Viser indlæg med etiketten blød som smør. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten blød som smør. Vis alle indlæg

lørdag den 29. januar 2011

ÆLSgår!

Ligesom så mange andre har vi et rimelig fast putteritual (af Øglen, iggå?) derhjemme. Når hun er ved at være klar til at komme i seng, siger hun "hej hejjjj" til hhv. stue, køkken, legetøjet og den forælder, der ikke har puttetjansen, og så går hun ind på sit værelse. Hvor hun først slukker det 'store' lys (troldegrenen i loftet) og derefter den lille lampe, mens hun siger "hej hejjjj, lys!" Så bliver hun løftet op i sin seng (nopes, vi har ikke pillet tremmerne af endnu, og hvis jeg fik lov at bestemme, ville vi først gøre det, når hun fylder 15), får sine putteklude, yndlingsbamser of the moment og forlanger at få sin dyne på.

Hun bliver kysset godnat, og derefter stiller putte-forælderen sig over i døren og synger 'Se min kjole', indtil Øglediktatoren befaler, at det nu er tid til at synge 'Trolde'. Og når hun ikke gider høre mere (alt mellem 1 og 18 gentagelser), får man et rimelig bestemt "godNAT" inde fra tremmesengen. Og vips - så er Øglen puttet.

Det er ret hyggeligt, synes jeg. Måske fordi det går så hurtigt. Og fordi jeg stadig har de dage frisk i erindringen, hvor det tog timer at putte. TIMER, I tell you. Men det er (heldigvis) en helt anden historie.

Lige så længe, vi har haft Øglen, har jeg, når jeg har haft puttetjansen, kysset hende på panden og sagt "mor elsker Øglen" (eller - jeg har brugt hendes rigtige navn, ing'?!). Uden nogen som helst form for respons fra Øglens side andet end stilhed, øgleri eller andet. Og sunget en bestemt sang for hende (som hun overHOVEDET ikke gider høre nu, hvor "Se min kjole" er blevet the shizzle, men lad nu det ligge).

Men så den anden dag. Da jeg havde sunget 'Se min kjole', til jeg var ved at blive blå (som havet) i hovedet, havde sunget 'Trolde', modtaget diktatorens sædvanlige "godNAT", og jeg begav mig gennem den mørke gang ud i køkkenet, hørte jeg pludselig Øglens spæde (raspende) røst: "ÆLSgår". "Moar ÆLSgår". "Øglen". "Moar ÆLSGÅR Øglen".

Smelte smelte smelte.

Og storke tilbage gennem gangen og forsikre Øglebarnet om, at moar ganske rigtigt elsker hende meget meget højt. Cue: Tilfreds brummen fra tremmesengen, et bestemt "godNAT" igen, og så kunne jeg ellers værsgo' at skrubbe ud tilbage mod køkkenet.

Så mangler vi bare, at hun vender den om. Til et "Øglen ÆLSgår moar". Hvis hun altså gør det (det har hun bare at gøre, det lille krapyl). Men synes helt klart, at "Moar ÆLSgår Øglen" er et skridt i den rigtige retning...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...