Viser indlæg med etiketten familie. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten familie. Vis alle indlæg

torsdag den 26. maj 2016

Noget om oldemødre og e-mail-adresser

Som jeg tidligere har beskrevet, er vores (tr)oldemor ikke helt tabt bag af en vogn. Trods sine snart 87 år, er hun skarp som en ragekniv, og hun flirter endog med teknologiske ting som Skype og IP-telefoni generelt. For nylig ytrede hun endda ønske om en iPad, fordi hun var så træt af sin "computer-historie" (som i parantes bemærket er min ca. 10 år gamle bærbare PC, så det er helt forståeligt), og er sikker på, at "sådan en er meget nemmere at Skype med". Jovist. Vi skal bare lige have kigget på noget trådløst netværk til hende, før sådan en for alvor spiller ...

E-mail, til gengæld. Dem er hun ikke helt nede med. Selv om hun (selvfølgelig) har en mail-adresse, så er det ikke ad den vej, hun gider at kommunikere, og man skal end ikke tænke på en mobiltelefon, før hun fnyser noget i retning af "Nej, ellers tak! Så kan jeg sidde dér og være lige så uengageret som min veninde (på 75, red.), når hun er på besøg og overhovedet ikke hører efter, hvad jeg siger, fordi hun lytter efter en SMS". Godt så.

I går ringede (tr)oldemor så. Vi talte længe sammen i forgårs, så i det samme jeg tog røret, forsikrede hun mig om, at det kun blev et kort opkald, for hun vidste, jeg havde travlt, vi havde lige talt sammen, og vi skal i øvrigt ses i morgen. Men. Hun ville gerne have, at jeg printede noget for hende, som hendes veninde (igen noget 70+) ville sende mig. Men det var jo lidt svært, eftersom hun ikke havde min e-mail-adresse *indsæt selv bebrejdende pause*. Klogeligt besluttede jeg mig for at lade være med at fortælle, at hun HAR min mail-adresse, eftersom hun har mailet til mig adskillige gange, godt nok for længe siden, men alligevel. Det ville nemlig involvere at åbne hendes "computer-historie" og finde frem til sin indbakke, og så kunne det i dén grad blive en langtrukken affære. Og så svært er det jo heller ikke at videregive sin mail-adresse. Skulle man tro. Hun fik den, og heldigvis insisterede hun på at læse den op efterfølgende:

(Tr)oldemor: Så altså ... Blablabla. Snabela. E. M. A. I. L.com

Mig: Nej, ikke helt. Altså Blablabla. Snabela. G. M. A. I. L.com

(Tr)oldemor: Blablabla. Snabela. G. E. M. A. I. L.com

Mig: Næsten. Uden E'et.

(Tr)oldemor: Hvorfor det?

Mig: Godt spørgsmål. Sådan er det bare.

(Tr)oldemor: Men det er da mærkeligt?

Mig: Tja, men det er nu engang, sådan det er. Så mailadressen er altså Blablabla. Snabela. G. M. A. I. L.com.

(Tr)oldemor: Det vil sige G som gris, M som mor, A som ananas, I som ingefær og L som ... hmmm ... Lort?

Mig (griner): Præcis. L som lort.

(Tr)oldemor (flad af grin): Guuuud. Det må du undskylde. Det er jo ikke et pænt ord. Men det var altså lige det eneste, jeg kunne komme i tanker om.

Mig: Det er fair. Og nu også det eneste ord, jeg kan komme på, der begynder med L ...

Vi blev enige om stavningen af mail-adressen, jeg fik tilsendt det, jeg skal printe (så hun har altså formået at viderelevere min mail-adresse korrekt), og jeg glæder mig allerede til visitten i morgen. Det skal nok - som altid - blive ret så sjovt!

mandag den 23. marts 2015

"Hvor er børnene egentlig?"

Når et af de hyppigst brugte spørgsmål i weekenden har været "Hvor er børnene egentlig henne?" skarpt efterfulgt af "Er der mere rødvin?", så ved man, at man har slappet af. Godt og grundigt, endda. Og nej - det er ikke fordi, jeg pludselig er tilhænger af lud og koldt vand-metoden, når det kommer til børneopdragelse (eller, at jeg har været stangbacardi hele weekenden, for den sags skyld). Det er simpelthen bare fordi, der ikke var grund til at bekymre sig om, hvad poderne nu var ude på - der var nemlig hele tiden en voksen eller et andet barn, der kunne berette brudstykker om ungernes gøren og laden.

Vi har været på familieweekend, forstår I. 36 mennesker, heraf 13 børn, fordelt i kæmpemæssigt hus (eller "slot", som vi havde bildt reptilerne ind. Det er nemlig ret majestætisk med tårn og det hele - og et sandt virvar af rum og lange gange, der bare fortsætter i tre uendeligheder). Det holder! Og jeg sidder nu i parcelhuset og overvejer, hvorfor det nu lige var, at man ikke gik kollektivvejen. (Og lader være med at tænke videre over, at 36 mennesker måske trods alt er lige rigeligt i længden. Og at det i øvrigt nok bliver svært at finde et sted med plads nok til så mange mennesker i nogenlunde nærhed af København. Selv om vi sad derovre i skovene omkring Gl. Rye med hvert vores glas rødvin - eller var det en gin & tonic? - og lagde planer om en daglig pendlerbus, hvis nu man skulle finde på at rykke til de midtjyske skove for evigt. Mangen en urealistisk plan er vist blevet kogt sammen over et glas rødvin).

