Viser indlæg med etiketten det bliver en god uge det her. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten det bliver en god uge det her. Vis alle indlæg

mandag den 20. februar 2012

Skovleskovle

Det kan godt være, at jeg ikke sover så meget for tiden, men til gengæld forsøger universet da så i det mindste at kompensere lidt. Og selv om gaver ikke hjælper på randene under øjnene (jeg har endnu tilgode at modtage gavekort til Hamlet, men hvis der er nogen, der har et tilovers, sender I det bare), så gør de dem noget lettere at bære. Det kan også godt være, at Øglen er så godt som døv (og vi siger tak til 3-års undersøgelse, der kunne afsløre, at mellemørebetændelsen i sidste måned havde sat sig som væske på ørerne. Hvilket de ikke ville gøre noget ved før om 2-3 måneder. Argh!) og er ved at gå ud af sit gode skind af arrigskab, men eftersom jeg ikke selv har kompetencer inden for faget 'dræn-lægning' eller 'øresugning', er der jo ikke så meget andet for end at læne sig tilbage, tage de verbale tæv, der kommer fra Øglen, og glæde sig som en lille psykopat til snotsæsonen er overstået.

Men under alle omstændigheder er jeg blevet temmelig begavet i den sidste tid, synes jeg nok. Og jeg har ikke engang fødselsdag eller noget - jeg er bare svineheldig. Det startede med, at jeg vandt en giveaway ovre hos Farmorfabrikken. Som ankom i sidste uge i skøn indpakning, med perler og det hele. Øglen blev naturligvis ellevild og gav sig straks i kast med perlerierne. Som indtil videre mest består i at flytte perler fra en kop til en skål og tilbage igen - og tabe omkring en milliard af dem i processen - meeeen, kommer tid kommer råd, eller noget, og hvis vi er heldige, er der stadig nogle perler tilbage, som ikke er forsvundet mellem gulvbrædderne når finmotorikken er pudset helt af.


Så skal der perles!

Så kom HDD hjem med en iPhone til mig. Fordi min HTC er virkelig shitty. Og langsom. Og fordi han bare er megasød. Har ikke lige fået gang i den endnu (noget med noget skærm, der opførte sig lidt underligt og som skal fikses), men snart!

My precioussss!

Så vandt jeg en giveaway ovre hos Katrine. Og eftersom Øglen har været på ferie hos Mårmor og Mårfar i denne weekend, og HDD og jeg 'kun' har haft Varanen at se til, så har vi været på den lokale og spise brunch og drikke bobler. Sq. Skønt med lidt champagne i en grålig måned. (Og jaja, jeg ved godt, jeg ammer, men jeg drak heller ikke alle boblerne. Bare nok til lige at give mig en fornemmelse af, at jeg også havde smagt dem...)

Billede lånt ovre hos Katrine

På Valentine's fik jeg en smuk buket blomster af HDD - ikke fordi det var Valentine's, men fordi vi har været kærester i fem år. FEM ÅR, Niller! Hvem kunne have anet dengang, at vi efter fem år ville stå med en andelsbolig, en stationcar, to skønne unger og et søvnunderskud, der egentlig burde tales om i en menneskeretsdomstol?!

Mmmm - roser og tulipaner i skønne forårsfarver (og fesent lampelys. Beklager)

På selvsamme dag fik jeg en dejlig middag af HDD. På den nys åbnede Halifax på Trianglen, der var dejligt blottet for tacky heliumballoner, datoen til trods. Og selv om burgerne var yummy, var det, der bed sig mest fast, at vi var ude uden reptiler. For første gang siden Varanen blev født. Faster Fest passede og kunne melde alt roligt, da vi kom hjem - lige indtil Varanen storgylpede ud over hende, sin dyne og alt sit tøj. Men pyt - efter et par timer ude, havde jeg fint overskud til at klare dén - og bagefter tage pivvågen Varan med ind i stuen til dikkedik og hygge.

