Giraffen, der blev til en mariehøne

Varanen er begyndt i den nye vuggestue i dag. Og er dermed ikke længere en Giraf, men en Mariehøne (evolutionsforskere vil mene, at det tager en helt forkert drejning, men altså ...) Shit, hvor jeg håber, at vi har taget den rigtige beslutning om at flytte ham!

Det var på ingen måde vemodigt i fredags, hvor han havde sidste dag hos Girafferne. Jeg havde ellers troet, at jeg ville blive lidt tudevorn, men reaktionen udeblev totalt. Formentlig også fordi, personalet heller ikke gjorde noget ud af det. Han har jo kun gået der i 2 måneder. Kan ikke helt finde ud af, om de er 'fornærmede' over, at vi har flyttet ham, eller hvad. Ikke, at det gør den store forskel, men Øglen skal jo stadig gå der. Jeg talte med en af børnehavepædagogerne om det, og hun blev bare ved med at sige, at nu havde de jo fået ansat en masse nye pædagoger (som vi ikke har set skyggen af), så NU skulle det nok blive godt. Og så lå det ligesom i luften, at vi da godt lige kunne have ventet, til de havde ansat. 

Nå. Blabla. Første dag hos Mariehønsene i dag. 9 børn på stuen, 2 pædagoger. Som simpelthen er så søde. De andre børn er noget større end Varanen (den yngste er næsten et halvt år ældre), men de havde fyldt helt op på stuen med de små. De har dog forsikret mig om, at de tit har døren åben, så de små kan lege med de små og så'n, og så at de selvfølgelig nok skal tage hensyn til, hvad han kan og ikke kan. Jeg havde helt glemt, hvor meget der sker, fra 1,5-2 år. Nu forekommer Varanen nok også lidt ekstra lille i den forstand, at han kun kravler (€%"#&/=!" forstuvede ankel), men de andre tonser jo rundt, taler så andre end deres forældre nogenlunde kan forstå det og kan sådan nogenlunde forstå og efterkomme en ordre. Håber, at han finder sin plads på stuen, selv om han er den lille, og ellers at han kan blive adopteret lidt af lille-stuen, når de har aktiviteter.

Vi var derovre 1,5 time i dag, hvor Varanen var med til formiddagsfrugt og morgensang, og så kravlede han ellers bare rundt og undersøgte. Han forsvandt ud af stuen på et tidspunkt og var væk i et kvarters tid, hvor han havde været henne i fællesrummet sammen med en pædagog og undersøge de nye faciliteter. Så han føler sig allerede tryg, lader det til. I morgen laver vi samme nummer - måske med mig væk en kop kaffes tid - men det bliver nok først torsdag, han skal sove der. Det er jo vigtigt, at han får en rolig indkøring, så han når at vænne sig til stedet. At det så  passer R*Vdårligt med arbejdet i lige præcis denne uge, er så bare ærgerligt. Men så er det jo heldigt, at jeg kan arbejde om aftenen. Suk.

Alle er meget søde og smilende i den nye vuggestue, og min mavefornemmelse er god. De har en anden ro og et andet overskud derovre, virker det til - endda selv om de havde fire syge/på kursus i dag. Jeg glæder mig dog til, at jeg kender stedet lidt bedre, så jeg med lige så stor sikkerhed som Ohhhappy kan sige, at vi gjorde det helt rigtige ved at flytte Varanen.

Bestikkelses-is i ladcyklen forleden. Har glemt for hvad. Men der er endnu en på tapetet i dag ... 

Øglen har taget Varanens flytning pænt, selv om hun var ret utilfreds over, at hun ikke måtte komme med over og aflevere ham i dag. Men med lidt bestikkelse og en lovning på, at hun må komme med efter påske, klarede jeg frisag. Jeg synes, det er lidt en skam, at de ikke længere skal 'dele' institution - det var nu så hyggeligt, at de kunne se hinanden i løbet af dagen. Jeg prøver dog at minde mig selv om, at det kunne de jo heller ikke, da vi boede inde i byen, og det gik storartet alligevel. Jeg er vist bare blevet lidt forvænt, efter at være flyttet til en kommune, hvor der ingen børn er, og derfor masser af plads i institutionerne ...

Nu er jeg hjemme, og jeg burde sidde og arbejde, eftersom Varanen er gået totalt i brædderne. Alle de nye indtryk gjorde ham temmelig søvnig, så efter en rugbrødsmad, kunne han ikke holde sig vågen længere. Eller, dvs. det troede han godt, han kunne, så han blev rasende, da jeg puttede ham i barnevognen, men i det sekund den trillede, faldt han i søvn. Håber, han sover rigtig længe, så alle indtrykkene kan blive bearbejdet lidt og batterierne ladet op, inden vi skal over efter Øglen. Har lige drukket en kæmpekop kaffe og overvejer endnu en. Så mange der nu skal til, før jeg bliver blind over for, hvor meget her roder, og hvor meget elektrikeren larmer ude i køkkenet. Der er endelig blevet fyret op under ejerskifteforsikringen, så nu er den ulovlige el ved at blive udbedret. Det krævede så godt nok lige, at vi fjernede køkkenvasken, men hvad skal man også bruge sådan en til!? (#hejtougerudenkøkkenvask) Næste etape hedder fjernelse af køkkenloftet, men det prøver jeg at lade være med at tænke på og i stedet nøjes med at glæde mig over, at vi nu rent faktisk kan komme videre med at bygge det nye køkken. Det skal nok blive godt. Engang.