To ud af 13 børn i en rolig stund (#bestukketmedfrugt)

Nå, men kollektiv eller ej, så giver det bare SÅ meget mening at hænge ud med familie i hobetal. Ungerne så vi ikke meget til (derfor den hyppige undren over, hvor de mon var), og vi voksne hyggede og slappede af, det bedste vi havde lært. Et par af de børn, der var med, ser reptilerne relativt ofte, men de fleste af dem, ser de (og vi) desværre alt for sjældent pga. afstand. Alligevel legede de - efter lidt kredsen om hinanden - fantastisk sammen, og når tempoet blev lidt for højt for Varanen, der var en af de yngste, kom han tussende hen til den første, den bedste voksne for at charme lidt. Der var jo hænder overalt, hvor ungerne vendte sig hen, og måske netop derfor havde de det så fint med bare at tumle rundt alene. (Til kritikerne kan jeg berette, at jeg har været i huset før - og HDD er kommet der gennem hele sin barndom - så vi kender det og ved, at der ikke er nogle steder, man kan komme til skade. Fare en lille smule vild, ja, men ikke nok til, at det bliver farligt. Så vi tog laissez-faire-hatten på og lod ungerne udforske alene. Eller ... sammen med de 11 andre, ing' ...)

Udsigten fra køkkenet. Lige til at blive et bedre menneske af

Samlingspunktet var det store køkken, hvor der blev rodet og regeret fra morgen til aften, og kaffemaskinerne var på seriøst overarbejde. Fordi vi kun skulle være der fra fredag aften til søndag middag, havde vi ikke lagt noget program, så efter et par indkøb lørdag, var der fri leg for alle. Det betød en vandretur i rhododendron-skoven (seriøst - det er de vildeste rhododendroner, de holder sig på den grund) til stor begejstring for reptilerne. Efter vi havde tvunget dem ud under relativt store protester, altså - for hvorfor gå ud, når man hygger sig indenfor!? Det betød også en masse snak - primært betød det en masse snak, faktisk - og tennisspil til dem, der havde lyst til sådan noget (det var så ikke mig). HDD fandt endda en legeplads, hvor han havde nogle af børnene med henne, og der var om ikke slik ad libitum, så snacks og anden hyggemad (og rigtig mad. Lammekølle nok til en hel hær, fx. "Det bedste mad i hele verden", som Varanen sagde) nok til, at ingen gik sultne i seng. Personligt brillerede jeg med en gulerodskage, der indeholdt intet mindre end 1.350 gram brun farin. Men så var der altså også nok til 40. Plus det løse.
 
På tur i rhododendron-skoven

Det er aldrig for tidligt at lære at spille skak ... 

Søndag stod jeg op lidt i 7, til trods for at både HDD og ungerne sov endnu. Jeg elsker fredelige morgener, og selv om man måske ikke umiddelbart skulle mene, at en morgen med 1 x baby plus forælder, en farmoster og to grandfætre + forælder kategoriserer som "fredeligt", så var det det alligevel. Hvilket i høj grad hang sammen med, at jeg kunne drikke al den kaffe, jeg lystede, helt uden andre afbrydelser end dem, jeg selv lavede. Not bad at all ...

Da alle havde fået både øjne og morgenmad, fik vi lige glæden af at hilse på en vaskeægte Kongeboa. Lang historie, men alle børnene var ellevilde og skulle ae og klappe og whatnot. Varanen mente, at den lignede en "Q-ælerslange", og det kan han jo have ganske ret i. Urgh, siger moderen (som alligevel ikke kunne nære sig for at klappe den bare lidt på halen. Urgh, igen!)

 
Virkelig sløjt billede, men krapylet bevægede sig jo ... Det er Varanens modige lille hånd, der piller ved halen ...

Turen hjem foregik i fred, fordragelighed og noget, der mindede om forår. Med obligatorisk pitstop i Nyborg - denne gang dog på BurgerKing i stedet for McD. Ungerne var skeptiske, ikke mindst da Øglen kunne konstatere, at BurgerKing putter ketchup oven på bøffen i stedet for nedenunder. Som McD åbenbart gør. Hvad ved jeg - ud over altså, at vi tilsyneladende skal stoppe med at spise nogle af stederne. Hvis man ved sådan noget, spiser man der for tit. Basta.

Vi var hjemme i god tid og nåede derfor kedelige voksenting som at vaske tøj og rydde op. Og bade ungerne. OG hive Øglens (meget meget løse) fortand nr. 2 ud. Det var den fjerde tand, der røg, og hun ligner nu en pirat mere end nogensinde. Store store unge! I dag er der fernisering i børneren (jowjow), og før vi ser os om, er det weekend igen. Ikke dårligt - og slet ikke, hvis solen fortsætter med at skinne så meget, som den gør i dag ...

søndag den 27. maj 2012

Udendørs

Nåmn, det er da egentlig meget fedt, det der sommer, vejret har gang i. Kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været udenfor så stor en procentdel af mine vågne timer (det skulle da lige være, da jeg var på barsel og traskede rundt med barnevognen i tide og utide for at få ham Varanen til at sove, men da var vejret anderledes, for nu at sige det pænt), og så er det jo bare totalt for najjsss, at det også er lang weekend und alles.

