45, Varanen sover på mig, og HDD har lige været i kiosken efter guf. Øglen har klaret børnehave-ilddåben, og jeg er fortrøstningsfuld. Så det er jo slet ikke så tosset...

torsdag den 17. november 2011

Indlæg nr. 300

... Ja, det fatter man jo ikke. 300 indlæg på bloggen. Om alting og ingenting (mest ingenting, tænker jeg). Og hvordan skal det så markeres, tænker I nu? Hvilke spændende ting har hende Øglemor i ærmet til os?! Jo, ser I - indlæg nr. 300 kommer til at handle om Varanens 8 ugers dag (i dag), som tilfældigvis også var dagen, hvor han blev målt og vejet til Åbent Hus hos Sunderne på Østerbro. Jeg løfter sløret for hans vægt, hans længde og hans spisevaner. Og så bliver der også meget noget om for korte tungebånd. Stay tuned - det er hæsblæsende action, det her!

Når man er flergangsmor i Københavns Kommune (og muligvis også andre kommuner), har man ikke brug for at følge sit barns højde- og vægtkurve. Eller spørge ind til dets velbefindende. Åbenbart. I hvert fald er antallet af sundhedsplejerske-besøg blevet reduceret kraftigt i forhold til første barn. Det handler jo nok - som så meget andet - om at spare, og det er da også helt ok. Personligt har jeg på ingen måde lige så meget at spørge Sunderen om, som jeg havde i Øglens første måneder, så det er fint nok med mig, at besøgene hos en flergangs-mor er "efter behov". Men hvis Sunderen i løbet af sine første besøg (1 uge og 3 uger) vurderer, at man ikke har behov for ekstra besøg (og hvornår har man så behov? Kvalificerer nysgerrighed om barnets trivsel som 'behov', eller skal man være reelt bekymret over noget?!), så kommer hun først igen, når barnet er 8 måneder. Og det spring synes jeg måske er liiiiidt langt. I hvert fald, når man gerne vil vide, hvor stor den 'lille' guldklump er blevet. Om det er noget, man bilder sig ind, eller om ungen virkelig er blevet tungere siden 5-ugers undersøgelsen, og om det kan passe, at str. 62-dragterne er begyndt at stumpe lidt.

Men så er det jo dejligt, at der er Åbent Hus hos Sunderne hver torsdag. Varanen blev derfor proppet i sin klapper i morges og skrumlet over for at blive afklædt og målt og vejet. Til 5-ugers undersøgelsen for 2,5 uger siden, vejede han 5.820 g og var 60 cm lang. I dag vejer han 6.280 g og er 63 cm lang, så vi kan vist godt konkludere, at han vokser. Han spiser altså også temmelig tit - fx kom vi lidt for sent til Åbent Hus-aftale med gammel mødregruppe-veninde, fordi han blev akut sulten i det sekund, jeg havde lagt ham i liften. Og han skulle have lidt mere at spise efter strabadserne med at få tøjet af og på igen. Det kan også være appetitfremkaldende næsten at tisse på Sundhedsplejersken og blive talt så meget om, tænker jeg. Alligevel mente Sunderen, at det kunne være, at han ikke fik helt mad nok. Forstået på den måde, at han kan være sulten, når jeg oplever, at han ikke gider ligge selv i løbet af dagen. At grunden til den pletsovning han praktiserer i løbet af formiddagen kan være, at han vil have mere mad.

En kvinde af få ord, hende Sunderen

Min egen Sunder, som jeg sidst så for snart mange uger siden, mente derimod, at jeg skulle prøve at trække ham lidt mellem måltiderne. Så han spiste med 3-timers interval i stedet for 1-2-timers interval. Hun mente nemlig ikke, han skulle spise så tit, fordi han tager flot på. Varanen er imidlertid indrettet sådan, at man da selvfølgelig godt kan forsøge at trække hans måltider lidt, men så skal man forvente at få en høreskade pga. skrigeriet, så jeg giver ham altså bare mad, når han virker sulten. Det har virket fint nok indtil videre, selv om jeg føler, at jeg snyder lidt, når nu jeg ikke gør, som jeg har fået besked på. Og nu er der så en ny Sunder, der siger, at jeg bør give ham endnu mere mad?

