Viser indlæg med etiketten forkølelse. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten forkølelse. Vis alle indlæg

onsdag den 19. december 2012

Når Øglen har ret (og mor ikke har)

Øglen er forkølet. Ikke, at det er nogen nyhed - vi går alle og småsnøfter derhjemme og fortsætter formentlig frem til maj. Men i går var Øglen efterhånden ved at være godt træt af snøfteriet, og særligt ved puttetid brokkede hun sig lidt ekstra (alt for at undgå at lukke øjnene).

Øglen: Jeg gider ikke sove, når jeg er forkølet!

Mig: Det kan jeg godt forstå, skat, men det hjælper faktisk på forkølelsen at sove. #måskeikkeheltkorrektmenessensenergodnok

Øglen: Huh?

Mig: Jo, altså - når jeg er forkølet, vil jeg faktisk allerhelst sove. For hvis man sover hele natten, er forkølelsen tit væk, når man vågner. #efternogledagemånederihvertfald

Øglen *grublende*: Men... Jeg var også forkølet i går. Og sov hele natten. Og jeg er stadigvæk forkølet.

Mig: Joh, men... #shithvadsigerjegnu

Øglen: Så det HJÆLPER OVERHOVEDET IKKE AT SOVE!

Mig: Det gør det altså, skat, for ...

Øglen *afbrydende*: Det var bare min mening! Godnat!

Desværre viste det sig, at Øglen stadig var forkølet i morges (så hun havde ret), men efter hun havde fået lov til at "sove fire minutter længere, så hvis du lige gider slukke lyset, mor!" gik det meget bedre. Så af sted med os i børnehave til sidste 'rigtige' dag.

I morgen er der dømt afslutning og flødeboller i børneren og kage og afslutning i vuggeren. Hvis der er nogen, der har nogle fifs til ikke at bryde ud i krampegråd og hage sig om halsen på yndlingspædagogen, fordi man ikke vil have, at ens afkom skal videre ud i Den Store Farlige Verden Den Nye Institution, så modtages de gerne. Vil jo helst ikke være Pinlige Mor. Slet ikke fordi Øglen er virkelig uimponeret af hele afslutningstanken. Hun vil bare gerne stoppe nu og videre i teksten. "Arj mor - jeg gider ikke (det siger hun meget) over i Den Gamle Børnehave mere. Jeg vil bare over i Den Nye. Nu!".

Den tilgang kunne jeg vist godt lære lidt af ...

tirsdag den 26. juli 2011

Slut med sut

- i hvert fald om dagen. Igen, kunne man fristes til at sige, for vi har jo været i gang med den der sutteafvænning før. Med moderat succes og gigantisk tilbagefald forårsaget af lige dele balstyrisk Øgle og vatnissede forældre.

Men NU er det alvor. Vi gider ikke rigtigt at se på den der sut længere - hun er jo stor nok til at klare sig uden i vuggestuen hele dagen, og så kan hun også herhjemme. (Dog er vi ikke hårdere, end at hun stadig gerne må have den, når hun sover middagslur og så om natten, selvfølgelig. Og hvis vi skal køre længe i bil). Og ved I hvad?! Det går over al forventning. Hun er begyndt selv at komme med sutten, når hun står op. giver den til mig eller lægger den ind i sengen. Nogle gange sutter hun lidt på den, men spytter den så ud og trækker op i min trøje, så Lillebror kan få sutten. Og ikke et øje er tørt.

Selvfølgelig er der små uoverensstemmelser. Tidspunkter, hvor jeg bestemt ikke synes, Øglen sover, og hvor hun helt klart er af en anden opfattelse. Tidspunkter, hvor hun synes, det er mere ok at skulle aflevere sin sut inde i sin seng end andre. Og tidspunkter, hvor jeg ikke er helt hurtig nok til at få gemt sutten, så hun stryger ind i sengen og snyde-sutter en lille smule. Men det er i det store hele småting. Og vi har stadig Det Helt Store Flip tilgode (ja, Nemesis - jeg ved godt, at du læser med, men det kunne være fint, hvis du for en gangs skyld gad springe os over). Som regel kan vi afværge tilløb til ked-af-det-hed ved at handle (eller "halge", som det hedder på øglsk) lidt. "Hvis du lægger sutten ind i sengen, må du beholde kluden og aben", fx. Og det virker rent faktisk. Endnu.