Badenymfe

Varanen var også med på stranden, men han gjorde sig ikke så meget i vand. Til gengæld var han ret glad for sandlegetøjet. Mmmm. Rive. Smager godt.

Fredag var vi på stranden, og Øglens indre naturist sprang ud i fuldt flor. Knap havde man nået at sige "soppe", før det føg en om ørerne med leggings, kjoler og bleer, og verdens blødeste Øgle tonsede splitterravende hansjørgen rundt som en øko-ko på græs.

Lørdag var i i Forstaden hos Farmor hele dagen, og Øglen var kun inden for den tid, det tog hende at klaske en kage sammen med sine fætre. Hendes indre naturist var i øvrigt også med i Forstaden, så det meste foregik uden kluns - selv kagebagningen...

Kloge-Åge læser en bog. Inden han blev sur over at være blevet lagt på maven. Det passer absolut den lille Buddha bedst bare at blive sat ret op og ned, så han kan overskue begivenhedernes gang fra sin bløde marcipanbagdel

'Kæft, jeg gad godt have en vogn i min størrelse - med myggenet og det hele - og så bare blive trillet ind under et æbletræ til en middagslur...

Søde, tøj-løse reptiler

I dag havde vi playdate med S + familie på Tårnlegepladsen, og før vi fik set os om, var der gået 4 timer. Og Øglen havde fået brændt så meget krudt af, at hun ikke kunne lave andet i eftermiddag end at stene til den Baby Einstein-dvd, jeg har været så heldig at vinde ovre hos Therese. Den var godt nok til Varanen, men Øglen lever efter devisen, at hvad der er Varanens, er hendes. Den går så ikke den anden vej rundt, skulle jeg hilse og sige, men jeg har på fornemmeren, at hun bare kan vente sig, når Varanen på et eller andet tidspunkt gider begynde at kravle. Vi har vist en legetøjshapser in the making dér...

Klatrefrans 1 og 2

Skal liiiige overskue, hvordan man kommer videre herfra...

Derudover har jeg været ude at trille med overtræt (og varm) Varan, og derefter var jeg ude og løbe. Intervaltræning, mand. Den, der har fundet på det, skulle have tvunget næsen ned i et par sure løbesko og tage 30 dybe indåndinger. Pyhh, det er hårdt. Og nøjjj, hvor man da ligner en idiot, når man spurter frem og tilbage. (Og jaja, jeg kan selvfølgelig bare lade være med at løbe ét sted, men nu fandt jeg lige et sted, der var den rigtige distance, okay?) Det gør det så selvfølgelig heller ikke bedre, at jeg har investeret i et par løbeshorts, og ud over det åbenlyse, som at der er udsigt til en del mere flæsk i sådan et par, end i hellange tights, så kommer jeg også bare til at ligne en lille vred mand. Eller en linjedommer, som HDD så venligt påpegede forleden. Jeg ved faktisk ikke, hvad det er, men det lyder ikke som noget, jeg gider ligne...

Sommer-Varan, ørkenens sønner-style, har en fest under Farmors golfparaply 

Og nu - nu chiller jeg i sofaen og glæder mig over, at der er endnu en fridag i morgen. Og håber på, at den byder på lige så meget udendørshalløj, reptil-latter og solbeskinnede kinder, som de foregående dage. Pinse holder hundrede! Peace!

tirsdag den 15. november 2011

Her går det (faktisk) godt

  •  I 7 uger og 5 dage har jeg ikke fået mere end 3 timers sammenhængende søvn pga. amning og andet babygøgl
  • Øglens Sovecirkus kører på overtid herjemme
  • Vasketøjet hober sig op, og nullermændene er efterhånden på størrelse med Øglen, fordi Varanen ikke lige er typen, man lægger fra sig mere end et nanosekund ad gangen. Mm. man altså går en tur med barnevognen. Eller får tinnitus. (Måske man skulle låne lidt af overboens rengøringsvanvid - der bliver støvsuget minimum én gang om dagen deroppe. Mon vores nullermænd er blevet så store, at de borer sig op gennem hendes gulv?
  • Varanen har ondt i maven og falder umiddelbart bedst til ro ved at få sunget lejrbåls- og Jesus-sange lige ned i krydderen (jep; har været en del på lejr i mine unge dage, og meget kan man sige, men de sætter sig godt fast, de sange). Igen og igen og igen
  • Familieslæden er blevet slæbt væk af noget vejhjælp til en "akut-plads" på et værksted (synes måske "akut-plads" er at gøre biler vigtigere end de i virkeligheden er, men hvad ved jeg?!), og noget kunne tyde på, at vi i dén grad har købt den berømte kat i den ligeså berømte sæk
  • Min bpa-fri og øko-agtige drikkedunk er blevet væk i Operation Tøm-bilen-før-tyven-gør-det-den-bliver-bugseret-væk, Og jeg er tørstig! (Og kunne måske bare gå hen til vandhanen med et glas, eftersom jeg er hjemme nu, men det er ikke dét, der er pointen!)
  • Jeg har glemt at købe brød og ost, og vi fik leveret varer i går. Og dobbeltklapperen rimer desværre ikke på indkøbsture
  • Jeg kan stadig ikke passe mine jeans fra før jeg blev gravid med Varanen
Alt dét - og sikkert mere, som har fortabt sig i søvnmanglens tåger - og alligevel synes jeg, at det her Familie på Fire-halløj holder. (Hormoner?)

