Det var på ingen måde vemodigt i fredags, hvor han havde sidste dag hos Girafferne. Jeg havde ellers troet, at jeg ville blive lidt tudevorn, men reaktionen udeblev totalt. Formentlig også fordi, personalet heller ikke gjorde noget ud af det. Han har jo kun gået der i 2 måneder. Kan ikke helt finde ud af, om de er 'fornærmede' over, at vi har flyttet ham, eller hvad. Ikke, at det gør den store forskel, men Øglen skal jo stadig gå der. Jeg talte med en af børnehavepædagogerne om det, og hun blev bare ved med at sige, at nu havde de jo fået ansat en masse nye pædagoger (som vi ikke har set skyggen af), så NU skulle det nok blive godt. Og så lå det ligesom i luften, at vi da godt lige kunne have ventet, til de havde ansat.
Nå. Blabla. Første dag hos Mariehønsene i dag. 9 børn på stuen, 2 pædagoger. Som simpelthen er så søde. De andre børn er noget større end Varanen (den yngste er næsten et halvt år ældre), men de havde fyldt helt op på stuen med de små. De har dog forsikret mig om, at de tit har døren åben, så de små kan lege med de små og så'n, og så at de selvfølgelig nok skal tage hensyn til, hvad han kan og ikke kan. Jeg havde helt glemt, hvor meget der sker, fra 1,5-2 år. Nu forekommer Varanen nok også lidt ekstra lille i den forstand, at han kun kravler (€%"#&/=!" forstuvede ankel), men de andre tonser jo rundt, taler
Vi var derovre 1,5 time i dag, hvor Varanen var med til formiddagsfrugt og morgensang, og så kravlede han ellers bare rundt og undersøgte. Han forsvandt ud af stuen på et tidspunkt og var væk i et kvarters tid, hvor han havde været henne i fællesrummet sammen med en pædagog og undersøge de nye faciliteter. Så han føler sig allerede tryg, lader det til. I morgen laver vi samme nummer - måske med mig væk en kop kaffes tid - men det bliver nok først torsdag, han skal sove der. Det er jo vigtigt, at han får en rolig indkøring, så han når at vænne sig til stedet. At det så passer R*Vdårligt med arbejdet i lige præcis denne uge, er så bare ærgerligt. Men så er det jo heldigt, at jeg kan arbejde om aftenen. Suk.
Alle er meget søde og smilende i den nye vuggestue, og min mavefornemmelse er god. De har en anden ro og et andet overskud derovre, virker det til - endda selv om de havde fire syge/på kursus i dag. Jeg glæder mig dog til, at jeg kender stedet lidt bedre, så jeg med lige så stor sikkerhed som Ohhhappy kan sige, at vi gjorde det helt rigtige ved at flytte Varanen.
Bestikkelses-is i ladcyklen forleden. Har glemt for hvad. Men der er endnu en på tapetet i dag ...
Øglen har taget Varanens flytning pænt, selv om hun var ret utilfreds over, at hun ikke måtte komme med over og aflevere ham i dag. Men med lidt bestikkelse og en lovning på, at hun må komme med efter påske, klarede jeg frisag. Jeg synes, det er lidt en skam, at de ikke længere skal 'dele' institution - det var nu så hyggeligt, at de kunne se hinanden i løbet af dagen. Jeg prøver dog at minde mig selv om, at det kunne de jo heller ikke, da vi boede inde i byen, og det gik storartet alligevel. Jeg er vist bare blevet lidt forvænt, efter at være flyttet til en kommune, hvor der ingen børn er, og derfor masser af plads i institutionerne ...
Nu er jeg hjemme, og jeg burde sidde og arbejde, eftersom Varanen er gået totalt i brædderne. Alle de nye indtryk gjorde ham temmelig søvnig, så efter en rugbrødsmad, kunne han ikke holde sig vågen længere. Eller, dvs. det troede han godt, han kunne, så han blev rasende, da jeg puttede ham i barnevognen, men i det sekund den trillede, faldt han i søvn. Håber, han sover rigtig længe, så alle indtrykkene kan blive bearbejdet lidt og batterierne ladet op, inden vi skal over efter Øglen. Har lige drukket en kæmpekop kaffe og overvejer endnu en. Så mange der nu skal til, før jeg bliver blind over for, hvor meget her roder, og hvor meget elektrikeren larmer ude i køkkenet. Der er endelig blevet fyret op under ejerskifteforsikringen, så nu er den ulovlige el ved at blive udbedret. Det krævede så godt nok lige, at vi fjernede køkkenvasken, men hvad skal man også bruge sådan en til!? (#hejtougerudenkøkkenvask) Næste etape hedder fjernelse af køkkenloftet, men det prøver jeg at lade være med at tænke på og i stedet nøjes med at glæde mig over, at vi nu rent faktisk kan komme videre med at bygge det nye køkken. Det skal nok blive godt. Engang.
Og nu: