Viser indlæg med etiketten dervarengang. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten dervarengang. Vis alle indlæg

mandag den 26. april 2010

Tanker om tid

Dengang jeg var lille, syntes jeg, at noget af det allermest irriterende ved at være til familie-gøgl var, at diverse tanter altid skulle ih'e og næh'e og åh'e over, hvor stor jeg var blevet, og hvor hurtigt tiden dog gik. Husker, at min bror og jeg i smug gjorde os vældigt morsomme på bekostning af de ældre familiemedlemmer (som sandsynligvis ikke har været mere end midt i 40'erne, men som vi syntes var herregamle!), og jeg svor i mit stille sind, at jeg aldrig nogensinde ville sige sådan noget pjat, når jeg blev voksen.

Det løfte kunne jeg så desværre ikke holde, og jeg gjalder jo raskt væk "nejmenhvorerdublevetstor hvorerdetvildt jegharjoligesetjer" til alle mulige sagesløse børn. (De fleste af dem er heldigvis så små, at de ikke kan forstå, hvad tossen står og fabler om, men jeg forudser, at jeg ikke stopper med at sige sådan noget pjat lige foreløbigt, så...) Måske er det fordi, jeg er blevet 1000 år gammel, eller fordi sætningen "nøj, hvor er du blevet stor" simpelthen er kodet ind i mine gener. Eller også er det fordi, jeg er blevet ramt af det, de aldrende slægtninge led af - jeg er blevet voksen.

Jeg gør ellers mit for at undgå det (og visse af mine handlinger (og udtalelser) gør da også sit til at modbevise det), men jeg tror desværre ikke, at der er nogen vej udenom. I virkeligheden har jeg jo nok været voksen i et godt stykke tid, men det er først inden for det sidste års tid (post-Øgle), at det rigtigt har ramt mig. Det er ikke så meget det der med ansvaret. Ansvar I can handle. Det er det der med tiden, jeg ikke er så god til. At den bare FLYVER af sted (kan I høre, hvor mormor jeg allerede lyder?!).

Øglen er 14 måneder nu. Fatter jeg overhovedet ingenting af. Vi skriver snart maj måned, hvilket vil sige, at det er fire måneder siden, jeg kom tilbage på jobbet efter endt barsel. No comprende. Vi har været tilbage i byen i lidt mere end to måneder - det halve af den tid, vi boede i Gammelby. De to måneder er forsvundet ud i den blå luft, mens de fire måneder i Gammelby føltes som syvogtyve år i Tibet. Altså er tiden relativ - det fatter jeg heller ingenting af. Og i dag er bare smuldret væk mellem fingrene på mig. Synes lige, jeg er stået op og er kommet hjem fra min løbetur, men i mellemtiden har jeg også arbejdet, lavet mad, hentet Øglen, leget med Øglen, fodret hende og puttet hende...

Hvad skete der lige med de dage, man havde som barn, der bare føltes som om de fortsatte ud i evigheden?! Juleaften, der aldrig kom, fordi juleaftensdag var så uendelig lang? Eller sommerdagene, hvor man nåede at spille rundbold, cykle ture, spise madder og drikke saftevand, gå på opdagelse og have hemmeligheder, og der så stadig var dag tilbage?! Nåja, dengang gik man selvfølgelig ikke på arbejde hver dag, og der kan immervæk klemmes en del rundbold og saftevand ind på de timer, man ellers er på arbejde, men alligevel...

Synes godt lige, at der er en, der må trykke på den store slow motion-knap - kan ikke helt følge med. Og det er ikke engang fordi, jeg har specielt travlt på arbejde (eller, jo, det har jeg lige nu, men det er kommer i ryk, så det er til at klare). Men sådan er det måske bare at være blevet voksen? Eller er det bare mig, der har fået et defekt ur, som går alt alt for hurtigt?

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...