For selv om Varanen helst vil ligge på armen eller hænge i slyngen (eller brysterne), så er han god og mild og finder sig i det meste. Han smiler meget efterhånden (hvilket gerne udløser endnu en Jesus-sang, så dén har han luret), og han sover fint om aftenen efter maraton-amning. Om natten vågner han godt nok en del, men det er kun for at spise - vi har endnu ikke været ude for at skulle stå op med ham og gå rundt eller lignende; mad og så tilbage i seng. (Skrid, Nemesis!)

Når man er så sød, gør det ikke helt så meget, at man gerne vil være på armen hele tiden...

Og selv om min drikkedunk godt nok er forsvundet, så resulterede Operation Tøm-bilen i fundet af en billedramme fra Øglens værelse (?), en Barbapapa-badebold (punkteret), to Waldorf-dukker, en håndfuld pixibøger og en Schleich-gris. Plus alt det løse som trøjer, startkabler og Øglens lille Fjällræv. Som jeg ikke engang havde opdaget var væk. (Og ja - bilen var temmelig rodet...)

Det kan godt være, at jeg ikke kan passe mit før-graviditetstøj endnu, men til gengæld kan jeg hygge totalt igennem med kaffe og kage. Hvilket jeg i øvrigt skal lidt senere i dag med hende her.

Vasketøjet løber desværre ingen vegne, og det der rengøring når vi sikkert på et eller andet tidspunkt. I stedet kan jeg sætte mig ned på gulvet til Øglen med Varanen klistret op af mit ben eller åndende mig i nakken fra sin skråstol og gå Shane Brox i bedene med usandsynlig interimistisk dukkehus til Øglen. Som uden sammenligning er mit bedste publikum, for tilblivelsen af huset blev iagttaget med åben mund og polypper og et blandet udvalg af "Hvad laver du, mor?" (gad jeg egentlig også godt at vide), "Nejjj, hvor er det FINT!" (løgn, men tak alligevel) og "Må godt lege med det nu, mor?" (but of course - så har jeg ro til aftensmaden). Så her er beskidt og rodet (og vi render snart allesammen rundt i beskidt tøj, hvis der ikke sker noget med det der vasketøj inden længe), men vi hygger os.

Pas på du ikke bliver overhalet indenom, Shane... 

Og Sure Mor har i øvrigt ikke været forbi , siden hun blev kylet ud forleden. Måske fordi Øglemor er blevet lidt bedre til at lade tingene flyde lidt?! Så faktisk er der i øjeblikket ikke rigtig noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget...

mandag den 3. oktober 2011

Vrooooummm!

... så gik der lige 10 dage. Eller 11? I hvert fald næsten 14 dage. Som familie på 4. Det er helt og aldeles fantastisk - ikke mindst efter Øglen er blevet rask igen og har genfundet noget af sit gode, gamle humør. (Så mangler vi bare, at jeg bliver frisk - hoster stadig som en gammel spritter (og lægen vil stadig ikke give mig nogen druuuugs), har ondt i hovedet på 10. dag, mere eller mindre - sikkert forårsaget af ond hoste og søvnmangel - og har nu også fået ondt i tænderne (!?!) Den rene ynk!)

Weekenden er blevet brugt på playdate med Øglens veninde fra mødregruppen (skal helt klart playdate noget mere, når vejret er til det - Øglen og veninden spurtede rundt i små to timer og havde en fest, mens Varanen sov, og undertegnede og mødregruppe-medlem drak kaffe og sludrede. Ahhh!) og barselsbesøg af dejlig veninde fra Fyn.

Playdate

Gyngende Øgle - lidt mere modig end sædvanligt på den der gynge...

Og Bondegårdstur i går. Præcis et år efter, vi var der sidste gang. Det holder stadig, og denne gang havde Øglen ovenikøbet et par legekammerater med, så der var jo ikke et øje tørt. Der blev klappet får, fodret heste, jagtet kattekillinger og danset "Boogie-Woogie" (havde jeg ellers forsvoret, at jeg nogensinde ville gøre i offentligheden, men Øglen blev simpelthen så lykkelig, da hun fandt ud af, at jeg godt gad danse med hende til Harmonika-Lars' klimpren, at al selvbevidsthed lige forsvandt for en stund). Varanen var knap så begejstret. Altså, han lavede ikke ballade eller noget, men han sk*d 4 gange, så jeg tænker, at det var hans måde at udvise skepsis på. Med mindre han selvfølgelig hurtigt lurede, hvor mange "nåååårrrh", "ihhhhh" og "hvor er han SØD"er, man indkasserer fra tilfældige folk i toiletkøen, når man kun er 10 dage gammel og ikke kan så meget andet end at knirke og se nuttet ud.


Ae-aeee, lille får

Værs'go' hest! Gulerod til dig!

