Viser indlæg med etiketten fastelavn. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten fastelavn. Vis alle indlæg

mandag den 3. marts 2014

Fastelavn og første dag

Øglens børnehave holdt fastelavn i fredags, og i dag er det så Varanens tur. Mega-søde, altså. Og SÅ stort et hit, at de begge gider klæde sig ud.

Her ved jeg, det ville have været passende, hvis jeg havde et billede at sætte ind som bevisførelse på, at jeg er mor til hhv. en påfugl og en pirat (ikke en sørøver, angiveligt), men jeg glemte at tage et billede med telefonen i morges, og således er der kun billeder på 'det rigtige' kamera. Som ligger derhjemme, mens jeg er på arbejde. Fik i dén?! På arbejde. Inde i byen. Ude blandt voksne mennesker.

Nåmen, hhv. påfuglen i fredags og piraten i dag var totalt nede med det der fastelavn. Ansigtsmaling er et hit hos begge, og selv om Varanen havde lidt svært ved at stå stille, da han skulle have tegnet et skæg (og derfor kunne lyde navnet Kaptajn Skævskæg), var humøret højt. Normalt er Varanen ellers ikke til at tvinge i tøjet (og nej - han tager det ikke på selv. Det gider han SLET ikke), men i morges var der ingen problemer, for han skulle jo have PIRATtøj på!

Undertegnede skulle lige finde ud af, hvordan det nu lige er, man formår at komme ud af døren både med børn, al deres habengut og egne ejendele, såsom computer, strømforsyning, pung og madpakke. (Sidstnævnte var jeg dog lige ved at glemme, så det blev til en halv agurk, en peberfrugt og en banan. #Hejrawfood. Vi siger tak til forsinket kontorfællesskabs-introdame, der gjorde det muligt for mig at nå et café-sæt bestående af latte og croissant på Laundromat). Men det gik altsammen - og jeg nåede oven i købet i bad, fik mascara på OG hoppede i et par høje(ish) hæle. Jamenaltså.

Nu lakker den første - ikke særlig produktive, men til gengæld virkelig hyggelige - dag i kontorfællesskabet så småt mod enden, og jeg glæder mig til at komme hjem til min lille pirat, der har slået katten af tønden, og min forhenværende påfugl, der har været på tur i dag. Ikke mindst til at høre, hvor turen er gået hen; Det var der nemlig ingen, der kunne oplyse mig om, da jeg afleverede i morges. Og så må vi se, om ugen byder på endnu en tur til storbyen - det håber jeg, selv om den lige nu ser ret fyldt ud med andre aftaler med skøre placeringer, der ikke levner meget tid til køreture frem og tilbage til Kbh med det offentlige. Men ellers er der jo heldigvis endnu en uge i næste uge. Og næste uge igen. Og så fremdeles ...

tirsdag den 21. februar 2012

Varan og varan imellem

Det der, der var på vej med posten fra Lene - det kom i dag. (Eller, dvs. - det har ligget på posthuset i en uge, men postbudet har åbenbart tænkt, at jeg a) ikke gad have pakken, b) selv kunne regne ud, at den da var kommet og bare lå og blomstrede på posthuset, så han har undladt at udstyre mig med en af de der pakkesedler, man normalt indkradser pakker med).

Fine fine pakker - en til Varanen, en til Øglen

Og selv om jeg måske nok havde haft en forudanelse om, hvad der kunne være i pakken, så er live-versionen bare endnu skønnere end billed-versionen - og det siger ikke så lidt.

Elton Varan - nu i sit nye hjem, hos en artsfælle. (Og da vi seriøst havde haft Elton oppe at vende som navneforslag til Varanen, synes jeg jo, at det er lidt ekstra sjovt, at Elton Varan hedder, som han gør)

Efter en hård formiddag for Varanen, der havde budt på 5 måneders undersøgelse* med dertilhørende to stik i lårene, vejning og lysen i øjne og ører, var et blødt krammedyr lige, hvad han trængte til. Og ham og Elton Varan blev med det samme gode venner - måske har de et særligt reptil-bånd, der binder dem sammen.

Det er Elton til højre og den 'rigtige' Varan til venstre. I højt humør efter laaaang lur!

Ud over Elton var der også noget til Øglen i pakken. Et puslespil med Barbapapa - totalt yndlings og lige sagen, når man kommer sent hjem efter hård dag i børneren og en god omgang 'luimikki' (= rytmik) med moar. Det er blevet lagt mange gange her til aften, så tak til Lene endnu engang for flotte gaver og ikke mindst fred i familien :-)
Øglen lægger sidste hånd på værket (og sjovt nok bliver hun endnu mere interesseret i at lære tallene, når de er skrevet med Barbapapaer)

Som bonusbillede kan I lige se, hvordan man ser ud, når man er en Øgle-Giraf, der er totalt for klar på konceptet fastelavn. Og nej - det er ikke en edderkop, der er smasket ud på næsen og kinderne af hende - det er resultatet af undertegnedes klatmalerier med en Mac-eyeliner (sådan kan det gå, når man er for utjekket til at huske at købe fastelavnssminke). Jeg ved i øvrigt godt, at en giraf hverken har blå øjenbryn, røde kinder eller masser af knurhår i virkeligheden, men når nu barnet så gerne ville males i hovedet, så er jeg parat til at fusionere alle de dyreeksemplarer, det skulle være... Jeg undskylder den voldsomme skævhed med, at hun insisterede på at kigge i spejlet, mens jeg med usikker hånd tegnede løs. Heldigvis går det som regel væsentligt bedre, når jeg giver mig selv makeup på (jo, det gør!).


*Han var så dygtig, min lille baby. Som jo slet ikke er så lille endda. 71 cm og 8,82 kg sagde de tørre tal. Til sammenligning vejede Øglen 8,94 kg til 1 års undersøgelsen... Efter stikkeriet sov han i 3 stive timer med kun en enkelt opvågning - som var på præcis det tidspunkt, hvor jeg var ved at overveje at sætte mig på en café. Suk. Så det blev til en hel del trasken omkring, men så kan jeg også spise de to plader chokolade, jeg købte i Brugsen i dag, med lidt bedre samvittighed...

torsdag den 20. januar 2011

Kom og se giraffen!

Ja, vi tager så lidt forskud på det der fastelavn herhjemme.

Øglen i vældig brandbart kostume - med en æske tændstikker i hånden. 
Hverken dyr eller børn kom til skade under foto-sessionen.

Kort fortalt går det ud på, at en kollega lige pludselig havde en giraf billigt til salg. En lidt stor giraf, gånnåk, men giraffer med løs hud skal der jo også være plads til. Så nu er den ikke længere kollegaens, men min! (Eller Øglens, selvfølgelig. Ahem...)

Øglen er helt med på, at den giraf dér - den er fed! "DRAGT", råbte hun, da hun så den første gang. "ZEBRA! PÅ! ØGLE!" (ja, altså - hun sagde så sit navn i stedet for Øgle, ing'?!) Og nu vil hun have den på hele tiden. Men jeg satte alligevel grænsen, da hun forlangte at få "zebraen" på i vugger. Det kan hun få om en måned, når de holder fastelavn, kan hun. (Og ja; jeg ved godt, at jeg burde lave et kostume selv - af spelt, café latte og økogarn, helst - men jeg kan ikke sige det tit nok; Jeg Er Ikke Krea. Jeg kan kun hækle ligeud. Og man kan jo ikke klæde børn ud som hæklede tæpper. Kan man? Ja?)

Altså, dem her kan Øglen godt artsbestemme. Det er "raffer". Men giraf-dragten - det er en zebra. Skøre unge.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...