Jeg er spændt på, om de gode takter varer ved. Om der bliver seriøst tilbagefald, når Varanen ankommer. Eller om vi bare er velsignede med en let og smertefri sutte-afvænning. (Jeg sagde skrid, Nemesis!). Indtil videre har Øglen været sutte-løs, siden vi kom hjem fra ferie. Så tre uger nu, and counting. Sq da egentlig meget godt gået af Øglen, synes jeg. Ovenikøbet har hendes sprog virkelig taget fart på det seneste, og selv om det ikke behøver at hænge sammen med sutten (eller mangel på samme), tænker jeg, at det da i hvert fald ikke kan skade sprog-udviklingen at komme af med den. Kryds lige fingre for, at det fortsætter, ikke?! Og at Nemesis har andet at lave end at læse med her...

I øvrigt er jeg stadig mega-snottet, thanks for asking. Men har været på arbejde alligevel. 3 dage endnu. Tæller SÅ meget ned... Jeg er også sur. Det har ingenting med hormoner at gøre, er jeg sikker på. Fordi, HDD ikke vil betale så meget, som den søskendevogn, jeg savler over, koster. Og nu er den væk fra dba. Fordi der sikkert er nogle andre, der synes, at det er en ganske rimelig pris. Begynder så småt at stresse over alle de ting, vi ikke har endnu til den der Varan. Og når der ligefrem bliver nedlagt veto, får jeg da aldrig styr på det. Grrr. Nu har jeg lige ædt en kæmpepose slik (jeg må være i bedring) - lad blodsukkeret stige til uanede højder og snyde mig til at tro, at jeg ikke er sur! (Men det er jeg. Grrr igen).

mandag den 25. juli 2011

Se, hvad jeg kan

♫♪ se, hvad jeg kan - kom nu og se det alle mand. Jeg kan hækle veste nu - det plejer jeg ellers aldrig å ku'! ♫♪ (Håhr, det var i øvrigt ret skod, det der børnetime, hvor de sang dén sang. Men nu har jeg den på hjernen - formentlig resten af dagen. Fedt...)

Jeg er syg. Mega-sølle, men I blame the rain. Og det faktum, at det pludselig blev oktober. Selvom der stadig står juli i kalenderen. Har brugt hele weekenden hos Mormor og Morfar på at hoste, nyse og sprutte, og i morges føltes mit hoved stadig på størrelse med en sækkestol. Så jeg blev hjemme fra arbejde - ikke godvilligt, for det er min sidste uge, inden jeg går på barsel, og jeg vil jo gerne nå at få så meget som muligt fra hånden. På den anden side er arbejdspladsen jo ikke tjent med, at jeg fælder samtlige af mine kolleger med forkølelse, så jeg tror, at dagen under dynen er givet godt ud.


Mmm... Tartine med surdej. Mmmm...

Jeg drikker spandevis af te. Det hjælper, også selv om Varanen losser rundt som en sindssyg derinde. Måske heller ikke så rart at få hældt massive mængder skoldhed te lige ned i fjæset, men på den anden side er det vel heller ikke specielt behageligt at blive hostet herfra og til månen. Såeh... Jeg er også sikker på, at de par stykker, jeg har spist af det nybagte tartine også har en helbredende virkning. Har overvejet, hvorvidt kage og chips eventuelt også kunne hjælpe, men - og det her siger jeg sjældent! - jeg har overhovedet ikke lyst til kage og chips. Meget god indikator for, at jeg vitterligt ikke er på toppen.

Øglens vugger har jo smækket dørene i i disse uger, og HDD har taget ferie for at passe hende i hele denne uge. Så de er begge to hjemme, men er heldigvis søde til at lade moar hvile sig. Lidt leg kan jeg dog godt overkomme, og således har jeg futte-futtet rundt i hele stuen med ny-indkøbt (gammelt) Brio-tog og faktisk virkelig hygget mig. HDD og Øglen har været ude og hoppe i vandpytter (efter det lille skærmede inde-barn blev tvunget i sit regntøj under højlydte protester - hun ville hellere se Handy Manny...), og jeg er vist nok kommet til at love noget om pandekager, så det må jeg hellere holde senere. Fx når Øglen står op fra den lur, som har varet næsten 2 timer indtil videre. Gråvejr er åbenbart ikke så skidt, at det ikke er godt for noget... (Og så hjælper det nok også lidt på sagerne, at HDD har bygget den sejeste hule til Øglen inde i hendes seng, hvor hun kan ligge og sove, synge og spise 'hækbrø').

