Viser indlæg med etiketten croozer. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten croozer. Vis alle indlæg

fredag den 25. marts 2011

Bulet Øgle

Nåmn, så fik vi da solgt den der Croozer i går. 2200 bananer blev det til, og det er da en meget god start på den regning, vi formentlig får fra Christiania-cykelmanden, som kunne fortælle, at der manglede en hel del af indmaden på det ene forhjul. Og at det så var derfor, vi bare kunne hive hjulet af, just like that. Tænkte jo nok, at det ikke var meningen... Vi kunne også bruge pengene på noget så spændende som en ny tandrem (Zzzzzzzz) til Familie-slæden, som åbenbart helst skal skiftes, inden vi skal ud og køre en trilliard kilometer til sommer.

Så der er nok at fyre Croozer-pengene af på. Måske derfor, mit forslag om, at jeg bare tog pengene og omsatte dem til noget tøj til mig, ikke faldt i supergod jord. Nånå.

Vi fik gjort Croozeren klar til salg i går efter hhv. arbejde og vuggestue, og mens HDD skruede og samlede og slæbte, underholdt jeg Øglen og dimsede rundt nede i gården. Det skulle man synes var en arbejdsfordeling i min favør, men jeg vil sige, at jeg ikke klarede det ret godt. For i et øjebliks uopmærksomhed drønede Øglen direkte ud over en lille trappe og røg nogle trin ned - med scooter og det hele - i en dejlig blød måtte af beton. Ahem. NØJ, hun blev ked af det. Og nøj, jeg blev ked af det. Og fik hende skrabet op og trøstet og kigget efter i sømmene. Lidt blod på overlæben, lillebitte afskrabning på næsen og KÆMPE bule i panden. Dååååårlig mor!!!

Heldigvis lod det ikke til, at der var sket noget værre end buler og skrammer, og gråden hørte da også hurtigt op. Og så skulle vi snakke om det, der var sket. Øglen er pt. meget optaget af gråd og børn/dyr/barbapapa'er, der er kede af det - hun har en bog, hvor der er et billede af en abe, der græder meget, og det vil hun se hele tiden. Også selv om hun selv bliver helt ked af det og "åhhh nej"-agtig. Simpelthen så sødt. I går måtte hun jo også fortælle sin uopmærksomme mor, hvad der var sket:


BB (Bulet Barn): Øgle falder NEØD. Trappe. Av.
DM (Dårlig Mor): Ja, du faldt ned, skat. Det gjorde ondt.
BB: Øgle ked AF det. GRÆDER lidt.
DM: Ja, jeg kan godt forstå, at du blev ked af det og græd lidt, skat.
BB: Cykel DRILLER. Falder trappe NED! Av.
DM (overvejer, om vi ikke bare skal give cyklen skylden): Ja, cyklen driller lidt. Men cykler og trapper er også en lidt dårlig kombi.
BB: Øgle ser far. Hvad LAVER far? Falder NED! Av. Græder lidt.
DM (med virkelig dårlig samvittighed, kysser Øgle og ssch-scchh'er og stryger over håret): Ja, det gjorde ondt. Du har også fået en stor bule. Gør det meget ondt nu?
BB: NED mor. Ned og lege! Per. Kiks. Cykel. Lege.

Well... Jeg tror, hun overlever. Ændrer ikke på den dårlige samvittighed, dog. Selv om HDD forsikrede mig om, at børn altså FÅR buler. I knååååw. Men buler på fald på betontrappe-måden; dét ville jeg alligevel gerne skåne hende for.

Øglen og æggene - aftenen før Faldet. Se, hvor fin og u-bulet hun er

Efter Faldet. Nu med uTROlig stor bule og let forstørret overlæbe

"Moar læse Barbar?" Jeps, honey - om det så skal koste mig 80 gennempløjninger af temmelig irriterende Barbapapa-bog, så skal jeg gøre det. Særligt, hvis det køber mig lidt aflad...

Evnen til at tage futter på er stadig i behold til trods for nærkontakt med beton

 
Tæl til ti. Rækkefølgen af tallene er noget tilfældig, men det var den også før Faldet, sådeeeet...

Nå, og nu sidder jeg så her. Og har en hjemmemorgen, fordi jeg skal til jordemoder. For første gang i denne her graviditet. Gad vide, hvad vi egentlig skal lave? 15+1 er vel næsten for tidligt til at høre hjertelyd? Så måske vi bare skal snakke. Om, hvorvidt jeg ryger, drikker og tager narko (den snak stryger jeg lige igennem med UG kryds og slange)? Og om jeg spiser sundt (den snak bliver så lidt mere ulden...)? Og så skal jeg vel også tisse på et eller andet, tænker jeg? Hm. Egentlig lyder det ikke så spændende, sådan som det lige bliver ridset op. Men det kan jo være, at jeg bliver overrasket.

