Viser indlæg med etiketten bondegård. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten bondegård. Vis alle indlæg

mandag den 3. oktober 2011

Vrooooummm!

... så gik der lige 10 dage. Eller 11? I hvert fald næsten 14 dage. Som familie på 4. Det er helt og aldeles fantastisk - ikke mindst efter Øglen er blevet rask igen og har genfundet noget af sit gode, gamle humør. (Så mangler vi bare, at jeg bliver frisk - hoster stadig som en gammel spritter (og lægen vil stadig ikke give mig nogen druuuugs), har ondt i hovedet på 10. dag, mere eller mindre - sikkert forårsaget af ond hoste og søvnmangel - og har nu også fået ondt i tænderne (!?!) Den rene ynk!)

Weekenden er blevet brugt på playdate med Øglens veninde fra mødregruppen (skal helt klart playdate noget mere, når vejret er til det - Øglen og veninden spurtede rundt i små to timer og havde en fest, mens Varanen sov, og undertegnede og mødregruppe-medlem drak kaffe og sludrede. Ahhh!) og barselsbesøg af dejlig veninde fra Fyn.

Playdate

Gyngende Øgle - lidt mere modig end sædvanligt på den der gynge...

Og Bondegårdstur i går. Præcis et år efter, vi var der sidste gang. Det holder stadig, og denne gang havde Øglen ovenikøbet et par legekammerater med, så der var jo ikke et øje tørt. Der blev klappet får, fodret heste, jagtet kattekillinger og danset "Boogie-Woogie" (havde jeg ellers forsvoret, at jeg nogensinde ville gøre i offentligheden, men Øglen blev simpelthen så lykkelig, da hun fandt ud af, at jeg godt gad danse med hende til Harmonika-Lars' klimpren, at al selvbevidsthed lige forsvandt for en stund). Varanen var knap så begejstret. Altså, han lavede ikke ballade eller noget, men han sk*d 4 gange, så jeg tænker, at det var hans måde at udvise skepsis på. Med mindre han selvfølgelig hurtigt lurede, hvor mange "nåååårrrh", "ihhhhh" og "hvor er han SØD"er, man indkasserer fra tilfældige folk i toiletkøen, når man kun er 10 dage gammel og ikke kan så meget andet end at knirke og se nuttet ud.


Ae-aeee, lille får

Værs'go' hest! Gulerod til dig!

Uimponeret Varan i fars stærke arme

Dengang vi fik Øglen, havde vi hende med på Louisiana, da hun var 3 uger gammel. Og folk endte med at kigge mere på hende end på udstillingen, fordi hun var så lille. Vi syntes selvfølgelig også hun var lille, og efterfølgende talte vi om, at det var lidt vildt at have hende med ude "så tidligt". Øhm... jaja. Men hun var også den førstefødte, og vi skulle derfor ikke tage hensyn til andre end hende. Og os selv, selvfølgelig. Jeg skærmede da bestemt gerne Varanen mod verden, men det er bare lidt sværere, når man har en Øgle med krudt i r*ven, som også skal mærke, at det er weekend, og at tilværelsen fortsætter nogenlunde som før, selv om der er flyttet en Varan ind i hytten. Så der er vist ikke meget andet for end at konstatere, at det bare er 'hårdere' at være det barn, der ikke bliver født først. Det bliver i hvert fald lidt mere hårdført lidt hurtigere, som jeg blev enig med dame i bondegårdsbesøg-toiletkøen om (ret utroligt, hvor meget man kan nå at vende i sådan en kø, faktisk). Ikke, at jeg tror, det nødvendigvis er dårligt. Så længe man (jeg) også husker, at de der indtryk godt kan blive lige i overkanten for sådan en lille mand.

Godt nok laver han ikke meget andet end at sove endnu (tvivler dog på, at det varer ved). Og spise. Har haft ham hængende i brysterne mere eller mindre non-stop siden i morges ved 8-tiden, men nu sover han endelig. Sammen med HDD inde på sofaen. Ser mega-hyggeligt ud, og hvis vi ellers havde haft en større sofa, var jeg den, der havde smidt mig ved siden af dem, før man kunne nå at sige "sofa-sovning". I stedet sidder jeg og nyder, at jeg har begge arme fri, har fået ryddet lidt op, ordnet noget af vasketøjet (hvorDAN kan 2 undermålere på hhv. 90 og 55 cm generere så meget vasketøj?!) og overvejer, hvorvidt jeg gider sætte noget vand over til te. Jeg burde også overveje, hvordan jeg så lydløst som muligt kan få støvsuget hele hytten, uden nogen (eller - i hvert fald Varanen) vågner, men det gider jeg egentlig ikke. Alternativt burde jeg tjekke, hvornår det er, sådan nogle små kræ begynder at synes, at barnevognsrande, knitrende legetøj og andet gøgl er da shit (jeg kunne alle de her ting på rygraden, da jeg fik Øglen, men jeg må med skam indrømme, at jeg har glemt det meste og simpelthen ikke lige magter at læse op på hele babypensum), men det må blive en anden dag.

