Viser indlæg med etiketten første sko. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten første sko. Vis alle indlæg

fredag den 11. juni 2010

De første sko

Øglen har fået sine første rigtige sko. Et par fiiiine, brune Bisgaard sko med en bette stjerne på. I str. 19 (mini-fod; tror da pokker, at hun ikke kan gå, når der kun er sådan en lille stump at støtte på).

 Har lånt billedet fra migogmolly.dk. Sig til, hvis jeg skal fjerne det!

Ville egentlig have ventet til hun kan gå rigtigt med at købe de der sko. For det er jo det, alle de kloge anbefaler. Så man ikke uforvarende kommer til at berige afkommet med klumpfod, indgroede tånegle, platfodethed og eventuel spedalskhed. Og fnat. Arj, spøg til side. Jeg ved godt, at man skal vente. Egentlig er der jo heller ikke nogen grund til sko med hårde såler, før de såler bliver anvendt til andet end at gnave på. Men. Det var om ikke en ordre, så en kraftig henstilling fra vuggestuen. Fordi "Øglen er så glad for at gå rundt hernede. Men det er ikke rart for hende ude i sandkassen, hvis hun får fugtige tæer. Så hun har ikke været ude i dag. Eller i går. Eller...". (Undskyld, men sagde du rent faktisk lige dér, at hun ikke kommer med udenfor, før hun får et par rigtige sko, eller er det bare mig, der hører syner ...)*

Har ellers både hjemmesko, kravlesko (med let forstærket bund) og sådan nogle vandtætte overtræksfutter nede i vuggeren, og jeg har forsikret samtlige pædagoger (og sikkert også et par af de andre børns forældre - de ligner jo allesammen hinanden) om, at de må tage alle de sko med udenfor, som de orker - det gør ikke noget, at de bliver våde eller tilsandede eller går i stykker. Men lige lidt har det hjulpet. "Hård bund" er det nye sort dernede, lader det til, og efter at have holdt stand i en lille måned, har jeg nu givet efter.

Og de ER fine, de små begyndersko. Bunden er så blød, som det kan lade sig gøre, når nu den skal være hård (øh?!), og Øglen er glad. Hun går også fint i dem. Og bliver bedre til det for hver dag. I dag var hun ovenikøbet så optaget af at holde fast på sin farveblyant, at hun ikke opdagede, at jeg kun holdt ved én hånd, og derefter vadede hun gennem hele lejligheden med mig ved hånden. Nååhr! (Hun havde godt nok ikke skoene på, da hun gjorde det, men lad os da bare give dem æren for fremskridtet alligevel ...)

Nu mangler vi så bare, at hun rent faktisk har skoene på, når vi kommer og henter hende i vuggeren. I stedet for de lilla fløjls-futter (med verdens blødeste bund), som har været dernede hele tiden - og som hun har haft på i alle de to dage, hun har haft de nye sko. Men nu HAR hun skoene. Og det må vel være det vigtigste? For man må aldrig gå ned på udstyr, jo ...

*Det VAR heldigvis bare mig, der hørte syner. Øglen bliver også luftet af og til nede i vuggeren. På trods af hidtil manglende sko. Bare ikke så tit (hvilket efter sigende ikke skulle skyldes mangel på sko, men derimod mangel på passende vejr for kravle-baby at være ude i...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...