Viser indlæg med etiketten cafe. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten cafe. Vis alle indlæg

lørdag den 13. november 2010

Jeg tager det i mig igen

- ham HDD var hurtigere til at skrue et køkken sammen, end jeg lige havde regnet med. Bevares - det er ikke færdigt, og bordpladen kommer ikke lige med det første (så fik jeg i det mindste lidt ret!), men de fleste af elementerne står færdige, og jeg er flyttet ind i dem. Eller, altså - jeg bor jo i lejligheden, ing', så det er køkkentingene, der er flyttet ind i elementerne. Samtidig er der en hel del ting, der er flyttet ud af vores vitrineskab, som nu er blevet ganske overflødigt. Så hvis der er nogen, som står og mangler sådan en s*tan, så giv lige lyd, for vi sælger hellere end gerne.

Mit bidrag til hele projekt køkken har i øvrigt primært været at holde mig (og Øglen især) væk. Så vi har været ude i verden i dag. Legeren, biblioteket (som fejrede Rasmus Klump og derfor gav pandekager. Gæt, om Øglen syntes, dét var et hit?!), en god skraber i vognen (Øglen) og en kop kaffe på Pixie (mor). Derefter en laaang gåtur på Østerbro med tilhørende vinduesshopping (mor) og fri leg i gården (Øglen). Var egentlig ikke meningen, men jeg kan ikke stå for Øglens nuttede "lå låh laajjj?" (betyder 'ud og lege', hvis nogen ikke skulle være så stiv i Øglsk, som jeg er).

Legen sluttede, da Øglen tog sig til bagdelen, så lidende ud og gjaldede "blæææææ" ud i hele gården (en lille skævhed i udtale af vokalen 'e', eller også en fin krydsning af 'ble' og 'bæ', måske?!) Op ad trapperne, bugsere Øgle over køkkenbyggerod, aflevere til HDD og så ellers af sted ned til bette blomsterbutik, hvor jeg under vinduesshoppingen havde set mig varm på en smååååk troldhassel (troldegren? Troldebusk? Krøllet, tørt udseende plante?) Fik god sludder med blomsterdamen (som måske nok er verdens sødeste blomsterdame) og endte med at slæbe for 275 kr blandet troldedusk med mig hjem. Men den er det hele værd, for da HDD havde haft fingrene i den, så den sådan her ud:

Øglens værelse. Nu med troldhassel. 
(Ved i øvrigt godt, at det roder, men er bange for, at det stort set altid ser sådan ud. 
Øgler roder nemlig, skal jeg sige jer...)

Nu mangler der bare lidt tyl eller nåwet henover grenen, så det bliver lidt mere 'hulet'. Og måske noget dims til at hænge op i grenen. Men indtil jeg finder ud af, hvor man køber tyl (og derefter rent faktisk køber det), må Øglen leve med den tyl-fri version. Som egentlig også er meget fin, synes jeg.

Resten af dagen blev brugt på det føromtalte rykken ind i skuffer og ud af vitriner og Postmand Pære og så'n. Øglen opførte sig eksemplarisk og nøjedes med at splitte en hel pakke sugerør ad og sprede dem i det meste af lejligheden, fylde vaskemaskinen med sine køleskabsmagneter og sidde og hamre på radiatoren med en mejsel, som hun fandt i en pose (?!?!) Så det var rent faktisk muligt at blive færdig med køkkenoprydningen, inden hun skulle i seng.

Putningen trak tænder ud (dog intet i sammenligning med i går, hvor hun først overgav sig 22-22.30. Putningen var iværksat omkring kl. 19), så vi følte helt klart, at vi havde fortjent sushi. Så jeg smuttede efter rå fisk og havde et par køkkenskuffer til storskrald under armen. Tror faktisk, jeg er ved at blive helt gode venner med det storskraldsrum. For selv om jeg ikke fandt en barnevogn denne gang, fandt jeg en fin (men støvet!) kogekedel fra Le Creuset. Som er som skræddersyethamrebanket til vores nye-agtige køkken. Og en sød urtepotte. Og RET meget mere, som jeg heldigvis ikke kunne slæbe, fordi jeg jo også skulle bære sushien. Min indre krejler har virkelig ikke godt af, at der er en gratis genbrugsbutik lige nede i porten (for det er vel egentlig det, det er?). Men på den anden side er genbrug jo både CO2-venligt og totalt oppe i tiden. Så mit krejleri må jo næsten gøre mig helt klima-agtig og trendy. Ikke? Det tror jeg nok bare, vi aftaler, at det gør...

Megastøvet, men er den ikke fin?

Mmmmm. Sushi!

onsdag den 22. september 2010

Brok brok brok

Ja, altså ikke som i ”en unormal fremtrængen af et organ eller dele deraf gennem væggen af en legemshule”. Men som i ”en lang og kedelig klagesang”. Så er I advaret…

Jeg arbejder hjemme i dag. Har haft en hård nat, hvor jeg har været meget vågen (og Øglen har sovet som en sten – det er totalt den omvendte verden?), og det har påvirket både fysikken og humøret. Er træt og radbrækket, og jeg er ikke ligefrem i mit muntre hjørne. Så det blev til en hjemmearbejdsdag. Længe leve fleksible arbejdspladser og forstående chefer.

