Viser indlæg med etiketten forsøg på at være sjov. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten forsøg på at være sjov. Vis alle indlæg

fredag den 15. juli 2011

Onkel-humor

HDD er sjov sådan generelt. Og han synes for det meste også, at jeg er sjov. Af og til synes han dog, at humoren når under lavmålet i min familie og plejer at henvise til mig og mit ophav, når han støder på et særligt dårligt ordspil (helt ærligt - hvor længe skal man straffes for at synes, at ens brors "Hvem ka' - doktor Hauschka!"-vending var (ok - er!) ret sjov?!) Altså, det er da ikke mig, der griner HVER gang, den der Tulip-krokodille-reklame er på tv, vel, så måske nogen lige skulle feje for sin egen dør...

Nå. I det store hele er vi enige om, at hinanden er sjove. Men for HDD's vedkommende er det altså begyndt at gå kraftigt ned ad bakke med humoren i den sidste tid. Jeg ved godt, at Øglen ikke er til sofistikerede (ja - ovenstående humor er enormt sofistikeret, hvis I skulle være i tvivl) ordspil, og at hendes humor stadig er en smule... ... simpel... men jeg begynder efterhånden at blive bekymret for, om hendes humor nogensinde udvikler sig til det bedre med den stimulans, HDD giver hende.

 Gang i den på legeren

Han har nemlig udviklet onkel-humor. ONKEL-humor, I tell you. Den værste humor over dem alle. Tøhø-humoren, hvor alle grinesmiler anstrengt, men ingen i virkeligheden synes, det er sjovt. Ud over onklen, selvfølgelig. Og nu BOR jeg sammen med sådan en onkel-prankster. Som i tide og utide belemrer Øglen med sit nyeste påfund (et af kendetegnene ved onkel-humoren er i øvrigt, at repertoiret er utrolig sparsomt. Der er en meget lille palette af 'sjov' at tage af. Det, der er, bliver til gengæld gentaget ud i evigheden. Så tit faktisk, at selv det anstrengte grinesmil kommer på en alvorlig prøve fra tid til anden).

Det første påfund er den klassiske "nu tager jeg din næse" (og lader som om, at en lille haps af tommelfingeren er næsen, I ved). Til stor stor stor morskab for Øglen gennem flere uger/måneder. Ikke helt så sjovt for mig, men det er ok, når nu Øglen så åbenlyst havde en fest.

Nyeste påfund er så at stjæle Øglens navle. Nogen vil mene, at idéen i dén grad er planket af "nu tager jeg din næse"-tricket, men lad nu den ligge... Øglen er nemlig i den seneste måneds tid eller to blevet meget optaget af sin navle. Går rundt og kigger på den, nynne-synger "kravle-navle-navle-kravle" i tide og utide og skal også liiiige tjekke, at den nu er der, hvis hendes trøje ryger op, eller hun på anden vis får blottet maven. Hun synes også, at det er ret skægt, at både jeg og HDD har en navle, og hun er temmelig overbevist om, at Varanen kommer ud af navlen, når han engang ikke skal være inde i maven længere. (Gad vide, hvor hun har den idé fra?! *uskyldig smiley med et "jeg orkede ikke at tage den noget mere komplicerede forklaring og på den vis af vanvare komme til at lære papegøje-Øglen (papegØglen?) nye, spændende ord og kropsdele, som hun kan dele ud af i Steiner-vuggeren"-udtryk i fjæset*).

Lidt sjov er han nu, ham HDD, hvis man spørger Øglen. Her har han fx lavet en hule til hende. Dét er sjauw!

Men altså. Navlen. Meget spændende dims, synes Øglen. Og derfor kan HDD da heller ikke lade være med at drille hende. Med at stjæle den, selvfølgelig (til interesserede onkler in spe kan jeg berette, at det foregår på NØJAGTIGT samme måde som at stjæle næsen - bare uden tommelfinger-detaljen). Lidt på samme måde, som at Øglen ikke deler sin mad med nogen, synes hun så heller ikke, at det er spor sjovt at få stjålet sin navle. Overhovedet ikke, faktisk. Så hun bliver STIKtosset og råber og skriger "Nejjjjj far - ikke stjæle navløh. Gå VÆK, far. Gi' navløh tilbage. På igen!" og videre i den dur. Mens HDD triller rundt af grin. Og mens jeg trillede med de første par gange, så er vi nu nået forbi det anstrengte grinesmil og direkte til "Giv hende nu bare navlen, HDD. Hun gider jo ikke!" (Hvis jeg havde haft en top ti over sætninger, jeg ikke havde regnet med nogensinde at skulle sige, så må det med navlen have været en af dem). Det preller totalt af. Han stjæler videre. Og morer sig kongeligt hver gang.

Klar, parat, pak! (Umiddelbart inden ferien). Og man behøver slet ikke få stjålet navler for at more sig - det klarer man fint selv.

Nu kunne jeg skrive noget om små hjerner og små fornøjelser og sådan noget. Men det vil jeg lade være med. Og i stedet for bare lade humor-diskussionen hvile her.

torsdag den 17. februar 2011

Not funny, del 2

Jeg vidste det jo egentlig godt. At jeg ikke er sjov. Bliver simpelthen nødt til at huske, at jeg skal lade være med at joke om ting, der vedrører Øglen, og som muligvis kunne lede tankerne hen på vanrøgt. Derfor vil jeg aldrig mere takke relativt perifær (og så perifær er han alligevel ikke, faktisk - vi holder da møder på jævnlig basis) kollega for at rykke et møde frem, så jeg kunne nå at hente Øglen - og så tilføje et "men ved nærmere eftertanke ville det egentlig være meget smart at have holdt fast ved det oprindelige tidspunkt. Så kunne jeg nemlig hente hende hos Den Sociale Døgnvagt, som jeg alligevel kommer forbi på vejen hjem".

Det var ikke sjovt. Overhovedet. Og blev ikke sjovere af, at jeg - i febrilsk forsøg på at lette stemningen - plaprede løs om, hvor mange gange, man mon EGENTlig kunne benytte sig af dén model, før nogen råbte vagt i gevær. Så den er noteret. Den Sociale Døgnvagt er ikke sjov. (Og det ved jeg jo egentlig også godt. Jeg er bare lidt lam).

I øvrigt mange tak for alle jeres gode fødselsdagsgave-idéer. Øglens mormor var hurtig på aftrækkeren og satte sig hårdt på Duplo dukkehuset, så jeg er stadig i syv sind. Er blevet rimelig varm på at give hende et puslespil (Steiner-gokkerne taler varmt om sådan noget her, men hun kan jo godt få en lille ting mere. Så jeg tænker stadig...)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...