Viser indlæg med etiketten efterlysning. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten efterlysning. Vis alle indlæg

mandag den 1. juli 2013

Rester fra loppis (salg og en forespørgsel)

I forrige weekend var nabokonen (for det er jo det, hun teknisk set er - også selv om 'kone' får hende til at lyde, som om hun er en trind madamme iført forklæde med Atamon i lommen. Hvilket ikke kunne være længere fra sandheden) og jeg jo, som nævnt, på loppis. Det var en lang og begivenhedsrig dag, og der var godt gang i salget. Selv havde jeg ikke så meget med, men lidt blev det til, og det var da også overskuddet, der finansierede vores Tivoli-tur forleden.

Nabokonen - arj, lad os kalde hende nabodamen i stedet. Det lyder, alt andet lige, bare en anelse mindre sat - havde temmelig mange ting med. For nu at sige det pænt. Der var mange aftagere af hendes lækre sager (det var så nu, det kunne have været praktisk, hvis jeg havde brugt samme størrelse som hende, men det er ikke tilfældet. I denne sammenhæng er det i dén grad mig, der er den trinde, omend jeg ikke er kone), men ingen af os fik udsolgt. Sidst på dagen stod vi derfor og skulle overveje, hvad der skulle med retur, og hvad der måtte lade livet. Der var en del, der røg ud (og i den forbindelse må jeg lige udtrykke min retfærdige harme over, at der ikke var en genbrugscontainer inden for miles omkreds. Det, der røg ud, røg i de der 'alt, der ryger heri, bliver brændt eller presset sammen til atomer'-containere, som stod på parkeringspladsen. Heldigvis sad der en håndfuld aftagere bænket omkring containerne, så de bedste ting fik lov at overleve i en eller anden form. Men jeg siger det bare, Røde Kors, Kirkens Korshær og Co. - der ville være mulighed for en del nyt gammelt tøj i biksen, hvis I havde en container placeret i nærheden af de større loppemarkeder ...), men noget var simpelthen for godt til bare at smide i skraldespanden.

Og i den forbindelse blev jeg betroet en ret stor mængde af det fineste babytøj, som jeg lovede at pushe i mit netværk. Det er så her, I kommer ind i billedet, Blogland. Måske har I allerede set billedet på Instagram, men det tåler bestemt en gentagelse. Og så kan det jo også være, at der rent faktisk er nogen, der ikke er på IG.

Lillebitte og fint. Nåååårh


Det ligner én stor rodebunke, kan jeg godt se, men jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke lige orkede at stå og tage billeder af alle de über-nuttede outfits et for et. Er der nogen, der er interesserede, kan jeg godt tage flere billeder, men lige for nu, må et samlet billede kunne gøre det.

Alt på billedet er pigetøj (der er også drengetøj), primært i str. nyfødt (50-62). Enkelte ting i andre størrelser også - som fx den fine, gule Wheat-kjole, der ligger foldet sammen i højre hjørne af billedet. Det er tøj af rigtig god kvalitet og i god stand. På enkelte ting kan der forekomme en lille plet, men der er ingen tydelige pletter eller noget tøj med huller i, fx. Det er kun det bedste, der fik lov at overleve turen hjem fra loppis igen.



Så: Er du nybagt pigemor, eller en vordende en af slagsen (eller kender du en, der kender en?), og kunne du godt lige bruge nogle lækre pigesager, så er det her, det sker. Der er rigtig mange gode sager - holdt i farveskalaen hvid, råhvid, sand, grå og rosa (med enkelte afstikkere), og du skal få det til special price for you, my friend. Spread the word, m'kay?

**

Og så har jeg en lille forespørgsel. På noget, jeg gerne selv vil købe. Men fordi jeg er en ludfattig tekstforfatter, har jeg simpelthen ikke de knaster, det åbenbart koster. Så derfor tilspørger jeg jer, om der er nogen, der kender billigere alternativer til de hersens Gonge trædesten?

Billede lånt her - sig til, hvis jeg skal fjerne det, så gør jeg det fluks

Det er som om, jeg engang har hørt/set/læst/drømt, at man kunne (kan?) få noget lignende i IKEA, og der kan min pengepung bedre være med. Men er det bare noget, jeg tror? Og har Gonge i virkeligheden eneretten på taktile plastikdimser til at lege Jorden Er Giftig med? I ved så meget, Blogland - ved I ikke også noget om trædesten?

søndag den 8. januar 2012

Kjole-krise - hjælp søges

Om ikke så længe skal Varanen døbes. Og så skal man jo se så'n lidt pæn ud. Så meget som det altså lader sig gøre, når ens hår er helt umuligt, maven er blød og randerne under øjnene kandiderer som weekendtasker. Desuden skal man jo aldrig lade en anledning til at shoppe glide sig af hænde (hostdagpengehost), så nu går den vilde kjolejagt.

Nu er det bare sådan, at jeg ikke har købt tøj til festlige lejligheder i umindelige tider. Og da slet ikke til festlige lejligheder, hvor man helt hundrede kommer til at amme omkring 48 gange. Så det skal altså være en nogenlunde ammevenlig kjole - uden dog at være en decideret ammekjole. Men lur mig, om jeg kan finde sådan en - som jeg synes er pæn, altså.