Søskende...

I stedet vil jeg bare sidde og nyde freden og roen (og klappe mig selv lidt på skulderen over, at jeg overhovedet har ryddet op). Og glædes over, at vejret ser ud til at være dejligt igen i dag. Så virker min plan om at gå ind efter Øglen i vuggeren lidt senere straks mere overskuelig. Kryds lige fingre for, at Varanen ikke beslutter sig for at bruge turen på at gå fuldstændig bananas, for så kunne jeg godt blive lidt bange for, hvordan samtlige afhentninger fremover - efter HDD's fædreorlov slutter - skal komme til at gå...

søndag den 3. oktober 2010

Sagde du svin?!

Hængebugsvin, altså? Hvis du gjorde, er det vældig pudsigt, for sådan et har jeg set i dag. Og næsten klappet. Men det gad Øglen overhovedet ikke være med til, så jeg nøjedes med at tage et billede af det.


Det var naturligvis ikke på 2100 Østerbro, vi lige vadede ind i hængebugsvinet. Selv om det ellers ville have været vældig hyggeligt. Næh, familien Øgle var taget på besøgsbondegård. Her. Sammen med resten af Østerbro og en pæn del af Nordsjælland generelt. Men hold nu k*ft, hvor var det hyggeligt! (Også selv om min bror tørt bemærkede, at Nordsjælland da må være det eneste sted i landet, hvor man gider betale for at besøge en bondegård. Og det strider da bestemt også lidt mod de jyske rødder, men what to do, når man IKKE lige er i Jylland og kan crashe bondegårde gratis?!)

Ud over hængebugsvinet var der gæs i massevis, heste, køer (man kunne prøve at malke en af dem, hvis man ville, men det ville man ikke, når man er Øglen og en kende bange for dyr, der er større end en labrador), får, katte og hunde. Og så var der æbler, der blev mostet (er det et verbum?), en legeplads, masser af kastanjer (underligt nok - når nu klientellet primært så ud til at bestå af Østerbro-borgere, så skulle man tro, at de ville kaste sig over dem og tage dem med hjem. Men de har selvfølgelig nok allerede lommerne fyldte efter at have raidet strækningen langs Søerne).


Oveni hatten var der så også hjemmebagt brød en masse med hjemmeslynget honning (oh, så autentisk!) og syltetøj, kaffe, saft og æblemost. Og gårdens helt private orgel-Allan. Som i øvrigt også spillede på harmonika. Bim-bam-busse, Se min kjole og alle mulige andre børnesange, som alle i laden skrålede med på i et anfald af kollektivt vanvid.

Øglen havde en fest, men var også noget betuttet. Tror, hun primært glædede sig over, at der var syltetøj ad libitum. Og så var gruset på gårdspladsen også Helt. Vildt. Sjovt.


Kastanjerne var også sjove. Især da vi kom hjem. I de 10 minutter, hun nåede at have dem, inden Onde Mor konfiskerede dem. De var nemlig primært sjove at proppe i munden, lod det til. Og det holder mine nerver simpelthen ikke til. Så nu ligger de helt udenfor synsvidde for smållinger på et par og firs centimeter... Måske kommer de frem igen, når der er tid til konstant overvågning, men måske vi bare må vente til næste år. (Og så skal jeg prøve på at sørge for, at vi kommer ned til Søerne før kastanje-mafiaen)... 

  ## 
Her skulle have været et kastanje-billede, 
men blogspot har tilsyneladende noget imod kastanjer, så I må undvære...
##


Når man nu er lidt bange for de der store dyr, så er det jo dejligt trygt at komme hjem og herske hårdt over de små Schleich-dyr. Der er så'n lidt Gulliver i Lilliput-land over hende, synes jeg...

Men altså. Summasummarum. En lang historie kort. Og alt det der. Besøgsbondegårde holder. Rætti god weekend-underholdning. Bare lidt ærgerligt, at lige netop denne her lukker for vinteren nu. Men så må vi bare finde på noget andet. Naturcenter Amager skulle være meget godt, hm? Og hvis alt andet glipper, så er der jo altid Zoologisk Have. Vi er jo nogen, der har årskort...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...