Desuden har søde, dygtige Lene løftet sløret for, at der er noget på vej med posten til reptilerne. Hun syntes lige, hun ville kreere noget til mine unger (waouw!), og selv om jeg endnu ikke har set, hvad det er, er jeg sikker på, at det er fantastisk. Det plejer kreationer fra hendes hånd at være...

Så jeg skovler ind, synes jeg nok. Og som om det ikke kunne være nok, har jeg også lige skovlet en portion havregrød indenbords sammen med en kop te og et dameblad. Derhjemme. I mit eget køkken. Fordi ham der Varanen da lige faldt i søvn inde i sin seng (som jo i sagens natur ikke bevæger sig). Og stadig sover, nu her 45 minutter efter. OG jeg skovlede en überglad Øgle-giraf ud af døren, som glædede sig voldsomt til fastelavn i børneren. (At hun så havde grædt hjertenskærende, da HDD afleverede hende, er en anden sag. Og det gider vi ikke skrive om i det her indlæg...)

Efterskrift: Varanen vågnede så selvfølgelig lige, da jeg skulle til at trykke 'Udgiv'. Han mener tilsyneladende, at en lille times lur i sin egen seng omtrent svarer til en 3 timers lur i barnevognen. Øglemor er ikke heeeelt enig, men nu skal der lige leges lidt, før jeg skal ud og trille. Sammen med mine nye støvler. Og solen skinner, så helt skidt er det da ikke...

- Postet fra Padden

mandag den 13. februar 2012

Mandag

Klokken er snart 10.30, og jeg har allerede nået følgende:
  • Været i bad
  • Fået tøj på 
  • Taget tørt vasketøj ned fra stativet
  • Lagt det meste af tørt vasketøj på plads
  • Sat en kogevask over (slap AF, Varanen bruger mange stofbleer!
  • Spist morgenmad sammen med Øglen
  • Spist morgenmad alene (væk med havregryn og ind med pålægschokoladen!)
  • Ryddet en lillebitte smule op i køkkenet
  • Talt i telefon med bekymret HDD, der havde haft afleveringen fra helvede ovre i børneren 
  • Googlet "vil ikke i børnehave", "har ondt i maven" og "de andre børn driller + børnehavestart"
  • Læst udmærkede artikler om googlede emner
  • Ringet til børnehaven og talt med yndlingspædagog om Øglens ytringer
  • Fået ro i sjælen (så meget man nu kan få, når ens lille pige siger sådan noget)
  • Ringet til HDD for at referere yndlingspædagogs syn på sagen
  • Læst blogs
  • Tullet lidt rundt i lejligheden og kigget ud på det smukke vejr
"Jamen, VARANEN?!", tænker I nu! (Jo, I gør!) Og bare rolig. Han er her stadig. Han er bare blevet ammet totalt ned, puttet i Voksien og listet op på tagterrassen i vores noget trashy (og nu også pivflade) altanbarnevogn. Hvor han har snorket lystigt en times tid nu.

Fik I den? Varanen sover! I en barnevogn. Som holder stille. Oppe på taget. Det er kun 2 etager væk, så hviiis nu han skulle tabe sutten, jamen så smutter jeg da bare lige derop og giver ham den. Easypeasy (ish).

Udsigten fra Varanens nye formiddags-soveplads. Lige til at holde til på solbeskinnet dag som i dag.

Man kunne med rette spørge sig selv, hvorfor i hede hule h*"&"(!"#€ vi ikke har introduceret altanbarnevognen og tagterrassen noget før, men det har jeg ikke noget helt fantastisk svar på. Andet end noget med noget frygtelig blæsevejr før jul og noget moderlig pyllerhed, der lige skulle overvindes, før jeg ville sætte min søn op på en tagterrasse, hvor jeg ikke kan se ham, men bliver nødt til at stole 120% på babyalarmerne.