Og nu: mere kaffe arbejde!

Guldkorn og let panik

Øglen (på vej hjem fra børnehave): Se mor!! (Peger på militærhelikopter lige oven over knolden på os)

Mig: Ja, det er godt nok en stor helikopter, hva'!!

Øglen (begejstret): Ja! Jeg tror, den er ude og redde nogle mennesker!

Mig: Dét tror, jeg du har ret i, skat.

Øglen: ... i Afrika!

Mig: Tror du, den har været i Afrika og redde mennesker? Jamen, det kan da egentlig godt være (syntes ikke lige, jeg gad begynde at forklare hende om afstande mellem kontinenter, der midt i regnen med flitsbue-Varan i bæreselen).

Øglen: Ja! Eller i Sydhavnen!

... Same same. Eller noget...

Ellers går det godt. Vi panikker stadig lidt over den der boligsituation, men der bliver også tid til rare ting. Som min fødselsdag, forleden. Nu er jeg så 34 og totalt gammel. Men jeg føler mig ikke en dag over 25. Undtagen, paradoksalt nok, PÅ min fødselsdag, hvor jeg følte mig som en på 160. Men det hang vist mest sammen med, at Varanen valgte at fejre min fødselsdag i halvanden time om natten inden. På skrigemåden. Nå, men jeg fik gaver og sushi. Hvilket jeg ikke plejer på en helt almindelig tirsdag, så det var ikke så tosset.

 

Udsnit af gavehøst. Lækkert tørklæde fra Nümph (som jeg forelskede mig i, da Husmoderens study-buddy havde det på, da hun var på besøg i Tændstikæsken - lang historie, men æres den, der æres bør), en hipster-rygsæk fra Sandqvist og et par New Balance 420. <3

Der er også tid (eller, altså - vi tager os tid!) til kærestetur til Berlin i den kommende weekend. Uden børn. For nu er Varanen blevet et år, og så må vi godt. Eller noget. Kæresteture kan vi godt lide, sådeeeet....

Men SÅ har jeg også hørt noget om, at vi skal have fingeren ud, hvad angår planlægning af hele boligmisèren. Havde jo ellers lidt håbet, at nogen gav mig et hus i fødselsdagsgave, men nej åbenbart... I kan nå det endnu. Og I behøver ikke at pakke det ind. Er ikke kræsen på den måde.

- Postet fra mini-Padden

Træk vejret heeeeelt ned i maven...

Først: Tusind tak for alle jeres lykønskninger med den skønne Varan. Vi havde en fantastisk dag - og weekend - hos Mårmor og Mårfar, hvor der blev fejret og hygget i stor stil. Og spist kage. Reptilerne fik al den kage, de kunne spise, og det er faktisk ikke så lidt, skulle det vise sig. Øglen havde udpeget en Othello-lagkage hos bageren, som blev indtaget lørdag, mens søndag stod i kagemandens tegn. Søndag kom onkel, tante og de to kusiner også og var med til at fejre, så der var i dén grad dømt fest. Og der var et par reptiler, der gik omkuld m e g e t kort tid efter, at bilen havde forladt den vestsjællandske købstad.

 

Othello-Varanen

 

Kagemand. Brunsviger. Nammenammenam! Pyntet af Øglen og den store kusine. Under skarp observation af mig, så vi ikke risikerede gråd og tænders gnidsel over, hvem der fik lov til at putte mest/mindst slik på...

Dernæst: Paniiiiiik! For i går, da vi kom hjem fra fødselsdagsweekend, tikkede der en mail ind fra vores udlejer. Og ved I hvad? Tændstikæsken er blevet solgt.

...

Argh!

Altså, den er blevet solgt. Som i SOLGT! Som i vi skal finde noget andet at bo i inden 1. november.

Ok. Træk vejret ind. Pust ud. Træk vejret ind. Pust ud.

Vi vidste jo godt, hvis vi tænker efter, at der var en reel chance risiko for, at det rent faktisk ville lykkes vores søde udlejer at få solgt lejligheden på et eller andet tidspunkt, men som de optimistiske (på egne vegne) personer vi er, regnede vi ikke lige med, at det blev, mens vi boede her. Eftersom lejligheden har været til salg i flere år. År. ÅR, blev der sagt. Og så bliver den solgt NU?! Altså, come on! Jeg VIDSTE, at vi ikke skulle have ryddet så fint op, da der var fremvisning forleden. Stødte på mægleren, da han var på vej ud, og han var helt oppe og køre over, hvor fint der var. Men jeg kan da også forestille mig, at det må være nemmere at sælge en beboet, møbleret lejlighed end den tomme skal lejligheden hidtil har været...

