Viser indlæg med etiketten dåååårlig mor. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten dåååårlig mor. Vis alle indlæg

torsdag den 7. april 2011

Den konstante følgesvend

... Jeg ved ikke, hvad der er med den der samvittighed, altså. Har vist egentlig altid haft den som fast makker igennem min opvækst. Og af og til også i en grad, hvor jeg har tænkt, om jeg mon var forbyttet katolik. For nogle gange går jeg totalt i 'Catholic guilt'-mode.

Menmen. Eftersom jeg har haft det sådan, så længe jeg kan huske, så har jeg jo også lært at leve med det. Det overrasker mig dog til stadighed, hvor meget sådan et 'samvittigheds-anfald' kan fylde. (Ja, for den dårlige samvittighed er jo sjovt nok ikke kommet til at fylde mindre, efter jeg har fået Øglen...)

Tag nu i morges, fx. Som sædvanlig var jeg først oppe, gik i bad og forsøgte at gøre mig klar til dagens dont (irriterende ord, egentlig. Og bruger man det nogensinde alene? Altså uden "dagens" foran?). Hørte Øglen rumstere lidt på sit værelse, så jeg listede ind og kiggede til hende, og så hende sidde på kanten af sin seng - helt pjusket og søvndrukken, men alligevel med spilopper malet i hele ansigtet. (Hun har nemlig STADIG ikke helt forstået, at man - når man er kommet i juniorseng - godt selv kan/må stå op, så når hun en sjælden gang drister sig til at gøre det, tror hun, at hun er seriøst på afveje).

Hun blev ellevild, da hun så mig - måske fordi jeg ikke var der, da hun skulle puttes i går (var til über-spændende (!) generalforsamling) - og skulle straks op og sidde hos mig, putte lidt med dynen og have læst Barbapapa. Fordi vi for en gangs skyld havde god tid, fik vi bare verdens bedste morgen. Med gak og gøgl og tid til ikke at blive irriteret over, at Øglen inisterede på at få "båmble" og flippede, fordi Dumme Mor ikke forstod, at det selvfølgelig (!) betyder blomme. Og tid til ikke at blive irriteret over, at der skulle løbes rundt omkring 15 gange, før hun til sidst syntes, det alligevel var ok at få tøj på. Og tid til at snakke, lege og ikke mindst lytte. Altså - en rigtig god morgen, hvor vi bare manglede Rynkeby-juicen, en solstråle ind ad vinduet og klassisk musik i baggrunden, for at vi kunne bruges i en reklame for overskud.

Det overskud stoppede så brat, da vi ankom til vuggeren. Hvor Øglen ikke ville have sine støvler af. Hvor vi 'jagtede' hinanden i sjov (her var overskuddet stadig til stede). Og hvor jeg så hapser Øglen for at tage støvlerne af hende, med det resultat, at hun vælter og hamrer hovedet ned i en kant på garderoben. Dér stoppede overskuddet for Øglens vedkommende. Og mit overskud blev brat afløst af Den Dårlige Samvittighed™.

Fik trøstet Øglen, kysset den kommende bule og troede egentlig også, at hun var blevet i godt humør igen, men da jeg forsøgte at overlevere hende til Overpædagogen, fandt jeg ud af, at det ikke lige var tilfældet. Hun skreg og græd og hagede sig fast i mig, mens tårerne sprøjtede ud af hovedet på hende, og hun hulkede "mo-ahr-hahr-hahrrrr". Jeg forsøgte lige så stille at pille hende af, lokke med æble, lokke med legekammerater, lokke med ALT - og intet hjalp. Så til sidst måtte jeg gå fra stuen, mens tårerne stadig sprøjtede, og Øglen strakte sine små, buttede hænder frem mod mig og så ud som om, jeg havde overladt hende i Gaddafis varetægt.

Det blev Den Dårlige Samvittighed ikke bedre af, skal jeg lige hilse og sige. Og det var kun på et hængende hår, at jeg selv kunne holde tårerne tilbage. Heldigvis kunne jeg konstatere - efter at have ventet i rundt regnet 1½ sekund uden for døren - at gråden stilnede af, og roen på stuen blev genoprettet. Men for f**** da. Hele dagen har billedet af min grådkvalte Øgle forfulgt mig - hånd i hånd med Den Dårlige Samvittighed™.

Jeg ved godt, at det ikke er et usædvanligt scenarie, at børn græder, når de bliver afleveret i institutionen. Men jeg er bare ikke vant til det. Fordi Øglen elsker sin vugger og pædagogerne derovre. Hun har måske grædt sammenlagt 10 gange, når vi har afleveret - og hun har altså gået der i næsten 1½ år. Så dagens oplevelse er ikke sædvane. Og måske netop også derfor slog den mig så meget ud.