Under alle omstændigheder ser det ud til at fungere ok - havde debut i går - i hvert fald så længe vejret er fint. Og hvis det betyder lidt frigivet tid til mig til at få blogget lavet noget i lejligheden, så skal jeg ikke være den, der brokker mig.

Så min daglige gåtur bliver rykket til tidlig eftermiddag i stedet for formiddag i det forfængelige håb om, at Varanen så gad at sove en lille lur der. Bare så han kan hænge en anelse sammen til afhentnings-/ulvetime-heatet. Så jeg må godt stadig spise pålægschokolade. Og alt muligt andet chokolade. Også selv om Øglen forleden kom drønende og grabsede min fødepølle med begge hænder og lo ondskabsfuldt hjerteligt.

Reptilerne. I utrolig dårlig billedkvalitet. Men det bliver forhåbentlig et af de sidste billeder I får fra min HTC-telefon, hvor kameraet i dén grad lader noget tilbage at ønske. Har nemlig fået ny fon. Der skal bare lige ordnes noget på den, og SÅ skal der tages mobilbilleder, skal der... 

Mht. nætterne, så vil jeg spare jer for et par afsnit i føljetonen. Kan bare kort sige, at det har været riiiiigtig sløjt (noget med en Varan, der i 3 kvarter forsøgte at overbevise mig - og resten af gaden - om, at han ville være alletiders substitut, hvis de der luftalarmer skulle gå i stykker), er nu noget bedre, men at der til gengæld er kommet noget med noget "hvis du lægger mig ned, så vågner jeg og går bersærk" ind over. (Og det der med at lade ham falde i søvn selv, uden at blive lullet - been there, done that. Det skal han nok lære engang, men det bliver ikke lige nu. Vi synes nemlig, det kunne være hyggeligt, at Øglen kan sove, og at vi ikke får en høreskade). Alligevel har jeg haft et underligt overskud af energi de sidste par dage. Måske fordi det har været weekend, og der har været tid til at danse fjollet med Øglen, drikke kaffe med veninden, holden i hånd med HDD og stenen foran tv'et. Weekender ftw...!

mandag den 21. februar 2011

Et æble om dagen...

Dengang jeg var på barsel, havde jeg styr på alt det der baby-shizzle. Hvornår baby måtte begynde at spise fast(ere) føde. Hvornår baby måtte få gluten. Hvornår det var tid til at få besøg af sundhedsplejersken. Hvornår der var sundhedsplejerske-åbent hus i nærliggende kirke. Og - ikke mindst - hvornår der var lægeundersøgelser. Det har jeg så ikke rigtigt styr på mere. Således vidste jeg først for ganske kort tid siden, at der er noget, der hedder 2-års undersøgelse. Men nå. Nu ved jeg det. Og nu har jeg været til den (sammen med Øglen, altså).

Det gik SÅÅÅÅ godt. Øglen var samarbejdsvillig, sød og velafrettet, og hun gjorde ALT, hvad Lægen ("Lææænøh", som Øglen blev ved med at kalde hende) sagde.

Eller. Nååååååh nej! Det var i den skønne parallelverden nevernever-land, at lægebesøget udspillede sig sådan. I den pivkolde grå februar-morgen på Østerbro, så scenariet noget anderledes ud.
Hjemme over havregrynen besluttede jeg i min visdom, at jeg på allerbedste pædagogiske vis ville indvi Øglen i dagens strabadser.