Såeh. Status er nu, at vi har fem uger til at finde noget andet at bo i. Gerne noget hus, så vi kan flytte direkte ind og slipper for endnu en mellemstation. Men sandsynligheden for at finde et hus, underskrive den fantasillion dokumenter, et køb kræver, få lynhurtig overtagelse og gøre pågældende hus bare en anelse beboeligt inden indflytning (det beløb, vi kan låne, signalerer primært 'dødsbo', 'håndværkertilbud' eller 'almindelig dårlig stand'. Hvis vi går efter 'indflytningsklart, nyt og lækkert', skal vi et pænt stykke længere væk fra Kbh, end vi kigger lige nu) OG i øvrigt finde - og få - institutionspladser til begge børnene, må siges at være temmelig lille. Måske på niveau med sandsynligheden for at finde hovedet fra en Legomand i en grusgrav? Eller at få kendskab til multimillionær-onkel bosat på Påskeøerne, som har besluttet sig for at testamentere alt til sin ukendte niece og hendes reptil-familie? Som jeg sagde: lille sandsynlighed. Meget lille.

Nåmn. Så gør vi da bare det. Eller noget. Jeg håber ikke, at det hus, vi skal ud og kigge på på onsdag, læser med her, for så er der da dømt præstationsangst til det, så det basker. Det skal såmænd bare lige være alt det, vi drømmer om - intet mindre. Uden skimmel, tidligere beboere, der er sevet ned i gulvbrædderne eller el, der er i fare for at futte hele hytten af. Det er vel ikke for meget forlangt? Vi kan endda leve med, at der er noget tag og noget fyr (eller varmtvandsbeholder, eller et eller andet andet hus-agtigt), der skal skiftes. (Det siger byggesagkyndig-Farfar, at det skal). Så vi er så'n rimelig nemme at stille tilfredse på dén måde. Men overordnet, så skal det sq være i orden. Mavefornemmelsen især.

Hvis ikke, jamens så må vi kigge videre. På fast forward-måden. Og dukker der slet ingenting op, kunne det være, at vi skulle til at kigge på andre steder at bo. På lejemåden, altså. Og det bliver vi nok nødt til alligevel. Hvis man nu skal tage de voksne, realistiske briller på. Og det skal man jo, når man har et par børn. Men for hævlød altså.

HDD og jeg ved godt, at vi om nogen tid (lang tid, tænker jeg) ser tilbage på denne her tid og kan se det som en sjov anekdote. Det glæder jeg mig til. Lige nu føles det mere grotesk end sjovt, og jeg gad v.i.r.k.e.l.i.g godt, at vi kunne finde vores nye base snart! Også selv om jeg godt ved, at reptilerne ikke går i stykker af at blive flyttet en gang til, før vi finder "Det Nye Hus" (som efterhånden er lidt af en institution hjemme hos os. Øglen finder jævnligt nye møbler til det i antikbutikken nede på hjørnet, og hun glæder sig enormt til at få en have med "mange trampoliner, mor").

Nå. Det nytter jo ikke noget at brokke sig. Måske det hjælper at råbe røv?


...







RØV!





Det hjalp faktisk lidt. Nu vil jeg lave mig en kop te, putte mig endnu mere under Øglens dyne (Tændstikæsken er piv-utæt), knibe øjnene sammen og råbe la-la-la-la. Og satse på, at det også hjælper...

Det der flytning, iggå

- det gik da godt nok lige ind og stjal al min tid. Bevares; hovedparten af alle de ting, der var sluppet gennem nåleøjet og skulle med videre (fremfor at henslæbe de næste mange måneder på et lagerhotel) blev slæbt ned i lørdags, men alligevel.

For det var jo ikke bare gjort med, at tingene blev slæbt ned, og kasserne blev vendt ukritisk på hovedet. Næh, når man pludselig skal bo 4 mand på 56 m2, og i øvrigt hidtil har været vant til at sprede sig på det dobbelte, så har man meget ubrugeligt lort skrammel, der skal gøres status over.

Tanken var at genskabe reptilernes værelse så meget, det nu lod sig gøre, og det er lykkedes ok, synes jeg. Der hersker da i hvert fald nøjagtigt samme kaos på det nye værelse som på det gamle - og det endda selv om vi har "glemt" at flytte tre-fire flyttekasser med legetøj med.

 

Legetøjet, der ikke kan være i miniput-lejligheden (Øglen kan godt være der, så hun kommer med)

Stuen / soveværelset / køkkenet fungerer fint nok, men det roder usigeligt, bare man overvejer at glemme at vaske sin tallerken op med det samme (for nej - der er ikke opvaskemaskine. Eller vaskemaskine for den sags skyld). Og det overvejer man tit. Køleskabet er i øvrigt heller ikke gearet til at indeholde mad i de mængder, vi plejer at købe ind til, så der ligger grøntsager og frugt i en pærevælling (fik I den?! Pærevælling. Fnis) på alle ledige flader.

Nå ja - og så er der et eller andet geni (ejeren, I presume?), der på et tidspunkt har besluttet, at det er sooo last season med døre. Så det bruger vi ikke lige i den nye lejlighed (ud over til badeværelset. Trods alt). Og skulle man - shame on us! - kortvarigt komme til at tænke, at døre måske egentlig kunne være ok smarte, når lejligheden er på størrelse med Cirkelines tændstiksæske, og man i øvrigt har to børn, der gerne må sove fra omkring kl. 19, uden at mor og far af den grund skal sidde musestille resten af aftenen, så er hængslerne til dørene da lige blevet fjernet. Og som en ekstra foranstaltning er noget af gulvet blevet hævet, så skulle man være så heldig at få en dør og nogle hængsler forærende (for det får man jo ofte), så bliver man også lige nødt til at save pænt meget i døren, før den passer. Såeh... Ingen døre til os, ser det ud til.

