Viser indlæg med etiketten force majeure. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten force majeure. Vis alle indlæg

mandag den 1. februar 2010

Force majeure

... der er vist ikke anden betegnelse for det, når man som sædvanligt på en mandag morgen står op kl. aaalt for tidligt, vækker Øglen (der er noget ganske unaturligt over konceptet "væk en baby"), får hende i tøjet, fodret af, ned i bilen og fragtet hende (og undertegnede + HDD) hele vejen til Kbh i sneramt morgentrafik, og så - i sekundet inden man pakker Øglen ud af autostolen - får en opringning fra Over-pædagogen om, at vuggeren er fyldt med vand, og om man kan holde Øglen hjemme i dag?

Her har man så to valg. Man kan sige "nej, det passer ikke så godt i dag" og så sende sit afkom ind i koldt og klamt lokale, hvor op til flere vvs'ere står og hamrer og banker, eller man kan skrue op for et (falsk) smil og sige "ok, vi holder hende hjemme", velvidende at man så misser et møde på arbejde, som man helst skulle have været til, men at man til gengæld slipper for den nagende samvittighed ved at have sendt Øglen ind i vandskadet institution.

HDD og jeg valgte mulighed 2 - den med at holde hende hjemme. Fordi det er mig, der ikke har noget at lave på det der arbejde (bortset lige fra mødet), var det mig, der vandt passe-tjansen, men det var til gengæld HDD, der vandt chauffør-tjansen, som gik ud på at fragte Øglen og Øglens mutti tilbage til Forstaden gennem sneramt morgentrafik. Noget for noget.

Det er klart hyggeligere at have en rask Øgle hjemme sådan en helt almindelig hverdag, end en syg en af slagsen, men hold nu kæft, hvor det da også stiller krav til ens hittepåsomhed, snakketøj og overskud. Jeg har bygget med klodser, tumlet, haft hende med ude i sneen for første gang (dåååårlig mor!), hvilket i øvrigt ikke var noget hit, fodret, sunget og sikkert en hel masse mere. For det der med at putte under dynen og få læst bog, det kan man da glemme alt om, når 10 kg Øgle drøner hærgende gennem lejligheden, kyler laksefrikadeller på gulvet, smadrer vandglasset (fyldt) ned i bordet, så der er vand over det hele, splitter stuen ad og generelt bare har fuldt drøn på.

Men selv en Øgle har sine begrænsninger, så omkring middag blev hun træt. Men ikke om hun ville sove. Det ville (vil!) jeg til gengæld gerne, men sådan fungerer det vist ikke. Prøvede alt - synge, læse historier, være kedelig, gå ud fra værelset, tysse og nusse og hvad ved jeg, men der var ikke noget, der virkede. Så jeg må krybe til korset og indrømme, at jeg - igen (tsktsk) - tyede (hedder det dét i datid?) til den nemme løsning: flasken. Jeg ved godt, at det ikke holder. Flasken er kun til om aftenen, og sådan har det været i lang tid nu. Og selv den skal vi så småt til at have udfaset. Men jeg var (er) bare så træt. Og jeg magtede ikke lige tanken om at vade op og ned ad Forstadens gader med Øglen i barnevognen. Slet ikke fordi Forstaden pt. er én stor snedrive. Og når nu jeg ved, at flasken virker, så...

Håber, hun sover rigtig længe. Så jeg kan nå en kop te og smække fødderne op. Og gøre klar til næste heat i Operation Underhold Øglen. Den her latente træthed jeg har kørende måtte bare gerne skride. Sammen med den ømhed jeg har i nakke og skuldre. Og sneen. Ville vist egne mig glimrende som bjørn - har nemlig svært meget lyst til at gå i hi...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...