Anybåddi?

Ok, jeg har brug for en ordbog her. I lang tid har jeg troet, at den bare skulle være Øglsk/dansk, men i går gik det op for mig, at den i virkeligheden nok skal være Børnehavesk/dansk.

Der er i sagens natur en del ord og begreber, man (jeg) ikke heeelt fatter, når den 3-årige plaprer løs om sin dag i børneren. Og det er jo, hvad det er, men når der er et begreb, der går igen (og igen og igen), og det i øvrigt bliver mødt med særdeles bebrejdende blikke, når man (jeg) ikke forstår, hvad det er, vi taler om her, så må man jo ty til eksperthjælp: Jer, der også har/har haft børn i børnehave.

Der er nemlig riiiigtig meget for tiden, der er "båddi"-et-eller-andet. Båddi-leg, båddi-noget, båddi-trøje, båddi-mad, osv. (Eller "body", "buddy", "båddy", "bhårdi", *find selv på flere stavemåder*. Øglen har nemlig ikke været så venlig at gå specielt meget ind i stavningen af fænomenet). Og jeg ANER ikke, hvad det er*. Det kan komme op i alle mulige og umulige situationer, og så vidt jeg kan se, er der ikke noget system i det (men hvad ved jeg?) Jeg har naturligvis spurgt Øglen, hvad det handler om, men hun kommer ikke rigtig med nogen forklaring (og tøver alligevel ikke med at blive fornærmet, hvis jeg ikke forstår det. Ohhh, man skulle være barn igen).

 

Øglen i fuld gang ved skrivebordet. Med noget, der nogle dage godt kunne falde under betegnelsen båddi-leg, men som ikke var det i dag. Ligesom trøjen heller ikke var en båddi-trøje i dag, selv om den var det forleden... (Noget at sige til, at man godt kan blive lidt forvirret?)

Indtil i går havde jeg bare afskrevet det som endnu et af Øglens luner - hun siger så meget underligt sjovt, men så var det, at jeg overhørte en samtale mellem en mor og hendes søn (som i parantes bemærket ikke går i Øglens børnehave, men en tæt på. At dømme efter, hvor de kom ud fra, i hvert fald), og drengen var tilsyneladende ligeså sur som Øglen kan blive, over at moderen heller ikke fattede, hvad båddi-leg er for noget.

Så nu tilspørger jeg jer, Blogland: er det en særlig form for børnehave-lingo, som jeg ikke helt har forstået, fordi jeg er så meget bagom dansen, som man kan blive, efter 7 måneder på barsel? Er det ganske almindeligt børnesludderpludren, eller betyder det rent faktisk et eller andet? Det sidste nye ungdomsslang, fx? Det har jeg nemlig helt opgivet at finde rundt i, så det er meget sandsynligt, at det er det, vi er ude i...

*Og jaja, jeg overlever nok, hvis jeg ikke finder ud af, hvad det betyder. Om noget. Men jeg er nysgerrig, mkay?!

- Postet fra mini-Padden

Copycat

Jeg ved ikke, om det bare er mig, eller om det er noget, der sker for flere andengangsmødre. Det der med at have dårlig samvittighed. Det må det næsten være, for sundhedsplejersken nævnte det den dag, hun sparkede mødregruppen i gang - at man skal lægge den dårlige samvittighed til side, for man kan ikke bruge den til noget.

Nejnej. I know. Men kunne nu også godt lige have brugt et enkelt råd eller to til, hvordan man så 'bare lige' lægger den til side.