 

Reptilerne slås hygger på deres nye værelse

 

Den langfingrede Varan fanget med snitterne i en flyttekasse

 

Lille pige, stort knækbrød. Man finder mange sjove ting, når man tømmer sine skuffer...

Til gengæld! Så er det meeeegafedt at bo i stuen. De af jer, der følger mig på Instagram har sikkert set, hvordan jeg har blæret mig med, at Øglen pludselig kan - og tør - lege udenfor alene? Bare lige 10-20 minutter, mens jeg laver aftensmad. Så fiser hun rundt og finder nye venner og slæber dem hen forbi vinduet og siger hej. Hvor fedt er det?!

 

Venner in the making...

Jeg har også ret meget optur over, hvor nemt det er at gøre noget ved det, hvis man opdager, man har glemt noget, når man først er kommet ud ad (gade)døren. Som da HDD havde glemt Øglens madpakke i morges, fx.

Så ja, vi kunne godt bruge noget mere plads. Meget mere plads (ellers ved jeg ikke lige, hvad der skal blive af indholdet af de 60+ flyttekasser, der står på fjerde sal og venter på flyttemænd). Men indtil vi får det, så leger vi bare, at vi er i sommerhus. Hvor det jo i øvrigt aldrig er noget problem at klemme sig sammen på lidt plads. Og ovenikøbet have det hyggeligt imens.

Fil jeg i øvrigt nævnt, at reptilerne er glade for den nye lejlighed? Og stort set ikke har reageret på flytningen? Mm. altså, at betragteligt bedre søvnmønstre fra begge kunne være en reaktion?! Varanen har fx, bortset fra søndag aften, hvor han skreg 1 time i rap, sovet fra 19-06. En enkelt opvågning hist og pist, men ikke noget, der ikke kunne klares med en lille tår mælk. Det er f a n t a s t i s k! Og Øglen, ja hun sover på sit eget værelse, i under sin egen seng. Efter noget der føles som flere lysår i vores seng. Hun skulle bare lige konstatere, at der ikke eksisterer noget så pladsoptagende som et soveværelse i vores nye lejlighed, og at mors og fars seng først bliver lavet til en seng længe efter Øglens puttetid. Måske vi også bare skal droppe soveværelset, når vi engang rykker videre herfra...

 

Varanens absolutte yndlingssted i lejligheden. Brusekabinen. Hvis han fik lov, ville han sidde derude hele dagen og få våde ben og lege med den der vindues-/fliseskraber. Bør jeg være bekymret? 

Men nå. Nu må I have mig undskyldt. Der er nemlig nogle børn, der sover (uden brok fra nogen af dem? Måske man skulle foreslå børnehaven, at de tager en heldagstur i Hareskoven noget oftere?) og en interimistisk sofa, der kalder. Jeg er alene hjemme, mens HDD danderer den på noget "seminar" (som vi alle ved er et fancy ord for God Mad, Gruppearbejde og Total Hygge) med arbejdet i Sverige. Da han ringede hjem midt i aftensmaden (kl. 17 - man er vel småbørnsmor?) for at sige hej, kunne han berette, at han stod på sin altan lige ud til vandet. Og at han ville over og høre de andre, om der var nogen, der ville med ned i det der spa-halløj, de har fri adgang til på hotellet, inden de skulle over og spise en treretters middag. Misundelig? Mig? Ork nej - for mandag/tirsdag er det min tur. Godt nok ikke til Sverige eller spa, men til Jyllandstur. Uden børn.

Men for nu vil jeg bare slappe af, se noget fjernsyn (nååååh nej - der er jo vrøvl med tv-signalet her i Den Nye Lejlighed) og forsøge at glemme, at Øglen og jeg købte en stor kasse is ved Is-bilen forleden... 

- Postet fra mini-Padden

Fra slatten til u-slatten. Sådan da

Den slatne Varan er nu u-slatten og i vuggestue. Således har jeg både i går og i dag kunnet få noget fra hånden, og det er egentlig meget rart. Selv om det da også havde sin charme at spankulere rundt og rundt og rundt i postnummeret med sovende og v.i.r.k.e.l.i.g slatten Varan.

Varanen var ret så begejstret for at komme i vuggestue igen, lod det til. Det var en 'ny' (for mig) pædagog, der tog imod ham både i går og i dag, og hun virkede sgu' også så sød (og pæn), at jeg næsten ikke kan bebrejde Varanen, at han sendte hende sit allerstørste smigre-smil (hvilket indebærer at vise hele rækken af tænder, rynke på næsen, slå smut med chokoladeknapperne og sige ngggghhhh!) og fuldstændig glemte? ignorerede min tilstedeværelse. Hvis han havde kunnet tale, er jeg ret sikker på, at han ville have sagt noget i retning af "Jeg har fundet en ny mor nu. Såeh - scoot!" Men så er det jo bare mit held, at han ikke kan tale, og derfor er jeg stadig moderen. Basta.