Jeg var lidt ude i en fin brunlig sag fra BZR, men den er nok omtrent lige så ammeUvenlig som en rullekravesweater, så den bliver jeg nok desværre nødt til at droppe (mm. jeg køber den alligevel til når jeg engang stopper med at amme. Om 66 år, hvis det står til Varanen). Og nu står jeg ude midt på herrens mark og aner ikke, hvad og hvor jeg skal vælge kjole henne.

Så hvis du står med tippet til den smukke, relativt ammevenlige og efterfølgende anvendelige kjole, så kom hid! Jeg står med kyssende hænder og tager imod samtlige tip - og hvis valget falder på en af de foreslåede kjoler, kan det være, at der kommer en belønning i form af et billede af mig i kjolen. Uhhhh - now we're talking, hva'?!

Bonusinfo: Kjolen behøver ikke koste det samme som BNP for lille land, men må omvendt gerne koste lidt mere end H&M, Bestseller og the likes (satser lige på, at HDD ikke læser med her. Hans udregninger vil muligvis mene noget andet, men det er jo heller ikke ham, der er på kjolejagt, vel?) Desuden skal den klæde rimelig storbarmet type med temmelig korte ben, så sådan nogle kjoler, der skærer midt på læggen og som har vildt empiresnit er nogo. Umuligt, siger I? Håber jeg ikke...

tirsdag den 13. september 2011

Attilio og Birgit

Til alle jer, der er nysgerrige: Det er Øglen, der hedder Birgit, og Varanen skal så hedde Attilio. There!

...

Nej, det er selvfølgelig bare gas. Ikke, at der er noget galt med navnene (ud over, at man måske kunne argumentere for, at de ikke helt lever op til vores krav om, at de gerne må passe bare en lille smule sammen), men Øglen hedder ikke Birgit, og Varanen skal ikke hedde Attilio. (At vi så er ved at lande på et navn til Varanen er en helt anden sag. About bloody time!) Attilio og Birgit er derimod hhv. illustratoren og forfatteren bag den skønne bog med det utrolig høje lix-tal Ællebælle Går En Tur.


Sidst Øglen og jeg var på besøg hos Mårmor og Mårfar, var jeg så heldig, at Øglen i et anfald af akut "jeg nægter at sove og vil hellere læse i ALLE de sjove børnebøger, som jeg tilfældigvis kan nå fra min weekendseng" fik fat i Ællebælle-bogen. Og kom til at splitte den en lille smule ad. Den var vist på ved ned ad forgængelighedens lange vej - med 1971 som udgivelsesår har den formentlig stiftet bekendtskab med flere hærgende øgler end über-Øglen - men Øglen gav den altså nådesstødet. Hvilket resulterede i en hel masse løse sider og et uskyldigt "håååuuv!" fra Øglen. Og et "HAPS!" fra mig.

Åh ja - det var tider, dengang man kunne rekvirere en børnebog for 4,85 kr.

For det, der er med Ællebælle-bogen (og de andre 11 bøger i Læse-selv-serien), er, at den har de fineste illustrationer. Såre simple, men ret dekorative, hvis man spørger mig. Så jeg plagede min moar og fik lov til at tage den nu destruerede Ællebælle-bog med hjem. Hvor den har ligget tålmodigt i et skab (uden for Øgle-rækkevidde) og ventet på, at jeg fandt nogle rammer i den rigtige størrelse. Det skulle vise sig at være sværere, end jeg lige havde regnet med, men i går faldt jeg over nogen i Søstrene Grene. Var dog en anelse i tvivl om størrelsen, og selv om de kun kostede et par og 30 kr. stykket, syntes jeg alligevel ikke, at jeg ville købe 5-7 af dem, uden at være helt sikker. Så jeg købte to. Og kom hjem og konstaterede, at de var som skræddersyede. Gæt, hvem der skal besøge Søstrene igen snart...



Øglens (og Varanens) værelse er nu blevet den glade indehaver af to Attilio-illustrationer, og der kommer flere op på væggen i det sekund, jeg har købt flere rammer. Øglen kan godt lide dem "Anden og såmmårfuglen er sødddde, mor!", så jeg må tro på, at hun ikke nedlægger veto mod endnu flere billeder på væggen. (Og hvis hun gør, siger jeg bare til hende, at hun ikke kan bestemme over Varanens side af værelset. Ha).

Det ville selvfølgelig være dejligt også at have illustrationer med andre motiver end Ællebælle, men det kræver jo destruktion af flere bøger, og det er faktisk synd, synes jeg. Så jeg lever med de løse sider, jeg har, og glæder mig over, at min mor kunne fortælle, at de ligger inde med bogen om Hunden, Koen, Musen og Kyllingen. Som efter sigende skulle være i ok stand, så de kan bruges til at læse i i stedet for 'bare' at hænge op.

Jeg ville vildt gerne have hele serien, men de er helt umulige at opdrive. Så nu tilspørger jeg jer, kære Blogland - er der nogen, der har bøgerne, og - hvad vigtigere er - er der nogen, der gerne vil sælge dem til reptil-familien på Østerbro? Så sig endelig til! Jeg lover, at vi nok skal passe godt på dem og bruge dem til deres rette formål - til at læse i...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...