Brio. Nu med KingKong og Lille Abe-hjælper. Og kokeshi-dukker. Jowjow. (Bemærk også de formastelige maxi-perler, der har fået lov at være med i legen)
  
Gråvejr og forkølelse er også godt for indendørs sysler. Som fx hækling. Og ved I hvad?! Jeg kan nu hækle andet end ligeud. Totalt optur. Så pyt være med, at jeg vist ikke har læst diagrammet (dia-hvaffornorget?!) helt rigtigt, at jeg ikke er en ørn til at tælle, og at jeg overhovedet ikke forstod noget om nogle fastmasker i en eller anden forkant. Det, der tæller er, at jeg har hæklet en vest. Som rent faktisk ligner en vest! Og som Øglen godt gider have på. Eller - det gad hun i hvert fald, før den var helt færdig, så vi satser på, at hun også godt gider den nu. Fik ovenikøbet et "øjjjj - den er FLOT mor. Og lilla!" med på vejen. Der er ikke noget som ego-afpudsning af 2,5-årig undermåler, der lige ved, hvad hun skal sige, når mutti står med daggammel mascara ned ad kinderne, Kleenex i (morgenkåbe)lommen og skæv vest dinglende fra hæklenål nr. 4.


Muligvis den mest hæklede vest i hele Blogland. Og så oven i købet fra Familie Journalen. Men den er ret sød og lige til at gå til. Jeg bandede fx næsten ikke, mens jeg hæklede den, og det er ret store sager.

Så selv om det såååcks at være syg, så er det nu egentlig ok hyggeligt i dag. Nyder i hvert fald at slippe for de 2 x 8 km cyklen i øs-pøs regnvejr. At det så er lidt synd for HDD, at han skal trækkes med stor-snøftende charmetrold, der end ikke har været i bad endnu, er en anden sag. Vigtigere at bruge kræfterne på at blive rask end at være charmerende. (Eller ren?!) Eller... Arj, stopper her. Te-vandet koger, så I'm off!

fredag den 31. december 2010

Gåt nyddår

Egentlig havde vi ikke rigtig nogen planer for det her nytår. Indtil for en uges tid siden. Hvor vi aftalte med en fra mødregruppen og et af deres vennepar, at vi skulle holde børnevenligt nytår i noget nybyg i Hvidovre. Så det havde vi glædet os til.

Men. Så er det, at vejret og kulden kommer ind i billedet. For jeg er jo blevet forkølet. Og det er ikke aftaget i løbet af de sidste par dage. Tværtimod. Hoster og sprutter og har en fornemmelse af, at mit hovede er ligeså stort som den røde dronnings i Alice i Eventyrland. Trods forsikringer fra Hvidovre om, at jeg bare skal komme, uanset søllehedsniveau (de er sq så søde), så orker jeg bare næsten ikke at sidde og hænge og forsøge at være bare lidt festlig. Derfor har vi meldt afbud og bliver hjemme. Ikke så festligt, men lige, hvad jeg kan overskue.

HDD er på nuværende tidspunkt trillet til 2650 med noget af desserten (som vi står for) og skulle efter sigende få en portion hovedret med tilbage (nævnte jeg, hvor søde,de er?!). Totalt meals on wheels.

Men selvom der nok ikke bliver så meget fest og glimmer og skøre hatte over nytåret for mig i år, så skal det nok blive en dejlig aften. Jeg er jo sammen med HDD. Og Øglen. Et ubegrænset forråd af pebermynte-te og Panodil. Og en stor portion af Paul Cunninghams lakrids-is med tørrede oliven og mørke bær, som jeg kreerede i al møjsommelighed igår, da jeg stadig troede, vi skulle til Hvidovre. HDD kan ikke lide lakrids-is, så han kreerede mere klassisk is; marcipan, chokolade og nødder (og det er så den, han er ude og aflevere nu, staklen). Så det skal nok blive en god aften :)

Rigtig godt nytår til jer alle derude i Blogland. Tak fordi I læser med og kommenterer fra tid til anden. Det er en fornøjelse at have besøg af jer, så kom endelig forbi så ofte I orker. Vi 'ses' i 2011.
Published with Blogger-droid v1.6.5

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...