  

Man er aldrig for slatten til at være superhelt

Det manglede sådan set også bare, efter jeg brugte det meste af min aften i går på at trøste en ulykkelig Varan. Der måske nok er u-slatten i dagtimerne, men som til gengæld hostede så meget i går aftes, at jeg flere gange havde lyst til at tjekke, om der lå et par små lunger et sted på værelset. Hoste hoste hoste. Græde græde mosle græde. Flippe ud over at blive vendt / aet / sunget for / taget op / lullet / tysset på / givet flaske med hhv. mælk og sukkervand / fodret med Panodil. Græde græde videre (*uuuaahhhhhr uhhrrr ururur uuuAAAHHHHHRRRR* x uendelig) Heldigvis fandt jeg ud af (godt nok først efter en time, men alligevel), at han bare ville ligge i ske. På en madras. Hvor han fyldte det meste, og jeg lå med hoved og skuldre på madrassen, en arm over ham og så ellers resten af mit korpus på gulvet. Oveni legetøjsgryder, gåvogne og tøjdyr. Så kunne jeg ligge der. Og tænke på den seng, HDD og jeg købte, da vi flyttede ind i lejligheden. Med elevationstjuhej, state-of-the-art topmadras og meget bedre plads end den halvandenmandsseng vi kom fra. Som stod inde ved siden af. Med snorksovende Øgle og HDD i. Suk.

Planlægger at tage revanche i nat. Og sove virkelig meget i vores dejlige seng. Eventuelt med ørepropper, så det er HDD, der hører Varanen (haha, as if - mandesøvn er ikke sådan at spøge med). Arj, det der sker, er selvfølgelig, at hosteriet er stoppet totalt inden i aften. Der var fx ingenting i morges. Så det er væk, siger vi bare. For vi er nogen, der trænger til søvn. Eftersom vi er nogen, der flytter i morgen.

Shit, det er snart.

Men først: Arbejde. Så hygge med AC og hendes krudtugler. Så Disney Sjov (som jeg kom til at introducere Øglen for sidste fredag. Det koncept kunne hun godt lide, så fra nu af er der Disney Sjov på vores program hver fredag, lader det til). Og SÅ må vi sove. Så vi er friske til al slæberiet i morgen...

Yessss!

Så er der styr på vores midlertidige boligsituation. Ikke et øjeblik for tidligt, hvis man spørger mig, nu når vi gerne vil overtage 1/9. Det er der så cirka også en trilliard andre der vil - studerende, fx - og det er sjovt, som man ikke bliver lagt øverst i ansøgerbunken til en møbleret (jävlagrim, I may add) lillebitte lejlighed (som til gengæld er dyr), når man skriver, at man er en familie med to små børn. Nogen har formentlig en idé om, at børns slid på lejlighed svarer til sådan ca. et år pr. uge, de opholder sig der, og det kan de jo på sin vis have ret i. Men alligevel, altså.

Nå. Men nu kan alle de der børnehadende udlejere bare rende og hoppe, for nu har vi fundet noget andet. Som godt nok kun er halv størrelse af, hvad vi kommer fra, men som til gengæld er billigt. Og - det bedste af det hele! - ligger i stueetagen af den opgang, vi bor i i dag. Fik I dén? Stueetagen. I vores opgang! Mindre plads, javist, men ikke flere trapper til fjerde, der skal forceres med en trilliard kilo på armen fordelt på Varan, Øglens børnehavetaske, pusletaske, samlingen af sten og fjer hamstret på vejen hjem fra børneren, osv. Samme vej til børnehave for Øglen og samme gård. Ajmen altså. Kunne det være bedre?!?

Heldige os, at stuelejligheden står tom og er til salg (og at der ikke rigtig er salg i den). Og heldige os, at bestyrelsen godt vil leje den ud til os på dispensation.

Det bliver en god dag, det her. Det kan jeg mærke. Nu skal jeg bare lige finde en (fysisk) butik, der har to eksemplarer af Varanens højtelskede Sovekanin, som forsvandt sporløst fra vuggeren i går. Og som tilsyneladende er udsolgt over det hele. I dag kan alt imidlertid lade sig gøre, tror jeg, så jeg leder videre...

 

Det er sådan en fyr her, der er forsvundet. I medium. Ikke i small og ikke i large. Og slet ikke i gigant, men tak for forslaget, legetøjssælgertyper. Og jo, størrelsen betyder noget!

Rod, rod, rod

Det skrider fremad med køkkenet. Alt Det meste skrammel er blevet smidt ud (har desværre ikke fundet mere brugbart i storskraldsrummet), og der er blevet sorteret kraftigt i køkkentøjet. (Altså ikke det tøj, man har på i køkkenet, vel?) Synes dog stadig, at der er ret meget tilbage, men jeg må jo prøve at få plads til det. Ellers må det komme ud i vores fantastiske rum på bagtrappen, der er lidt ligesom Pelles næb - der kan være det, som man lige har brug for, derude.

Vi har fået afsat vitrinen, som bliver hentet på fredag. HDD skilte den ad i går (vidste godt, at den er stor, men da den lige lå ned på køkkengulvet for en kort bemærkning, var den jo ENORM!), og nu har vi så vitrinedele spredt over det meste af lejligheden. Og en stor, bar plet, der hvor vitrinen plejede at stå. Meget mærkeligt, men ganske rart (så længe, det varer).