Først havde jeg dårlig samvittighed over for Øglen. Fordi der var kommet en Varan, jeg skulle tage mig af og derfor ikke kunne være der 4000% for hende. Så fik jeg dårlig samvittighed over for Varanen, fordi Øglen er ret så ferm til at påkalde sig opmærksomhed ved enten at råbe, charmere, lave ballade eller noget helt fjerde. Og fordi jeg bare kendte/kender hende bedre end ham. Så fik jeg dårlig samvittighed over for Øglen igen, fordi hun skulle starte i børnehave og lige var blevet storesøster og i det hele taget oplevede en masse omvæltninger i sit lille liv. Og så fik jeg igen dårlig samvittighed over for Varanen, fordi jeg havde dårlig samvittighed over for Øglen. Og så videre. Det svinger hele tiden, men jeg kan være nogenlunde sikker på, at der altid er en lille snert af dårlig samvittighed over for enten det ene eller det andet reptil.

 

Tror aldrig, jeg bliver træt af at se på de der chokoladeknap-øjne...

Lige nu svinger samvittighedspendulet mod Varanen. Det er lidt forskelligt, hvorfor jeg har dårlig samvittighed, men på nuværende tidspunkt er det fordi, jeg føler, at de tre første måneder bare er fløjet af sted, uden jeg overhovedet har nået at lege med ham, ligge og kigge indgående på ham i dagevis, og fordi jeg ikke har sunget, snakket eller leget ligeså meget med ham, som jeg gjorde med Øglen (men der var jeg så altså også temmelig ekstrem - havde lige set det der "Er du mors lille dreng"-halløj og var jo panisk angst for at understimulere den lille dame). Fordi der jo det meste af tiden er en Øgle, der kræver opmærksomhed. Og fordi det også kan være meget rart at hvile ørerne (og stemmebåndet) af og til efter en konstant sniksnakken med og til og af Øglen.

HDD synes, jeg er vanvittig. Og det har han jo nok ret i. Jeg har bare lidt krise over, at tiden går så hurtigt på barsel 2, så i stedet for at huske alle de gange, hvor jeg rent faktisk har sunget, leget, gynget, vugget, slæbt, nynnet, hygget, nidstirret, krammet og kysset Varanen, hænger jeg mig i, at jeg kunne have gjort det mere. I stedet for fx at spille Wordfeud, mens jeg ammer (ikke, at det har stoppet mig - Varanen gider mig alligevel overhovedet ikke, når han spiser - det har han nok fra mig, der ikke umiddelbart ville føle mig selskabeligt anlagt, hvis jeg fik tilbudt en kæmpebuffet flere gange om dagen. Ro til at spise, tak!) Eller at tale hen over hovedet på ham til Øglen, HDD eller alle mulige andre. På den anden side, så risikerer jeg jo at blive sådan en, GravidGrahvad beretter om, hvis jeg begynder at indlemme Varanen i alle samtaler.

Når jeg en sjælden gang får et klarsyn (som regel efter en nat, hvor jeg har sovet nogenlunde, og dem er der færre og færre af, synes jeg - glæder mig til nogen begynder at spise grød om ikke så længe. Så kan det være, at andre ikke skal vækkes helt så tit om natten) aner jeg, at jeg nok er lige hård nok ved mig selv. Men jeg undskylder mig med hormoner (er der flere af dem tilbage efter 3,5 måneder?) og haster videre i tankerækken om alle de ting, jeg føler, jeg burde gøre, og ikke mindst - burde have gjort. (Virkelig konstruktivt, ikke?! Hvis nu jeg havde kendt Marty McFly, så kunne jeg have gjort noget ved det, men det er desværre ikke tilfældet). Men som det er nu, så må jeg jo bare se fremad. Og det begyndte jeg på på bedste materialistiske vis, da jeg i går havde taget Varanen under armen og var på visit hos Husmoder og hendes yngste havdyr (som bare er SÅ sød!)

 

Showdown mellem Skrubben og Varanen over et stykke legetøj.

Hjemme hos Husmoder var der - ud over kaffe og nybagte boller, altså - nemlig en sansegynge til de kære små. Som Varanen synes var ret så nice. Og der var også en Babykalender. Som Øglemor syntes var sej. Fordi den netop kan fortælle, hvad det er, man skal være opmærksom på ved de kære små kræ, når nu man er for forvirret/travl/træt til selv at lægge mærke til det.