God weekend til jer alle. Håber, I går den i møde med u-bulede børn og højt humør.

fredag den 18. februar 2011

Ladcykel-drømme

Jeg har bestemt, at vi gerne vil have en ladcykel hjemme hos os. Det har jeg egentlig haft bestemt i lang tid (også før vi købte Croozeren), men HDD har ikke været enig (det skarn!). Han er stadig ikke helt enig, men vi nærmer os noget, der tilnærmelsesvist kunne minde om enighed (det har jeg i hvert fald også bestemt), og det er godt nok til mig.

Det er mig ikke fuldstændig magtpåliggende, at det skal være nu-nu-NU med den der ladcykel (der er også lige noget med et par skillinger, der skal spares sammen, før det overhovedet kan lade sig gøre), men jeg skal da ærligt indrømme, at jeg sagtens kunne se mig selv hjule (arj, ok - trampe og pruste) rundt på ladcykel til sommer i flagrende gevandter med klukleende Øgle i ladet (er det egentlig med to d'er?) sammen med hjemmebundne neg af spelt, markblomster (ved jeg ikke lige, hvor skulle komme fra) og HDD, der jovialt vandrer af sted sammen med os (det er så så hurtigt, jeg regner med at kunne cykle på en ladfætter - i gå-tempo).

 Billede herfra

Desværre er cykelverdenen jo indrettet sådan, at der er ca. en trilliard forskellige ladcykler at vælge imellem. Og de eneste ting, der er direkte sammenlignelige mellem dem er, at de alle sammen har et lad, og at de alle sammen er rockerdyre. Så for at indsnævre feltet har jeg besluttet mig for, at det skal være en Christianiacykel, jeg skal køre rundt og være spelt-agtig på. Så langt så godt. Men så finder jeg ud af, at en Christianiacykel åbenbart ikke bare er en Christianiacykel. Der er nemlig en light-model og en almindelig model. Kan godt regne ud, at light-modellen er lettere end den almindelige, eftersom den angiveligt er lavet af aluminium (mod galvaniseret stål). På papiret er forskellen dog ikke mere end 5 kg. Men hvad betyder det i praksis, mon? Ved nogen af jer kloge hoveder noget om det?

Sagen er nemlig den, at der er flest almindelige Christianiacykler til salg på brugtmarkedet. Eller - det er i hvert fald dem, der er billigst. Og billigt kan vi godt lide, os der kommer fra Jylland. Men det er jo ikke nogen god deal at spare et par tusinde, hvis man dør af anstrengelse, hver gang man skal dreje pedalerne en enkelt gang. Hm. Og kan man egentlig male sådan en svend selv? Altså, så det bliver pænt? Mange af de ladcykler, der er til salg, ligner jo pudsigt nok noget, der er løgn. Med påmalede navne und alles. Og det er fint nok - men måske noget, man godt gad male over med mindre man var så heldig at falde over en, der havde skrevet Øglens navn på cyklen. Og jeg vil faktisk gerne vædde - ret så meget endda - på, at der ikke findes en eneste ladcykel i det ganske land med Øglens navn på.

Så kan man det, mon? Male en ladcykel (så det bliver pænt)? Og bliver man lykkeligere af en ladcykel? Får man den brugt? Og. Så. Videre. Find selv på flere spørgsmål - og svar gerne på dem også. Så bliver jeg så glaj.

onsdag den 4. august 2010

Nedsmeltning

Jeg burde måske nok have ofret bare én tanke mere, end jeg gjorde i går, på muligheden for, at Øglen gik bersærk, når hun skulle transporteres hjem fra vuggeren i sin Croozer. Hvis jeg havde gjort det, så havde jeg nemlig nok haft taske og lommer fyldte med sutter, kiks, rosiner og andet godt til at pacificere med. Men. Jeg havde IKKE tænkt mig om, så derfor var en banan alt, hvad jeg kunne svinge det op til. Desværre havde jeg (også) lige glemt at tænke på, at Øglen, aka Makulatoren, kan fræse sig igennem sådan en på 1½ minut. Max. Så den rakte sådan ca. 20 meter. Og når der nu er 3-3,5 km hjem, så manglede der brændstof til en hel del af turen, for nu at sige det pænt.

Til at begynde med kunne jeg godt ignorere råberiet bagi. Kender man ikke Øglen, ville man måske foranlediges til at tro, at hun bare sad og snakkede lidt (højt). Men da vi så drejede ud på Øster Søgade og begyndte at trille derudaf, så skulle man altså have været mere end almindeligt døv for ikke at identificere skrigeriet som arrigskab og let hysteri. Da lydniveauet lå på omtrentlig højde med luftsignalerne 1. maj, tænkte jeg, at det nok var smart at bikse cykel + trailer ind på fortovet. Det tog lidt tid, eftersom det var min første tur med cykeltraileren bagpå, og vi ikke sådan er helt dus endnu, og det passede IKKE Øgle-poltergeisten i vognen.