Vitrinens fald har desværre betydet, at mit musselmalede stel er blevet hjemløst, så nu overvejer jeg kraftigt at sætte det på loftet for en stund. For vi bruger det jo ikke alligevel. Jeg er nemlig sådan en, der drikker te af store krus - ikke af små bitte skrøbelige tekopper. Og HDD kan ikke få sine store grabber til at passe til tekoppernes små hanke. Men det er næsten helligbrøde at smide noget så smukt på loftet.

Som følger af køkkenprojektet, har vi også haft de andre rum under lup og er nået frem til, at der er et par små-møbler, vi ikke bruger. Derfor sælger vi dem, så igen - er nogen interesserede, så sig til. Det drejer sig om en Joe Colombo Boby Trolley (som er virkelig fed!) og et IKEA PS-skab. Som vi elsker, men som vi har 4 af i forvejen, så det må være nok…

Billede hapset fra http://www.casanovafurniture.dk/shop/b-line-boby-b33-5998p.html

Billede tyvstjålet fra IKEAs hjemmeside. Det er kun den nederste del - den med benene - vi har til salg.

Det er ikke fordi, det her skal udvikle sig til en salgsblog, men jeg tænkte, at det jo kunne være, at nogen lige stod og manglede et skab eller et retrochikt opbevaringsmøbel… Eller kendte nogen, der gjorde…

Nåmn, tilbage til køkkenprojektet. Som jo også lige pludselig er blevet til et "tapetser og mal"-projekt. Suuuuuk! GIDER ikke male, men det er jo så bare ris til egen r*v over, at vi ikke malede køkkenet (som det eneste rum), da vi flyttede ind. Det er mig, der har fået lov til at vælge tapet (skal bare på en enkelt væg), og det er lige kommet i dag, så nu håber jeg, at der ligger en lille gut inde i tapetpakken, som gider sætte det op.

Det blev det her tapet, der fandt nåde for mit blik, og jeg må da tilstå, at jeg er noget spændt på, hvordan det kommer til at se ud live.

Men hvo intet vover, og alt det der…

Øglen er ikke meget for al den virak, vi har gang i for tiden. Hun er ikke så god til opbrud, og jeg er ikke så god til at huske, at hun ikke er så god til opbrud. Måske fordi jeg ikke betragter en mindre køkkenrenovering som opbrud, men tager jeg børnebrillen på, kan jeg godt se, at det må virke voldsomt med ting, der forsvinder, nye ting, der kommer til, ting, der pakkes i kasser, ting, man ikke må pille ved, osv. osv. Hun tager det nu med ophøjet ro, mens hun drøner rundt mellem nedrevne fliser og gamle køkkenelementer, men ved puttetid er hun helt umulig. Hun skriger og skriger og er generelt helt ulykkelig - ret meget ligesom da vi flyttede ind. (Med den lille forskel, at hun heldigvis godt tør bevæge sig rundt i lejligheden nu. Så slipper jeg i det mindste for en diskusprolaps).

Det tærer unægtelig på både kræfter og humør at skulle bruge flere timer hver aften på at få hende til at hidse sig ned, men et eller andet sted er vi jo selv ude om det. Håber, at vi snart er færdige med køkkenet, så sovevanerne kan komme tilbage til normalt. (Selv om det selvfølgelig er lidt vanskeligt at lave køkken om aftenen, når nu Hun. Aldrig. Sover). Jeg hepper på weekenden (og som mellemstation på i morgen, hvor jeg har fri og skal lege med DEJLIGE damer på Fyn. Bl.a. hende her. Og derfor ikke er hjemme, når putteseancen finder sted... Hurra.)

Vi blogges ved. Og indtil da kan I lige få Nobody puts baby in a corner, part 2:

Når svensken flytter ind

Vi er blevet invaderet i den nye lejlighed. Af en hulens masse svenskere. Der lyder navne som Fillsta, Plök, Bestå, Vara, Omar og Kvart. Lige så langsomt i løbet af den sidste uge er der kommet flere og flere af de svenske venner til, og nu fylder de og deres pap-frakker stort set hele lejligheden.

Vi har jo selv inviteret dem, kan man sige. Og det fortryder vi da heller ikke. De er jo både pæne, praktiske, rummelige og billige. Vi skal bare liiiiige finde ud af, hvor de skal stå henne. Og hvad vi skal bruge dem til.

Det er jo selvfølgelig IKEA-møbler, jeg taler om her. HDD har haft ferie i denne uge (og jeg har jo ferie i tre uger, juhu!), og vi har benyttet os af arbejdsfriheden til at... arbejde. I lejligheden. Faktisk har vi ikke siddet stille et sekund, mens Øglen har været i vuggestue - vi har slæbt kasser, ryddet op, gjort rent, malet, handlet og indrettet. Og så har vi altså også været i IKEA. Mange gange! Ham Den Dejlige har været den heldige vinder af fire ture i IKEA på fire dage, mens jeg har 'nøjedes' med tre ture på ligeså mange dage. Og nu må det altså gerne snart stoppe!