Jeg er forvirret på et højere plan.

Forvirringen bliver heller ikke mindre af, at dagens Sunder registrerede, at Varanens tunge er lidt 'kløftet'. (Jeg nåede lige at tænke "Harry Potter", "Slangehvisker" og "Sejt nok", inden jeg fattede, at det ikke var den slags kløft, vi talte om) Har egentlig tænkt på, at hans tunge bøjer sig så sjovt sammen, når han græder, men har ikke lagt mere i det - synes bare, det så sødt ud. Og hvad ved jeg om børn og deres tunger?! Nu kan jeg så forstå, at det kan tyde på For Kort Tungebånd. Aha. En hurtig googling kan afsløre, at nogle af kendetegnene ved sådan noget halløj er dårlig vægtøgning og sår på brystvorterne. Og at det siger 'klikkelyde', når Barnet Med Det For Korte Tungebånd dier. Klikkelyde - tjek. Dårlig vægtøgning og sår på brystvorterne - ikke tjek.

Dagens Sunder (som jeg trods alt konsulterede inden Google) mente så i øvrigt ikke, at for kort tungebånd havde noget som helst med hans evne til at spise at gøre. Men var mere bekymret for, om han ville få svært ved at rense sine tænder med tungen senere hen. Wtf? Det var ikke lige, det første jeg tænkte på, men jeg kan da godt se, at det er en rar evne at have.

Så jeg må jo nok hellere få lægen til at kigge på det der tungebånd. Og eventuelt få det klippet (AV!), hvis det vitterligt er for kort. For ellers kan det være, at Varanen ender op som totalt underernæret skravl, der lugter dårligt ud af munden, fordi han ikke kan rense sine tænder med tungen (og alle tandbørster i verden er gået op i røg). Og bliver kendt ude i byen, som Ham Med Det Korte Tungebånd, Der Kysser Herredårligt. Og det kan vi jo ikke ha', som Øglen ville have sagt.

Nogen af jer, der har erfaringer med for korte tungebånd? Og hvad man i givet fald kan/skal gøre ved sådan nogle?

Nu vil jeg runde indlæg 300 af, fordi Varanen Med Det Måske For Korte Tungebånd øffer i liften. Han har lige nappet en lur på 3 timer, så enten er der noget om det der, Dagens Sunder sagde om mere mad vs. søvn, eller også tager han forskud på eftermiddagens sædvanligvis meget lange lur. Og så bliver det da den rene fest at have ham med i ladcyklen ind for at hente Øglen lige om lidt...

onsdag den 28. september 2011

Sundhedstjek

'Min' sundhedsplejerske har været forbi i dag. For at sige hej og tillykke, måle/veje Varanen og generelt bare høre, hvordan det går, og om jeg havde nogle spørgsmål.

Varanen var mildest talt ikke begejstret for at blive klædt af og proppet ind i en stofble for derefter at blive hængt op i en vakkelvornt udseende vægt, men det kan jeg egentlig ikke bebrejde ham. Det der med at ligge på maven syntes han heller ikke var the shizzle, men han bliver jo nok glad for at kunne det i længden, tænker jeg. Og alt i alt tog de dele, han ikke brød sig om, ikke særlig lang tid. Resten af seancen - den, hvor Sunderen og jeg drak kaffe og sludrede, mens Varanen fik mad - syntes han sjovt nok noget bedre om.