Mig: "Først skal du have tøj på, så din dragt, så skal vi over til lægen, som skal kigge lidt på dig, og SÅ skal vi over i vuggeren til alle dine venner" *indsæt selv arm-fægten og voldsom entusiasme hos undertegnede*. Øglen: "NEJ" (spiser videre)
Mig: "Jo jo, skat - det bliver smaddersjovt. Du ved - ovre ved lægen har de masser af sjovt legetøj - du kan da godt huske det fra sidste gang, ikke? - så det bliver en fest" *indsæt yderligere entusiasme*.
Øglen: "Hrm"

Hun lod sig dog give tøj på (noget af en kamp for tiden, ellers), efter hun var gået totalt amok over, at hun havde en Bob-ble (buksebleer med Byggemand Bob) på i stedet for en Elmo-ble (almindelige bleer - med eller uden Sesam Strasse-figurer). Hvilket kom sig af, at hun igen igen igen I-f*cking-GEN havde taget sin ble af i går aftes efter puttetid, flået sin (Elmo-)ble af og tisset i hele sengen, da jeg kom ind til hende, så hun fik altså en bukseble på, som hun har sværere ved at få af.


Øglen - motorbølle in spe - fyrede den af i stærkt lyserød bil på biblioteket her i weekenden

Hun kom også i flyverdragten uden den store ståhej, og hun var i et vældigt humør, da hun allernådigst lod sig slæbe op ad trapperne hos Lææænøh. Legetøjet VAR ganske rigtigt en fest, og der var da absolut heller ingen problemer i de 10 minutter, vi ventede, før det blev vores tur. Og så begyndte showet ellers.

Først ville hun ikke af med sutten, da lægen ville høre, hvor fint hun talte. Ok så. Ingen katastrofe. Hun (Øglen) lod sig formilde lidt af noget legetøj og lagde lidt af sin skepsis på hylden, mens Lææænøh forsøgte at vinde hendes tillid, men da undersøgelsen skulle i gang, snuppede hun al skepsissen - plus hele dens familie - tilbage igen og nægtede at gøre noget som helst. Først var det måleriet, hun ikke gad. Heller ikke, selv om Lææænøh (og jeg) forsøgte at overbevise hende om, at det var fedt nok at stå op ad en væg og få skrevet sit navn, der hvor man gik til. No way, José.

Derefter var det vægten, hun skyede som den onde selv. Ikke tale om, at hun ville sætte sin str. 23 op på sådan en dims. Heller ikke selv om Lææænøh lokkede med Kaj og Andrea-bog. Til sidst skulle hun lyttes på, og SÅ startede sirenen ellers. Hun skreg og hulkede og skreg så lige lidt højere og uanset, hvor tålmodig jeg var, og hvor meget jeg forsøgte at berolige hende og nynne for hende, larmede hun så meget (og udgød så mange tårer), at lytteriet også måtte opgives. Pænt sløjt udkomme af lægebesøg, dér.

I desperation over at have spildt ½ time (og omkring en liter væske i form af Øglens tårer), foreslog jeg, at vi jo godt kunne veje hende alligevel. Jeg kunne jo bare stille mig op på vægten - først uden Øglen og så med Øglen. Det var ikke et velovervejet forslag, kunne jeg konstatere, da jeg stod oppe på den skrøbelige glasvægt og kiggede på det ubarmhjertige tal, der bare steg og steg. Vel at mærke UDEN jeg havde Øglen i armene. Jeg havde godt nok både vinterjakke (med luffer, nøgler og andet godt i lommerne) og Bumper-støvler på, men selv jeg - fornægteren over dem alle - ved godt, at de ting ikke vejer 5 kg. Hvis jeg ikke vidste det før (og det gjorde jeg faktisk), så ved jeg da i hvert fald nu, at jeg har taget på. Er godt klar over, at temmelig sukkerholdig kost og ingen motion gør sit til at få vægten til at stige, men nu må jeg lige hanke op i mig selv, altså.

Så lægebesøget var ikke nogen ubetinget succes. Fik ikke rigtig noget konkret at vide om Øglens trivsel ift. kurver og hvad har vi. Men til gengæld fandt jeg ud af, at jeg havde taget mere på end forventet. Great (!) Så ved man bare, at det bliver en god uge... (Og nej - I får ikke at vide, hvad der stod på vægten. Men jeg kan betro jer, at Øglen vejer 13 kg. Så kan jeg bedre forstå, at jeg synes, hun er blevet så tung).

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...