Normalt er jeg egentlig ret pjattet med at dimse rundt i IKEAs afdeling for ting og sager, man ikke anede, man ikke kunne leve uden, og jeg må da også tilstå, at jeg har fået min del af underligheder med hjem fra mine tre besøg. Kartoffelmos-presseren, den gule lampe og de 20 (tyve) opbevaringsglas stod fx ikke allerøverst på listen over must-haves. Ligesom de 10 (hvad sker der for de absurde antal?) kulørte rammer til Øglens værelse heller ikke gjorde det. Men jeg har vist nået målet for, hvor meget IKEA jeg egentlig kan rumme.

Således kan jeg næsten ikke overskue, at vi stadig har en enkelt tur (i hvert fald) til IKEA til gode. Den værste tur af dem alle, hvis man spørger mig, for det er turen, hvor vi skal erhverve os et klædeskab. Af den allerslemmeste saml-selv-slags. Jeg VED bare, at det kommer til at tage for evigt. Og at lynet slår ned i hjemtransport-folkene lige præcis den dag, vi vælger at købe skabet, og så står vi dér med vores millionmilliard dumme æsker og kasser. Såååk! Så. Hvis der er nogen, der er helt vild med at købe klædeskabe i IKEA, så kunne jeg sagtens overtales til at blive hjemme. Anyone?

Det bliver dog ikke aktuelt at købe klædeskab, før resten af lejligheden er rimelig ryddelig. Måske der faktisk er en idé i at forhale dén proces, men på den anden side får vi hele familien på besøg til Øgle-fødselsdag i morgen, så det er jo også i vores (og deres) interesse, at det er til at komme til. Det bliver også så bøvlet, hvis nogen brækker et ben eller andet, fordi de skvatter i Kläfts' indpakning. Hm. Må hellere komme i gang med at rydde lidt op...

I øvrigt er Øglen sluppet for samtlige ture til IKEA. Heldige asen...

Malermester iBaby - the sequel

Jeg maler stadig. Stuen mangler nu ét lag for at blive rigtig pæn (den gamle, jordfarvede maling skinner på nuværende tidspunkt igennem den nye, råhvide, og det er ikke så fikst). Og når dét er gjort, er det "kun" køkkenet, der mangler. Det bliver bare ikke lige nu, for pt. er det i køkkenet, at alt vores skrammel er stuvet hen, så det ville være noget af et klatre-arbejde at få malet derude. Desuden har jeg skumle planer om, at det bliver HDD, som får køkken-tjansen.

Da stuen havde fået første gang i går, løb jeg "desværre" tør for maling, så nu bliver jeg nødt til at vente på, at butikkerne åbner, så jeg kan begive mig ned i Flügger og lægge en billion for en spand maling. (Hvad sker der for prisen på maling?! Kunne jo hyre en hel stabel polakker for det, det koster at købe 20 L "superduperhyper-dækkende maling").

Men så var det jo, jeg tænkte, at jeg ville bruge tiden på noget fornuftigt. Nemlig at gøre opmærksom på OPERATION PÅSKEGLAD.

Reglerne kan læses her, så skynd dig at klikke derover, hvis du vil lege med. (Det er da næsten for god en idé til ikke at gide lege med, er det ikke?! Det synes jeg i hvert fald....)

Og så må jeg vist hellere komme i gang med dagens dont. Tænker, at der er nogle flyttekasser, som gerne vil tømmes. En vask, der gerne vil sættes over. Noget tøj, der gerne vil lægges sammen. Et gulv, der gerne vil skrubbes. Eller en hel del pap, som gerne vil slæbes ned i gården. Mulighederne er uendelige...

Rigtig god dag allesammen.

Malermester iBaby

Vi lever stadig. Nu på Østerbro. I ny lejlighed. Og med en milliard (ok, kun 90, but still) flyttekasser. Heldigvis havde vi hyret nogle 3x34'ere til at slæbe, så det slap vi for. Men man slipper jo alligevel aldrig helt, vel?! For de der flyttemænd bliver jo ikke og venter på, at man i sit vægelsind alligevel hellere ville have haft kommoden ind i soveværelset og skænken ind til Øglen og en ret stor andel af kasserne videre op på loftet.

Så det er dét, jeg laver, siden jeg nu ikke blogger for tiden. Og så maler jeg. Sådan ca. en hel lejlighed. Vi havde ellers regnet med (læs: håbet), at lejligheden ikke skulle males, for i erindringens skarpe halogen-belysning, var væggene så godt som nymalede. Det var de så desværre bare ikke, da vi flyttede ind i weekenden. De var nærmest det modsatte (er der noget, der hedder 'gammel-malede'?!), og så var (er) de ovenikøbet i rigtig trælse farver varieret over temaet 'jord'. På den trælse, gulnede måde.

Nå, men det er heldigvis ikke noget, 10.000 liter råhvid maling, knofedt og et abnormt antal arbejdstimer kan lave om på. 2 værelser er færdige på nuværende tidspunkt, og hvis energien kommer over mig i morgen (igen), tager jeg fat på endnu et rum. (Gider ikke, men der kommer jo ikke nogen og gør det for mig. Eller hvad?! Hint-hint).