Såeh. Nu har jeg også en Babykalender. Og der er bestilt ét stks sansegynge, som gerne skulle ankomme med fragtfyr i begyndelsen af næste uge. Bare kald mig copycat. Men så længe det afhjælper den dårlige samvittighed (og det gør det faktisk. Eller også har det noget at gøre med, at jeg ikke er blevet vækket hver f*cking eneste time i nat, og at jeg fik lov til at sove en time mere, efter hele Cirkus Arli var skredet ud af soveværelset med lovning på "juggurt med hånning og hårnflex" og fartid*), so be it...

*Juggurten med hånning var så blevet suppleret med en is, erfarede jeg, da jeg stod op kl. 8.20. Lige tidligt nok efter min smag, men HDD forsvarede sig med, at Øglen havde spottet noget is-papir (tomt, selvfølgelig) i stuen og var ved at dø af skuffelse over, at der ikke var noget i. Så HDD forbarmede sig, og vi har nu lært lektien: fjern alle spor efter slik/is/kage indtaget efter ungernes sengetid. Måske vi skulle anskaffe os en makulator. Eller en pejs...

Indlæg nr. 300

... Ja, det fatter man jo ikke. 300 indlæg på bloggen. Om alting og ingenting (mest ingenting, tænker jeg). Og hvordan skal det så markeres, tænker I nu? Hvilke spændende ting har hende Øglemor i ærmet til os?! Jo, ser I - indlæg nr. 300 kommer til at handle om Varanens 8 ugers dag (i dag), som tilfældigvis også var dagen, hvor han blev målt og vejet til Åbent Hus hos Sunderne på Østerbro. Jeg løfter sløret for hans vægt, hans længde og hans spisevaner. Og så bliver der også meget noget om for korte tungebånd. Stay tuned - det er hæsblæsende action, det her!

Når man er flergangsmor i Københavns Kommune (og muligvis også andre kommuner), har man ikke brug for at følge sit barns højde- og vægtkurve. Eller spørge ind til dets velbefindende. Åbenbart. I hvert fald er antallet af sundhedsplejerske-besøg blevet reduceret kraftigt i forhold til første barn. Det handler jo nok - som så meget andet - om at spare, og det er da også helt ok. Personligt har jeg på ingen måde lige så meget at spørge Sunderen om, som jeg havde i Øglens første måneder, så det er fint nok med mig, at besøgene hos en flergangs-mor er "efter behov". Men hvis Sunderen i løbet af sine første besøg (1 uge og 3 uger) vurderer, at man ikke har behov for ekstra besøg (og hvornår har man så behov? Kvalificerer nysgerrighed om barnets trivsel som 'behov', eller skal man være reelt bekymret over noget?!), så kommer hun først igen, når barnet er 8 måneder. Og det spring synes jeg måske er liiiiidt langt. I hvert fald, når man gerne vil vide, hvor stor den 'lille' guldklump er blevet. Om det er noget, man bilder sig ind, eller om ungen virkelig er blevet tungere siden 5-ugers undersøgelsen, og om det kan passe, at str. 62-dragterne er begyndt at stumpe lidt.

Men så er det jo dejligt, at der er Åbent Hus hos Sunderne hver torsdag. Varanen blev derfor proppet i sin klapper i morges og skrumlet over for at blive afklædt og målt og vejet. Til 5-ugers undersøgelsen for 2,5 uger siden, vejede han 5.820 g og var 60 cm lang. I dag vejer han 6.280 g og er 63 cm lang, så vi kan vist godt konkludere, at han vokser. Han spiser altså også temmelig tit - fx kom vi lidt for sent til Åbent Hus-aftale med gammel mødregruppe-veninde, fordi han blev akut sulten i det sekund, jeg havde lagt ham i liften. Og han skulle have lidt mere at spise efter strabadserne med at få tøjet af og på igen. Det kan også være appetitfremkaldende næsten at tisse på Sundhedsplejersken og blive talt så meget om, tænker jeg. Alligevel mente Sunderen, at det kunne være, at han ikke fik helt mad nok. Forstået på den måde, at han kan være sulten, når jeg oplever, at han ikke gider ligge selv i løbet af dagen. At grunden til den pletsovning han praktiserer i løbet af formiddagen kan være, at han vil have mere mad.