Desværre (elelr måske heldigvis) er der hverken plads eller tid til alt for mange samvittighedskvaler på jobbet, så jeg må tvinge tankerne ind i andre baner. Og bare glæde mig til om nogle timer, hvor jeg har fri og kan hente den lille Øgle (som formentlig har glemt alt om morgenens drama). Så vil jeg kysse den bule, der nok er blomstret frem på hendes tinding og glæde mig til weekenden, der nu er lige om hjørnet. Og vinke venligt, men bestemt, til Den Dårlige Samvittighed™, som bare har at holde sig væk. I hvert fald ind til næste gang...

fredag den 25. marts 2011

Bulet Øgle

Nåmn, så fik vi da solgt den der Croozer i går. 2200 bananer blev det til, og det er da en meget god start på den regning, vi formentlig får fra Christiania-cykelmanden, som kunne fortælle, at der manglede en hel del af indmaden på det ene forhjul. Og at det så var derfor, vi bare kunne hive hjulet af, just like that. Tænkte jo nok, at det ikke var meningen... Vi kunne også bruge pengene på noget så spændende som en ny tandrem (Zzzzzzzz) til Familie-slæden, som åbenbart helst skal skiftes, inden vi skal ud og køre en trilliard kilometer til sommer.

Så der er nok at fyre Croozer-pengene af på. Måske derfor, mit forslag om, at jeg bare tog pengene og omsatte dem til noget tøj til mig, ikke faldt i supergod jord. Nånå.

Vi fik gjort Croozeren klar til salg i går efter hhv. arbejde og vuggestue, og mens HDD skruede og samlede og slæbte, underholdt jeg Øglen og dimsede rundt nede i gården. Det skulle man synes var en arbejdsfordeling i min favør, men jeg vil sige, at jeg ikke klarede det ret godt. For i et øjebliks uopmærksomhed drønede Øglen direkte ud over en lille trappe og røg nogle trin ned - med scooter og det hele - i en dejlig blød måtte af beton. Ahem. NØJ, hun blev ked af det. Og nøj, jeg blev ked af det. Og fik hende skrabet op og trøstet og kigget efter i sømmene. Lidt blod på overlæben, lillebitte afskrabning på næsen og KÆMPE bule i panden. Dååååårlig mor!!!

Heldigvis lod det ikke til, at der var sket noget værre end buler og skrammer, og gråden hørte da også hurtigt op. Og så skulle vi snakke om det, der var sket. Øglen er pt. meget optaget af gråd og børn/dyr/barbapapa'er, der er kede af det - hun har en bog, hvor der er et billede af en abe, der græder meget, og det vil hun se hele tiden. Også selv om hun selv bliver helt ked af det og "åhhh nej"-agtig. Simpelthen så sødt. I går måtte hun jo også fortælle sin uopmærksomme mor, hvad der var sket:


BB (Bulet Barn): Øgle falder NEØD. Trappe. Av.
DM (Dårlig Mor): Ja, du faldt ned, skat. Det gjorde ondt.
BB: Øgle ked AF det. GRÆDER lidt.
DM: Ja, jeg kan godt forstå, at du blev ked af det og græd lidt, skat.
BB: Cykel DRILLER. Falder trappe NED! Av.
DM (overvejer, om vi ikke bare skal give cyklen skylden): Ja, cyklen driller lidt. Men cykler og trapper er også en lidt dårlig kombi.
BB: Øgle ser far. Hvad LAVER far? Falder NED! Av. Græder lidt.
DM (med virkelig dårlig samvittighed, kysser Øgle og ssch-scchh'er og stryger over håret): Ja, det gjorde ondt. Du har også fået en stor bule. Gør det meget ondt nu?
BB: NED mor. Ned og lege! Per. Kiks. Cykel. Lege.

Well... Jeg tror, hun overlever. Ændrer ikke på den dårlige samvittighed, dog. Selv om HDD forsikrede mig om, at børn altså FÅR buler. I knååååw. Men buler på fald på betontrappe-måden; dét ville jeg alligevel gerne skåne hende for.

Øglen og æggene - aftenen før Faldet. Se, hvor fin og u-bulet hun er

Efter Faldet. Nu med uTROlig stor bule og let forstørret overlæbe

"Moar læse Barbar?" Jeps, honey - om det så skal koste mig 80 gennempløjninger af temmelig irriterende Barbapapa-bog, så skal jeg gøre det. Særligt, hvis det køber mig lidt aflad...

Evnen til at tage futter på er stadig i behold til trods for nærkontakt med beton

 
Tæl til ti. Rækkefølgen af tallene er noget tilfældig, men det var den også før Faldet, sådeeeet...

Nå, og nu sidder jeg så her. Og har en hjemmemorgen, fordi jeg skal til jordemoder. For første gang i denne her graviditet. Gad vide, hvad vi egentlig skal lave? 15+1 er vel næsten for tidligt til at høre hjertelyd? Så måske vi bare skal snakke. Om, hvorvidt jeg ryger, drikker og tager narko (den snak stryger jeg lige igennem med UG kryds og slange)? Og om jeg spiser sundt (den snak bliver så lidt mere ulden...)? Og så skal jeg vel også tisse på et eller andet, tænker jeg? Hm. Egentlig lyder det ikke så spændende, sådan som det lige bliver ridset op. Men det kan jo være, at jeg bliver overrasket.

God weekend til jer alle. Håber, I går den i møde med u-bulede børn og højt humør.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...