Nå. Men i dag er det jo så onsdag (betragt det som service-info, hvis I ikke vidste det på forhånd). Og om onsdagen har vi besøg af vores husalf, som på magisk vis får støv, fnuller, fedtede Øgle-aftryk på spejle, ovn og køleskab og den pose rosmarin, som Øglen spredte ud over køkkenet forleden (og som jeg ikke liiiiige fik fejet op) til at forsvinde som dug for solen.

Jeg ved ikke, hvordan han gør det, men jeg tænker, at det involverer en støvsuger, en klud, en spand vand og noget sæbe. Men jeg skal ikke kunne sige det, for jeg gider ikke være hjemme, når han er der. Heller ikke i dag, så da han ankom (halvanden time for tidligt – grrr), forføjede jeg mig pænt. Ned på nærmeste café (arj, det er så løgn – Café Nordlys ligger tættere på, men jeg har været dernede så mange gange, at jeg nærmest er ved at være ligeså fast inventar som Ole Ernst, så nu er det på tide at prøve noget nyt). Begge steder er gode, men Kaffeladen er lige lidt ekstra hyggelig, og så er personalet simpelthen så søde. (Måske fordi de gav et gratis stykke cheesecake, første gang jeg var der – er totalt til fals for gratis ting med sukker i. Hvilket Nemlig.com vist har fundet ud af, for jeg fik også gratis chokolade i gårsdagens levering).



Menalser – så sidder jeg så lige så fredeligt (se lige, hvor fint der er!) her og forsøger at arbejde, da jeg spotter (eller, nej – løgn igen; jeg hører) to damemennesker sidde og sludre. Det må de gerne, om end de sludrer meget højt. Nogle ville måske sige, at de RÅBTE, men nu er det jo mig, der har sovet dårligt, så jeg er måske bare lidt lydfølsom i dag. Og det er jo ikke deres skyld, at jeg har en husalf på besøg og ikke gider kan være hjemme.

De her to damer (på barsel) snævrer videre, og de hopper og springer ud ad døren, hvor de har deres afkom liggende i hver sin barnevogn. Først vågner den ene, så vågner den anden, så bliver de begge lagt tilbage, og så starter det hele forfra. Nå. Tilsidst opgiver den ene dame at få barnet til at sove, så hun henter den, piller overtøjet af den, og så starter balladen ellers. Babyen (ca. 6 mdr., vil jeg tro), begynder at græde, men det gør egentlig ikke så meget. Det er jeg jo vant til fra Øglen, kan man sige. Det gør heller ikke noget, at barnemoderen forsøger at trøste den lille, men det er en kende irriterende, at det hele skal foregå i lydstyrke sindssyg.

"NÅÅÅÅRRRHHH, LILLE PUS. HVORFOR ER DU SÅ KED AF DET OG GRÆDER HELE TIDEN?!" (Well – måske fordi mor råber dig lige ind i øret?! Bare et forslag.) Og da den søde betjeningsmand kommer med en lille bamse, der stilner lillens gråd lidt, får mor brølet ”DEEEEEEN TROR JEG, HUN VIL SYNES ER HELT VILD SJOV, IKKE OGSÅ LILLE XXXX?!?”, hvorpå babyen sætter i et hyl igen. Sådan fortsætter det så frem og tilbage en stund, og til sidst kapitulerer mødrene og bliver råbende enige om, "AT DE SMÅ DA MÅ HAVE EN UTROOOLIG DÅRLIG DAG, OG DET ER DA OGSÅ EN SKAM, AT MAN IKKE KAN SIDDE OG DRIKKE KAFFE STILLE OG ROLIGT".
 
Og så smutter de*. Og på trods af Lambada i højttalerne og utrolig mange andre gæster, er der nu en velsignet ro til at arbejde (læs: brokke-blogge).

Jeg ved godt, at det er mig, der er sippet. Og sur**. Og jeg vil vædde med, at jeg var nøjagtig ligesådan, da jeg selv var på barsel (får det lige til at lyde som om, det er 100 år siden, m’kay?). Sad på café med mødregruppe-veninderne, drak kaffe, sludrede og sladrede (sikkert også ret højt, kunne jeg forestille mig). Og så videre. Hell, jeg gik endda i den samme ’uniform’ af spraglede pyjamasbukser, kort jakke, stort tørklæde, mm. Østerbro-uniform, tænker jeg. Eller barsels-uniform generelt, måske? Og tøjet er jo egentlig meget pænt. I hvert fald noget pænere end mit hjemmearbejds-tøj, der kan selvantænde af grimhed, hvert øjeblik det skulle være. Så i virkeligheden brokker jeg mig bare for at brokke mig. Men det er nu også meget rart engang imellem. Ikke særlig sympatisk, men meget rart…

*Hvis du er en af de højtråbende barselsdamer fra i dag, så skal du bare vide, at jeg ikke er irriteret på dig. Bare på din stemme-volumen...

**Måske er jeg misundelig - jeg vil også være overgearet og have en masse tid til at drikke kaffe uden at skulle arbejde, når jeg en sjælden gang er på café.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...