 

En kvinde af få ord, hende Sunderen

Min egen Sunder, som jeg sidst så for snart mange uger siden, mente derimod, at jeg skulle prøve at trække ham lidt mellem måltiderne. Så han spiste med 3-timers interval i stedet for 1-2-timers interval. Hun mente nemlig ikke, han skulle spise så tit, fordi han tager flot på. Varanen er imidlertid indrettet sådan, at man da selvfølgelig godt kan forsøge at trække hans måltider lidt, men så skal man forvente at få en høreskade pga. skrigeriet, så jeg giver ham altså bare mad, når han virker sulten. Det har virket fint nok indtil videre, selv om jeg føler, at jeg snyder lidt, når nu jeg ikke gør, som jeg har fået besked på. Og nu er der så en ny Sunder, der siger, at jeg bør give ham endnu mere mad?

Jeg er forvirret på et højere plan.

Forvirringen bliver heller ikke mindre af, at dagens Sunder registrerede, at Varanens tunge er lidt 'kløftet'. (Jeg nåede lige at tænke "Harry Potter", "Slangehvisker" og "Sejt nok", inden jeg fattede, at det ikke var den slags kløft, vi talte om) Har egentlig tænkt på, at hans tunge bøjer sig så sjovt sammen, når han græder, men har ikke lagt mere i det - synes bare, det så sødt ud. Og hvad ved jeg om børn og deres tunger?! Nu kan jeg så forstå, at det kan tyde på For Kort Tungebånd. Aha. En hurtig googling kan afsløre, at nogle af kendetegnene ved sådan noget halløj er dårlig vægtøgning og sår på brystvorterne. Og at det siger 'klikkelyde', når Barnet Med Det For Korte Tungebånd dier. Klikkelyde - tjek. Dårlig vægtøgning og sår på brystvorterne - ikke tjek.

Dagens Sunder (som jeg trods alt konsulterede inden Google) mente så i øvrigt ikke, at for kort tungebånd havde noget som helst med hans evne til at spise at gøre. Men var mere bekymret for, om han ville få svært ved at rense sine tænder med tungen senere hen. Wtf? Det var ikke lige, det første jeg tænkte på, men jeg kan da godt se, at det er en rar evne at have.

Så jeg må jo nok hellere få lægen til at kigge på det der tungebånd. Og eventuelt få det klippet (AV!), hvis det vitterligt er for kort. For ellers kan det være, at Varanen ender op som totalt underernæret skravl, der lugter dårligt ud af munden, fordi han ikke kan rense sine tænder med tungen (og alle tandbørster i verden er gået op i røg). Og bliver kendt ude i byen, som Ham Med Det Korte Tungebånd, Der Kysser Herredårligt. Og det kan vi jo ikke ha', som Øglen ville have sagt.

Nogen af jer, der har erfaringer med for korte tungebånd? Og hvad man i givet fald kan/skal gøre ved sådan nogle?

Nu vil jeg runde indlæg 300 af, fordi Varanen Med Det Måske For Korte Tungebånd øffer i liften. Han har lige nappet en lur på 3 timer, så enten er der noget om det der, Dagens Sunder sagde om mere mad vs. søvn, eller også tager han forskud på eftermiddagens sædvanligvis meget lange lur. Og så bliver det da den rene fest at have ham med i ladcyklen ind for at hente Øglen lige om lidt...