Hej "virkelighed"

Første rigtige(agtige) dag uden for Barselsland. Troede, det ville blive enåååårmt vemodigt, og at jeg ville få svært ved at løsrive mig fra at kysse Varanen på hans smukke hoved og komme med en milliard formaninger forslag til, hvad HDD og Varanen kunne lave sammen og "husk nu at give ham mad"-bemærkninger. Men whaddyaknow - i hele dén lille fantasi havde jeg glemt, at morgenerne ikke pludselig blev så zen-agtige, at der var tid til ret mange andre kommandoer end de sædvanlige.

Så der er ikke blevet udgydt nogen tårer i dag. Af mig, altså. Øglen kandiderede som springvand en stund, da hun ikke måtte æde alle sine farveblyanter, og fordi jeg ikke gad at pakke hendes vandfarver med dertilhørende underlag ud, så hun kunne male. Men hun blev god igen, og resten af morgenen gik slag i slag med madpakke-pakning, given ble og tøj på diverse reptiler, gåen i bad, spisen havregryn, dikkedikken og svaren på underlige spørgsmål som "Hvor er Jette?" og "Skal vi snart se Jette?" (ANER ikke, hvem Jette er. Slet ikke, når hun skulle bære samme mellem- og efternavn som Øglen, er ret skrap og angiveligt bor i et lille rum nede i gården?!) og "Hvorfor hedder manden Michael, mor?", da vi mødte overboen på trappen.

Afleveringen foregik i en storm af børn og syltetøjsmadder, og jeg nåede næsten ikke at tænke over, at jeg for en gangs skyld afleverede uden en Varan på armen og en pusletaske over skulderen. Kunne da også se Øglen mime "Hvor er Varanen?" inde bag ruden, da hun vinkede - det kommer nok til at tage hende et stykke tid også at vænne sig til, at mor og Varanen ikke længere hænger sammen ved hoften.

Det begyndte først så småt at gå op for mig, at noget er anderledes ved i dag, da jeg hoppede på cyklen, proppede min Marc Jacobs-taske (dammit, den har jeg savnet at bruge) i cykelkurven og cyklede tværs gennem byen. I samme tempo som de andre cyklister. Og oplevede hvor meget liv, der egentlig er i Kbh sådan en mandag morgen.

 

Morgenkaffe og brainstorm - og en lillesmule blogging - på Foodshop no. 26

Nu sidder jeg så på Islands Brygge med en kop kaffe og venter på, at klokken bliver 10, så jeg kan indløse det gavekort, jeg fik til min fødselsdag for mere end 7 måneder siden. Til en luksusmanicure. Håber, de kan udrette mirakler, for mine hænder er virkelig sløje efter en kold vinter og uendelig meget håndvask med et spædbarn in da house. Og hvis de ikke kan udrette mirakler håber jeg bare, at de i det mindste ikke skærer hænderne af mig.

Bagefter står den på et besøg på biblioteket - har en del, jeg skal have læst op på i forbindelse med firmaopstart - og måske en bette løbetur. Og lidt frokost på et tidspunkt derimellem. Så når alt kommer til alt, tegner min første dag ude i semiVirkeligheden egentlig meget godt...

Wheeee(kend)

Nåmmen, ham der DVL, ik'å?! Han spøger stadig. Når vi står op, når vi kommer hjem, når vi laver mad, når vi børster tænder. Hele tiden. (Nasserøv!) Men lidt ligesom man kan vænne sig til en blå negl eller markant nedsat hørelse, så kan man faktisk også vænne sig til DVL.

For ret skal være ret. Selv om han som udgangspunkt er jordens største snylter, så ER det jo ham, der giver os brød på bordet. Og han giver faktisk også en hel del mere. 17 km på cykel hver dag, fx. Og en helt særlig målrettethed på jobbet, eftersom 2 timers overarbejde ikke rigtig er en mulighed. Og så giver han et helt nyt perspektiv på begrebet weekender.

For heldigvis er der weekenderne. TAK til den, der har opfundet dem! DVL kender trods alt sin besøgstid, så i weekenderne træder han lidt i baggrunden og lader HDD, Øglen og jeg være sammen (eller hver for sig) i vores eget tempo. Således har jeg indtil videre denne weekend været til tøsehygge i Gammelby, vasket to vaske, hængt dem op og endda overvejet, om jeg skulle sætte en tredje i gang, læst et kapitel i min bog og været på biblioteket med Øglen. Vil altså godt lige slå et slag for biblioteker, hvis man er løbet lidt tør for idéer til, hvad man kan lave med de små på en regnfuld dag som i dag. Øglen havde en FEST, og jeg havde nær ikke fået hende med hjem, fordi hun havde forelsket sig i alle de andre børn, alle bøgerne og de små stole, som hun kunne skubbe rundt med og derved stå oprejst. Nu snorksover hun ude i regnen (må de egentlig godt det, de små? Altså, der er selvfølgelig regnslag på vognen, men blev s*u helt i tvivl. Nænnede dog ikke at vække hende, så håber ikke, det er noget, der giver varige mén), og jeg sidder med en Cup Noodle (don't ask) og er ved at købe mig fattig på nettet. Og vi er ikke engang halvvejs i weekenden endnu. Hvor fantastisk er dét?! (Og bare lige for god ordens skyld vil jeg meddele, at jeg ikke er blevet alenemor, siden jeg skrev sidst - HDD er bare ude og være mandet til Biler i Bella).

Så til trods for DVL's aggressive fremturen i sidste uge, synes jeg egentlig, at det kører meget godt. Og det kan jeg jo ikke være andet end glad for! God weekend til alle jer!