Varan-puppen

Det var et hyggeligt besøg, og min Sunder virker vældig sød og kompetent. På ingen måde ligeså "ekstrem", som min sidste Sunder (og det var altså en af hendes kolleger, der kaldte hende det; selv ville jeg måske bare have anvendt ordene 'emsig' og 'lidt uhyggelig'), men derimod meget menneskelig og nede på jorden. Det kan selvfølgelig også skyldes, at Varanen er barn nr. 2, og jeg derfor ikke på samme måde har haft en fornemmelse af at skulle 'eksamineres', som jeg havde med Øglen, men anywhooooo, så var det en god oplevelse.

Varanen vejer nu 4300g og har dermed opnået sin fødselsvægt +50g (eller 48g, hvis man er Varanens mor og går op i den slags petitesser). Og så er han 55cm lang (mod 52cm ved fødslen, så jeg tænker, at nogen har målt bare en my forkert), så der er ikke noget at sige til, at han ligner Sidney Lee lidt (tænk dyb t-shirt-udskæring fremfor underlig brun-orange farve), når han har sine str. 50 body'er på. Dommen var, at han trives og virker enormt vågen og opmærksom af sin alder, og som kirsebærret på toppen kunne han da lige levere en kæmpe remoulade-ble, mens Sunderen kiggede på, så hun kunne konstatere, at han i dén grad får mad indenbords. Jowjow.

Varanens sutte-debut lidt tidligere i dag

Udover vejningen og målingen havde jeg ikke voldsomt mange spørgsmål (erindrer noget om, at jeg til første sundhedsplejerske-besøg med Øglen havde en hel post-it fyldt med spørgsmål til hende). Ikke til Varanen, i hvert fald. Til gengæld spurgte jeg en hel del til Øglen. Altså til hendes opførsel i disse dage og til, hvordan vi kan gøre overgangen til søster-heden lettere for hende. Og - vigtigst lige nu - hvordan vi kan mindske hendes gener ved den blist, der har bosat sig på hendes tunge og er omtrent samme størrelse som Angola. Hun havde en række gode råd, som vi skal have afprøvet (nogen, der ved, hvordan man nemmest får fyret et skud Aftamed i munden på genstridig 2,5-årig?) og mht. det der med søster-heden, så sagde hun - ligesom alle I kloge læsere - at det bliver bedre hen ad vejen. Men indtil da, så foreslog hun rimelig enkle, men alligevel viise (synes jeg) ting, vi kunne gøre. Fx lade hende have de samme grænser som før. Her har HDD og jeg nok været liiige kompenserende nok, siden vi kom hjem med Varanen, men det skaber tilsyneladende mere utryghed end det modsatte, hvis vi lige pludselig bare er helt "jaja, lille skat, du må gerne ødelægge X, male på Y og spise Z", hvis hun normalt ikke må.

Lille store Øgle

Derudover er det åbenbart vigtigt ikke at udstråle nogen form for "det er synd for Øglen"-hed. For som Sunderen sagde, så kunne vi være helt sikre på, at hvis det er den tilgang, vi havde til det, så vil Øglen opsnappe det på et splitsekund og synes, at det er endnu mere synd for hende. Og sidst, men ikke mindst, så skal vi holde igen med valgmulighederne. Ikke noget "vil du have X, Y, Z, Æ, Ø eller Å til aftensmad, nu du har ondt i munden, lille Øgle?". Allerhøjst et "vil du have X eller Y?" eller - helst - et "nu får du X til aftensmad - det gør ikke ondt i munden. Værsågod".

Måske ikke ligefrem raketvidenskab, men er der ikke også noget med, at det ofte er det simple, der virker? Under alle omstændigheder skal det have en chance. For hende Øglen fortjener altså også snart at få sin kendte hverdag tilbage (hun har været hjemme fra vugger igen i dag).

Sunderen kommer igen om en måned, og så må vi se, om bøtten er vendt og jeg til den tid har flere spørgsmål om Varanen end om Øglen. Nu må vi se. Under alle omstændigheder synes jeg, det er dejligt at have fået en sød og forstående Sunder, som ikke havde noget imod, at jeg plaprede løs. Og som i øvrigt syntes, at Varanen var fin og sød. Men det er han jo også, såeh...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...