Uimponeret Varan i fars stærke arme

Dengang vi fik Øglen, havde vi hende med på Louisiana, da hun var 3 uger gammel. Og folk endte med at kigge mere på hende end på udstillingen, fordi hun var så lille. Vi syntes selvfølgelig også hun var lille, og efterfølgende talte vi om, at det var lidt vildt at have hende med ude "så tidligt". Øhm... jaja. Men hun var også den førstefødte, og vi skulle derfor ikke tage hensyn til andre end hende. Og os selv, selvfølgelig. Jeg skærmede da bestemt gerne Varanen mod verden, men det er bare lidt sværere, når man har en Øgle med krudt i r*ven, som også skal mærke, at det er weekend, og at tilværelsen fortsætter nogenlunde som før, selv om der er flyttet en Varan ind i hytten. Så der er vist ikke meget andet for end at konstatere, at det bare er 'hårdere' at være det barn, der ikke bliver født først. Det bliver i hvert fald lidt mere hårdført lidt hurtigere, som jeg blev enig med dame i bondegårdsbesøg-toiletkøen om (ret utroligt, hvor meget man kan nå at vende i sådan en kø, faktisk). Ikke, at jeg tror, det nødvendigvis er dårligt. Så længe man (jeg) også husker, at de der indtryk godt kan blive lige i overkanten for sådan en lille mand.

Godt nok laver han ikke meget andet end at sove endnu (tvivler dog på, at det varer ved). Og spise. Har haft ham hængende i brysterne mere eller mindre non-stop siden i morges ved 8-tiden, men nu sover han endelig. Sammen med HDD inde på sofaen. Ser mega-hyggeligt ud, og hvis vi ellers havde haft en større sofa, var jeg den, der havde smidt mig ved siden af dem, før man kunne nå at sige "sofa-sovning". I stedet sidder jeg og nyder, at jeg har begge arme fri, har fået ryddet lidt op, ordnet noget af vasketøjet (hvorDAN kan 2 undermålere på hhv. 90 og 55 cm generere så meget vasketøj?!) og overvejer, hvorvidt jeg gider sætte noget vand over til te. Jeg burde også overveje, hvordan jeg så lydløst som muligt kan få støvsuget hele hytten, uden nogen (eller - i hvert fald Varanen) vågner, men det gider jeg egentlig ikke. Alternativt burde jeg tjekke, hvornår det er, sådan nogle små kræ begynder at synes, at barnevognsrande, knitrende legetøj og andet gøgl er da shit (jeg kunne alle de her ting på rygraden, da jeg fik Øglen, men jeg må med skam indrømme, at jeg har glemt det meste og simpelthen ikke lige magter at læse op på hele babypensum), men det må blive en anden dag.

Søskende...

I stedet vil jeg bare sidde og nyde freden og roen (og klappe mig selv lidt på skulderen over, at jeg overhovedet har ryddet op). Og glædes over, at vejret ser ud til at være dejligt igen i dag. Så virker min plan om at gå ind efter Øglen i vuggeren lidt senere straks mere overskuelig. Kryds lige fingre for, at Varanen ikke beslutter sig for at bruge turen på at gå fuldstændig bananas, for så kunne jeg godt blive lidt bange for, hvordan samtlige afhentninger fremover - efter HDD's fædreorlov slutter - skal komme til at gå...

lørdag den 24. september 2011

Gæt et reptil

Varanen er 2,5 dage gammel nu. Og (selvfølgelig) skøn skøn, skøn! Han knirker som en gammel, hyggelig dør (eller 'Han virker lidt, mor!', som Øglen siger), når han er tilfreds, skriger som en måge, når han er sulten og sover så'n nogenlunde hæderligt (og hermed har jeg sikkert jinxet det totalt, så han fremover kun sover i 7 minutters intervaller). Derudover er jeg sikker på, at han har smilet til mig op til flere gange, så han er altså også ganske fremmelig (hvilket ikke kan undre med de forældre. Tøhø).

Han har stadig masser af mørkt hår (så vi burde måske have holdt fast i, at han skulle hedde Elvis), og han har HDD's øjne og mine ører. Lige nu, i hvert fald. Øglen ligner han til gengæld ikke så meget, blev HDD og jeg hurtigt enige om - altså lige indtil vi smuttede en tur ned ad den visuelle Memory Lane, som billedfilerne på min computer udgør. Vi kunne konstatere, at vores hukommelse ikke er knivskarp, for se lige her (ovenikøbet i samme tøj und alles):

Øglen eller Varanen?

Varanen eller Øglen?

Og apropos Øglen, så er jeg virkelig imponeret over, hvordan hun har taget imod Lillebror (og den styrtregn af storesøstergaver, der har været i hans kølvand). Lige fra hun kom ind ad døren fra "ferie hos farmor" og så Varanen i sin lift, har hun været totalt forelsket. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, hun har sagt "Awwww, hvor ER han SØD, mor og far!" og været ovre og ae og klappe. Hun har sunget improviserede godnatsange for ham og vil gerne dele sine nusseklude med ham. (At hun så også strækker sin gavmildhed til at omfatte tvangsfodring med hhv. rejechips og frosne majs, er en biting...) Dog skal der ikke helt så meget til, før filmen knækker for hende, men indtil videre har det ikke været alarmerende. Og kan, for så vidt, også skyldes, at hun skranter lidt med snot og hæshed.

Ehm... undskyld mig, men hvad er det her for en kørepose-ting? Og klæder huen mig overhovedet?!