Forsøgte at trøste en nu rødbedefarvet Øgle, men det blev der ikke sat pris på. Som i Overhovedet. Ikke. De første spæde tegn på stress-sved (hos mig) begyndte at vise sig, og jeg gennemrodede febrilsk min taske op til flere gange i forsøget på at finde en sut eller noget spiseligt. No such luck, så jeg ledte videre i cykelvognen, som heller ikke indeholdt noget brugbart. Til gengæld fandt jeg en pegebog, der var ved at gå i opløsning af regnvand, en muggen pakke rosiner og en smattet kiks, men det gad Øglen sjovt nok ikke have noget med at gøre (og fik i øvrigt heller ikke buddet). Hun skreg videre, og stress-niveauet hos mig antog helt nye højder. Ergo ringede jeg hele tre gange til HDD, og da jeg endelig fik fat i ham, fik jeg omdirigeret ham fra sin sædvanlige hjem fra arbejde-rute til Øster Søgade. (Tror, at den besked, jeg fik lagt til ham, hvor Øglen skreg som en, der var ved at blive savet over med en sløv kædesav, var rimelig udslagsgivende). Mens vi ventede på redningsmanden, fik jeg pillet Øglen op af vognen og trøstet hende en smule, mens jeg vekslede mellem at have lyst til at kyle hende i Søerne, tude i afmagt og have lyst til at knuge og kramme hende, fordi jeg inderst inde godt vidste (ved), at hun jo ikke gør det for at genere mig. Men holddddd nu kæft, hvor var jeg presset.

Humøret hos Øglen blev kun bedre meget kortvarigt, da hun så HDD, og det ændrede i øvrigt ikke på, at hun nægtede at sidde i vognen. Så jeg måtte slæbe Øglen hjem, mens HDD trak begge cykler. Og som om det ikke var nok, så havde jeg sko på, der gnavede, så jeg var ikke i godt lune, da vi kom hjem. Heldigvis havde jeg flyttet fokus for min arrigskab fra Øglen til Croozeren, så jeg kunne dramatisk love (og holde), at jeg ikke vil have noget at gøre med den "f*cking l*rtevogn" på daglig basis. (Det ville straks have været sværere at love, hvis det var Øglen, jeg havde været sur på). Så alle vores planer om at bruge Croozeren som transport til og fra vuggestue, så jeg kunne slippe for at have barnesæde bagpå min nye cykel, og så HDD kunne bruge sin racercykel uden barnesæde, har jeg nu lagt endegyldigt i graven. Og as we speak er der en cykel-Åge, der er ved at spænde et vældig fint, nyt barnesæde på min vældig fine, nye cykel. Har jeg fortalt, at jeg har fået ny cykel? Nåmn, det har jeg. Den er grøn. Og fin. Og nu har den også et barnesæde lige om lidt…

Det tog mig et stykke tid at falde ned. Og en økologisk Rasmus Klump-speltkiks (?!). Øglen var glad nok (selv om hun havde fået endnu et flip på en villavej, fordi hun ikke måtte løbe ud foran en bil), og jeg tror ikke, at hun har nogen holdning til, hvorvidt det bliver Croozeren eller barnesædet, der bliver hendes primære transportmiddel fremover. Sålænge jeg bare husker at have en sut eller 30, masser af mad og en lille gøglertrup i tasken, går det nok alt sammen.

I dag ser alting lidt lysere ud, og selv om jeg stadig nægter at bruge Croozeren som primært transportmiddel, så har det ikke længere helt så meget med gårsdagens nedsmeltning at gøre, som med det faktum, at den er lidt bøvlet at få ind og ud af gården og endnu mere bøvlet at parkere ved vuggeren. Så den er indtil videre degraderet til tur- og (måske) løbevogn...





















Et mørkt billede af Øglen (nej, det er ikke Elton John). Kan godt være, hun ser sød ud, men lad jer ikke narre - inden i det lille væsen gemmer der sig en stemmepragt fra en anden verden...

søndag den 20. juni 2010

Ny ride #2

Så har vi langt om længe fået vores Croozer. Vi var ude på en lille test drive i dag, og noget tyder på, at Øglen godt kan lide sin nye ride. Hun lagde hårdt ud med at smile og grine og vinke over hele linjen, hvorefter hun faldt i søvn. På et tidspunkt på dagen, hvor hun ellers aldrig sover. (Ok, hun er også lidt slatten i disse dage, men alligevel...)


Og apropos Øglen, så præsenterede vi hende for en artsfælle forleden:

De skal nok blive fine venner, de to... De har en del fællestræk; dimser rundt og hygger sig, kommer og skubber til en i ny og næ og brokker sig, når de vil underholdes. Pleo skal så ikke lige fodres og er ligeglad med at komme på legepladsen, når det øsregner. Men omvendt er han ikke så hyggelig at tage med på stranden (yay - der er åbnet en strand på Østerbro i dag!) og på legepladsen, ligesom det ville føles lidt tamt (tror jeg - jeg har ikke prøvet) at putte en reptil, som man bare kan slukke for (selv om det da NOGLE GANGE ville være meget rart, hvis Øglen havde en sluk-knap).

Håber, I alle har haft en god weekend. Jeg har nydt min i fulde drag - også selv om jeg og Øglen blev nødt til at blive hjemme fra en barnedåb i dag pga. slatten Øgle. Men tror, "fridagen" er givet godt ud - hun fik i hvert fald mulighed for at slappe godt og grundigt af, inden ny og krævende (og larmende) uge i vuggestuen sætter ind...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...