Øglens værelse var det rum, der blev malet færdigt først. Så i dag har jeg - ud over at male - nusset rundt derinde, indrettet og gjort det lidt hyggeligt for den bette størrelse, der bare har klaret flytningen så flot! Lidt mere pylret end vanligt, når hun kommer hjem fra vuggestue, og hun går lidt tidligere i seng, men hun sover igennem (må man godt skrive dét? Eller kommer nemesis så og ødelægger det hele?), og hun var helt klart over-glad for at se alt sit legetøj på sit nye værelse i dag, efter det har været pakket i kasser. I går var hun i et farligt humør efter vuggeren, hvor hun græd, og jeg græd, og det gjorde, at jeg lige nåede at tænke, at vi var de ondeste forældre i verden, når vi lod Øglen opleve endnu en flytning i hende korte liv, men i dag var hun glad (jvf. legetøjs-episoden), så jeg krydser fingre og tæer og håber, at vores lille, glade Øgle snart er tilbage for fuld kraft.

Jeg har jo ferie i disse dage (uger), og det er virkelig fedt! Ikke bare fordi, jeg så har masser af tid til at dimse rundt i de nye omgivelser og vente på alle de ting, der bliver leveret, men også fordi, at jeg slipper for den drænende aktivitet, det er, at spekulere over et job, der virkelig ikke gør mig glad. Der er stadig ingen gevinst på jobsøgnings-fronten, men jeg er fortrøstningsfuld... Eneste minus ved ikke at være på arbejde er, at jeg ikke har så mange timer foran computeren hver dag, og dermed ikke kan følge helt så godt med i blogland, som jeg plejer. Det savner jeg lidt, for man (jeg!) bliver nærmest lidt afhængig, men det virkelige liv ER nu heller ikke sådan at kimse af :-)

Og som et ps kan jeg da lige blære mig med, at jeg, da jeg besøgte blogland i en snig-pause i dag, fandt ud af, at jeg havde vundet et gavekort på 500,- til Purløg & Persille ovre hos Anette og en surprise-præmie hos den anden Anette. Det er da totalt nice (som de unge ville sige...)

Flytterod

Øglen sover (for første gang i rundt regnet 8 måneder har jeg fået hende til at sove ved at nusse hende - hun må være meget træt), og jeg burde overhovedet ikke sidde her med min kop te og skrive blog-indlæg og lytte til Mads & Monopolet.

Jeg burde derimod fare rundt og pakke flyttekasser, for det forventer de der 3x34-mænd, der kommer i morgen tidlig, nok er ordnet. Desværre (!) er vi løbet tør for flyttekasser, så mens HDD er kørt af sted efter nogle, så kan jeg jo ikke pakke. Altså slapper jeg af i stedet. Selv om det faktisk er lidt svært at finde plads til, eftersom hver eneste kvadratcentimeter af lejligheden er dækket af kasser, legetøj, madrester (primært under Øglens stol) og andet godt. Jeg er blevet lidt laissez-faire her i flytterodet og må nægte at begynde at rydde op, før det rent faktisk giver lidt mening. Og det er ikke lige nu.

Men jeg ville også bare lige sige, at det her bliver det sidste indlæg fra Gammelby. I aften overtager vi vores Østerbro-bo, og i morgen kan vi igen kalde os københavnere. Prøv at gætte, om vi glæder os...

Jeg har ikke puttet Øglen i en flyttekasse (endnu) i denne her ombæring, så I må nøjes med et billede fra sidste gang, vi flyttede. For 4 måneder siden. Moderen har lidt dårlig samvittighed over at skulle flytte Øglen ud af sine vante rammer så hurtigt igen, men krydser alle sine fingre for, at det også går fint denne gang...

Flyttedag

Ok, here's the deal. Jeg glæder mig SÅ meget til at flytte fra Forstaden og ind til civilisationen, at jeg næsten ikke kan sidde stille. Jeg har lyst til at pakke alting ned og bare sidde og stirre på flyttekasserne, indtil der kommer to hærdebrede mænd fra 3x34 og slæber dem væk. Men det går jo ikke (siger HDD). Der ER trods alt små 5 uger til. Og måske er det i virkeligheden heller ikke så skægt i længden at sidde og glo på flyttekasser.

Men noget må der ske! Og da jeg desværre ikke kan regne med, at mit job kan fjerne fokus fra de endeløse uger, der ligger forude, så må jeg jo finde på noget andet. Jeg hækler helt vildt. Men nu er jeg løbet tør for gult garn, så nu kan jeg ikke komme videre. (Hvis nogen har et nøgle solgult Hjertegarn, Mississippi no. 8 liggende, så betaler jeg gerne for garn og porto). Så hækling er ude.

Jeg kan også skrive jobansøgninger. Og gør det også. Men SÅ mange job er der heller ikke at søge. Så den er også ude.

Madlavning. Har jeg også kastet mig over. Men utroligt nok er der grænser for, hvor meget mad, jeg kan spise, før jeg a) bliver mæt, b) buler (endnu mere) ud i taljen. U d e.

Og så var det jo, jeg tænkte, at jeg kunne flytte. Domæne, altså. Farvel til Smartlog, utidige oppetider og begrænset mængde billeder. Goddag til international udbyder, mere struktur, mange flere muligheder og (forhåbentlig) mere oppetid.

Så velkommen i de nye rummelige lokaler. Her skal lige males, tapetseres og møbleres endeligt, men det kommer hen ad vejen. Håber, I føler jer hjemme - det gør jeg i hvert fald allerede.