Vi gør, hvad vi kan, for at hun ikke skal føle sig overset, og indtil videre har hun og jeg haft 'alene-tid' ved at være ovre og handle (ja, det elsker hun altså), nede og lege i gården og hygge os over aftenbadet. Og i dag hyggede hende og HDD, mens Varanen og jeg var til hørescreening og hælprøve (Varanens debut i (dobbelt-)klapvognen gik i øvrigt fortræffeligt - han sov begge veje og brokkede sig kun over at skulle have skiftet tøj ovre hos jordemoderen. Jeg har stadig ikke heeelt styr på, hvordan man tæmmer én cm tissetrold, som gerne vil tisse alle andre steder end indenfor bleens grænser).

Ae-aeeee

Desuden nyder hun i fulde drag, at familien kommer væltende. I torsdags var det Farmor og Faster. I går var det Mårmor og Mårfar. I dag var det Farfar, og i morgen kommer de så allesammen på samme tid (plus dem, der ikke har været her endnu), fordi undertegnede bliver et helt år ældre. Så det skorter i hvert fald ikke på opmærksomhed. Og måske er det i virkeligheden meget godt, at hverdagen begynder igen med vuggestue og sædvanlig rytme (og måske knap så mange chokoladekiks) på mandag, så hun kan pejle efter sine kendte holdepunkter.

Men det jeg egentlig bare ville sige (med utrolig mange ord), er, at livet som familie på 4 indtil videre holder max! Og i øvrigt tusind tak for alle jeres dejlige kommentarer på mit seneste indlæg. De varmer og er blevet læst mere end en enkelt gang!

lørdag den 17. september 2011

Mens vi venter på Varanen

Ja, jeg har så ikke født endnu. Overhovedet ikke. Til gengæld har jeg vist fået noget feber-noget, som sammen med min yderst insisterende spritter-hoste får hele mit kadaver til at føles noget til rotterne. Eneste lyspunkter i dén sag er, at det tilsyneladende kan slåes så'n nogenlunde ned med Pamoler, og at der er en lillebitte sandsynlighed for, at Varanen måske kan blive hostet ud i stedet for at skulle ud den anden vej...

Men det er ikke ynk det hele. Har på mystisk vis slået mig til tåls med, at Varanen jo først kommer, når han selv synes, så nu har jeg besluttet at få det bedste ud af det (kan være, at jeg tjekker ind igen i morgen med en GANSKE anden holdning, men lige for nu er det altså sådan, landet ligger). Så udover, at jeg brugte det meste af dagen igår på at sove, være til jordemoder og så lige få en forsmag på, hvor belastende det bliver at få fragtet Øglen til og fra vugger med det offentlige i næste uge pga cykelmyg-løb, så har det faktisk været nogle rætti hyggelige dage (arj, ok - i går var faktisk ikkes så hyggelig, fordi jeg var så g*ddamn træt, men i dag har været hyggelig).

"Ikke ud, mor. Det er koldt og det blæser. Blive i Store Cykle!"

HDD's og min kastanjefangst (som Øglen naturligvis har taget ejerskab over)

For det første har vi indført et nyt aftenritual herhjemme med Øglen. Primært forårsaget af, at hun i den sidste uges tid har nægtet at gå i seng og har vekslet mellem gråd og tænders gnidsel og total bandit-opførsel, der består i at tæske rundt i lejligheden og slæbe alt slæbebart legetøj med i seng - afbrudt af enkelte, ret uhyggelige, muhahahah-grin inde fra hendes værelse. Altsammen meget sødt og sjovt, hvis det ikke lige var fordi, det enkelte aftener har stået på i ikke bare en eller to timeer, men op til tre af slagsen. Suk. Så der måtte nye boller på suppen, og nu får vi simpelthen aften-te alle tre. Øglen får en god, mælket variant, og HDD og jeg får den rigtige slags. Hvis man er en sulten Øgle, får man også en riskiks eller lignende, og så kan vi sludre lidt om dagen (eller høre på totalt langt ude røverhistorier fra Øglen, der som regel handler om 'John og Poul', vores karismatiske, men lidt uhyggelige - i hvert fald, hvis man er Øglen - beboere på det store maleri i køkkenet). Synes ikke, det bidrager specielt positivt til Øglens nattesøvn (endnu), men det er smadderhyggeligt, og så betyder det mindre, at hendes natble forleden morgen var så tung, at indholdet var emigreret ud på madrassen. Og dynen. Og et bredt udvalg af tøjdyr.

I dag lod Øglen os sove til kl. 9 (!?), fraregnet de 10 min. i nat, hvor hun kom ind til os for at sove, og hvor jeg liiiige skulle ind og hjælpe hende med at finde hendes sut, og derefter har vi bare storhygget. Samlet kastanjer ved Søerne (eller ok - HDD og jeg samlede kastanjer, mens Øglen sad i ladcyklen og beklagede sig over, at det blæste), tjekket planter (og brosten og blishøns og stisystemer) ud i Botanisk Have (det var et HIT at være derovre med Øglen - gad vide, hvorfor vi ikke har været derovre før) og drukket 'varm kao' på Café Citron. Øglen opførte sig eksemplarisk og var vist lidt benovet over at få en hel kop kakao for sig selv.

 Meget fascineret af sovende and (som mesterfotografen her naturligvis ikke har fået med på billedet)

   
Stor bro, lille Øgle
Senere tog Øglen og jeg en lur sammen i dobbeltsengen, og mens Øglen sov videre (i 2,5 timer!?), spiste jeg muffins på Kaffeladen med en gammel kollega. Og nu er det aften. Uden det mindste tegn på Varan. Men så kan jeg måske nå at få hæklet den meget skæve Varan-vest færdig, som jeg gik i gang med i går.

Mmmm. Varm 'kao! 

Summasumarum: jeg er stadig utålmodig, men der er også en masse ting, der sagtens kan lade sig gøre (og som måske endda er lidt nemmere) uden Varanen, og som faktisk er ret hyggelige. Såeh - intet er så skidt, at det ikke er godt for noget...

- Postet fra Padden

mandag den 11. juli 2011

Skrid, regn!

Så sagde vi lige, at det holdt op med at regne, ikke? Bare lige inden for den næste time? Hvorefter skyerne forsvinder og solen titter frem? Vi er nemlig nogen, der skal hente Øglen i vuggeren og cykle hende (og sig selv) ud til Øglens (tr)oldemor på Frederiksberg. Og selv om der ikke er psyko-langt fra vuggestuen, så er der langt nok, hvis det tisser ned.

Man vil nemlig gerne holde Øglen i godt humør, forstår I. Fordi der er noget med, at Øglen var så bange for Troldemor (som i øvrigt ikke har nogen lighed med en trold overhovedet, men hedder sådan fordi min niece, da hun var lille - mindre- konsekvent troede, at det var oldemor, der blev sunget om, når hun hørte "Oppe i Norge"), at hun ikke turde gå forbi en døråbning, hvis hun kunne skimte Troldemor igennem den. Ahem.

Troldemor tog det heldigvis pænt - der skal mere til at slå hende ud - men det ville nu ikke gøre noget, hvis Øglen gad udvise bare en anelse mere pli i dag. Derfor har jeg også taget all time-favoritlegetøjet med i tasken (Padden, of course), og så skal der bestikkes, skal der. Friluftsbrusebad vil imidlertid gøre bestikkelsesarbejdet noget vanskeligt (og hvis Padden drukner i min i øvrigt ikke specielt vandtætte taske, som heller ikke har det alt for godt med regn, kan det jo være det samme), så hvis nogen kan en omvendt regndans, må I gerne lige træde til. Pronto.

mandag den 6. juni 2011

Tjener!

Synes egentlig ikke, at jeg er så krævende. Vil bare gerne bestille 4-dages weekender fra nu af og ud i evigheden, tak. Burde faktisk ikke være så svært, vel? Altså, arbejde arbejde arbejde mandag, tirsdag og onsdag, og så holde fri torsdag, fredag, lørdag, søndag. Gerne med strålende vejr. Så skal jeg ikke bede om mere lige med det første.

Og faktisk har jeg jo holdt 5-dages weekend i denne omgang. Brormand og jeg tog en fridag onsdag og satte kursen vestover mod vores ophav for at sige hej, nu de endelig var kommet hjem efter temmelig ufrivilligt 3-ugers Mallorca-ophold.

Torsdag kørte HDD, Øglen og jeg så noget længere vestover (med en sydlig drejning) - hele vejen til det sønderjyske, hvor vi tilbragte nogle afslappede dage i farfars stråtækte idyl. Og var et smut i Flensborg, hvilket i dén grad brød idyllen. Kombination af overophedet Øgle, gigantisk "Réal"-supermarked og absurde mængder (billige) Schleich-dyr er ikke at anbefale. Således måtte vi kæmpe en brav kamp for at få Øglen til at forstå, at det ikke just var nødvendigt at nappe HELE hylden af vandbøfler. Den kamp tabte vi. Stort. Og slap kun for at købe vandbøfler nok til et helt land, fordi vi smuglede dem op af indkøbskurven på strategisk smarte tidspunkter. Så hvis nogen har været i Réal i Förde Park og undret sig over mængden af vandbøfler placeret bekvemt ved siden af ananasserne på dåse, så er det os, der har skylden. Sowwy.


Stråtækt idyl i det sønderjyske

Nåmn, idyllen blev genoprettet ved hjælp af kiks, Capri Sonne (uargh!) og anden bestikkelse, og vi kunne igen lulle os ind i det langsomme tempo i lille, sønderjysk by, hvor det eneste, vi skulle nå, var at slå smut nede ved vandet. Og spise masser af mad, selvfølgelig. Øglen nød i dén grad at kunne være udenfor dagen lang, og eneste skår i glæden var lille, temmelig voldsom, nyanskaffet hundehvalp, der ikke helt havde forstået, at små børn ikke skal bruges til at gnave i. Der gik dog ikke hul på Øglen, og nu er hun blevet helt habil til at sige "NEJ! Foxy må IKKE hapse Øglens fødder!" Så der er intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget...

Øglen inhalerer en Capri Sonne, mens hun skuer ud over vandet

Beach baby

Vi rundede miniferien/tour de familie af med dagsvisit nordpå hos farmor i går. Hvor der blev plasket med vand (Øglen), tisset på terrassen (også Øglen), sovet under en parasol (Øglen og HDD), læst bøger (mig), og spist stenbiderrogn (de voksne) og jordbær (os allesammen) i stor stil. Omkring kl. 20 sluttede vores familie-eventyr så, og vi vendte næsen mod byen og Øglens egen seng. Hvor hun gik omkuld og sov som en sten lige til i morges. Mens Tykke Mor og HDD spiste Choko Riesen (som af en eller anden grund smagte meget bedre, fordi de havde kostet en brækdel (i Réal) af, hvad de koster herhjemme) og slappet af. Ahhhhh.

Øglen hilser på lillebror. Og Tykke Mor skal slappe af med de der Choko Riesen, kan jeg se....

Så flere lange weekender, tak. Der bliver sat pris på dem. Pwomise.

mandag den 27. december 2010

Julemarinade

Man tager et juletræ (to faktisk, for der er også et på terrassen) og en hel del pynt. Tilsætter stearinlys, ild i pejsen, mad i lange baner og alt i hele verden, der indeholder sukker. På et givent tidspunkt propper man en hel del gaver og en enkelt julemand i puljen, og til sidst drysser man rundhåndet med sne. Når alt det er klaret, hopper Øglen og Øglens mor op i karret, og nu - efter fire dage - kan jeg vist roligt sige, at vi er et par stykker, der er godt og grundigt julemarinerede.

Juleidyl på terrassen

Og det mener jeg skam ikke på nogen dårlig måde. Vi er bare så indsukrede og nede i gear, at jeg er lidt bekymret for, hvordan vi nogensinde kan vende tilbage til hverdagen. Med grøntsager, regelmæssig motion  og faste sove- og stå op-tider.

Øglen og jeg er stadig hos mormor og morfar, hvor vi har tilbragt julen. HDD vendte næsen mod 2100 Spelt i går (gad vide, om han blev lukket ind - jeg kan garantere for, at der ikke er blevet spist så meget som en enkelt speltkerne hen over julen), fordi han er en af dem, der skal arbejde mellem jul og nytår. Jeg er derimod en af dem, der underligt nok har absurd meget ferie tilbage, som jeg skal nå at have holdt, så jeg holder fri. Og Øglen holder fri sammen med mig.

Jule-legestue. Læg mærke til stablen på trappen i baggrunden. Det er slik. Og det er spist nu.

"Kåååååååålt"

Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at vi ikke laver noget som helst. Ingenting, nada, de rien, nichts. Feder den foran pejsen, leger med Duplo-tog, klapper husets labrador. Spiser lidt mad engang imellem. Og utrolig meget chokolade (de voksne. Øglen må nøjes med kiks og appelsiner, det stakkels barn). Der er allerede blevet tømt 2 dåser Quality Street, som var kommet i goody bag box fra Tyskland. Og 1½ kasse med små chokoladejulemænd, som egentlig ikke smager specielt godt, men hey - de er af chokolade. Og 2 poser Twist. Plus alt det løse. Er ude en gang (max 2!) om dagen. Leger lidt med Øglen, som helst vil være oppe hos mig, fordi sneen er "kåååååållt". Slæden, som vi fik fat i efter en længere jagt, er totalt yt. Øglen nægter at nærme sig den, endsige sidde i den, så det var da sandelig godt, at vi sørgede for at få den købt. Og så har mormor og jeg også lige bevæget os ned i byen efter friske forsyninger...

Der bliver lagt puslespil, bygget med klodser og hærget juletræ (Øglen har lige lært at sige "tromme", så hun fræser rundt og hiver alle de små pynte-trommer ned, mens hun gjalder "tråmmøh"). Omkring kl. 19 går hun totalt omkuld, og vi voksne kan trække os tilbage og fortsætte med at lave ingenting.

Hækle hækle spise hækle spise spise hækle se tv

Mmmm. Så blev man lige 80 år gammel

Duplo-toget og puslespillene bliver byttet ud med Irish Coffee og hæklerier, og inden jeg skal hjem i morgenaften, har min mor truet mig med, at jeg skal have opfrisket, hvordan man laver korssting. For det er som om, jeg har glemt de smarte korsstings-moves, siden jeg broderede en hestepude og en Andersine-ditto i 4. klasse i folkeren. Muligvis skal jeg også prøve at åbne æsken til den symaskine, jeg kom til at købe i Føtex i dag. (Ved ikke, hvad der skete. Jeg kan ikke sy. Heller ikke selv om jeg har symaskine-kørekort). Og så skal vi jo også lige spise. Mere chokolade. Og andet, som Øglen ikke må få.

En af de hjemmelavede gaver. Til HDD. Han er jo sneaker-freaker, så min bror og svigerinde kreerede da lige det vilde Hama-perle-billede til ham. Måskeeeee burde det have været mig, der havde lavet det, menøh... det gjorde jeg så ikke. Jeg købte noget i stedet. Som ikke havde noget med sko at gøre. Dååårlig kæreste....

Øglen julemorgen. Med Bjørnebande-hue og bondegård i pakken

Julestemningen har haft svært ved at indfinde sig i år, men den nåede heldigvis at dukke op lige omkring det tidspunkt, hvor julemanden gjorde sin entré. Sammen med familiesamvær, hygge, fred og gode gaver. Nogle hjemmelavede, andre hjemmekøbte. Så jeg synes egentlig, at det her jul holder hele vejen. Nu skal jeg bare lige finde ud af at stoppe tiden, så den ikke forsvinder så "#&/# hurtigt mellem fingrene på mig...

Håber, I alle har haft en dejlig jul, og at I får et brag af en nytårsaften. Om ikke før, så blogges vi ved i det nye år.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...